{"id":3900,"date":"2017-01-29T17:20:11","date_gmt":"2017-01-29T15:20:11","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3900"},"modified":"2020-03-08T00:29:27","modified_gmt":"2020-03-07T22:29:27","slug":"doeden-loeber-loebsk","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/01\/doeden-loeber-loebsk\/","title":{"rendered":"D\u00f8den l\u00f8ber l\u00f8bsk"},"content":{"rendered":"\n
\"132_01\"
Fig. 1: Yeon Sang-hos Train to Busan<\/em> (2016) er en h\u00e6sbl\u00e6sende, blodigt underholdende action-horrorfilm.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Yeon Sang-hos Train to Busan<\/em> (2016) er en h\u00e6sbl\u00e6sende, blodigt underholdende action-horrorfilm, der udm\u00e6rker sig med sit yderst kompetente h\u00e5ndv\u00e6rk, men som ogs\u00e5 sine steder bliver en anelse patosfyldt og generisk – selvom man tit glemmer lige netop det undervejs p\u00e5 den blodtils\u00f8lede og zombieinficerede togtur igennem Sydkorea!<\/h5>\n\n\n\n

Sydkoreansk film har altid holdt p\u00e6n stand p\u00e5 de hjemlige indtjeningslister mod de p\u00e5 verdensplan s\u00e5 altdominerende amerikanske blockbusterfranchises. Ud af de otte mest indbringende film var det faktisk kun Captain America: Civil War<\/em> (2016), der kunne klemme sig ind p\u00e5 tredjepladsen p\u00e5 sidste \u00e5rs boxoffice-hitliste i Sydkorea, mens zombiefilmen Train to Busan<\/em> ganske suver\u00e6nt var sidste \u00e5rs mest indbringende film og samtidig en af de sydkoreanske film, der \u00f8konomisk har klaret sig allerbedst p\u00e5 verdensplan. Ikke d\u00e5rligt af den live-action-debuterende instrukt\u00f8r Yeon Sang-ho, der ellers prim\u00e6rt er kendt for at have instrueret de grumme og sortsynede animationsfilm The King of Pigs <\/em>(2011) og The Fake<\/em> (2013). Begge s\u00e6rdeles anbefalelsesv\u00e6rdige film, men henvendt til et voksent publikum.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Selv under en zombieepidemi kan det v\u00e6re rart at vide, at man faktisk kan bruge b\u00f8ger til noget. Her er det den selvoptagede familiefar Gong Yoo, der uds\u00e6ttes for moderat fysisk pres af de ekstremt hurtige og insisterende zombier.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nu f\u00e5r Train to Busan <\/em>s\u00e5 muligheden for stilf\u00e6rdigt at t\u00f8ffe ud i otte danske biografer, som kun alt for sj\u00e6ldent f\u00e5r bes\u00f8g af b\u00e5de de mere genreb\u00e5rne kommercielle projekter fra Sydkorea – der kvalitetsm\u00e6ssigt sagtens kan m\u00e5le sig med de amerikanske af slagsen – samt de mere kunstneriske film af instrukt\u00f8rer som fx Lee Chang-dong og Kim Ki-duk. Men nye film fra instrukt\u00f8rer som Park Chan-wook, Bong Joon-ho, Kim Jee-woon og Na Hong-jin burde v\u00e6re fast inventar p\u00e5 det store l\u00e6rred i ethvert fremsynet filmland. Heldigvis har danske biografer i april premiere p\u00e5 The Handmaiden<\/em>, der ganske som Train to Busan<\/em> skabte opm\u00e6rksomhed p\u00e5 sidste \u00e5rs filmfestival i Cannes.<\/p>\n\n\n\n

Antihelt p\u00e5 f\u00f8rste klasse<\/h2>\n\n\n\n

Vores hovedperson i Train to Busan <\/em>er den fraskilte Seok-woo (spillet af Gong Yoo), der har rigeligt travlt med sig selv og sin karriere som fund manager<\/em> i en virksomhed i Seoul. S\u00e5 travlt at han ikke engang kan huske, hvilke gaver han tidligere har givet til sin unge datter Soo-an, som han dog i anledning af hendes f\u00f8dselsdag skal ledsage til Busan, hvor Soo-ans mor venter. Allerede inden de forlader togstationen i Seoul er der dog tegn p\u00e5, at der sker voldsomme ting rundt omkring i byen, og da togd\u00f8rene lukkes, er det ogs\u00e5 med en inficeret person ombord, der snart skaber stor ravage p\u00e5 det alenlange h\u00f8jhastighedstog. Og ud af \u00f8jenkrogen kan man fornemme det vanvid, der hurtigt overtager storbyen.<\/p>\n\n\n\n

Forudsigeligt nok kommer far-datter-forholdet til at udvikle sig undervejs i kampen mod ikke alene de virusinficerede zombier, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad mod egoistiske og desperate mennesker ombord p\u00e5 toget. Mens epidemien spreder sig p\u00e5 nationalt plan oplever vi i togets mikrokosmos den samme udvikling, og sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5 om togpassagererne kan overleve b\u00e5de k\u00f8d\u00e6dende zombier og menneskeligt anarki for at n\u00e5 frem til the promised land<\/em> i Busan.<\/p>\n\n\n\n

Arytmiske d\u00f8dssprintere<\/h2>\n\n\n\n

Train to Busan<\/em> er god til at s\u00e6tte sin pr\u00e6mis op, og vi bliver hurtigt introduceret for et spraglet om end klicheb\u00e5ret persongalleri, der sp\u00e6nder fra et helt baseballhold af unge gutter, over til machofyren (filmens m\u00e5ske mest interessante karakter) med sin gravide kone, til et \u00e6ldre s\u00f8skendepar, til den heroiske togf\u00f8rer og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig til den selviske og manipulerende forretningsmand i spidsen, der om nogen forst\u00e5r at skabe splid i togs\u00e6ttene.<\/p>\n\n\n\n

Zombierne er ikke den langsommelige variant vi kender fra fx tv-serien The Walking Dead<\/em> (2010-), men derimod de hyperenergiske hurtigl\u00f8bere vi kender fra 28 Days Later<\/em> (2002) og Zombie World War Z <\/em>(2013). Smitten overf\u00f8res gennem bid, der p\u00e5 sekunder kan inficere og sl\u00e5 al menneskelighed ihjel og skaber lynhurtigt filmens monstr\u00f8se zombier, der i deres limbotilstand mellem levende og d\u00f8d kun styres af deres instinkt til at angribe og s\u00e6tte t\u00e6nderne i menneskek\u00f8d. Filmens rytme afspejler det hektiske og opspeedede tempo, og efter den f\u00f8rste time er man som seer ogs\u00e5 allerede ganske overv\u00e6ldet og forpustet af parkour-zombierne. Et forholdsvist nyt element i zombiegenren er ogs\u00e5, at zombierne reagerer p\u00e5 det visuelle og at deres bev\u00e6gelser er s\u00e5 akavede og arytmiske, at det kommer til at se skr\u00e6mmende ud (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: En togstewardesse er blevet forvandlet til en zombie og man fornemmer tydeligt de forvredne og uhyggelige kropsstillinger, der er med til at g\u00f8re Train to Busan<\/em>s zombier til noget helt specielt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Animeret forspil<\/h2>\n\n\n\n

Train to Busan<\/em> fungerer f\u00f8rst og fremmest som en underholdende rutsjebanetur, hvor man kan sl\u00e5 hjernen fra og sanserne til og lade sig rive med. CGI-effekterne er for det meste ret velfungerende budgettet taget i betragtning, og filmen f\u00e5r det maksimale ud af sin klaustrofobiske setting. Og ikke ulig Bong Joo-hos sci-fi-film Snowpiercer<\/em> (2013) bliver rejsen igennem toget en n\u00e6rmest allegorisk f\u00e6rd, hvor man k\u00e6mper mod vidt forskellige samfundstyper, og alle de sociale lag er repr\u00e6senteret. Henimod slutningen st\u00f8der man m\u00e5ske ind i et par lidt for patosfyldte \u00f8jeblikke, men ingen tvivl om, at Train to Busan <\/em>er en film, der skal opleves p\u00e5 et stort l\u00e6rred og som fortjener at blive set med et dedikeret publikum. Og filmen viser med al tydelighed at Yeon Sang-ho er en fremtidens mand, ogs\u00e5 indenfor live-action-film.<\/p>\n\n\n\n

Hvis man ikke kan f\u00e5 nok af zombieuniverset, han har skabt, er der ingen undskyldning for ikke ogs\u00e5 at f\u00e5 set hans animerede forl\u00f8ber Seoul Station<\/em> (2016), der fik premiere i de sydkoreanske biografer nogenlunde samme tid som Train to Busan<\/em>, og som i en mere dyster tone fort\u00e6ller om, hvordan zombieepidemien spredes blandt hjeml\u00f8se i Seoul for til sidst at n\u00e5 togstationen, hvor live-action-filmen tager tr\u00e5den op. Desv\u00e6rre er der ingen dansk biografpremiere s\u00e5 hvis man ikke falder over den p\u00e5 en festival, er det bare at h\u00e5be p\u00e5, at den kommer ud p\u00e5 streaming eller bluray her i landet. B\u00e5de i Frankrig og Tyskland er Seoul Station <\/em>med som ekstramateriale til deres blurayudgivelser af Train to Busan<\/em>, men desv\u00e6rre kun med franske og tyske undertekster (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Et billede af zombierne fra Seoul Station<\/em> (2016), der er instrukt\u00f8r Yeon Sang-Hos prequel til zombieuniverset i Train to Busan<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Allegoriens v\u00e5ben<\/h2>\n\n\n\n

Zombiefilm har altid fungeret som en perfekt allegori over den tid, de er producerede i, og zombiekarakterens metaforiske formbarhed har gjort de levende d\u00f8de til en af horrorgenrens st\u00f8rste aktiver i indev\u00e6rende \u00e5rtusinde. Hvem skulle have troet af George A. Romeros zombiefilm ville have s\u00e5 imponerende en gennemslagskraft?<\/p>\n\n\n\n

Den oprindelige Night of the Living Dead<\/em> (1968) var et r\u00e5t angreb mod b\u00e5de mainstreamfilmen og gysergenren (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Night of the Living Dead<\/em> (1968) var et r\u00e5t angreb mod b\u00e5de mainstreamfilmen og gysergenren.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Filmen cementerede for alvor den moderne horrorfilm, men red ogs\u00e5 med p\u00e5 slut-60\u2019ernes modkulturb\u00f8lge og var en af de f\u00f8rste amerikanske film, der castede en sort mand i hovedrollen (Duane Jones) p\u00e5 grund af, at han ganske enkelt var den bedste skuespiller til opgaven. Zombierne \u2013 de levende d\u00f8de \u2013 blev fjernet fra den oprindelige voodoo-inspirerede definition og det unikke ved Night of the Living Dead<\/em> var, at med den kannibalistiske zombieepidemi fik vi truslen p\u00e5 allert\u00e6tteste hold, da angrebene og smitten nu ogs\u00e5 kunne komme fra familien selv og kunne vende b\u00f8rn mod deres for\u00e6ldre. Og var zombierne samtidig ikke ogs\u00e5 et billede p\u00e5 b\u00e5de de forandrede og d\u00f8de soldater, der vendte hjem fra Vietnamkrigens r\u00e6dsler. I Dawn of the Dead<\/em> (1978) var det i h\u00f8jere grad forbrugerisme og materialisme, man tematiserede, og settingen var derfor ogs\u00e5 ganske indlysende i et k\u00e6mpe shoppingcenter, mens koldkrigsparanoiaen satte sig igennem i milit\u00e6rbunkeren og den fascistiske paranoia i Day of the Dead <\/em>(1985) (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Dawn of the Dead<\/em> (1978) foregik ganske sigende i et k\u00e6mpe shoppingcenter og tematiserede da ogs\u00e5 forbrugerkultur og materialisme.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De bedste zombiefilm er ofte Frankenstein-fort\u00e6llinger om menneskehedens hybris, der som en nemesisstyret boomerang rammer lige plask tilbage p\u00e5 mennesket selv. Det er menneskene selv, der har skabt zombierne up\u00e5agtet, om det er en virus, vi selv har udviklet, eller det er vores egen frygt, paranoia eller forbrugerisme, der har skabt de rene driftsv\u00e6sner, vi k\u00e6mper imod. Zombierne er os. Vores eget forvr\u00e6ngede spejlbillede og det m\u00e5 vi ikke glemme.<\/p>\n\n\n\n

Det centrale i mange nye zombiefilm og \u2013serier er ikke kun menneskets m\u00f8de med zombierne, men i langt h\u00f8jere grad den forandring, der sker med mennesket selv i en zombieinficeret virkelighed. S\u00e5ledes bliver zombierne i tv-serien The Walking Dead<\/em> ret hurtigt ikke den eneste trussel, men i langt h\u00f8jere grad de mennesker, der mishandler, undertrykker og udnytter hinanden. Og p\u00e5 samme m\u00e5de handler Train to Busan <\/em>lige s\u00e5 meget om rejsen hen imod det sted, hvor man igen kan genfinde en form for menneskelighed ved n\u00e6rv\u00e6r, samarbejde, selvopofrelse og n\u00e6stek\u00e6rlighed. Train to Busan<\/em> (og m\u00e5ske i endnu h\u00f8jere grad Seoul Station<\/em>) er en klar kritik mod klasseskel og social ulighed, og det er tankev\u00e6kkende, at filmens mest monstr\u00f8se karakter er forretningsmanden – den ultimative egoist og eksperten i at manipulere folk s\u00e5 det hele tiden tjener ham selv \u2013 i en tid, hvor Sydkorea for alvor er pr\u00e6get af \u00f8konomiske skandaler, korruption og nepotisme, der for alvor s\u00e6tter fokus p\u00e5 den \u00f8konomiske ulighed og den manglende sociale ansvarlighed. Netop derfor er det s\u00e5 vigtigt med zombiefilm, og at der stadig er spr\u00e6l i de levende d\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Den unge datter Soo-an i en indstilling, der viser hendes isolation og fremmedgjorthed overfor det kaos der omgiver hende. Den unge pige, som spilles til empatisk perfektion af Kim Soo-an, bliver et meget symbolsk billede for det der er v\u00e6rd at k\u00e6mpe for i en verden, hvor egoisme og voldelige handlinger overskygger det menneskelige n\u00e6rv\u00e6r.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"zombie\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n
  • Train to Busan<\/em> (2016). Instruktion: Yeon Sang-ho.<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    FILMANMELDELSE. Train to Busan<\/em> (2016) er en h\u00e6sbl\u00e6sende, blodigt underholdende action-horrorfilm. Filmen udm\u00e6rker sig med sit yderst kompetente h\u00e5ndv\u00e6rk men bliver ogs\u00e5 en anelse patosfyldt og generisk. Henrik Rytter anmelder den zombieinficerede togtur igennem Sydkorea.<\/p>\n","protected":false},"author":51,"featured_media":3904,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[61],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3900"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/51"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3900"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3900\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3904"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3900"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3900"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3900"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}