{"id":380,"date":"2014-02-16T22:00:25","date_gmt":"2014-02-16T20:00:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/?p=380"},"modified":"2021-08-19T00:04:59","modified_gmt":"2021-08-18T22:04:59","slug":"dallas-buyers-club","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/02\/dallas-buyers-club\/","title":{"rendered":"Dallas Buyers Club"},"content":{"rendered":"\n
\"dallas-buyers-club\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
P\u00e5 papiret kan Dallas Buyers Club<\/em>, der netop har haft dansk premiere, n\u00e6sten forekomme for rigtig, for skr\u00e6ddersyet til amerikanske filmpriser som de snarlige Academy Awards og for forudsigelig i sin historie om den homofobiske cowboy, der i midt-firserne rammes af aids og i kampen for overlevelse bliver bannerf\u00f8rer for de \u2013 hovedsagligt homoseksuelle \u2013 aids-ramte. Det fungerer dog \u2013 p\u00e5 l\u00e6rredet \u2013 ikke mindst takket v\u00e6re et fornemt manuskript, elegant narration og en kompromisl\u00f8s hovedrolleskuespiller.<\/h5>\n\n\n\n

\u00c5rets Oscaruddeling er lige om hj\u00f8rnet, og kan man forestille sig en film med mere \u2019Oscar bait\u2019 end Jean-Marc Vall\u00e9es Dallas Buyers Club<\/em> (fig. 1)? En film baseret p\u00e5 virkelige begivenheder, der tager et samfundsrelevant problem op (HIV og aids i 80erne), mens den fort\u00e6ller en historie om en mand, der i kampen mod sin d\u00f8delige sygdom ikke bare l\u00e6rer at leve med den men ogs\u00e5 bliver et bedre og mere fordomsfrit menneske og s\u00e5gar ender med at k\u00e6mpe for HIV- og aidspatienters ret til selv at v\u00e6lge deres behandling. Via hovedpersonens Ron Woodroofs personlige udvikling udtrykkes samtidigt et Oscar-egnet budskab om accept af seksuelle minoriteter. Til filmens Oscarappel kan l\u00e6gges, at hovedrolleindehaveren Matthew McConaughey tabte sig 25 kilo for at f\u00e5 det rette sygdomsplagede og afmagrede udseende. McConaugheys dedikation understreger s\u00e5 at sige filmens \u201dkunstneriske prestige\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Dallas Buyers Club<\/em>, Jean-Marc Vall\u00e9e, 2013.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den relativt lille film (med et budget p\u00e5 5 millioner dollars og en forholdsvis ukendt instrukt\u00f8r) har da ogs\u00e5 opn\u00e5et seks oscarnomineringer \u2013 heriblandt de prestigefyldte \u201dbedste film\u201d, \u201dmandlige hovedrolle\u201d, \u201dmandlige birolle\u201d og \u201dbedste manuskript\u201d. P\u00e5 forh\u00e5nd kan man dog godt have sin tvivl om, hvorvidt nomineringerne bunder i filmens kvalitet eller i kalkuleret bait<\/em>, for umiddelbart kan det jo godt lyde en smule forudsigeligt og frelst (fig. 2). Det burde ikke kunne fungere uden for Academy<\/em>-sammenh\u00e6ng, men det g\u00f8r det langt hen ad vejen, og selv om filmens plotm\u00e6ssige udvikling m\u00e5ske ikke ligefrem overrumpler tilskueren, s\u00e5 er filmen alligevel f\u00e6ngslende uden at v\u00e6re omklamrende, samtidig med at den undg\u00e5r at fremst\u00e5 kalkuleret eller overv\u00e6ldende frelst.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Filmens instrukt\u00f8r Jean-Marc Vall\u00e9e er ogs\u00e5 et ganske ubeskrevet blad.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Balanceret fort\u00e6llekunst<\/h2>\n\n\n\n

De f\u00f8rste scener i Dallas Buyers Club<\/em> illustrerer fint den balance, som filmen ikke mindst takket v\u00e6re det fine manuskript af Melisa Wallack og Craig Borten generelt form\u00e5r at holde (fig. 3). F\u00f8rst og fremmest er de et eksempel p\u00e5 forbilledlig fort\u00e6lle\u00f8konomi: Lige fra \u00e5bningsscenen hvor Ron Woodroof (McConaughey) under et rodeost\u00e6vne dyrker gl\u00e6desl\u00f8s sex med to kvinder i en tyreb\u00e5s, mens der parallelklippes til tyreridningen i arenaen, f\u00e5r man som tilskuer fornemmelsen af, at noget er helt galt. Den afmagrede Ron synes presset til det yderste, og udviklingen i arenaen, hvor rytteren f\u00f8rst smides af og derefter stanges af tyren, kobler sex og d\u00f8d ret konkret, hvilket ogs\u00e5 understreges af scenens brug af subjektiv lyd, idet reallyden fra arenaen erstattes af en hyletone. I den n\u00e6ste scene introduceres HIV og aids som tema samtidig med, at Rons egen homofobi understreges: Mens Ron indsamler indsatserne til et forest\u00e5ende v\u00e6ddem\u00e5l, l\u00e6ser han om Rock Hudson, der er blevet ramt af sygdommen og deler sin foragt med sin liges\u00e5 homofobiske omgangskreds. Ogs\u00e5 de f\u00f8lgende scener opn\u00e5r meget fort\u00e6llem\u00e6ssigt: Rons evne til at tage utraditionelle metoder i brug etableres, da han sl\u00e5r en politibetjent for at f\u00e5 denne til at anholde ham, s\u00e5 han kan slippe v\u00e6k fra de folk, der vandt v\u00e6ddem\u00e5let og nu vil have deres penge; betjentens fars Alzheimers introduceres, hvilket vil f\u00e5 betydning senere; Rons skr\u00f8belighed understreges, da han kollapser p\u00e5 vej ud af bilen, og tilskueren f\u00e5r ogs\u00e5 et hint om, at Ron trods sine homofobiske og racistiske holdninger ogs\u00e5 bekymrer sig om sine medmennesker: det er ham, der forlanger, at der ringes efter en ambulance, da en mexicaner uden arbejdstilladelse er kommet til skade p\u00e5 arbejdspladsen.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3 Filmens fine, Oscarnominerede manuskript er skrevet af to ret upr\u00f8vede og hidtil ukendte navne Melisa Wallack og Craig Borten.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Faren ved en s\u00e5 fort\u00e6lle\u00f8konomisk narration er, at det opleves af tilskueren som f\u00f8rst og fremmest funktionel plotformidling. Her f\u00e5r scenerne imidlertid med forskellige midler deres eget liv, og s\u00e5 labber man jo med gl\u00e6de de plotm\u00e6ssige informationer i sig. \u00c5bningsscenen er stilistisk og stemningsm\u00e6ssigt fascinerende med den kontrastrige klipning, ambivalensen i n\u00e6rbillederne af Ron sammen med de to kvinder og den subjektive lyd.<\/p>\n\n\n\n

I den potentielt bel\u00e6rende scene, hvor Rons homofobiske udgangspunkt markeres, nedtones den l\u00f8ftede pegefinger b\u00e5de af, at scenen egentlig handler om indsatserne, der skal kradses ind og af et befriende comic relief, idet en af vennerne sp\u00f8rger, hvem Rock Hudson er, og irettes\u00e6ttes af en af de andre, der sp\u00f8rger, om han ikke har set North By Northwest<\/em>. Joken er lidt indforst\u00e5et og en smule underspillet. Det er i \u00f8vrigt karakteristisk, at humoren i filmen tjener som comic reliefs som afrunding p\u00e5 f\u00f8lelsesladede scener eller efter tematisk ladede eller budskabstunge replikker.<\/p>\n\n\n\n

Fra homofob til bannerf\u00f8rer<\/h2>\n\n\n\n

Ron, der er en moderne cowboy \u2013 blue-collar worker, p\u00e5 kanten af loven med bibesk\u00e6ftigelse i rodeobranchen og storforbruger af sprut, stoffer og damer, f\u00e5r efter en arbejdsulykke konstateret HIV. L\u00e6gernes dom er, at han har 30 dage tilbage at leve i.  Rons voldsomme reaktion over for l\u00e6gen skyldes ikke s\u00e5 meget d\u00f8dsdommen som l\u00e6gens sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt han har haft sex med m\u00e6nd (fig. 4). Sygdommen er imidlertid en realitet, og udover at skulle forholde sig til den bliver han ogs\u00e5 udst\u00f8dt af sin omgangskreds, da de h\u00f8rer om hans sygdom og ser det som et bevis p\u00e5 homoseksualitet.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Ron modtager dommen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da Ron ikke kommer med i et behandlingsfors\u00f8g med pr\u00e6paratet AZT, k\u00f8ber han det hos en reng\u00f8ringsassistent p\u00e5 hospitalet, og da dette ikke l\u00e6ngere kan lade sig g\u00f8re, rejser han til Mexico, hvor han m\u00f8der en l\u00e6ge med et tvivlsomt CV, men med bedre pr\u00e6parater end AZT, som er det eneste tilbud til de amerikanske HIV-ramte. Ron \u00f8jner muligheden for at g\u00f8re en god forretning og begynder at smugle disse pr\u00e6parater ind i USA, hvor de ikke er godkendte, og s\u00e6lge dem til sine sygdomsf\u00e6ller. For at omg\u00e5 lovgivningen, der forbyder salg af ikke-godkendte pr\u00e6parater, starter han \u201dDallas Buyers Club\u201d, hvor man mod et m\u00e5nedligt kontingent p\u00e5 400 dollars, f\u00e5r medicinen for\u00e6rende. Hvad der i f\u00f8rste omgang starter som en kamp for egen overlevelse og derefter en god forretning bliver dog efterh\u00e5nden en langt mere uselvisk kamp for HIV-ramtes ret til den bedst mulige behandling.<\/p>\n\n\n\n

Filmens stilgreb<\/h2>\n\n\n\n

Filmen er angiveligt skudt helt uden brug af kunstigt lys og p\u00e5 bare 25 dage. Fravalget af kunstigt lys resulterer dog ikke ligefrem i en dogmeagtig \u00e6stetik (de naturlige lyskilder anvendes fornuftigt og moderne kameraer er jo ganske lysf\u00f8lsomme), men bidrager til filmens indie-agtige look.<\/p>\n\n\n\n

Ellers er filmens mest i\u00f8jnefaldende stilistiske greb den udbredte brug af forst\u00e6rket reallyd og subjektiv lyd og en r\u00e6kke montager, hvor tiden flyder sammen, og der elegant match-cuttes mellem tidsligt forskudte elementer som Ron, der sluger sine piller, til Ron, der kyler shots ned. En anden bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig ting ved filmens generelt vellykkede (og i \u00f8vrigt Oscarnominerede) klipning er, hvordan plottet formidles i elliptiske klip til ny scene. Af eksempler kan n\u00e6vnes, at Ron s\u00e6tter sig hen til den mandlige reng\u00f8ringsassistent p\u00e5 stripbaren, efter at have k\u00f8bt en stripper til denne, og der s\u00e5 klippes til f\u00f8rste udveksling af penge og AZT uden for hospitalet; eller da der klippes direkte fra det \u00f8jeblik, at Ron i samtalen med sin kvaksalver i Mexico for f\u00f8rste gang kobler pr\u00e6paraterne med tanken om mulig profit til Ron, der pakker bilen med de f\u00f8rste pr\u00e6parater. At l\u00e6gge information i s\u00e5danne ellipser er naturligvis ikke et ukendt f\u00e6nomen, men det er elegant gjort i Dallas Buyers Club.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Filmens lovestory<\/h2>\n\n\n\n

Rons udvikling skydes i h\u00f8j grad m\u00f8det med den transeksuelle, HIV-smittede Rayon (Jared Leto) (fig. 5). Ved deres f\u00f8rste m\u00f8de p\u00e5 hospitalet hvor de begge er indlagt, er Ron (naturligvis) s\u00e6rdeles fjendtligt indstillet, men b\u00e5de Rayons evne til at give svar p\u00e5 tiltale og hans evne som pokerspiller aftvinger en vis respekt fra Rons side. Da Ron rammes af et voldsomt krampeanfald, er han ogs\u00e5 n\u00f8dt til at tage i mod Rayons massage. Rayons omsorg st\u00e5r selvsagt i sk\u00e6rende kontrast til Rons gamle venners eksklusion.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Jared Leto som den transeksuelle Rayon. Leto er ligesom McConaughey nomineret til en oscar \u2013 i birollekategorien.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Senere da Ron skal til at s\u00e6lge sine importerede pr\u00e6parater til de HIV-ramte b\u00f8sser i Dallas og har brug for en, der kan skaffe ham adgang til milj\u00f8et, indg\u00e5r han et partnerskab med Rayon. Efterh\u00e5nden udvikler det forretningsm\u00e6ssige sig til et egentligt venskab og i takt hermed nedbrydes Rons fordomme over for b\u00f8sser. Denne udvikling markeres meget konkret i en scene, hvor Ron og Rayon er ude at handle. I supermarkedet m\u00f8der de en af Rons gamle buddies, TJ, der n\u00e6gter at give Rayon h\u00e5nden. Ron, der i starten af deres partnerskab heller ikke ville give Rayon h\u00e5nden, vrider TJ\u2019s venstre arm om p\u00e5 ryggen og tvinger ham til det.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Med Jennifer Garner i rollen som Dr Eve Saks, som i f\u00f8rste omgang behandler Ron, men som senere overbevises om, at Rons pr\u00e6parater er bedre for patienterne end hospitalets AZT-behandling, ville man m\u00e5ske pr. automatik forvente romantik mellem de to. M\u00e5ske som konsekvens af Rons HIV-diagnose er dette dog fravalgt i filmen. Ron og Eves forhold er absolut platonisk, og Rons flirt er tydeligvis kun p\u00e5 skr\u00f8mt. Det er i stedet venskabet mellem Ron og Rayon, der fungerer som substitut for den heteroseksuelle romance, som de fleste amerikanske film inkorporerer som den \u201danden plotlinje\u201d (j\u00e6vnf\u00f8r Bordwell 2007 og Thompson, 1999, s. 14). Udviklingen i venskabet mellem Ron og Rayon kunne da ogs\u00e5 minde om det m\u00f8nster, vi kender fra en lang r\u00e6kke romantiske komedier med umage par: fra indledende fjendtlighed og mods\u00e6tninger til gradvis forst\u00e5else og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig omvendelse (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Det umage par i Dallas Buyers Club: Ron og Rayons tvinges af omst\u00e6ndighederne til at tilbringe tid sammen, og langsomt opst\u00e5r et venskab mellem de to m\u00e6nd, p\u00e5 samme m\u00e5de som had er blevet vendt til k\u00e6rlighed mellem mand og kvinde i utallige film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En \u00e6rkeamerikansk fort\u00e6lling<\/h2>\n\n\n\n

I grundstrukturerne er plottet i Dallas Buyers Club<\/em> en s\u00e6rdeles klassisk amerikansk fort\u00e6lling. Udgangspunktet, en mand rammes af d\u00f8delig sygdom og tvinges til at tage sit liv op til revision har filmen eksempelvis til f\u00e6lles med Breaking Bad <\/em>(Vince Gilligan, 2008-2013). Et andet f\u00e6llestr\u00e6k for de to v\u00e6rker er den underliggende kritik af aspekter af det amerikanske kapitalistiske sundhedssystem. P\u00e5 et par signifikante punkter er de dog v\u00e6sensforskellige.<\/p>\n\n\n\n

For det f\u00f8rste er der hovedkarakterens udvikling: hvor Walter White p\u00e5begynder sin meth-produktion med \u00e6dle motiver om at sikre familien \u00f8konomisk og s\u00e5 gradvist synker til bunds rent moralsk, s\u00e5 foretager Ron jo den modsatte udvikling, fra bare at indk\u00f8be medicin til egen overlevelse, og senere s\u00e6lge de alternative pr\u00e6parater for profit, til i sidste ende at k\u00e6mpe en idealistisk kamp mod den amerikanske f\u00f8devarestyrelse FDA og medicinalgiganten Avonex for de hiv-smittedes ret til den bedst mulige behandling.<\/p>\n\n\n\n

Det er den j\u00e6vne mands kamp mod det store selskaber, mod lovgiverne, mod systemet. I mods\u00e6tning til Breaking Bad<\/em>, hvor Walter, uanset hvor mange millioner han skraber sammen, er ude af stand til at \u00e6ndre systemet, s\u00e5 form\u00e5r Ron at udfordre og \u00e6ndre systemet og sikre aidspatienterne en bedre behandling.<\/p>\n\n\n\n

Det er en rodf\u00e6stet del af amerikansk selvforst\u00e5else, at den j\u00e6vne mand kan vinde over \u201dsystemet\u201d og dermed forbedre det. Eksempler herp\u00e5 kan findes b\u00e5de i dyrkelsen af historiske\/virkelige personer som Rosa Parks og Martin Luther King og i nyere tid Erin Brockowich og i film som Mr. Smith Goes to Washington <\/em>(Frank Capra, 1939),Born on the Fourth of July<\/em> (Oliver Stone, 1989) og Steven Soderberghs biopic Erin Brockowich<\/em> (2000) (fig. 7 og 8). Dallas Buyers Club<\/em> l\u00e6gger sig i denne tradition, og mens filmen p\u00e5 den ene side rummer en kritik af medicinalgiganten og FDA, s\u00e5 hylder filmen alts\u00e5 samtidig individet og the American way<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Den virkelige Erin Brokovich.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Erin Brokovichs filmiske modstykke i Julia Roberts\u2019 skikkelse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201dI prefer to die with my boots on\u201d<\/h2>\n\n\n\n

Rons status som en moderne cowboy p\u00e5 kanten af loven og det civiliserede samfund er et vigtigt element i Dallas Buyers Club<\/em>. Det markeres b\u00e5de visuelt (fig. 9) og i dialogen, som n\u00e5r Rayon tiltaler ham Lone Star, eller n\u00e5r han selv fort\u00e6ller Eve \u201dI prefer to die with my boots on\u201d.
Siden westerngenrens storhedstid og m\u00e5ske is\u00e6r med New Hollywoods genrerevisionisme er den amerikanske cowboy ofte blevet placeret i moderne settings, hvor han med sin letgenkendelige ikonografi i den grad skiller sig ud og synes \u00e5benlyst fejlplaceret. Umiddelbart kunne Dallas Buyers Club<\/em> ligne endnu en underminering af den stakkels cowboy, der her oven i k\u00f8bet smittes med aids.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Ron er ret konsekvent kl\u00e6dt som \u00e9n med jeans, st\u00f8vler og den ikonografiske stetsonhat.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er oplagte paralleller til et af New Hollywoods mesterv\u00e6rker, Midnight Cowboy<\/em>, (Jon Schlesinger, 1969) b\u00e5de i sammenkoblingen af cowboyen og homoseksualitet, det \u00f8mme forhold mellem to m\u00e6nd (fig. 10) og s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 stilistisk, idet\u00a0Midnight Cowboy<\/em>\u00a0med sin brug af ekspressive montager og subjektiv lyd sagtens kunne v\u00e6re en inspirationskilde for\u00a0Dallas Buyers Club,\u00a0<\/em>hvis montager dog i form og funktion nok har mere til f\u00e6lles med montagerne i en anden af sentressernes store film \u2013\u00a0The Graduate<\/em>\u00a0(Mike Nichols, 1967).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Joe Buck og Rizzo \u2013 \u201dthe odd couple\u201d i Midnight Cowboy. Rizzos kommentar om, at Joes cowboyantr\u00e6k da kun appellerer til b\u00f8sser, f\u00e5r et komisk ekko i Dallas Buyers Club, hvor flere b\u00f8sser i cowboyoutfit fejlagtigt antager at Ron ogs\u00e5 er en \u201dwesternb\u00f8sse\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men hvor Midnight Cowboy<\/em>s Joe Buck tydeligvis er en cowboy, som tiden er l\u00f8bet fra, og som grundl\u00e6ggende er hj\u00e6lpel\u00f8s i den moderne storby, s\u00e5 er Ron Woodroof som n\u00e6vnt i stand til ikke bare at klare sig i den moderne verden, men ogs\u00e5 at g\u00f8re en forskel. Ja han er s\u00e5gar i stand til at finde new frontiers<\/em> \u2013 i og med at han i f\u00f8rt sin stetson, jeans og st\u00f8vler rejser til Mexico, Israel og Japan efter nye medikamenter til sine sygdomsf\u00e6ller. Det, der ved f\u00f8rste \u00f8jekast ligner endnu en myterevisionistisk tur gennem s\u00f8let for cowboyen, er m\u00e5ske i virkeligheden en seri\u00f8s genrejsning! Ron Woodroof f\u00e5r i hvert fald lov til at ende filmen med st\u00f8vlerne p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Den st\u00f8rste styrke ved Dallas Buyers Club<\/em> som film er nok dens fortjenstfulde m\u00e5dehold i formidlingen i historien. Den stramme fort\u00e6lling udelader i det store hele grundige baggrundhistorier for karaktererne, og der styres ret p\u00e6nt uden om overdreven moralisering, livsglade b\u00f8sser og voldsom d\u00e6monisering af FDA, Avonex eller Eves chef Dr. Sevard, der st\u00e5r for AZT behandlingen p\u00e5 hospitalet (og betales af Avonex for det). Filmen er f\u00f8rst og fremmest et portr\u00e6t af Ron Woodroof. Her har filmen endnu et st\u00e6rkt trumfkort i McConaughey, der fremst\u00e5r som favorit til Oscarstatuetten for bedste mandlige hovedrolle (fig. 11). Det synes n\u00e6sten ut\u00e6nkeligt, at Academy-medlemmerne ikke skulle falde for McConaugheys totale tranformation og den kunstneriske kompromisl\u00f8shed som v\u00e6gttabet signalerer.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11 Matthew McConaugheys favoritstatus op til Oscaruddelingen cementeres af, at han allerede har modtaget en Golden Globe for rollen i Dallas Buyers Club.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dallas Buyers Club<\/em> er ikke en ny Midnight Cowboy<\/em>. Den har en helt anden tillid til individets evne til at agere i den moderne verden, og er ikke et skels\u00e6ttende mesterv\u00e6rk. Nuvel, mindre kan vel ogs\u00e5 g\u00f8re det. Uden at v\u00e6re s\u00e5 rabiat i sit filmsprog som Midnight Cowboy<\/em> er den stadig stilistisk sp\u00e6ndende af en mainstreamfilm at v\u00e6re, og selv om udfaldet p\u00e5 historien egentlig er givet p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 er filmen stadig ret gribende og b\u00e5de stramt og ofte elegant fortalt.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Dallas Buyers Club<\/em> fik premiere i de danske biografer d. 6. februar.<\/p>\n\n\n\n

Anvendt litteratur<\/h3>\n\n\n\n