{"id":382,"date":"2014-02-16T18:00:08","date_gmt":"2014-02-16T16:00:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/?p=382"},"modified":"2020-05-24T00:22:58","modified_gmt":"2020-05-23T22:22:58","slug":"the-three-amigos","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/02\/the-three-amigos\/","title":{"rendered":"The Three Amigos"},"content":{"rendered":"\n
\"tresTRIO\"<\/figure>\n\n\n\n
Da Alfonso Cuar\u00f3n tr\u00e5dte ind p\u00e5 den internationale filmscene i 2001 med Y tu mam\u00e1 tambi\u00e9n <\/em>(da: \u2026og din mor<\/em>) var vejen dertil allerede pr\u00e6pareret af hans to landsm\u00e6nd og venner Guillermo del Toro og  Alejandro Gonz\u00e1les In\u00e1rritu. Engelske Deborah Shaw har nu skrevet en bog om de tre amigos\u2019 vej mod tinderne og deres meget bevidste ageren i den transnationale filmverden (fig. 1).<\/h5>\n\n\n\n
\"Fig.
Fig. 1: Deborah Shaws The Three Amigos: The Transnational Filmmaking of Guillermo del Toro, Alejandro Gonz\u00e1les In\u00e1rritu and Alfonso Cuar\u00f3n<\/em> (2013).<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Alfonso Cuar\u00f3n som er i fokus i dette 16:9-temanummer n\u00e6vnes ofte sammen med sine to kolleger og venner In\u00e1rritu og del Toro. De tre filminstrukt\u00f8rer er da ogs\u00e5 uden sammenligning mexikansk films st\u00f8rste eksportsucces nogen sinde. N\u00e5r man kigger p\u00e5 deres karriere og ageren p\u00e5 den internationale filmscene er der desuden en lang r\u00e6kke f\u00e6llestr\u00e6k, og det understreges igen og igen i Deborah Shaws nye bog The Three Amigos,<\/em> der b\u00e6rer undertitlen The Transnational Filmmaking of Guillermo del Toro, Alejandro Gonz\u00e1les In\u00e1rritu and Alfonso Cuar\u00f3n<\/em> (For en anderledes vinkel p\u00e5 de tre amigos og mexikansk film, l\u00e6s desuden Otto Pretzmanns artikel Kameraet som vagabond \u2013 strejftog i mexikansk film<\/em> i dette temanummer). De tre filminstrukt\u00f8rer har alle tre vekslet succes p\u00e5 hjemmefronten til en succesfuld international filmkarriere, de excellerer alle i genrefilmens gr\u00e6nseomr\u00e5der, og de kan alle, som det ogs\u00e5 fremg\u00e5r af bogens undertitel, betragtes som \u2019transnationale\u2019 filminstrukt\u00f8rer. Sidst men ikke mindst peger Deborah Shaw p\u00e5, at de alle tre er ekstremt bevidste om at markedsf\u00f8re sig selv som auteurs, og netop bogens noget en\u00f8jede fokus p\u00e5 det transnationale og auteurkonstruktionen g\u00f8r, at den aldrig helt n\u00e5r i land med den ambition, der formuleres p\u00e5 bogen bagside, nemlig at pr\u00e6sentere \u2019detaljerede analyser\u2019 af de tre instrukt\u00f8rers vigtigste film. Analyserne h\u00e6mmes af Shaws fokus, p\u00e5 det, hun synes, er en manglende evne til at forl\u00f8se den \u00e6gte vare, n\u00e5r det g\u00e6lder samfundskritik og ikke mindst kunstnerisk integritet. Det g\u00e6lder ikke mindst Cuar\u00f3n, der helt i dette temanummers \u00e5nd er i centrum i det f\u00f8lgende. Men f\u00f8rst lidt om det begreb, der fylder allermest i Shaws bog, nemlig \u2019transnational filmmaking\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Gr\u00e6nsel\u00f8se film<\/h2>\n\n\n\n

Der er skrevet mangt og meget om \u2019transnational film\u2019 gennem de sidste 15-20 \u00e5r som et resultat af, at en r\u00e6kke film fra lande, der ikke traditionelt befinder sig i filmproduktionens superliga, har fundet et stort og bredt publikum p\u00e5 trods af, at mange af filmene tilsyneladende fort\u00e6ller ganske lokale historier. Men historierne fort\u00e6lles i et filmisk format med international appel, og det g\u00e6lder ikke mindst In\u00e1rritus Amores perros<\/em> (2000), del Toros Cronos<\/em> (1993) (fig. 2) og Y tu mam\u00e1 tambi\u00e9n<\/em> (2001)af Cuar\u00f3n. Filmene plot er godt nok lokalt forankrede, men filmsproget (In\u00e1rritu) eller genrebevidstheden (del Toro og Cuar\u00f3n) appellerer meget bevidst til et internationalt publikum. I Amores perros<\/em> lagde In\u00e1rritu sig eksempelvis film\u00e6stetisk t\u00e6t op ad det, David Bordwell har kaldt \u2019intensified continuity\u2019, og som bl.a. har karakteriseret den moderne Hollywoodfilm, og han dyrkede ligeledes det, andre har kaldt en post-klassisk stil i afviklingen af filmens plot. En stil der dyrker den fragmenterede fort\u00e6lling, og som mange forbinder med film, der opererer p\u00e5 kanten af mainstream og med succesfulde instrukt\u00f8rer som Quentin Tarantino og Wong Kar-Wai.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Guillermo del Toro debuterede i 1993 med vampyrfilmen Cronos<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det transnationale kommer til udtryk p\u00e5 en lang r\u00e6kke niveauer, men ikke mindst i forhold til de temaer filmene kaster sig over (In\u00e1rritusBabel<\/em> 2006), samt forhold omkring distribution, finansiering og selve produktionen. S\u00e5vel In\u00e1rritu som del Toro og Cuar\u00f3n arbejder med en meget international holdopstilling b\u00e5de foran og bag kameraet. Ud over de tre mexikanske instrukt\u00f8rer peger Shaw p\u00e5 bl.a. Ang Lee, Baz Luhrmann og brasilianerne Salles og Meirelles som transnationale instrukt\u00f8rer, mens en instrukt\u00f8r som Pedro Almodovar p\u00e5 trods af sin internationale succes if\u00f8lge Shaw laver film, der er for bundet til en specifik lokal virkelighed og kontekst til at kunne beskrives som \u2019transnationale\u2019. Det sammen g\u00e6lder i \u00f8vrigt, if\u00f8lge Shaw, vores egen Lars von Trier! (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Pedro Almodovar er if\u00f8lge Deborah Shaw et eksempel p\u00e5 en instrukt\u00f8r, der p\u00e5 trods af sin internationale gennemslagskraft ikke kan betragtes som en transnational filminstrukt\u00f8r.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En auteur i evig bev\u00e6gelse<\/h2>\n\n\n\n

Efter to kapitler om henholdsvis del Toro og In\u00e1rritu omhandler sidste del af The Three Amigos\u2019<\/em> Alfonso Cuar\u00f3n. Denne del har f\u00e5et den overordnede titel \u201dAlfonso Cuar\u00f3n: a study of auteurism in flux\u201d<\/em>, og her i ligger nok en slet skjult kritik af Cuar\u00f3n i s\u00e6rdeleshed men ogs\u00e5 af del Toro og In\u00e1rritu. For er en auteur i bev\u00e6gelse overhovedet en auteur, hvis vi definerer en auteur, lidt firkantet indr\u00f8mmet, som en instrukt\u00f8r, der kredser om nogle faste temaer i et genkendeligt filmsprog?<\/p>\n\n\n\n

Efter at have l\u00e6st de f\u00f8rste to tredjedele af Shaws bog sidder man under alle omst\u00e6ndigheder tilbage med en f\u00f8lelse af at have med en ganske pragmatisk trio at g\u00f8re. En lille gruppe mexicanske filminstrukt\u00f8rer, der meget bevidst g\u00e5r efter auteurstatus fordi det giver \u2013 ja, netop – status. De har noget p\u00e5 hjerte, men det bevidste fors\u00f8g p\u00e5 at fremstille sig selv som seri\u00f8se kunstnere, ikke mindst p\u00e5 ekstramaterialet til diverse dvd-udgivelser, kommer i meget h\u00f8j grad til at fremst\u00e5 som et markedsf\u00f8ringsinitiativ. Shaw har uden tvivl en pointe, men i passager kommer de tre amigos til at fremst\u00e5 meget kyniske. Denne slagside bliver meget tydelig i afsnittet om Cuar\u00f3n.<\/p>\n\n\n\n

Cuar\u00f3n har beg\u00e5et en af de film, som Shaw synes mest begejstret for, nemlig Children of Men,<\/em> men vejen dertil har v\u00e6ret uj\u00e6vn og Shaw synes tydeligvis ikke, at den samfundskritiske brod i auteurfilmene Y tu mam\u00e1 tambi\u00e9n <\/em>og Children of Men<\/em> stikker dybt nok. Der g\u00e5s for meget p\u00e5 kompromis i fors\u00f8get p\u00e5 at leve op til de genrekonventioner, der kan sikre filmene \u00f8konomiske levedygtighed og m\u00e5ske for at t\u00e6kkes de selskaber, der finansierer filmen.<\/p>\n\n\n\n

Fra s\u00e6dekomedie til samfundskritik<\/h2>\n\n\n\n

Shaw arbejder sig kronologisk igennem Cuar\u00f3ns oeuvre. Fra den hjemlige succes med s\u00e6dekomedien S\u00f3lo con tu pareja<\/em> fra 1991 over Hollywoodskuffelserne A Little Princess<\/em> (1995) og Great Expectations<\/em>(1998) til det internationale gennembrud med Y ta mam\u00e1 tambi\u00e9n <\/em>og cementeringen i kraft af anmelderroser og publikumssucces med Harry Potter and the Prisoner af Azkaban <\/em>(2004). Shaw er ikke begejstret for S\u00f3lo con tu paraja<\/em>, der beskyldes for det, der vel bedst kan beskrives som slet skjult sm\u00e5borgerlighed. Herefter redeg\u00f8res for den frustration det aff\u00f8dte hos Cuar\u00f3n at tage til USA og blive st\u00e6kket i sit fors\u00f8g p\u00e5 at lave film, han kunne st\u00e5 inde for. Shaw skriver: \u201dCommercial ambitions thus take Cuaron to Hollywood, but auteurist ambitions are behind the return to Mexico.\u201d (Shaw, s. 173)
(fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Liesel Matthews i A Little Princess<\/em> fra 1995, Alfonso Cuar\u00f3ns f\u00f8rst amerikansk-producerede film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Disse auteur-ambitioner beskrives nu ganske tvetydigt af Shaw, som n\u00e6vnt, fordi hun ikke synes, han er kompromisl\u00f8s nok i sin skildring af et ekstremt klassedelt Mexico i Y ta mam\u00e1 tambi\u00e9n <\/em>eller af verdens aktuelle tilstand i Children of Men<\/em>. For sidstn\u00e6vntes vedkommende sk\u00e6rpes kritikken, fordi filmen if\u00f8lge Shaw postulerer en radikalitet, den ikke selv kan leve op til.<\/p>\n\n\n\n

However, while there are subversive elements in the film seen in the critique of the state and the treatment of migrants, the privileged status of the white male hero is retained and no credible political solution is offered. The reliance on individual escape and happy endings fits within commercial filmic codes, while hope in an utopian and individualistic form is not part of a radical political project.<\/p>Ibid:217) (fig. 5).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Den hvide, mandlige helt i Clive Owens skikkelse i Cuar\u00f3ns Children of Men fra 2006, se desuden Jesper Jensen anatomi i dette nummer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I forl\u00e6ngelse heraf kritiserer Shaw filmen for at v\u00e6re for kritisk over for de opr\u00f8rere og revolution\u00e6re kr\u00e6fter, der optr\u00e6der i filmen. Man kunne her, som andre steder i bogen, anf\u00f8re at kritikken m\u00e5ske  dybest set handler om, at Cuar\u00f3n i sin tilgang til verden simpelthen ikke er s\u00e5 radikal, som Shaw kunne t\u00e6nke sig det. Og sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver, hvor relevant det er at p\u00e5pege, n\u00e5r det kommer til stykket; Er  Cuar\u00f3ns og andres dyrkelse af, men ogs\u00e5 leg med, kendte skabeloner (genre ikke mindst) per definition problematisk?<\/p>\n\n\n\n

Som n\u00e6vnt i dette nummers leder har en lignende kritik v\u00e6ret rejst mod Cuar\u00f3ns seneste film Gravity<\/em> og her har instrukt\u00f8rens svar v\u00e6ret utvetydig: Hvis man vil udfordre \u2019plejer\u2019<\/em>, men stadig bruge 100 milioner dollars undervejs, s\u00e5 m\u00e5 man tage et skridt ad gangen!<\/p>\n\n\n\n

Having fun with the long take<\/h2>\n\n\n\n

Jakob Isak Nielsen skrev i april 2007 en artikel om \u2019the long takes\u2019 komiske potentiale<\/a> med ovenn\u00e6vnte titel. Dette potentiale har Cuar\u00f3n endnu ikke udforsket, men der er ingen tvivl om, at han i t\u00e6t samarbejde med fotografen Emmanuel Lubezki mere end nogen andre har udforsket og leget med de muligheder ny teknologi har \u00e5bnet for at udvikle kamerabev\u00e6gelsens \u00e6stetik. Skriver man om Cuar\u00f3n, m\u00e5 man selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 forholde sig til brugen af lange kameraindstillinger i hans senere film, og det g\u00f8r Shaw s\u00e5ledes ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

I denne del af bogen l\u00e6gger hun sig ret t\u00e6t op ad de overvejelser, som James Udden g\u00f8r sig i artiklen \u201dChild of the Long Take: Alfonso Cuar\u00f3n\u2019s Film Aesthetics in the Shadow of Globalization\u201d, og i forl\u00e6ngelse heraf v\u00e6lger Shaw igen en ganske kritisk vinkel, n\u00e5r hun skal beskrive Cuar\u00f3ns bev\u00e6gelse fra hired hand<\/em> med en fork\u00e6rlighed for gr\u00f8n til \u2019long take\u2019-instrukt\u00f8ren par excellence. Hun skriver:<\/p>\n\n\n\n

James Udden argues convincingly that the long take is key to raising the status of the director to auteurist levels, and has more to do with this than a bazinian quest for phenomenological reality\u2026Thus, for Cuar\u00f3n this approach to shooting and editing was favored to recast himself as an auteur.<\/p>Ibid:178-179.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Cuar\u00f3n og Lubezki taler selv igen og igen om den realismeeffekt, som opn\u00e5s gennem brugen af ekstremt lange indstillinger, men den k\u00f8ber Shaw, og alts\u00e5 til dels Udden, ikke. Den omtalte realitetseffekt er absolut diskutabel, men det betyder ikke, at dette film\u00e6stetiske valg ikke har andre og mere interessante implikationer, end at instrukt\u00f8ren \u00f8nsker at blive betragtet som en seri\u00f8s filmauteur.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke sikkert, at Shaw kan se sig selv i denne beskrivelse af hendes tilgang til de tre succesfulde mexikanere, og hendes begejstring for deres film skinner da ogs\u00e5 igennem med j\u00e6vne mellemrum, men det \u00e6ndrer ikke p\u00e5, at filmenes kvaliteter i nogen grad forsvinder i Shaws motivjagt. Der er ingen tvivl om, at vi med del Toro, Inarritu og Cuar\u00f3n p\u00e5 filmens verdensscene har f\u00e5et tre instrukt\u00f8rer, der er meget bevidste om, hvordan de markedsf\u00f8rer sig p\u00e5 selvsamme scene. Men n\u00e5r man sidder i biografm\u00f8rket og ser Hellboy g\u00f8re det af med skovguden i en scene, der er lige dele melankolsk filmdigt og veloplagt actionscene (Hellboy II <\/em>[2008]), eller nerv\u00f8st iagttager Kee f\u00f8de det f\u00f8rste barn p\u00e5 kloden i 18 \u00e5r i et enkelt kamera\u00e5ndedrag (Children of Men<\/em> [2006]), ja s\u00e5 bliver filmene st\u00f8rre end deres bagm\u00e6nd og deres intentioner (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Scenen fra Hellboy II<\/em>, hvor Hellboy sl\u00e5r skovguden ihjel i Brooklyns gader er lige dele melankolsk filmdigt og vellykket actionsekvens.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mellem kunst og kommers<\/h2>\n\n\n\n

Deborah Shaw er ansat p\u00e5 Film Studies, University of Portsmouth i England, og der skal ikke herske tvivl om, at hendes akademiske baggrund skinner igennem i bogen. Som det forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 fremg\u00e5r, er der er mange interessante vinkler p\u00e5 de tre instrukt\u00f8rer og deres film i bogen, men alts\u00e5 ikke mindst n\u00e5r det kommer til alt det, der foreg\u00e5r omkring selve v\u00e6rket. Det g\u00e6lder ikke mindst analysen af instrukt\u00f8ren som brand, og det g\u00e6lder overvejelserne over de tre instrukt\u00f8rers placering i en transnational f\u00f8dek\u00e6de, der i den grad har v\u00e6ret med til at tegne filmkunsten de sidste tyve \u00e5r. Den akademiske skoling skinner ligeledes igennem i bogens opbygning, struktur og sprog, og det g\u00f8r l\u00e6seoplevelsen mindre sprudlende og ind imellem decideret kedelig.<\/p>\n\n\n\n

Del Toro, In\u00e1rrittu, og Cuar\u00f3n har i den grad sat deres fingeraftryk p\u00e5 filmkunsten de seneste ca. tyve \u00e5r, og bekr\u00e6fter det \u00e6ldgamle mantra om, at filmen er en kunstart, hvor kunst og kommers, pop og avantgarde p\u00e5 godt og ondt g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd. I deres tilf\u00e6lde mest p\u00e5 godt, og det selvom man efter at have l\u00e6st Deborah Shaws bog sidder med en fornemmelse af, at hun ikke ville v\u00e6re helt enig.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Shaw, Deborah (2013): The Three Amigos<\/em>: The Transnational Filmmaking og Guillermo del Toro, Alejandro Gonz\u00e1les In\u00e1rritu and Alfonso Cuar\u00f3n<\/em>, Manchester University Press<\/p>\n\n\n\n

Artikler n\u00e6vnt i anmeldelsen<\/h3>\n\n\n\n