{"id":391,"date":"2014-02-16T16:00:18","date_gmt":"2014-02-16T14:00:18","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/?p=391"},"modified":"2020-05-24T00:30:37","modified_gmt":"2020-05-23T22:30:37","slug":"et-svin-i-kongeklaeder","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/02\/et-svin-i-kongeklaeder\/","title":{"rendered":"Et svin i kongekl\u00e6der"},"content":{"rendered":"\n
\"Fig.
Fig. 1: Establishing shot: indstillingen der introducerer \u201dThe Court of the Crimson King\u201d-scenen i Children of Men<\/em> er en tydelig henvisning til Pink Floyds album Animals<\/em> (1977). B\u00e5de film og album har en lyser\u00f8d gris sv\u00e6vende mellem skorstenene p\u00e5 den ikonografiske Battersea Power Station i London.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201dThe Court of the Crimson King\u201d-scenen fra Children of Men<\/em>, er navngivet s\u00e5ledes p\u00e5 DVD-udgivelsen, fordi det netop er King Crimsons syrerockede sang med den titel, der skaber overgangen fra forrige scene. Sangen er med til at etablerer den optik hvormed man kan anskue hovedpersonen Theos (Clive Owen) forest\u00e5ende bes\u00f8g hos kunstsamleren Nigel (Danny Huston) og, p\u00e5 mange m\u00e5der, hele filmen. Sangen beskriver grundl\u00e6ggende \u2013 og noget forsimplet \u2013 en ensom pilgrim, der vandrer gennem en psykedelisk, (post)apokalyptisk verden, der tilsyneladende regeres af en blodr\u00f8d (l\u00e6s: morderisk) konge og hans hof. Kongen og hoffet tr\u00e6kker i snorene og smiler \u201das the puppets dance\u201d, som det hedder sig i sangen.<\/p>\n\n\n\n

Anvendelsen af \u201dCourt of the Crimson King\u201d i Children of Men<\/em>henviser p\u00e5 den ene side til Theos bes\u00f8g hos sin gamle bekendte, Nigel, der sidder i en magtfuld position i samfundet og kan tr\u00e6kke i de tr\u00e5de, der kan give Theo passage ud af det ellers lukkede London. Sangen itales\u00e6tter ham ligefrem som \u201dThe keeper of the city keys\u201d. Men den henviser ogs\u00e5 mere generelt til Theos rejse gennem hele det s\u00f8nderrevne og borgerkrigsh\u00e6rgede England, blandt mennesker og magtkampe, mod filmens slutm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Kunst i k\u00f8<\/h2>\n\n\n\n

Nigels opgave i filmen er, at redde s\u00e5 meget verdenskultur som muligt, alt i mens verden synker i grus omkring ham. Det er ikke tilf\u00e6ldigt, at de objekter og kunstnere, der vises eller refereres til i hans domicil er Pink Floyds Animals<\/em>, Michelangelos David<\/em> og Piet\u00e0<\/em>, Picassos Guernica<\/em>, Vel\u00e1zquez\u2019 Las Meninas<\/em> samt Francisco Goya.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Pink Floyds album Animals var selv en genfortolkning af George Orwells ber\u00f8mte politiske allegori Animal Farm fra 1945.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Francisco Goya: Den 3. Maj 1808. Der er et tydeligt sl\u00e6gtskab mellem Goyas krigsmalerier og raderinger og krigsscenerne i Children of Men.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Grisen over Battersea Power Station (fig. 1-2) er, som p\u00e5peget, en k\u00e6rlig hilsen til Pink Floyds Animals<\/em> og derigennem ogs\u00e5 til Animal Farm<\/em> \u2013 v\u00e6rker, der begge adresserer forholdet mellem mennesker og magt. P\u00e5 hver deres m\u00e5de beskriver disse v\u00e6rker magtens forf\u00f8relse og korruption. Children of Men<\/em> adresserer disse temaer ved at fremvise stort set alle uden for Theos n\u00e6re kreds som magthungrende individer, der ikke er til at stole p\u00e5. Fremfor at beskytte den gravide kvinde Kee (Clare-Hope Ashitey) og det lille barn hun b\u00e6rer i maven, diskuterer de forskellig grupper, man m\u00f8der i filmen, i stedet skaml\u00f8st og kynisk, hvordan barnet kan bruges som middel i deres ideologiske kamp. I filmes dystopiske verden er der ikke plads til almindelig omsorg og moderlig k\u00e6rlighed. S\u00e5danne trivialiteter m\u00e5 vige for det politiske magtspil, synes mange af filmens karakterer at mene. Meget sigende n\u00e6vnes det, af Nigel, at Michelangelos La Piet\u00e0<\/em> (en skulptur, der fremviser Jomfru Maria der omsorgsfuldt holder den d\u00f8de og pinte Jesus i sit sk\u00f8d) er blevet \u00f8delagt.<\/p>\n\n\n\n

Nigels omtale af Goya i scenen er heller ikke tilf\u00e6ldig. Mange af Goyas hovedv\u00e6rker, bl.a. Los Desastres de la Guerra<\/em> (da. Krigens R\u00e6dsler<\/em>) er en dokumentation af de vederstyggeligheder, der er en konsekvens af modsatrettede kr\u00e6fters kamp om magten. Det er ikke sv\u00e6rt at se sl\u00e6gtskabet mellem Goyas krigsraderinger og malerier og flere af de scenarier, der fremvises i l\u00f8bet af Children of<\/em> Men<\/em> (fig.3).<\/p>\n\n\n\n

Michelangelos David<\/em> og Picasso\u2019s Guernica<\/em>, der figurerer mest prominente i scenen (fig. 3-4) taler ogs\u00e5 direkte til filmens magt- og krigstematik. Disse to v\u00e6rker hentede deres prim\u00e6re inspirationsmateriale i den lille, \u201dalmindelige\u201d mands kamp mod noget st\u00f8rre (se billedtekst), hvilket ikke er sv\u00e6rt at s\u00e6tte i tematisk sammenh\u00e6ng med Theos redningsmission i Children of Men<\/em>. Begge v\u00e6rker symboliserer implicit dr\u00f8mmen om det frie menneske, der ikke er underlagt krigsgale magthavere (fig. 4-5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4-5: Den lille mands umulige kamp. Michelangelos David og Picassos Guernica omhandler begge konfrontationen mellem magthavere og de undertrykte. David blev lavet i en periode, hvor bystaten Firenze var truet af st\u00f8rre og mere magtfulde stater \u2013 og Guernica repr\u00e6senter, som det er almen kendt, Picassos syn p\u00e5 Franco-styrets krigeriske grusomhed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den Blodr\u00f8de Konge<\/h2>\n\n\n\n

Endeligt n\u00e6vnes, i scenen, ogs\u00e5 Vel\u00e1zquez\u2019 verdensber\u00f8mte\u00a0Las Meninas<\/em>\u00a0(fig.6).\u00a0Las Mininas<\/em>\u00a0tvinger p\u00e5 flere m\u00e5der , beskueren ind i sit eget fortolkningsunivers. P\u00e5 den ene side fordi b\u00e5de kunstneren med pensel i h\u00e5nd, og de aristokratiske karakterer, der ellers fylder billedet, kigger direkte tilbage p\u00e5 os. P\u00e5 den anden fordi v\u00e6ggene i rummet i det spanske kongeslot selv er bekl\u00e6dt med billedkunst. Det samme sker i Nigels slot: \u201dKunstens Ark\u201d. Idet hans hjem er s\u00e5 gennemsyret af kunstv\u00e6rker, der p\u00e5kalder sig refleksion og analyse, tr\u00e6kkes vi ind i scenens fortolkningsm\u00e6ssige rum. Og fordi v\u00e6rkerne og de kunstnere, der pr\u00e6senteres i Nigels hjem stort set alle er variationer over temaerne magt og krig er vi, som seere, tvunget til at forholde os til Nigel ud fra denne optik. Godt nok er han kunstsamler, med det form\u00e5l at redde verdenskunsten fra destruktion, men hans projekt fremstilles i et koldt, kritisk \u2013 n\u00e6sten satirisk lys. Han fremst\u00e5r selviscenes\u00e6ttende (ja, ligefrem komisk selvforherligende), da han placerer sig h\u00f8jtideligt foran\u00a0David<\/em>-skulpturen og de to hunde, der vogter den (fig. 3). Denne kunstige og pudsige opstillethed findes ogs\u00e5 i Vel\u00e1zquez\u2019, maleri. Og hunden der st\u00e5r i forgrunden, ja den findes s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 i forgrunden af \u201dThe Court of the Crimson King\u201d-scenens f\u00f8rste indstilling (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Hvor de andre v\u00e6rker og kunstnere, der n\u00e6vnes i \u201dCourt of the Crimson King\u201d-scenen, taler direkte til filmens tematik og visuelle stil, tilbyder Vel\u00e1zquez\u2019 Las Meninas en anden form for kode til at dechifrere Theos m\u00f8de med Nigel.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Closure.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nigel og hans kunstredningsaktion fremst\u00e5r derfor ikke s\u00e6rligt sympatisk, men mere som et magtens prestigeprojekt \u2013 vogtet over af selveste overgrisen, Kammerat Napoleon. Denne sv\u00e6ver symbolsk over Battersea\u00a0Power<\/em>\u00a0Station \u2013 en imposant slots-lignende og industriel struktur \u2013 trist gr\u00e5 og regnv\u00e5d, og tungt bevogtet af \u201dsystemets\u201d soldater og sikkerhedsfolk (fig. 1). Bygningen kaldes m\u00e5ske nok \u201dKunstens Ark\u201d i filmen, men Nigel, der end ikke form\u00e5r at kommunikere simple beskeder til sin s\u00f8n uden vrede, er mere en selvisk og usympatisk \u201dCrimson King\u201d (hvilket King Crimsons sang gentagne gange pointerer i scenen), end han er Noah p\u00e5 en guddommelig mission.<\/p>\n\n\n\n

Pink Floyds\u00a0Animals<\/em>, Orwell\u2019s\u00a0Animal Farm<\/em>, Michelangelos\u00a0David<\/em>, Picassos\u00a0Guernica<\/em>, Vel\u00e1zquez\u2019\u00a0Las Meninas<\/em>\u00a0og Francisco Goya er s\u00e5ledes alle med til at eksponere filmens gennemg\u00e5ende behandling af den magtkrig, der udk\u00e6mpes i filmens (post)apokalyptiske univers. Dette rammes\u00e6ttes flot af scenens indledende establishing-shot og det afsluttende to-skud af Theo og en selvtilfreds Nigel, der afsl\u00f8rende og helt absurd konstaterer, at han faktisk ikke har gjort sig nogle dybere tanker om effekten af sit eget projekt (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n

Children of Men <\/em>(2006, instr. Alfonso Cuar\u00f3n)<\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n