{"id":3870,"date":"2016-12-30T18:02:49","date_gmt":"2016-12-30T16:02:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3870"},"modified":"2020-03-08T00:36:25","modified_gmt":"2020-03-07T22:36:25","slug":"trekant-med-woody","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2016\/12\/trekant-med-woody\/","title":{"rendered":"Trekant med Woody"},"content":{"rendered":"\n
\"124-00\"<\/figure>\n\n\n\n
Woody Allen er en af vores mest popul\u00e6re og produktive filmskabere gennem de seneste \u00e5rtier. N\u00e5r han er bedst, er han en mesterlig instrukt\u00f8r, der udnytter filmsproget p\u00e5 raffinerede m\u00e5der. Det kan f.eks. opleves i hovedv\u00e6rket Hannah and Her Sisters<\/em>, hvor filmens hovedkonflikt antydes i \u00e9t enkelt billede.<\/h5>\n\n\n\n

I dette efter\u00e5r udkom Woody Allens film nummer 47, Caf\u00e9 Society<\/em>, til j\u00e6vnt lunkne anmeldelser. Hvis veteraninstrukt\u00f8ren p\u00e5 det seneste virker en smule uinspireret, er der til geng\u00e6ld guf i hovedv\u00e6rkerne fra halvfjerdserne og firserne.<\/p>\n\n\n\n

Hannah and Her Sisters<\/em> (1986) er et af Allens veloplagte og ambiti\u00f8se dramaer om k\u00e6rlighed og livskriser. Og et af hans mest anerkendte: Filmen vandt en Oscar for bedste manuskript og var desuden nomineret som bedste film og bedste instrukt\u00f8r. Den er fotograferet af Carlo Di Palma, en af Allens faste fotografer, som ogs\u00e5 arbejdede p\u00e5 instrukt\u00f8rens visuelt eksperimenterende Husbands and Wives<\/em> (1993) og Deconstructing Harry<\/em> (1997) og i \u00f8vrigt p\u00e5 Michelangelo Antonionis hippe kultfilm Blowup<\/em> (1966).<\/p>\n\n\n\n

Historien kort: De tre s\u00f8stre Hannah (Mia Farrow), Lee (Barbara Hershey) og Holly (Dianne Wiest) lever typiske Woody Allen-tilv\u00e6relser p\u00e5 det pulserende Manhattan med kreative jobs, store familiemiddage og mange eksistentielle samtaler. Hannahs mand Elliot (Michael Caine) og s\u00f8steren Lee indleder en aff\u00e6re, men efter f\u00e5 m\u00e5neder indser de, at situationen er uholdbar, s\u00e5 de skilles, og Elliot vender hjem til Hannahs overskud og varme.<\/p>\n\n\n\n

Trekantsdrama i \u00e9t billede<\/h2>\n\n\n\n

Billedet, som det her skal handle om, forekommer under familiens Thanksgiving-middag i filmens f\u00f8rste sekvens. Billedet er en del af en l\u00e6ngere scene, men det fort\u00e6ller i sig selv p\u00e5 subtil vis den opm\u00e6rksomme seer noget afg\u00f8rende om den historie, der f\u00f8lger: Billedet varsler nemlig symbolsk den kommende aff\u00e6re mellem Elliot og Lee, og det indkapsler tilmed aff\u00e6rens forl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n

I billedet taler Elliot, Lee og Hannah alene sammen i et g\u00e6stev\u00e6relse. Lee sidder p\u00e5 sengen, Elliot sidder p\u00e5 en skammel overfor hende, og Hannah st\u00e5r midt imellem dem, ved siden af sin mand og med front mod s\u00f8steren. Kameraindstillingen er fast, og besk\u00e6ringen indrammer personerne i halvn\u00e6r, s\u00e5 vi er inde i deres f\u00e6lles privatsf\u00e6re og helt opm\u00e6rksomme p\u00e5 kontakten imellem dem.<\/p>\n\n\n\n

Kompositionen g\u00f8r, at personernes hoveder tilsammen danner en trekant. Trekanten varsler, at personerne senere vil udg\u00f8re et trekantsdrama (p\u00e5 engelsk \u2019love triangle<\/em>\u2019).<\/p>\n\n\n\n

Lee sidder p\u00e5 en seng, som antyder, at hun og Elliot senere vil ende der sammen. Hun er ikl\u00e6dt en afslappet sweater og har udsl\u00e5et h\u00e5r, hvilket udstr\u00e5ler naturlighed og sensualitet, og at hun er modtagelig for tiln\u00e6rmelser. Elliot sidder som p\u00e5 spring overfor hende.<\/p>\n\n\n\n

Fordi Elliot og Lee sidder ned, er de i bunden af billedet, hvorimod Hannah som st\u00e5ende udfylder hele billedet som i en normal framing. De to er dermed i kontakt med noget \u201dnedre\u201d \u2013 eller \u201dlavt\u201d om man vil \u2013 en fysisk og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig tiltr\u00e6kning. Deres underkroppe er i \u00f8vrigt skjulte udenfor billedet, hvilket antyder noget ford\u00e6kt, nemlig en hemmelig aff\u00e6re. Hannah fremst\u00e5r som \u201dh\u00e6vet over\u201d dem og er i \u00f8vrigt ikl\u00e6dt skjorte og opsat h\u00e5r som nydelig og respektabel v\u00e6rtinde.<\/p>\n\n\n\n

Udover at varsle trekantsdramaet indkapsler kompositionen ogs\u00e5 symbolsk dramaets forl\u00f8b: De to, der har aff\u00e6ren, vises overfor hinanden og dermed forbundne. Men den enes \u00e6gtef\u00e6lle kommer konkret imellem dem og afbryder forbindelsen. Og hun er placeret ved siden af sin mand, hvilket viser, at de h\u00f8rer sammen, nu og senere.<\/p>\n\n\n\n

Hvad siger Freud?<\/h2>\n\n\n\n

Psykoanalyse er jo et ofte benyttet motiv hos Woody Allen. I Annie Hall<\/em> (1977), Deconstructing Harry<\/em> (1997) og i flere af Allens film gennemg\u00e5r personerne psykoanalyse eller samtaleterapi. Noget ved det omtalte billede leder tanken hen p\u00e5 Freuds psykoanalyse \u2013 og mere specifikt teorien om personlighedens tredeling i jeg, overjeg og underjeg (Nejst 1992, kap. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Hannah er placeret \u00f8verst i billedet og vises som domineret af sit overjeg, hvorimod Elliot og Lee begge er nederst i billedet og ses som domineret af deres underjeg.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi kan anskue billedfeltet som en model af personligheden med overjeget \u00f8verst, jeget i midten og underjeget nederst. I den optik kan Elliot og Lees placering nederst i billedet illustrere, at deres personligheder er domineret af underjeget, som drives af lyst og behov. De har netop begge tilb\u00f8jelighed til selvisk behovstilfredsstillelse og gr\u00e6nseoverskridelser trods store omkostninger, ogs\u00e5 for deres n\u00e6rmeste. Og modsat Hannah er de begge i personligt og karrierem\u00e6ssigt limbo, hvilket muligvis forst\u00e6rker deres selviskhed og hensynsl\u00f8shed. Hannahs placering \u00f8verst i billedet kan derimod afspejle, at hendes personlighed er domineret af overjeget, der drives af pligt og ansvar. Hun er den solide husmor, man kan regne med, og som ofrer en skuespillerkarriere for familien.<\/p>\n\n\n\n

Begavet billedmager<\/h2>\n\n\n\n

Woody Allens bedste film byder p\u00e5 mere end de velkendte eksistentielle bryderier og gakket komik, nemlig ogs\u00e5 begavet filmkunst, der udnytter filmsproget kreativt til at fort\u00e6lle sine historier. I hovedv\u00e6rket Hannah and Her Sisters komponerer og besk\u00e6rer instrukt\u00f8ren i samarbejde med fotografen Di Palma visuelt en trekant af tre hovedkarakterer i et enkelt billede til at praje os om den kommende konflikt og dens forl\u00f8b. Det er den slags raffinerede og betydningsdannende greb, vi kan nyde b\u00e5de \u00e6stetisk og intellektuelt, og som g\u00f8r hans bedste film til klassikere, vi kan vende tilbage til igen og igen.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • Woody Allen: Hannah and Her Sisters<\/em> (1986)<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • Carsten Nejst (1992): Mennesker imellem \u2013 n\u00e6rhed og distance : i udvikling, samspil og forskellighed<\/em> : grundbog i psykologi. Munksgaard<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      ET BILLEDES ANATOMI. N\u00e5r Woody Allen er bedst, er han en mesterlig instrukt\u00f8r, der udnytter filmsproget p\u00e5 raffinerede m\u00e5der. Jesper Jensen ser n\u00e6rmere p\u00e5 hovedv\u00e6rket Hannah and Her Sisters<\/em>, hvor filmens hovedkonflikt antydes i \u00e9t enkelt billede.<\/p>\n","protected":false},"author":11,"featured_media":3887,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[51],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3870"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/11"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3870"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3870\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3887"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3870"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3870"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3870"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}