{"id":4015,"date":"2017-03-09T15:53:15","date_gmt":"2017-03-09T13:53:15","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4015"},"modified":"2020-03-08T00:18:55","modified_gmt":"2020-03-07T22:18:55","slug":"a-la-la","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/03\/a-la-la\/","title":{"rendered":"A LA LA"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
N\u00e5r man holder h\u00e6nderne op for \u00f8rerne og siger “la la la la la”, er det som regel fordi man ikke vil se realiteterne i \u00f8jnene, men foretr\u00e6kker noget andet – fx fiktion. Damien Chazalles prisbel\u00f8nnede og roste La La Land<\/em> (Damien Chazalle 2016 ) skriver sig forfriskende \u2013 men jo ikke originalt \u2013 ind i filmhistoriens lange tradition for at lege med med medieringen mellem virkelighed og fiktion. Originalt er det dog at v\u00e6lge musicalen til det. Musik er f\u00f8dt selvtematiserende og dans ligger meget pr\u00e6cist i fiktionens snitflade med virkeligheden. At iscenes\u00e6tte denne pastelfarvede metabolisme i Los Angeles med to naive fortidslevn i hovedrollerne er s\u00e5 fr\u00e6kt, at man \u2013 som med en lang r\u00e6kke andre ting i filmen \u2013 m\u00e5 acceptere det. N\u00e5r man har stil, s\u00e5 er selv stil\u00f8velser charmerende.<\/h5>\n\n\n\n

Da Marshall-hj\u00e6lpen landede i Europa lige efter krigen, var der ikke mange, der klagede over det. Da den ‘kulturelle Marshall-hj\u00e6lp\u2019 siden landede og derefter kontinuerligt skyllede ind over kontinentet, var der flere, som fors\u00f8gte at bek\u00e6mpe, hvad de s\u00e5 som en farlig udvikling. Prim\u00e6rt gennem original amerikansk synd og fordummelse. Men jeg, som sad og gumlede p\u00e5 min Yankiebar og sugede \u2018hj\u00e6lpen’ til mig gennem sorthvidegr\u00e5 siden farvede film og sk\u00e6rme, sk\u00e6nkede ikke den slags store ideologiske og nationalistiske slagsm\u00e5l en tanke. Hvem t\u00e6nker p\u00e5 imperialisme i en alder af ti \u00e5r? Jeg t\u00e6nkte heller ikke – og d\u00e9t er til geng\u00e6ld forunderligt – over, at jeg s\u00e5, elskede og dr\u00f8mte om sang og dans p\u00e5 et sprog, der ikke var mit og med et bev\u00e6gem\u00f8nster jeg ikke selv dyrkede, og l\u00e5 som meget langt fra fodbold. Ikke desto mindre s\u00e5 jeg alle de musicals fra den amerikanske spillefilms guldalder som Danmarks Radio turde sende, sammen med alt det andet fra den store dr\u00f8mmefabrik. Fascineret af dansen, javel. Henf\u00f8rt – i et vist omfang – af sangen, jo nok. Men jeg kan simpelthen selv den dag i dag m\u00e6rke, at det var spillet, blikkene, timingen i replikken og den naturlige charme, der holdt mig fast. Flirten. B\u00e5de den de havde med hinanden, men ogs\u00e5 med mediet, tror jeg. Der var selvsikkert destilleret karma direkte fra Hollywood helt ind i hjertet af parcelhuset i Aalborg l\u00f8rdag eftermiddag efter l\u00f8rdag eftermiddag. At udtale Fred Astaires navn gav en fornemmelse af faktisk at kunne tale engelsk, og at han lignede en mellemting mellem Jesper F\u00e5rekylling og mine for\u00e6ldres gode ven Poul, berigede blot oplevelsen. Ligesom bestemt musik kan f\u00e5 titel af \u2018livets soundtrack\u2019 er jeg ikke i tvivl om at Fred Astaire og Ginger Rodgers har en spist en god bid af det unge filmiske \u00f8je\u00e6ble hos mange b\u00f8rn og teenagere i 70\u2019erne (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig.1: Fred Astaire i klassisk pomadiseret posering. Han kigger som man kigger, n\u00e5r man ved man bliver kigget p\u00e5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nostalgi-nostalgi<\/h2>\n\n\n\n

Og hvis det er den nostalgi, La La Land<\/em> casher ind p\u00e5, giver det mening. Der var bare ikke mange p\u00e5 50, da jeg s\u00e5 den i biografen. Og det verdensomsp\u00e6ndende publikums gennemsnitsalder ligger heller ikke s\u00e5 h\u00f8jt hos dem, der flittigst bes\u00f8ger biograferne. Og en passant; som en af dem, der var der dengang i 70\u2019erne, s\u00e5 n\u00e5r Ryan Gosling og Emma Stone ikke ovenn\u00e6vnte paradisiske par til kn\u00e6str\u00f8mperne, n\u00e5r det kommer til dans og sang. Charmen g\u00e5r det bedre med, men heller ikke her kan man tale om samme gnist og \u2018liveliness\u2019 som man ser i filmene fra 30\u2019erne til 50\u2019erne. M\u00e5ske virker<\/em> La La Land bare nostalgisk. Den flirter altfald med nostalgien, og sig selv p\u00e5 en \u00e5benlys m\u00e5de. Findes nostalgi-nostalgi<\/em>, eller kan der v\u00e6re andre \u00e5rsager til La La Land<\/em> g\u00f8r det s\u00e5 godt og bliver rost s\u00e5 ensidigt? M\u00e5ske er det to sider af samme sko (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: S\u00e5dan kl\u00e6der man ikke bare skuespillere p\u00e5, s\u00e5dan tr\u00e6kker man en hel film i stilrene klude.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Virker g\u00f8r filmen hvertfald. Det lyder kynisk at kalde den effektiv, men det er ikke ment s\u00e5dan. Den virker. T\u00f8r ikke sige efter hensigten, for den kan jeg godt v\u00e6re i tvivl om. Men den virker i den forstand, at man slet ikke et sekund er tvivl om, at man gerne vil f\u00f8lge med, g\u00e6tte med, f\u00f8le med og m\u00e5ske endda dr\u00f8mme med alt det, der sker. Ubesv\u00e6ret fascineret f\u00f8lger man noget, man synes man b\u00e5de kender til benet og s\u00e5 alligevel ikke helt har set f\u00f8r. La La Land<\/em> er ikke bange for klicheen – den omfavner den, klemmer alt livet ud af den, puster nyt liv i den og h\u00e6lder det p\u00e5 nye blanke d\u00e5ser med et greb man kunne mist\u00e6nke Damien Chazalle for at have afluret Andy Warhol. Men det virker. Man er til stede i fort\u00e6llingen, opfordres egentlig  til at v\u00e6re det. For udfordret, ja n\u00e6sten provokeret af banaliteter og referencer bliver man n\u00f8dt til at h\u00e6nge i, hvis ikke man vil udvandre. Og det vil man ikke. Det er filmen alt for n\u00e6rv\u00e6rende til. Filmen. Og den mere end skuespillerne.<\/p>\n\n\n\n

Igen er her ikke tale om en kritik, for det tror jeg ogs\u00e5 godt Chazalle ved (fig. 3). <\/strong>Det er sigende for filmen, at det bedste skuespil, man ser i La La Land, ser man, da filmens Mia g\u00e5r vi til audition p\u00e5 en rolle, som hun ikke f\u00e5r. Og det er jo ikke fordi der spilles d\u00e5rligt i de scener, som skal forestille filmens virkelighed – men de spiller heller ikke bl\u00e6ndende og k\u00e1n jo heller ikke brilliere p\u00e5 samme m\u00e5de som man kan i et socialrealistisk eller episk drama. Musical\u2019en har jo den der tone af lejlighedssang, hvor rimene \u2018passer\u2019, ligesom dramaet – boy meets girl – ogs\u00e5 skal passe med f\u00f8dderne. De danser ogs\u00e5 \u2018virkeligt\u2019 i filmen og – alts\u00e5 derfor – ikke over niveau. P\u00e5 en m\u00e5de sympatisk, og hvertfald originalt midt i al fornemmelsen af gensyn, selvom den pr\u00e6mis nok, n\u00e5r det kommer til stykket, er planket direkte fra ovenn\u00e6vnte musicals, hvor skuespil- og danseevnerne var omvendt proportionale med La La Land<\/em>s. Faktisk tror jeg en anden grund til filmens succes kommer fra genrens Vild med dans<\/em>-element. Alts\u00e5 at netop musicalen i det traditionelle format kr\u00e6ver at skuespillerne l\u00e6rer at danse, ligesom skuespillerne skal l\u00e6re at ride i westerns. Genren er alts\u00e5 f\u00f8dt med et virkelighedselement, s\u00e5 man som tilskuer kan sidde og hygge sig med, og m\u00e5ske m\u00e5be over at se, hvor godt Ryan Gosling kan danse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Damien Chazalle beder Ryan Gosling om mere feel, swing, jazz, taste \u2013 it\u2019s all about the music.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dog er vi n\u00f8dt til at holde \u00e5bningsscenen udenfor disse dansable iagttagelser, for d\u00e9r danses et klassisk musicaloptrin frem, som er et kapitel for sig. Men det er alts\u00e5 ude samme \u00e6rinde som de andre klicheer. For d\u00e9n scene – som ugenert er g\u00e5et efter at blive, og ikke overraskende \u00e9r en f\u00f8dt klassiker – ikke bare \u00e5bner filmen, men b\u00e5de claimer og disclaimer ogs\u00e5 alt, hvad man m\u00e5tte tro, mene og h\u00e5be p\u00e5 for de efterf\u00f8lgende to timer. Fem sek tager det, og man er i LA, hvad enten man har v\u00e6ret selv og godt ved, hvordan det er at sidde fast p\u00e5 freewayen, eller man bare har set Falling Down<\/em>, Crash<\/em>, To live and Die in LA<\/em> eller 100 andre LALA-film, hvor sveden l\u00f8ber, smoggen br\u00e6nder, radioerne skratter og bilerne st\u00f8nner som mentale forstyrrelser og forl\u00e6ngelser af de solbrune los angelinos\u2019er. Vi taler postkortfarver, ironiske kompositioner, og et langskud, hvor travellingshottet muligvis k\u00f8rer steady, men samtidig ogs\u00e5 er s\u00e5 overtydeligt rammesat som \u2018billede\u2019, at man fra da af aldrig tvivler p\u00e5, at man er i h\u00e6nderne p\u00e5 en instrukt\u00f8r, der er s\u00e5 god, at han b\u00e5de afsl\u00f8rer og laver lydefri film p\u00e5 samme tid (fig. 4 og 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Det er ikke bare engleagtig guddommelig oneshot koreografi, det er ogs\u00e5 en ubegribelig banal iscenes\u00e6ttelse, vi f\u00e5r i indledningen \u2013 det ligner en blanding af Grease<\/em> og Easter Parade, men selv det \u00e5benlyst banale ser godt ud i Chazalles h\u00e6nder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 5: L.A.-trafikproppen s\u00e6tter andre ting i gang i Falling Down<\/em> (Joel Schumacher, 1993).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det stof film er lavet af<\/h2>\n\n\n\n

At det er en museal musical viser sig jo ogs\u00e5 ved, at det handler om en mand, der er h\u00e5bl\u00f8st, uforl\u00f8st forelsket i musikkens originale magi, og derfor har jazz, hvor andre har hjerte, og en kvinde, der liges\u00e5 uforl\u00f8st gerne vil v\u00e6re skuespiller, og derfor inviterer os med ind i en r\u00e6kke metascener, der udspiller sig i Warner Bros. filmstudier, hvor vi sjovt nok nemt kan se, hvad der er studiets optagelser, men s\u00e5 ogs\u00e5 kildres med, hvilke kulisser vores<\/em> hovedpersoner g\u00e5r i i den rigtige film. Tydeligst leges denne – undskyld det bedagede begreb – postmoderne<\/em> leg i scenen i Rialto-biografen, eller -teatret, som vi m\u00e5ske skal unders\u00e6tte det med her, hvor filmens hovedpersoner er p\u00e5 en akward date et par highschool-elever v\u00e6rdig for at se \u2018Rebel without a Cause\u2019 med salig James Dean. I et kunne-blive-et-afg\u00f8rende-\u00f8jeblik smelter celluloidstrimlen f\u00f8r \u00f8jnene af os og dem p\u00e5 det store l\u00e6rred, og de beslutter (vildt nok) i stedet at k\u00f8re ud til netop den LA-location \u2018Rebel without a Cause\u2019 har kanoniseret. Den nostalgiske rebel bliver til den rebelske nostalgiker (fig. 6 og 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: Vores to hovedpersoner som ugifte kransekagefigurer i Los Angeles\u2019 Griffith Observatory.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 7: Meget passende ender filmens referentielle selvsving med et opr\u00f8r mod hverdagens tyngdekraft. Filmens leitmotif og titelsang hedder i \u00f8vrigt \u2019City of Stars\u2019.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 disse (og flere andre) m\u00e5der f\u00e5r La La Land alts\u00e5 genfortryllet klicheerne, f\u00f8lelserne og (m\u00e5ske ogs\u00e5) det, der skete i den blomstrede sofa tilbage i barndommen, hvor ironien ikke var n\u00f8dvendig for at kunne elske og favne det man s\u00e5. Filmen er virkelig. Ikke fordi den er realistisk, men fordi den er s\u00e5 meget mere film end andre film.<\/p>\n\n\n\n

Om det er denne virkelig veltilrettelagte fernis, der vandt Oscars\u2019ne og har vundet og anmelderes og publikums hjerter har jeg min bedrevidende tvivl om. Men fra mit alderstyngede perspektiv kan jeg alts\u00e5 udover at genkende en hardcore hollywoodtradition helt tilbage fra 30\u2019erne, ogs\u00e5 nikke genkendende til 80\u2019ernes befriende dramatiske og sentimentale arrogance, hvor man kunne g\u00f8re en hvilken som helst overskruet historie til en episk fed historie med et nik eller en gestus, et par s\u00e6rlige solbriller, en veltrimmet overkrop og en ditto bem\u00e6rkning eller et labert leitmotif, n\u00f8jagtig som i La La Land<\/em>s mise en scene og ikke mindst \u00e5bning og afslutning, hvor mediet – filmen – oplevelsen – erfaringen af film, f\u00e5r det afg\u00f8rende ord: Dr\u00f8mme er det stof film laves af. Og p\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r La La Land<\/em> signet en yngre og mere alderssvarende nostalgi oveni den gamle. Nostalgi-nostalgi.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n
  • La La Land,<\/em> 2016 (Damien Chazalle, instrukt\u00f8r og forfatter)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    FILMANMELDELSE. Musik er f\u00f8dt selvtematiserende og dans ligger meget pr\u00e6cist i fiktionens snitflade med virkeligheden. Damien Chazalles La La Land (2016) iscenes\u00e6tter sin pastelfarvede metabolisme i Los Angeles med to naive fortidslevn i hovedrollerne er s\u00e5 fr\u00e6kt, at man \u2013 som med en lang r\u00e6kke andre ting i filmen \u2013 m\u00e5 acceptere det. N\u00e5r man har stil, s\u00e5 er selv stil\u00f8velser charmerende.<\/p>\n","protected":false},"author":52,"featured_media":4030,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[69,61,66,67,68],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4015"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/52"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4015"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4015\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4030"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4015"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4015"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4015"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}