{"id":3999,"date":"2017-03-15T02:17:48","date_gmt":"2017-03-15T00:17:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3999"},"modified":"2020-05-22T15:18:48","modified_gmt":"2020-05-22T13:18:48","slug":"kina-som-filmmagt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/03\/kina-som-filmmagt\/","title":{"rendered":"Hvem springer Hollywood for? Om Kina som filmmagt"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Kina er i Vesten berygtet for dets diktatur og censur, ikke mindst af medierne. Danskerne sv\u00e6lger i avisartikler om boghandlere fra Hongkong, som er forsvundet efter at have solgt forbudte b\u00f8ger (Nissen 2016), eller menneskerettighedsadvokater, der er blevet chikaneret og smidt i f\u00e6ngsel (Karner 2015). Det er ikke den kinesiske regerings \u00f8nske, at Vesten skal identificere Kina med disse historier. I Kina er viden magt, og magt skal kontrolleres. Men en ting er at kontrollere den viden, der bliver delt inden for landets gr\u00e6nser – hvordan kontrollerer man s\u00e5 resten af verden? Svaret kunne v\u00e6re via blockbuster-film.<\/h5>\n\n\n\n

I 2018 forudses det, at Kina overhaler USA som det st\u00f8rste filmmarked i verden. USA’s filmmarked er stagneret de sidste ti \u00e5r; filmproduktionen er blevet dyrere, men antallet af biografg\u00e6ngere er ikke steget. Derfor har USA vendt deres blik mod Kina, et nyt og hurtigt voksende marked. Et nyt f\u00e6nomen har set dagens lys; Kina er blevet den nye legeplads for s\u00e5vel succesfulde som fejlslagne Hollywoodfilm.<\/p>\n\n\n\n

Der er dog et lille problem for Hollywood. For at beskytte sin lokale filmkultur tillader den kinesiske regering kun 34 udenlandske film om \u00e5ret i de kinesiske biografer. Det har forvandlet det kinesiske filmmarked til en kampplads for de kapitalsultne Hollywoodulve. Flere og flere af Hollywoods filmselskaber er begyndt at producere deres film med det kinesiske marked i mente. Scener bliver filmet i Kina, kinesiske skuespillere f\u00e5r roller i store produktioner. Der er vel ikke noget problem i en lille filmisk anerkendelse til det n\u00e6stst\u00f8rste biografpublikum i verden.<\/p>\n\n\n\n

Faktum er imidlertid, at der er sket et skift i den globale filmproduktion. Hvor amerikanske filmselskaber f\u00f8r var uinteresserede i og bestemt ikke bange for den kinesiske stat, frygter de i dag det kinesiske censurapparat under den kinesiske regering, der har magten til at afvise deres film inden de kan komme over den kinesiske gr\u00e6nse. Hvor mange ville h\u00e5be, at et samarbejde mellem Vesten og Kina ville f\u00f8re til en liberalisering af den kinesiske regering og deres kontrol over Kina, viser tendenser inden for filmproduktion, at det omvendte er ved at ske. I kapitalismens og profittens navn er amerikanske filmselskaber begyndt at holde sig selv tilbage i filmproduktionen af frygt for ikke at kunne komme ind p\u00e5 det kinesiske marked. En tendens, der i sidste ende kunne f\u00f8re til, at den globale filmindustri vil blive underlagt kinesiske v\u00e6rdier.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil i denne artikel introducere l\u00e6seren til to konsekvenser, den kinesiske filmpolitik har haft for den vestlige filmproduktion: selvcensur og et nyt kinesisk narrativ. Den kontrol og omskiftelige filmpolitik, som vestlige virksomheder opererer under, n\u00e5r de fors\u00f8ger at beg\u00e5 sig p\u00e5 det kinesiske marked, har f\u00f8rt til selvcensur i Hollywood og en \u00e6ndring af fort\u00e6llingen om Kina fra fjende til allieret (fig. 1 og fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Det kinesiske filmmarked har et enormt markedspotentiale. Amerikanske Furious 7<\/em> (J. Wan 2015) tjente 367,840,411 dollars i 2015 og var derved den bedst s\u00e6lgende udenlandske film i Kina. Det kinesiske salg var h\u00f8jere end dens Nordamerikanske og svarede til 31 % af dens samlede udenlandske salg. Den er kun overg\u00e5et af de to kinesisk producerede film Monster Hunt<\/em> (Hui, 2015) og Mermaid (Chow, 2016). Monster Hunt tjente 386,063,294 dollars p\u00e5 det kinesiske marked og Mermaid<\/em> tjente hele 526,848,189 dollars. Til sammenligning tjente den n\u00e6stbedst s\u00e6lgende film i Kina 2016, Disneyfilmen Zootopia<\/em> (Howard og Moore 2016) 235,591,257 dollars.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 2: Transformers<\/em>-filmene har opn\u00e5et enorm popularitet i Kina. De blev f\u00f8rst overg\u00e5et i salg af Furious 7<\/em> (J. Wan 2015). Udenlandske film kan tjene over 30% af deres udenlandske salg i Kina.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det kinesiske filmmarked<\/h2>\n\n\n\n

Da kommunisterne overtog magten i Kina 1949, lukkede de samtidig af for indf\u00f8rslen af vestlige kulturelle produkter. Alle amerikanske film blev forbudt i Kina fra 15. november 1950. Under Mao Zedong, lederen af kommunistpartiet, blev kulturelle produkter, herunder film, set som v\u00e6rende et propagandav\u00e6rkt\u00f8j, der kunne bruges til at sprede kommunismens og socialismens ord til folket. Kun statsautoriserede kunstnere fik lov at lave film i Kina, og da den kinesiske regering samtidig havde lukket af for udenlandske medier af enhver art, var det de eneste film, folket havde mulighed for at se (Su 2010, 43).<\/p>\n\n\n\n

Efter Maos d\u00f8d i 1976 kom Deng Xiaoping til magten. Han \u00f8nskede at reformere Kinas \u00f8konomi; De private virksomheder skulle st\u00f8tte de skrantende offentlige virksomheder. Filmstudierne skulle selv v\u00e6re ansvarlige for deres \u00f8konomi og modtog ikke l\u00e6ngere st\u00f8tte fra staten (Su 2010, 42). Selv om partiet til en vis grad l\u00f8snede grebet om de kulturelle udtryksformer, var filmindustrien den kulturelle industri, de havde sv\u00e6rest ved at give slip p\u00e5, da den stadigv\u00e6k blev \u2013 og selv i dag bliver \u2013 anset for at v\u00e6re et af de vigtigste propagandav\u00e6rkt\u00f8jer (Wan og Kraus 2002, 421).<\/p>\n\n\n\n

Problemet var bare, at ingen gad se disse kedelige propagandistiske produktioner. Siden midt-80erne blev Kinas biografg\u00e6ngere reduceret med 5 millioner bes\u00f8g om \u00e5ret. Filmselskaberne var ikke frie til at producere det, folket gerne ville se, men skulle samtidig generere et overskud. Derfor fik den kinesiske regering en ide.<\/p>\n\n\n\n

Deres plan var at tillade ti importerede Hollywood-film om \u00e5ret p\u00e5 det kinesiske marked og bruge overskuddet til at stimulere den kinesiske filmproduktion. Pengene skulle bruges til at producere kinesiske mainstreamfilm, der kunne modvirke den amerikanske indflydelse ved b\u00e5de at v\u00e6re underholdende og legitimere den kinesiske stat. Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de, ved hj\u00e6lp af hollywoodfilm, ville Kina skabe sine egne Chinawoodfilm.<\/p>\n\n\n\n

I 1994 blev Warners Bros. Studios blockbuster The Fugitive<\/em> (Davis 1993) vist i de kinesiske biografer efterfulgt af ni andre store Hollywood-produktioner. Fors\u00f8get var en k\u00e6mpe succes. I slutningen af halvfemserne stod 10 Hollywood-film for 70 % af det kinesiske filmmarked (Su 2010, 44, Wan og Kraus 2002, 424).<\/p>\n\n\n\n

Siden steg tallet fra 10 film til 21 og til sidst til 34 i 2012. Kina tillader alts\u00e5 p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt 34 udenlandske film udgivet ved revenue-sharing. Ved revenue-sharing modtager det udenlandske filmselskab op til 25% af overskuddet fra biografsalget i mods\u00e6tning til flat fee udgivelser, hvor det kinesiske distributionsselskab taler et engangsbel\u00f8b for rettighederne til at udsende filmene i de kinesiske biografer. (Cain 2012 A)<\/p>\n\n\n\n

Men Kina har m\u00e5ttet erkende, at Chinawoodfilm er en fuser i den forstand, at de kinesiske produktioner p\u00e5 ingen m\u00e5de har kunne hamle op med de amerikanske. 34 udenlandske film st\u00e5r for n\u00e6sten 50% af det \u00e5rlige salg, om end der bliver udgivet over 300 kinesiske film om \u00e5ret i de kinesiske biografer. Kina skiftede derfor i l\u00f8bet af nullerne strategi. Fokus gik fra udnyttelse af det \u00f8konomiske overskud ved salget til i stedet at l\u00e6re af de vestlige filmskabere. Ved at indg\u00e5 i et t\u00e6ttere samarbejde med de vestlige filmskabere, kunne den kinesiske regering m\u00e5ske aflure, hvad der gjorde Hollywood film s\u00e5 popul\u00e6re ikke bare i Kina, men ogs\u00e5 i resten af verden (fig. 3 og fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Det gik s\u00e5 d\u00e5rligt for det den kinesiske egenproduktion, at The Nanfang weekend i 2002 erkl\u00e6rede det kinesiske filmmarked d\u00f8dt og overtaget af Hollywood (Su 2010, 51).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 4: Adskillige kinesiske biografg\u00e6ngere rapporterede i 2015, at de betalte for at se en anden film, eksempelvis Terminator Genisys<\/em> (Taylor 2015), men fik billetter til den kinesiske propaganda film The Hundred Regiments Offensive<\/em> (Ning og Zhang 2015) i stedet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den kinesiske soft power-ambition<\/h2>\n\n\n\n

Indtil videre har jeg beskrevet, hvorfor kulturelle produkter, herunder film, er s\u00e5 vigtige i Kina. For l\u00e6seren bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let derfor nu, hvorfor Kinas opfattelse af film er s\u00e5 vigtig for resten af verden. Hvis blot Kina var tilfredse med at bestemme, hvordan Kina blev opfattet i Kina, ville den globale filmproduktion ikke som s\u00e5dan blive p\u00e5virket af den kinesiske filmpolitik. Men Kina er ogs\u00e5 meget optaget af, hvordan Kina bliver opfattet i resten af verden.<\/p>\n\n\n\n

Begrebet soft power  blev defineret af Joseph Nye i 1990 som v\u00e6rende evnen til at overtale igennem kultur, v\u00e6rdier og ideer, i mods\u00e6tning til hard power, som overtager via milit\u00e6risk og \u00f8konomisk magt. Hvis en stat kan f\u00e5 sin magt til at virke legitim i forhold til andre, vil den ikke opleve modstand i forhold til dennes \u00f8nsker. Hvis den kan etablere internationale normer, der er i overensstemmelse med dens egen samfund, er der mindre chance for, at den skal \u00e6ndre sig. (Nye 1990, 167)<\/p>\n\n\n\n

Kultur, herunder film, anses i Kina som et meget effektivt soft power-v\u00e6rkt\u00f8j til at legimitere et lands kultur (Han og Chen 2015, 24) I 2007, udtalte dav\u00e6rende pr\u00e6sident Hu Jintao, at Kina skulle \u201dforst\u00e6rke kulturen som en del af landets soft power\u201d (Nye 2012, 154) (fig. 5 og fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: En af de eneste kinesiske film, der rent faktisk har opn\u00e5et popularitet i Vesten, er Zhang Yimou’s ber\u00f8mmede Hero<\/em> (Zhang 2002), der fik stor kritik i sit hjemland. En fraktion inden for kinesiske filmforskere s\u00e5vel som dele af det kinesiske publikum mente, at Hero<\/em> var ren propaganda og soft power-ambitioner, og at den var produceret for at im\u00f8dekomme den vestlige smag. Filmen omhandler kejser Qin, en af de mest kontroversielle kejsere i den kinesiske historie. Han fik forenet Kina, men slog samtidig flere konfucianske l\u00e6rde ihjel for at undertrykke ytringsfriheden. Hero<\/em> retf\u00e6rdigg\u00f8r hans grusomhed som et n\u00f8dvendigt onde for Kinas fred og fremtid, hvilket kunne tolkes som et fors\u00f8g p\u00e5 at legitimere den nuv\u00e6rende kinesiske regerings undertrykkelse. (Wang 2009, 303).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 6: Hero<\/em> fik ogs\u00e5 stor kritik i Kina for at v\u00e6re overfladisk og rettet mod et vestligt publikum. Flere kinesiske kritikere mener, at Hollywoodfilm er form uden indhold som Transformers<\/em>, hvor kinesiske film har lidt under at v\u00e6re indhold uden form, i hvert fald hvis man har set p\u00e5 filmenes tekniske kunnen inden for eksempelvis CGI. Hero<\/em> blev kritiseret for at have smukke scener og flotte kampsportssekvenser, men at historien var svag og dialogen m\u00e6rkelig. (Wang 2009, 304).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

USA har v\u00e6ret den st\u00f8rste soft power-akt\u00f8r i den globale arena i mange \u00e5r. Det er ikke noget tilf\u00e6lde, at Hollywood dominerer Europas biografer. Hvis det stod til Kina, ville vi i Vesten spise dumplings og drikke soyam\u00e6lk frem for McDonald\u2019s og Coca Cola. Ikke alene ville den kinesiske regering kunne modvirke den amerikanske soft power ved en styrkelse af deres egen, de ville ogs\u00e5 kunne blive en global magt p\u00e5 samme niveau som USA.<\/p>\n\n\n\n

Anthony Fung argumenterer for, at n\u00e5r et land har opn\u00e5et globalisering, er der en efterf\u00f8lgende proces, hvor dette lands kultur ogs\u00e5 bliver en del af det globaliserede flow (Fung 2008, 35). Hvor den kinesiske regering frygtede en amerikanisering via Hollywoods massive popularitet, ville Hollywoods kontakt til Kina dog ogs\u00e5 kunne betyde, at den kinesiske kultur ville f\u00e5 kontakt til Hollywood. Fung argumenterer for, at Hollywood i Kina ikke har p\u00e5begyndt en liberalisering eller amerikanisering af Kina, men i stedet har f\u00f8rt til en globalisering af den kinesiske kultur, hvorigennem den kinesiske indflydelse spredes ud i resten af verdenen. (Fung 2008)<\/p>\n\n\n\n

Fung tror, at Kina via sin samhandel med Vesten med tiden vil form\u00e5 at skabe et produkt med den vestlige form, men et kinesisk indhold. I mine \u00f8jne forholder det sig n\u00e6rmere s\u00e5ledes, at mens Kina endnu ikke selv har form\u00e5et at udnytte deres soft power-potentiale, har de via deres rigide kontrol med udenlandske produkter tvunget Hollywoodvirksomheder til at skabe produkter med en vestlig form, men et kinesisk indhold. Der er med andre ord sket en s\u00e5kaldt kinafisering af Hollywoodproduktioner. Det er derfor p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt ikke Kinas egne produktioner, der f\u00e5r os til at skifte Coca Cola ud med langtidsholdbar m\u00e6lk, men Hollywood selv. Derved har Kina faktisk form\u00e5et at indg\u00e5 i det globaliserede flow grundet Hollywoods \u00f8nske om at lokalisere sig p\u00e5 det kinesiske marked (fig. 7 og fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: Vil en figur som Captain China mon kunne beg\u00e5 sig p\u00e5 det vestlige marked?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 8: Personligt ville jeg ikke have noget imod at kunne spise an bao frem for en burger. Nogle vil argumentere for, at n\u00e5r Kina nu er det andet st\u00f8rste marked, m\u00e5ske endda snart det st\u00f8rste, s\u00e5 er det kun en naturlig udvikling, at den kinesiske kultur bliver st\u00e6rkere repr\u00e6senteret i den vestlige popul\u00e6rkultur.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Et kinesisk isl\u00e6t<\/h2>\n\n\n\n

Hvad kinafisering, kinesiskhed eller et s\u00e5kaldt kinesisk isl\u00e6t egentlig indeb\u00e6rer, er en anden faldgrube i denne diskussion. Rey Chow argumenterer for, at selvom Vesten p\u00e5 overfladen byder ikke-vestlige entiteter velkommen i den tv\u00e6rkulturelle udveksling, er der fortsat en tendens til at stigmatisere og ghettoisere ikke-vestlige kulturer gennem etniske og nationale m\u00e6rkater (R. Chow 1998, 4) \u00c5rsagen til, at kinesiske produktioner, og kinesisk kultur, har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at f\u00e5 grobund i Vesten er sidstn\u00e6vntes tendens til at fremmedg\u00f8re alle fremmede kulturer som en eksotisk \u201danden\u201d.  Selvom Kina har et \u00f8nske om at s\u00e6lge deres kinesiske isl\u00e6t til verden via deres kulturelle produktioner, og derved opn\u00e5 st\u00f8rre soft power, har Vesten i langt h\u00f8jere grad v\u00e6ret i stand til at s\u00e6lge det kinesiske isl\u00e6t i deres egne kulturelle produktioner. Det er n\u00e6sten trist, at det vestlige publikum kun gider at h\u00f8re den vestlige udl\u00e6gning af Kina og ikke den kinesiske, ligesom at det er trist, at vi i Vesten kun er interesseret i et amerikaniseret eurocentrisk verdensbillede, hvor alle andre kulturer ses som et eksotisk krydderi til hverdagen.<\/p>\n\n\n\n

Men siden Kina selv har problemer med at s\u00e6lge deres egen historie til det kinesiske publikum, kan det jo v\u00e6re, at de nu, hvor de har indg\u00e5et i et samarbejde med de vestlige filmskabere, i fremtiden vil blive i stand til at producere film, der underholder b\u00e5de et kinesisk og et vestligt publikum, samtidig med, at de legitimerer den kinesiske kultur og stat. Det lyder n\u00e6sten umuligt, men Hollywood form\u00e5r jo at underholde et globalt publikum, og derved sprede den amerikanske kultur til resten af verden.<\/p>\n\n\n\n

Censur og selvcensur; Pixels<\/h2>\n\n\n\n

Alle kulturelle produktioner i Kina skal godkendes og underg\u00e5 censur af det politiske organ SAPPRFT; The State Administration of Press, Publication, Radio, Film and Television of the People\u2019s Republic of China, f\u00f8r de bliver udgivet. Selvom SARPPRFT har udgivet officielle skrivelser over, hvad der ikke m\u00e5 ske i film, er det ikke altid klart, hvorfor en film bliver censureret eller bandlyst fra det kinesiske marked. Det er afh\u00e6ngigt af det politiske klima. Men en god tommelfingerregel er, at man ikke m\u00e5 kritisere Kina eller vise Kina i et d\u00e5rligt lys og ej heller n\u00e6vne f\u00f8lsomme politiske emner som Tibet og massakren ved Tianmen i 1989. N\u00f8genhed, vold og bandeord er n\u00e6sten altid udeladt i kinesiske biografudgivelser.  (O\u2019Connor og Armstrong 2015, 9)<\/p>\n\n\n\n

De kinesiske filmproducenter bliver i h\u00f8j grad p\u00e5virket af den censur og kontrol, de underl\u00e6gges. Streng censur \u2013 specielt af den type, der forbyder kritik af regeringen eller sensitive sociale emner \u2013 kan skabe en usund kultur af selvcensur blandt filmtalenter og \u00f8del\u00e6gge deres kreative inspiration, s\u00e5 de holder sig til sikre emner (Gao 2009, 435) For at opn\u00e5 godkendelse, vil man censurere sig selv, f\u00f8r staten er n\u00f8dt til at g\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n

Vi ser derfor ogs\u00e5 med udenlandske udgivelser en direkte censur som med de kinesiske. For eksempel, da James Bond i Skyfall <\/em>(Mendes 2012) ikke m\u00e5tte sl\u00e5 en kinesisk vagt ihjel, da Kina ikke m\u00e5 ses i skurkerollen. Mindre gennemskueligt var det dog, at en scene med t\u00f8j, der t\u00f8rrer i vinden i Shanghai i Mission Impossible 3<\/em> (Abrams 2006) blev censureret, fordi det viste, at mange i Shanghai ikke har t\u00f8rretumblere, og derved kunne tolkes som v\u00e6rende ikke moderniserede (O\u2019Connor og Armstrong 2015, 11).  De vestlige filmskabere er ofre for den kinesiske censurpraksis, der ofte forekommer b\u00e5de diffus og lemf\u00e6ldig, n\u00e5r scener slettes i forbindelse med, at filmen skal lokaliseres p\u00e5 det kinesiske marked (fig. 9).<\/b><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 9: I Kina er det \u00e5benbart h\u00e5bl\u00f8st umoderne og en smule forn\u00e6rmende at tro, at de stadigv\u00e6k h\u00e6nger t\u00f8j til t\u00f8rre i solen som set i Mission impossible 3<\/em> (Abrams 2006).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vestlige film er dog, for nu, stadigv\u00e6k produceret i Vesten, og er derfor ikke underlagt kontrol og censur under selve produktionen. Men alligevel ses der en tendens til selvcensur blandt vestlige filmskabere for at im\u00f8dekomme det kinesiske marked. Via Sonys interne e-mail korrespondancer, vil man kunne l\u00e6se, at de tog beslutninger om indholdet af filmen Pixels <\/em>(Columbus 2015) for at tilgodese den kinesiske regering baseret p\u00e5 deres forh\u00e5bninger om et godt salg i Kina.<\/p>\n\n\n\n

Den endelige beslutning blev at fjerne alle Kinareferencer fra filmen, da disse s\u00e5s som v\u00e6rende mere skadelige end gavnlige. Oprindeligt ville Sony gerne have \u00f8delagt flere kendte landm\u00e6rker rundt omkring i verden, herunder den kinesiske mur. Li Chow, deres kontaktperson i Kina, forklarer, at det ikke ville v\u00e6re et problem for den kinesiske udgivelse, s\u00e5 l\u00e6nge destruktionen netop skete i sammenh\u00e6ng med andre \u00f8del\u00e6ggelser i resten af verden. Tommelfingerreglen er, at hvis det ikke er intentionen, at noget skal \u00f8del\u00e6gges i Kina, men er f\u00f8lgeskader, vil det ikke skade udgivelsen. Men at smadre den kinesiske mur kunne v\u00e6re farligt. Gr\u00e6nsen mellem direkte \u00f8del\u00e6ggelse og f\u00f8lgeskader er minimal. Konklusionen blev da, at scenerne ikke ville gavne den kinesiske udgivelse, hvilket var m\u00e5let med dem, derved blev de ubrugelige. (Steven 2014).  En anden ting, der ogs\u00e5 blev fjernet, var at n\u00e5r en af heltene skulle afsl\u00f8re sin kilde, ville denne have sagt \u201da communist-conspiracy brother hacked into the mail server\u2026<\/em>\u201d hvilket blev \u00e6ndret til at hovedpersonen Ludlow selv hackede sig ind i den amerikanske regerings mailserver (Columbus 2015, 00:28:53, L. Chow 2013, L. Chow 2014). \u00d8jensynlig konkluderede Sony, det sikreste var ikke at n\u00e6vne Kina med et ord hele filmen igennem.<\/p>\n\n\n\n

Det kinesiske isl\u00e6t; Fox og Kina<\/h2>\n\n\n\n

Fremtidens filmg\u00e6ngere skal forberede sig p\u00e5 Hollywoodproduktioner fuldst\u00e6ndig blottet for kritik af Kina, da Kina med status som det n\u00e6stst\u00f8rste filmmarked i verden, er interessant for de amerikanske filmselskaber. Man kan velsagtens argumentere for, at manglen p\u00e5 kinesiske skurke ikke er noget, der p\u00e5virker den g\u00e6ngse seer i Danmark. Men en m\u00e5ske endnu mere interessant bivirkning af Hollywoods interesse for Kina er, at Hollywood ikke alene fjerner negative Kinabilleder i deres produktioner, men faktisk aktivt p\u00e5f\u00f8rer et kinesiske isl\u00e6t. (Scott 2015).<\/p>\n\n\n\n

Ved Pixels<\/em> (Steven 2014) ville man ikke alene fjerne al kritik af Kina, man \u00f8nskede ogs\u00e5 at tilf\u00f8re et kinesisk isl\u00e6t for at g\u00f8re filmen mere interessant for det kinesiske marked. De overvejede at hyre en popul\u00e6r kinesisk skuespiller til en af rollerne i filmen for at tiltr\u00e6kke et st\u00f8rre publikum. Rollen ville have v\u00e6ret s\u00e5 stor, at denne kinesiske skuespiller ville v\u00e6re blevet vist i traileren. (Bruno 2014) (fig. 10 og fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 10: Lady Lisa kunne v\u00e6re blevet spillet af den kinesiske skuespiller Fang Bingbing, som blandt andet har v\u00e6ret med i det kinesiske cut af Iron Man 3<\/em> (Black, 2013), i stedet for Ashley Benson.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 11: Den kinesiske skuespiller Zhang Jingchu blev castet i rollen som CIA-chefen Dunns sekret\u00e6r Lauren i Mission Impossible: Rogue Nation<\/em> (McQuarrie, 2015). I de kinesiske medier skulle denne rolle v\u00e6re blevet bl\u00e6st op som havende n\u00e6sten hovedrollestatus, men i realiteten optr\u00e5dte hun kun i cirka 30 sekunder (Fitzpatrick 2015).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Til geng\u00e6ld er filmselskabet 20th Century Fox mester i vestlige film med alt fra kinesiske skuespillere, kinesisk product placement og Kina som helt. I Filmen The Martian<\/em> (Scott, 2015) skaffer Kina ved Point of no return Nasa raketmotorer, som i sidste \u00f8jeblik redder den amerikanske astronaut spillet af Matt Damon (Scott 2015, 1:20:22) Mange vil p\u00e5pege, at filmen blot lagde sig op af bogen, men en sammenligning af de to scener afsl\u00f8rer, at filmens skabere udelod, hvor meget Kina ville f\u00e5 ud af samarbejdet mellem USA og Kina. I filmen redder det kinesiske CNSA Matt Damon af deres hjertes godhed, hvilken f\u00f8lgende udsnit fra bogen modsiger;<\/p>\n\n\n\n

Zhu Tao rettede sig op. \u201dSelvf\u00f8lgelig.\u201d Han smilede. \u201dBes\u00e6tningen til Ares 5 er endnu ikke udpeget. Vi insisterer p\u00e5, at f\u00e5 en plads til et bes\u00e6tningsmedlem. En astronaut, vi selv kan udv\u00e6lge og tr\u00e6ne. Det m\u00e5 NASA og det amerikanske udenrigsministerium da acceptere. Men hvad vil vores eget udenrigsministerium sige?\u201d<\/p>

\u201dGuo Ming smilede t\u00f8rt. \u201dTil at vi fuldt offentligt tr\u00e6der til og redder amerikanerne? At vi f\u00e5r en kinesisk astronaut sendt til Mars? At hele verden vil se Kina m\u00e5le sig med USA i rummet? Statsr\u00e5det ville s\u00e6lge deres egne m\u00f8dre for det.\u201d<\/p>Weir 2015, 16),<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Hvilket oversat betyder, at det ville v\u00e6re en fantastisk soft power mulighed for den kinesiske regering. Ironisk nok er The Martian<\/em> (Scott 2015) fantastisk soft power i sig selv (fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 12: Efter at alt er g\u00e5et galt for astronauten Mark Watney spillet af Matt Damon, kan kinesiske CNSA tr\u00e6de til og redde dagen via en dialog mellem Zhu Tao og Guo Ming.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mere tydeligt bliver det nok for den interesserede filmelsker, n\u00e5r Kinas markante tilstedev\u00e6relse i en film ikke bidrager til plottets udvikling. I Independence Day: Resurgence <\/em>(Emmerich 2016), som ogs\u00e5 er udgivet af Fox, er Kina med, denne gang som USA\u2019s samarbejdspartner i kampen mod aliens. Her finder vi b\u00e5de kinesiske skuespillere, scener, hvor de vestlige astronauter drikker langtidsholdbar kinesisk m\u00e6lk og Kina i helterollen som USA\u2019s allierede. Skulle man have glemt det, kan jeg minde om, at i den originale Independence Day<\/em> (Emmerich 1996) havde Kina ingen fremtr\u00e6dende rolle (fig. 13).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 13: For den ikke indviede l\u00e6ser, kan jeg fort\u00e6lle, at Charlie Miller spillet af Travis Tope, her drikker et kendt kinesisk m\u00e6rke af langtidsholdbart m\u00e6lk.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Man m\u00e5 sp\u00f8rge sig selv, hvem det kinesiske isl\u00e6t er rettet imod. Det kinesiske publikum, den kinesiske regering eller det vestlige publikum? Det kinesiske publikum skulle efter sigende ikke bryde sig om den stereotype portr\u00e6ttering af Kina som helt, da disse ogs\u00e5 \u00f8nsker et tredimensionelt billede af sig selv (Holloway 2014). K\u00f8ber den vestlige seer historien om det gode Kina, der tr\u00e6der til i krisetider og redder dagen? If\u00f8lge Rey Chow ville den vestlige seer ikke v\u00e6re interesseret i et nuanceret Kinabillede, da dette skulle st\u00e5 i kontrast til vores egen identitet. Da Vesten ikke er interesseret i at forst\u00e5 Kina i sig selv, men kun Kina som en kontrast til Vesten, vil de da heller ikke reagere p\u00e5 en \u00e6ndring af det kommercielle Kina. I det nuv\u00e6rende samfund vil den kinesiske stereotyp g\u00e5 fra en orientalsk anden til en orientalsk allieret. Min konklusion er, at det kinesiske isl\u00e6t tilf\u00f8jes ene og alene for den kinesiske regerings skyld i h\u00e5bet om at modtage en af de 34 pladser. Hollywood, i dette tilf\u00e6lde Fox, s\u00e6lger den positive historie om Kina for den kinesiske regering og er p\u00e5 denne m\u00e5de med til at sprede den kinesiske soft power.<\/p>\n\n\n\n

Hvad nu? Samarbejde og Coproductions; The Great Wall<\/em><\/h2>\n\n\n\n

S\u00e5 hvad har Pixels<\/em> (Columbus 2015) og The Martian<\/em> (Scott 2015) til f\u00e6lles? De har begge opn\u00e5et kinesisk investering. Vestlige filmselskaber er meget interesserede i at samarbejde med kinesiske filmproducenter i h\u00e5bet om at f\u00e5 bedre k\u00e5r p\u00e5 det kinesiske marked. Flere vestlige filmselskaber har indg\u00e5et samarbejdsaftaler med kinesiske filmselskaber, eksempelvis har Fox et l\u00f8bende samarbejde med det kinesiske filmselskab Bona Film Group, og Universal har indg\u00e5et i et samarbejdet med Perfect World Pictures. Sony har just indg\u00e5et i et samarbejde med rigmanden Dalian Wanda, der ogs\u00e5 har opk\u00f8bt Legendary Pictures, hvilket blandt andet sikrede World of Warcraft: Legion<\/em> (Chilton 2016) stor succes i Kina. Det t\u00e6tte samarbejde mellem globale filmselskaber og det kinesiske filmlandskab f\u00f8rer til, at flere kinesiske film kan eksporteres til udlandet, og at kinesiske filmselskaber kan p\u00e5virke produktionen af udenlandske film.<\/p>\n\n\n\n

Samarbejdet har f\u00f8rt til, at der nu ogs\u00e5 bliver produceret vestlig-kinesiske coproductions, der kan omg\u00e5 kvoten p\u00e5 de 34 film. Filmen Looper <\/em>(Johnson 2012) blev produceret som en coproduction grundet mange scener og dele af plottet, der foregik i Shanghai. Selv danske Zentropa har indg\u00e5et i et samarbejde med en kinesisk instrukt\u00f8r om produktionen af en kinesisk H.C. Andersen-inspireret eventyrfilm (Kjeldtoft 2016) (fig. 14 og fig. 15).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 14: Wolf Totem<\/em> (Annaud 2015) er en fransk-kinesisk coproduction fra 2015, der blev produceret af Jean-Jacques Annaud, selvsamme som i en \u00e5rr\u00e6kke var bandlyst fra Kina for at have instrueret Seven Years in Tibet<\/em> (Annaud 1997) tilbage i 90\u2019erne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 15: Kung Fu Panda<\/em> (Osborne og Stevenson 2008) var s\u00e5 stor en succes b\u00e5de i Kina og i Vesten, at Kung Fu Panda 3<\/em> (Carloni og Nelson 2016) blev produceret i samarbejde mellem USA og Kina via det nyligt etablerede Dreamworks Oriental Studios, s\u00e5dan at den opn\u00e5ede coproduction-status (Tartaglione 2015 A, Wharton 2016).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nu har The Great Wall<\/em> fra 2016, der er instrueret af Zhang Yimou, manden bag den ber\u00f8mmede Hero<\/em> (Zhang, 2002) lige haft premiere. Matt Damon ses i rollen som den vestlige helt, der skal redde de stakkels kinesere fra monstre, der angriber den kinesiske mur. Men er den produceret for at give det kinesiske publikum en smag af vestlig modernitet, eller for at g\u00f8re den kinesiske kultur mere spiselig for den vestlige seer? The Great Wall <\/em>virker allerede til at v\u00e6re den umiddelbare negative konsekvens af co-production, hvor hverken den kinesiske eller amerikanske kultur virker tiltr\u00e6kkende for publikum. I stedet f\u00e5r vi et kulturl\u00f8st manifest. I Radio24syvs Kinasnak<\/em> udtalte S\u00f8ren H\u00f8y (02\/12\/16), at en af konsekvenserne ved Hollywoods interesse for det kinesiske marked kunne v\u00e6re, at vi i fremtiden ville se flere actionfilm, da disse er den lettest overs\u00e6ttelige genre landegr\u00e6nser imellem.The Great Wall<\/em> er det kinesiske svar p\u00e5 en actionfilm, en WUXIA-film, der referer til kampsportsfilm.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 16: Matt Damon spiller hovedpersonen i The Great Wall<\/em>, hvor han skal hj\u00e6lpe kineserne med at sparke noget monsterr\u00f8v.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Jeg tror endnu ikke, at Kina har fundet den gyldne opskrift til produktionen af mainstreampropagandafilm, som underholder den kinesiske og vestlige seer p\u00e5 lige fod. De vestlige biografg\u00e6ngere vil fortsat nyde film, og de f\u00e6rreste t\u00e6nker n\u00e6rmere over, hvorfor James Bond ikke l\u00e6ngere sl\u00e5r p\u00e5 kinesere, eller at Matt Damon bliver reddet af et kinesisk rumskib (Fig. 16). Den mest effektive propaganda er den, vi ikke opdager, s\u00e5 jo mere vi v\u00e6nner os til et nyt Kinabillede, des mindre vil vi stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved det. Hvis det kinesiske marked er s\u00e5 stort, er det m\u00e5ske kun godt, at den vestlige seer v\u00e6nner sig til mere Kina i deres Hollywoodfilm. Er det ikke trist, at Vesten generelt frav\u00e6lger ikke-vestlige fremstillinger? Eller b\u00f8r vi som seer stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved det verdensbillede, som Hollywood og Chinawood pr\u00f8ver at fodre os med i biografm\u00f8rket?<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Denne artikel er en kort introduktion til den forskning, forfatteren foretog som en del af sit speciale If you can\u2019t Beat them, join them; Kinas udenlandske filmpolitik i det 21. \u00c5rhundrede; hvordan 34 film om \u00e5ret p\u00e5virker den globale filmproduktion.<\/em> Her indsamlede hun blandt andet data fra de 34 udenlandske film udgivet i Kina i 2015.<\/p>\n\n\n\n

Vedr\u00f8rende salgstallene brugt i artiklen, er der forskel p\u00e5 kinesiske kilder og engelske kilder. Furious<\/em> 7 tjente if\u00f8lge boxofficemojo.com 390,910,000 dollars, og overgik derved overgik Monster Hunt<\/em>. Siden flere vestlige og kinesiske medier p\u00e5stod, at Monster Hunt<\/em> tjente mest, valgte forfatteren at bruge salgstal fra en lignende kinesisk side kaldet China Box Office (cboo.cn). De angivne tal for Mermaid<\/em> og Monster Hunt<\/em>, kunne muligvis tolkes i retning af at Kina m\u00e5ske er ved at have fundet opskriften for mainstreampropagandafilm. Udover den ovenn\u00e6vnte usikkerhed om tallene er er dog flere forbehold man er n\u00f8dt til at tage.<\/p>\n\n\n\n

Det er s\u00e5ledes sv\u00e6rt at afg\u00f8re, om de kinesiske film kun opn\u00e5r et godt salg grundet regeringens indblanding, fordi de bliver holdt i biograferne i l\u00e6ngere tid p\u00e5 flere sk\u00e6rme med bedre marketingsmuligheder og bedre udgivelsesdatoer.  Det er i alle tilf\u00e6lde bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at Kina trods Mermaid<\/em>s gode salg i 2016, tillod 10 ekstra Hollywoodfilm i november og december, fordi filmsalget var g\u00e5et ned i sammenligning med 2015 og de skulle lige booste tallene. (De blev dog kaldt \u201ckulturudvekslingsfilm\u201d og h\u00f8rte derfor ikke under kvoten). Ydermere tjener de kinesiske film for det meste kun penge p\u00e5 det kinesiske marked, og opn\u00e5r hverken popularitet i Vesten eller p\u00e5 resten af det asiatiske marked.<\/p>\n\n\n\n

Endelig er de to film ikke \u201crent\u201d kinesiske, der har v\u00e6ret noget samarbejde med Korea og Hong Kong. Men grundet diverse handelsaftaler, er det efterh\u00e5nden rimelig udvisket, hvorn\u00e5r det er en coproduction, hvorn\u00e5r det er \u201ctransnational cinema” eller hvorn\u00e5r de faktisk udgiver det som en kinesisk film (mainland China).<\/p>\n\n\n\n

Bibliografi<\/h3>\n\n\n\n