{"id":378,"date":"2014-02-16T17:00:59","date_gmt":"2014-02-16T15:00:59","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/?p=378"},"modified":"2020-05-24T00:27:55","modified_gmt":"2020-05-23T22:27:55","slug":"boernene-redder-fremtiden","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/02\/boernene-redder-fremtiden\/","title":{"rendered":"B\u00f8rnene redder fremtiden"},"content":{"rendered":"\n
\"children\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n
Og se, I skal finde et barn! <\/em>\u2026 Cuar\u00f3ns popul\u00e6re og Oscarnominerede Children Of Men<\/em> fra 2006 er en dyster vision om en fremtid, hvor kvinder ikke l\u00e6ngere kan f\u00e5 b\u00f8rn, og menneskeheden derfor er truet af udryddelse (fig. 1). Men s\u00e5 bliver en ung pige p\u00e5 uforklarlig vis gravid \u2013 som ved et mirakel \u2013 og barnet kan blive menneskehedens frelser. Jesper Jensen ser n\u00e6rmere p\u00e5 to af filmens afg\u00f8rende scener, der har klare referencer til Bibelens fort\u00e6lling om Kristi f\u00f8dsel (fig. 2).<\/h5>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Plakaten til Alfonso Cuar\u00f3ns Children Of Men<\/em> (2006). En post-apokalyptisk<\/em> science fiction-film \u2013 Oscarnomineret, tankev\u00e6kkende og sv\u00e6rt underholdende.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Cuar\u00f3n under optagelserne til Children Of Men<\/em>. Instrukt\u00f8ren f\u00f8rte selv det h\u00e5ndb\u00e5rne kamera i de vilde optagelser.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der har i de seneste \u00e5r v\u00e6ret en b\u00f8lge af post-apokalyptiske <\/em>film, alts\u00e5 film, der foreg\u00e5r efter<\/em> Verdens undergang. F.eks. 28 Days Later<\/em>(2002), The Road<\/em> (2009) og Resident Evil<\/em>-serien (2002-2014). I klassiske fremtidsvisioner som f.eks. The Terminator<\/em> (fig. 3 og 4) k\u00e6mper mennesker for at forhindre katastrofer som atomkrig eller teknologiens overtag \u2013 i postapokalyptiske film er <\/em>det allerede g\u00e5et galt. Men der er stadig mennesker p\u00e5 Jorden, som fors\u00f8ger at opretholde livet og en form for samfund. Genrens bedste bud er interessante fabuleringer over menneskets mulighed for at fungere i en verden, hvor de fleste strukturer er v\u00e6k. Hvor det ultimative sp\u00f8rgsm\u00e5l er: Hvordan bevarer man sin menneskelighed, n\u00e5r eksistensen er reduceret til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om overlevelse? Sat p\u00e5 spidsen: Hvordan er man menneskelig i en umenneskelig verden?<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.
Fig. 3: The Terminator<\/em>. Teknologiens overtag og ukontrollable pandemier er ofte fantasierne, der udraderer verdens befolkning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4: 28 Days Later<\/em>. Teknologiens overtag og ukontrollable pandemier er ofte fantasierne, der udraderer verdens befolkning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I forrige nummer af 16:9 gennemg\u00e5r Andreas Halskov<\/a> science fiction-filmens genrehistorie. Han opstiller bl.a. undergenren alternate reality<\/em>, som ikke foreg\u00e5r i en fjern fremtid eller i rummet, men fremskriver<\/em>den velkendte verden og lader hypotetiske konsekvenser af aktuelle problematikker udspille sig.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 sitet www.girlmeetsfreak.com<\/a> opstilles en lignende kategori, men med udgangspunkt i gyserfilmen. Her defineres post-apokalyptisk<\/em>eller dystopisk horror<\/em> som en gyser-undergenre og som \u201cfilms, which take place after a global catastrophe has significantly reduced the Earth\u2019s population<\/em>\u201d. Den \u00f8del\u00e6ggende begivenhed er typisk enten en \u201dglobal pandemic that wipes out most of humanity <\/em>(The Road<\/em>, 12 Monkeys<\/em>, Carriers, Doomsday<\/em>)\u201d eller \u201ca kind of \u201czombie virus\u201d that turns victims into bloodthirsty killers and\/or cannibals<\/em> (28 Days Later<\/em>,<\/em>Night of the Living Dead<\/em><\/a>,<\/em> The Last Man on Earth<\/em>).\u201d En variation er \u201cscience fiction hybrids set in a dystopian near-future, centering on the new, often barbaric, civilization that rises from the ashes<\/em> (The Road Warrior<\/em>, Delicatessan<\/em>, The Book of Eli<\/em>, Stake Land<\/em>, Cherry 2000<\/em>, Escape from New York<\/em>, Rollerball<\/em>, Dead End<\/em> Drive-In<\/em>)\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Menneskeb\u00f8rn<\/h2>\n\n\n\n

Jeg vil kategorisere Children Of Men<\/em> som alternate reality<\/em> eller som hybridformen post-apokalyptisk science fiction<\/em>. Den foreg\u00e5r i en n\u00e6r fremskrivning af vores velkendte verden, hvor sundhedsproblemer og totalit\u00e6re tendenser er kammet over. Og den indeholder ganske vist ikke gyserelementer eller er uhyggelig, men handler om livet i en forandret, og mere eller mindre barbarisk, civilisation og foreg\u00e5r i en dystopisk n\u00e6r-fremtid efter en art apokalypse, som g\u00f8r afg\u00f8rende indhug i befolkningen (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Et skr\u00e6mmende fremtids-Europa: Kampkl\u00e6dt politi og indvandrere i bure.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Opl\u00f8sning og forfald pr\u00e6ger verden, og menneskeheden lever med en smertefuld udsigtsl\u00f8shed: Af uforklarlige \u00e5rsager er alle kvinder sterile, og arten er derfor d\u00f8mt til at udd\u00f8 inden for f\u00e5 generationer. Staten jager og deporterer de u\u00f8nskede illegale indvandrere, og overklassen har deres egne privilegerede ghettoer (fig. 6). Befolkningens udsigtsl\u00f8shed og samfundets h\u00e5rdhed er som h\u00f8nen og \u00e6gget. Vores antihelt, den resignerede funktion\u00e6r Theo Faron (Clive Owen), der er fraskilt efter selv at have mistet et barn, siger \u201dThe world already went to shit anyway<\/em>\u201d. Det kan v\u00e6re det samme under omst\u00e6ndighederne.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Overklassen fors\u00f8ger at bevare illusionen om imperiets storhed med kunstskatte og p\u00e6ne manerer \u2013 l\u00e6s Michael H\u00f8jers billedanatomi Et svin i kongekl\u00e6der<\/em><\/a> om det aspekt af Children of Men<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Stilen er p\u00e5 samme tid eksistentielt dyster og \u201dkultfilm-spraglet\u201d som f.eks. Terry Gilliams 12 Monkeys<\/em> (1995) og Marc Caro og Jean-Pierre Jeunets Delicatessen<\/em> (1991): Vi er i et forfaldent Storbritannien anno 2027 med rickshaws og pansrede undergrundstog, vilde biljagter og skyderier, generel tr\u00f8stesl\u00f8shed og sk\u00f8r britisk humor. Billedet er holdt i en gusten gr\u00f8n-gr\u00e5 farve, man kan n\u00e6sten smage den gullige smog i luften, og det h\u00e5ndholdte kamera giver en urolig fornemmelse af kaos og forfald. Til geng\u00e6ld giver musikkens mix af poetiske popballader og blid korsang en \u00f8m og l\u00e6ngselsfuld fornemmelse midt i alt det grimme.<\/p>\n\n\n\n

En dag rammer nyheden om, at verdens yngste person p\u00e5 18 \u00e5r er d\u00f8d, og det f\u00e5r befolkningen til at synke dybere ned i h\u00e5bl\u00f8shed. Da ops\u00f8ges Theo af sin eks-kone, borgerretsfork\u00e6mperen Julian (Julianne Moore), som overtaler ham til via sine forbindelser at skaffe rejsepapirer til en ung kvindelig flygtning i knibe, Kee (Clare-Hope Ashitey), og ledsage hende til kysten og ombord p\u00e5 borgerrettighedsfork\u00e6mpernes skib Tomorrow, som kan bringe hende i sikkerhed. Theo accepterer modvilligt opgaven og den kl\u00e6kkelige betaling. Det bliver en halsbr\u00e6kkende mission igennem et udbombet England, hvor de skal slippe forbi regeringens kontrolposter, opr\u00f8rere og en afsluttende voldsom ildkamp (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig<\/a>
Fig 7: The Human Project<\/em>, fort\u00e6ller graffitien, er navnet p\u00e5 modstandsbev\u00e6gelsen. Theo Faron har sit eget menneskelige projekt om at genfinde et form\u00e5l og troen p\u00e5 mennesker.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Undervejs p\u00e5 rejsen afsl\u00f8rer Kee for Theo, at hun er gravid \u2013 som den f\u00f8rste i 18 \u00e5r \u2013 og Theo overh\u00f8rer samtidig, at Julians gruppe, der hj\u00e6lper dem, hemmeligt planl\u00e6gger at kidnappe barnet og udnytte det politisk. Da v\u00e6kkes h\u00e5bet og beskyttertrangen i den resignerede Theo, og han bringer Kee og barnet i sikkerhed p\u00e5 skibet Tomorrow \u2013 hvilket til sidst koster ham livet.<\/p>\n\n\n\n

Et nyt h\u00e5b<\/h2>\n\n\n\n

To n\u00f8glescener \u2013 eller rettere en n\u00f8glescene og en n\u00f8glesekvens \u2013 tematiserer barnet og f\u00f8dslen som essentielle for historien, og samtidig refererer de til Jesusbarnet i Bibelen. Der er i de to scener flere Kristus-symboler, og scenernes udtryk st\u00f8ttes af de audiovisuelle tr\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Det er scenen i begyndelsen, hvor Kee fort\u00e6ller Theo, at hun er gravid, og ildkamp-sekvensen lige f\u00f8r slutningen. Tilsammen indrammer de filmens forl\u00f8b fra graviditet til f\u00f8dsel og tematiserer barnet og f\u00f8dslen som tegn p\u00e5 h\u00e5b. Den f\u00f8rste ligger fra 33 til 35 minutter inde i filmen og varer 2 minutter. Den anden fra 120 til 130 minutter og varer 10 minutter (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig<\/a>
Fig 8: Kee er gravid. Det er et mirakel!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I den f\u00f8rste scene g\u00f8r vores venner ophold p\u00e5 en g\u00e5rd, og Theo kommer ind i laden, hvor Kee vil fort\u00e6lle ham noget. Unge Kee st\u00e5r som Jomfru Maria i den primitive lade omgivet af dyr og lader med alvorlig mine sin skjorte falde og afsl\u00f8rer en tyk gravid mave. Theo stirrer forundret. Maven er bevis p\u00e5, at kvinder stadig kan f\u00e5 b\u00f8rn, og at der stadig er h\u00e5b. Det rusker op i Theos opgivende sj\u00e6l. Han sp\u00f8rger m\u00e5bende hvordan. Kee svarer ungdommeligt drilsk, at hun da er from jomfru \u2013 som Maria. Selvom hun retter forklaringen med den jordn\u00e6re sandhed, at hun ikke holder styr p\u00e5 de forskellige flirter, st\u00e5r graviditeten hen som et uforklaret mirakel. En i modstandsgruppen fastsl\u00e5r \u201dIt\u2019s a miracle, ins\u2019t it?<\/em>\u201dLigesom det oprindelige problem, den udbredte sterilitet, aldrig forklares, er l\u00f8sningen et mysterie. Kan det virkelig v\u00e6re rent held \u2013 eller er der tale om overnaturlige kr\u00e6fter eller guddommelig indgriben? \u201dJesus Christ!\u201d<\/em>, udbryder Theo overv\u00e6ldet, da han indser situationen. Det samme g\u00f8r en soldat senere ved synet af det nyf\u00f8dte barn.<\/p>\n\n\n\n

Til forskel fra det tr\u00f8stesl\u00f8se gr\u00e5 udenfor er der i stalden et varmt og d\u00e6mpet lys omkring Kee, og den almindelige st\u00f8j er erstattet af stilhed og en blid og h\u00f8jtidelig korsang, hvilket tilsammen kaster et h\u00f8jtideligt og forunderligt sk\u00e6r over underet.<\/p>\n\n\n\n

Nyheden bliver vendepunktet, der f\u00e5r Theo til at indse situationens storhed og p\u00e5tage sig opgaven.<\/p>\n\n\n\n

Der er i \u00f8vrigt en p\u00e5faldende continuity-fejl i scenen: Da Kee afsl\u00f8rer sin mave, d\u00e6kker hun sit n\u00f8gne bryst med sin venstre arm. Og da der klippes fra Theos reaktion tilbage til hende, bruger hun den h\u00f8jre. Denne detalje virker for tydelig til at v\u00e6re en banal fejl (fig. 9). Skiftet fra venstre til h\u00f8jre kan symbolisere, at situationen nu er afg\u00f8rende forandret \u2013 at Theo m\u00e5 skifte retning og tage del i kampen.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Kee d\u00e6kker sig bluf\u00e6rdigt, f\u00f8rst med den venstre arm, og derefter den h\u00f8jre. M\u00e5ske et subtilt varsel om, at Theo \u00e6ndrer kurs?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I ilden<\/h2>\n\n\n\n

Ildkamp-sekvensen f\u00f8lger Theo, Kee med sit nu nyf\u00f8dte barn og to hj\u00e6lpere det sidste stykke fra deres skjul til havnen. Sekvensen begynder med et h\u00e5rdt klip, hvor personerne kommer ud af en port indhyllet i morgent\u00e5ge til intens skinger ambient-musik. Nu g\u00e6lder det! Der er udbrudt gadekampe mellem opr\u00f8rere og soldater, og modstandsgruppen dukker op og snupper Kee og babyen og s\u00f8ger tilflugt fra ildkamp med h\u00e6ren i et lejlighedskompleks. Theo f\u00f8lger efter for at redde Kee og barnet. De f\u00f8rste fire minutter af sekvensen er \u00e9n lang \u2013 imponerende og meget omtalt \u2013 uklippet indstilling i krigsreportage-stil, der f\u00f8lger Theo l\u00f8be lukt ind i et Helvede p\u00e5 Jord, imens folk dratter om omkring ham, og blodet spr\u00f8jter p\u00e5 kameralinsen. F\u00f8rst da Theo p\u00e5 anden sal igen finder og redder Kee og barnet, klippes der. Scenen er b\u00e5de voldsom og medrivende. Men ved at f\u00f8lge Theo intenst i en l\u00e6ngere uklippet indstilling viser den ogs\u00e5 b\u00e5de, hvor h\u00e5rde oddsene er, og der fokuseres p\u00e5 Theo, der er tr\u00e5dt i karakter som redningsmand \u2013 eller frelser om man vil (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig<\/a>
Fig 10: Theo f\u00f8rer Kee og babyen i sikkerhed \u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mens der stadig k\u00e6mpes h\u00e5rdt, leder Theo forsigtigt Kee og barn ned af trappen, og den overraskende lyd af barnets gr\u00e5d f\u00e5r b\u00e5de opr\u00f8rere og soldater til at indstille kampen, og vi h\u00f8rer igen den h\u00f8jtidelige blide korsang, nu blandet med stille spontane lovsange. Mirakelbarnet bremser bogstaveligt kamphandlingerne, og vi f\u00f8lger i en langsom bagl\u00e6ns tracking Theo forme en beskyttende skal om Kee og barnet og f\u00f8re dem ud af bygningen og v\u00e6k fra omr\u00e5det, imens r\u00e6kker af soldater s\u00e6nker deres truende v\u00e5ben, og enkelte kn\u00e6ler og sl\u00e5r korsets tegn for sig \u2013 overv\u00e6ldede som hyrderne p\u00e5 marken og de tre vise m\u00e6nd (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11: \u2026 og soldaterne s\u00e6nker v\u00e5bnene og lader dem komme forbi.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Theo og barnet er her begge en slags Kristusfigurer, der f\u00e5r de k\u00e6mpende til at stoppe ufreden og erkende muligheden for frelse. For en stund. For da de er n\u00e5et lidt v\u00e6k, stryger en granat ud af et vindue, og Helvede bryder l\u00f8s igen. De f\u00e5r en jolle i vandet og m\u00f8der omsider skibet Tomorrow.<\/p>\n\n\n\n

Men Theo er blevet ramt i kampen og bl\u00f8der i siden \u2013 ligesom Jesus p\u00e5 korset, der blev spiddet \u2013 og han d\u00f8r p\u00e5 m\u00e5lstregen. Men han har f\u00e5et et form\u00e5l og sammen med sin eks-kone og et nyt barn muligvis frelst menneskene.<\/p>\n\n\n\n

Dyrebare b\u00f8rn<\/h2>\n\n\n\n

Barnet og f\u00f8dslen er gennemg\u00e5ende temaer i mange film, ikke bare i dystre fremtidsvisioner. F.eks. i The Kid<\/em> fra 1921. Her beg\u00e5r en desperat mor den utilgivelige synd at forlade sit nyf\u00f8dte og s\u00e5rbare barn i en fremmeds bil. Det bliver ad omveje opgaven for Chaplins vagabond at opfostre og beskytte den lille \u2013 som hedder barnet <\/em>slet og ret \u2013 selvom han er ludfattig og nogenlunde lige s\u00e5 desperat som moren. Med tiden kr\u00e6ver moren sit barn tilbage, men vagabonden er nu blevet knyttet til det lille menneske, som han fik til opgave at tage sig af (fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: Vagabonden og hans \u201ds\u00f8n\u201d vender Verden ryggen. Eller er det omvendt?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 deciderede sci-fi gysere udstiller det kostbare, ubeskyttede barn. I Aliens<\/em> (1986) og Alien 3<\/em> (1992) lover piloten Ripley at beskytte den for\u00e6ldrel\u00f8se pige Newt, efter at hendes familie er udslettet af monstre (fig. 13). Og hun bliver knust over at svigte sit l\u00f8fte og miste sit erstatningsbarn pga. monstrenes overlegenhed. Tragedien bliver grotesk, da Ripley ved nogle gale forskeres mellemkomst bliver \u201dmor\u201d til en bastard med monsterkrop og menneskekranie og hun for at overleve m\u00e5 dr\u00e6be sit aggressive monster-\u201dbarn\u201d p\u00e5 den mest makabre vis.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 13: Riplev trodser den v\u00e6rst t\u00e6nkelige fare for at beskytte for\u00e6ldrel\u00f8se Newt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

B\u00f8rnene redder fremtiden<\/h2>\n\n\n\n

I\u00a0Children Of Men<\/em>\u00a0beviser Kees graviditet, at der trods massiv selvdestruktivitet og selvforskyldte sygdomme, forurening og krigsf\u00f8relse stadig er h\u00e5b for menneskeheden. Vi kan stadig reproducere os selv. Men vi skal tage vare p\u00e5 f\u00f8dslens mirakel og livet i dets forskellige afskygninger. Vi m\u00e5 v\u00e6rne om vores helbred, men ogs\u00e5 om hinanden \u2013 trods samfundets forskellige udfordringer. Som Theo siger: Hvad er det v\u00e6rd at s\u00e6tte b\u00f8rn i en r\u00e5dden verden (fig. 14)?<\/p>\n\n\n\n

\"Fig<\/a>
Fig 14: En galgenhumoristisk graffiti fra en scene genbrugt i filmens markedsf\u00f8ring.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Selv efter Verden er <\/em>g\u00e5et til grunde, er der h\u00e5b for menneskeheden. Og det er b\u00f8rnene, der redder verden, og for\u00e6ldrene, der ofrer livet for b\u00f8rnenes og menneskehedens overlevelse.<\/p>\n\n\n\n

Og m\u00e5ske f\u00e5r vi hj\u00e6lp, hvis vi ikke selv sl\u00e5r til. Hvis vi tror og h\u00e5ber.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Children Of Men<\/em>. Manus og instruktion: Alfonso Cuar\u00f3n, Timothy J. Sexton, David Arata, Mark Fergus og Hawk Osthy. Premiere 2006. K\u00f8be-DVD, Nordisk Film \u2013 Egmont. K\u00f8b den f.eks. her<\/a><\/p>\n\n\n\n