{"id":3708,"date":"2016-11-14T16:56:22","date_gmt":"2016-11-14T14:56:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3708"},"modified":"2020-05-22T15:25:11","modified_gmt":"2020-05-22T13:25:11","slug":"pik-traeet-og-nisseost","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2016\/11\/pik-traeet-og-nisseost\/","title":{"rendered":"Pik tr\u00e6et og nisseost"},"content":{"rendered":"\n
\"114_00\"<\/figure>\n\n\n\n
Titlen \u201cPik tr\u00e6et\u201d afsl\u00f8rer allerede p\u00e5 forh\u00e5nd en del om det klip<\/a>, det l\u00e6gger navn til. \u00c9t er, at ordet \u201dpik\u201d indg\u00e5r. Der venter os givetvis noget vulg\u00e6rt eller i hvert fald noget plat. Sammenstillingen med ordet \u201dtr\u00e6et\u201d skaber samtidig en forventning om noget absurd, et inkongruent sammenst\u00f8d mellem to forskellige betydningsregistre. Dertil kommer selvf\u00f8lgelig den \u00e5benlyse sproglige fejl, at det er delt i to ord. Med mindre alts\u00e5 \u201dpik\u201d er t\u00e6nkt som et verbum, men kan man overhovedet det? Pikke noget? Og hvorfor skulle man ville pikke et tr\u00e6? Og antaget at der vitterligt er tale om en sproglig fejl og dermed et \u201dpiktr\u00e6\u201d \u2013 hvad er i s\u00e5 fald det?<\/h5>\n\n\n\n

Alt dette afsl\u00f8rer klippet intet om. Til geng\u00e6ld er det klart allerede fra den f\u00f8rste indstilling af et gammelt damplokomotiv, at der er noget der er off<\/em>. Hvorfor er der ingen lyd p\u00e5 klippet? Hvorfor kan vi ikke h\u00f8re toget? I anden indstilling ser vi et velkendt ansigt: Daniel Radcliffe i rollen som en ung Harry Potter (men stadig uden reallyd). Gradvist g\u00e5r det op for os, at der er tale om et kort udklip fra scenen, hvor Harry og Ron m\u00f8des for f\u00f8rste gang i Harry Potter og de vises sten<\/em>, og at reallyden er fjernet og erstattet med nye replikker indtalt p\u00e5 dansk. Som ogs\u00e5 allerede titlen antyder, er klippet pr\u00e6get af at v\u00e6re en amat\u00f8rproduktion. Der er gjort p\u00e5faldende lidt for at sikre en t\u00e6t synkronisering af lyd- og billedsiden. Rummet er helt lydtomt, undtagen n\u00e5r vi h\u00f8rer karaktererne tale. Der er alts\u00e5 ingen lyde fra det omgivende milj\u00f8, ingen lyde af damptogets buldren eller noget som helst andet. Dertil kommer, at mundbev\u00e6gelserne n\u00e6rmest overhovedet ikke passer sammen med de ord, der siges. Endelig er selve lydoptagelsen ogs\u00e5 meget uj\u00e6vn. Rons stemme ligger i et forholdsvis naturligt lydniveau, men Harrys stemme er alt for h\u00f8j og overstyrer ofte, og helt galt g\u00e5r det, da der kommer en togstewardesse og tilbyder \u201dspytstegte pinjekerner i sur-s\u00f8d sovs\u201d. Jeg tror i hvert fald, at det er det, hun siger, men lyden er s\u00e5 forvr\u00e6nget, at det faktisk kan v\u00e6re sv\u00e6rt helt at afg\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor overhovedet ofre sin tid p\u00e5 dette klip, der mest af alt fremst\u00e5r som to skoledrenges noget ubehj\u00e6lpsomme fors\u00f8g p\u00e5 at sl\u00e5 deres tid ihjel? Hvorfor skrive om et klip, der kunne minde om en d\u00e5rlig amat\u00f8rversion af den re-dubbede martial arts-komedie Kung Pow<\/em> (2002)? For det f\u00f8rste fordi det stedvist er ret sjovt. S\u00e6rligt prisv\u00e6rdigt er det moment, hvor Ron tager en pose frem og udbryder: \u201dJeg har en pose [pause] I H\u00c5NDEN!\u201d (fig. 1). For det andet fordi det lader til at v\u00e6re rimeligt popul\u00e6rt. Det er per dags dato set godt 2,3 millioner gange p\u00e5 YouTube. Og kommentarfeltet er rigt p\u00e5 kommentarer som \u201dEn klassiker\u201d, \u201dGenialt!\u201d, \u201dintet mindre end en klassiker!\u201d, \u201dFuck den er sjov! Men titlen kunne godt give lidt mere mening\u201d, \u201dChrist, hvis jeg havde f\u00e5et en krone for hver gang jeg havde set den i 7. klasse\u201d, \u201dpik\u201d, \u201dren lort\u201d og \u201dJeg har en pose i h\u00e5nden lol lol lol lol lol lol lol\u201d. Og endelig for det tredje fordi klippet er eksponent for en s\u00e6rlig form for audiovisuel remix-humor, som netop er denne artikels genstandsfelt.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: \u201dJeg har en pose \u2026 I H\u00c5NDEN!\u201d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I samme boldgade finder man ogs\u00e5 klippet \u201dNisseost\u201d<\/a>. Klippet er et klassisk eksempel p\u00e5 en s\u00e5kaldt unders\u00e6ttelse: man s\u00e6tter danske undertekster p\u00e5 et klip p\u00e5 et fremmedsprog, s\u00e5ledes at underteksterne f\u00e5r \u00e9n til at h\u00f8re de fremmede ord som absurde danske s\u00e6tninger (som man ogs\u00e5 kender det fra bl.a. \u201dHj\u00e6lp mig Pia\u201d<\/a>, \u201d\u00c6ldre tyrkisk mand\u201d<\/a> og et hav af tyrkiske musikvideoer). Et v\u00e6ld af sp\u00f8rgsm\u00e5l presser sig p\u00e5. Hvorfor er det n\u00e6sten altid videoer p\u00e5 tyrkisk? Og i tilf\u00e6ldet \u201dNisseost\u201d hvorfor taler den forhenv\u00e6rende iranske pr\u00e6sident Ahmadinejad s\u00e5 overhovedet tyrkisk? Videoen er en autentisk optagelse af en tale, Ahmadinejad har holdt, men underteksterne afmonterer fuldst\u00e6ndigt enhver form for alvor. Det bliver i videoens l\u00f8b gradvist sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at holde masken. Hver gang Ahmadinejad siger noget, jubler tilh\u00f8rerne: \u201dNette damer, jeg synes!\u201d. Jubel. \u201dGodDAG\u201d. Jubel. \u201dRusLAND\u201d. Jubel. \u201dItchy Dan?\u201d. Jubel. Et forsigtigt \u201dPip?\u201d. Jubel. \u201dAcid. You are nisseost\u201d. Endnu mere jubel. \u201dYou are nisseost\u201d. Jubel. \u201dM\u00e5 jeg tegne en lunge?\u201d (fig. 2). Jubel \u2013 og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: \u201dNisseost\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Disse to klip har \u00e5benlyst en r\u00e6kke ting tilf\u00e6lles. De er begge remixes, der g\u00f8r brug af eksisterende billedmateriale. Og i begge tilf\u00e6lde tildeles dette billedmateriale nogle radikalt nye humoristisk-absurde betydninger gennem \u00e6ndringer i lydsporet eller gennem tilf\u00f8jelsen af et komisk undertekstspor. De er begge amat\u00f8rproduktioner, og de er begge morsomme. Og s\u00e5 er de ikke alene, idet nettet flyder over med s\u00e5danne humoristiske audiovisuelle remixes, der skaber deres humor gennem overraskende koblinger af eksisterende billeder med nye lyde eller ord. Denne artikel handler om netop disse audiovisuelle remixes, og om hvordan deres humor tilvejebringes. I forl\u00e6ngelse heraf vil jeg mod artiklens slutning sp\u00f8rge, hvorvidt klip som disse er et udtryk for, at helt almindelige mediebrugere nu besidder en audiovisuel literacy<\/em>, som g\u00f8r, at de ikke blot kan l\u00e6se og afkode audiovisuelle konventioner, men ogs\u00e5 aktivt kan bruge disse konventioner til at \u201dskrive\u201d audiovisuelt. De analyserede remixformer kan nemlig netop tages som et udtryk for, at gr\u00e6nserne mellem reception og produktion af audiovisuelle former i vores historiske moment er under voldsom forandring.<\/p>\n\n\n\n

Audiovisuel humor<\/h2>\n\n\n\n

Modsat \u201dPik tr\u00e6et\u201d og \u201dNisseost\u201d findes der ogs\u00e5 mange lignende remixes, der har et noget mere professionelt udtryk. Et kendt eksempel er de videoer, der findes p\u00e5 YouTube-kanalen \u201dBad Lip Reading\u201d<\/a>, som angiveligt alle skabes af \u00e9n enkelt anonym person, der har sin daglige gang i musikbranchen. Princippet for samtlige videoer er for s\u00e5 vidt det samme som for \u201dPik tr\u00e6et\u201d. Man tager eksisterende klip og skifter lydsiden ud. De f\u00f8rste \u201dbad lip readings\u201d var musikvideoer, der fik tilf\u00f8jet b\u00e5de ny musik og absurde sangtekster, der p\u00e5 magisk vis tilsyneladende matchede med billederne og sangernes mundbev\u00e6gelser. Siden er paletten blevet udvidet til ogs\u00e5 at omfatte politiske debatter, sportsklip, tv-serier og film. Det er s\u00e5ledes alt fra Barack Obamas edsafl\u00e6ggelse under inds\u00e6ttelsesceremonien som USA’s pr\u00e6sident over momenter fra NFL-kampe til scener fra Star Wars<\/em>, der er blevet udsat for denne proces. Mange af klippene er overraskende godt synkroniseret i en proces, der vel kan beskrives som en slags omvendt lip-sync. Tilmed er der gjort meget for, at de stemmer vi h\u00f8rer, skal minde om stemmerne p\u00e5 de personer, der optr\u00e6der i klippet. N\u00e5r Barack Obama under edsafl\u00e6ggelsen siger \u201dI\u2019m proud to say your momma took a Cosby sweater\u201d, \u201dI\u2019ll do the spaceman boogie\u201d eller \u201dI enjoy makeup\u201d (igen efterfulgt af publikums jubel), ikke alene passer mundbev\u00e6gelserne nogenlunde, men det lyder faktisk ogs\u00e5 tiln\u00e6rmelsesvist som hans stemme (fig. 3). Det samme g\u00e6lder for klippene under titlen \u201dThe Walking (and Talking) Dead\u201d, hvor stemmerne p\u00e5 samme m\u00e5de ligger ret t\u00e6t op ad karakternes stemmer i tv-serien The Walking Dead<\/em>, som her tages under k\u00e6rlig behandling. Og det selvom de snakker helt sort og at dialogen er rig p\u00e5 \u201dgoddag mand, \u00f8kseskaft\u201d-momenter (bl.a. om en k\u00e6leskildpadde ved navn Anthony eller om forskellen p\u00e5 delfiner og \u00e6bler). Mange af disse \u201dBad Lip Readings\u201d \u00e6ndrer ogs\u00e5 pludseligt overraskende karakter og bliver til noget, der minder om musikvideoer, som fx n\u00e5r de republikanske politikere, der k\u00e6mper om at vinde partiets pr\u00e6sidentnominering, synger deres closing statements<\/em> under en politisk debat. Eller som n\u00e5r karakteren Carl fra The Walking Dead<\/em> pludselig beder om et \u201dbeat\u201d og begynder at rappe det rene nonsens til sin sovende far og kalder sig selv \u201dCarl Poppa\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Michelle Obama ser forundret til, mens Barack Obama siger \u201dI\u2019m proud to say your momma took a Cosby sweater\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der er flere ting, der er kendetegnende for denne form for humor. F\u00f8rst og fremmest er der tale om en humor, der hovedsagligt er baseret p\u00e5 inkongruens (for mere om mashups og inkongruens se ogs\u00e5 Jensen 2013: 85, Br\u00f8vig-Hanssen og Harkins 2012 samt Br\u00f8vig-Hanssen 2016). Inkongruensen g\u00e6lder her forholdet imellem originalklippene og de remixede versioner, og dette selvsagt s\u00e6rligt hvad ang\u00e5r forholdet mellem lyd og billede (eller ord og billede i de tilf\u00e6lde hvor der g\u00f8res brug af undertekster). N\u00e5r den manipulerede version af Obamas edsafl\u00e6ggelse er morsom, skyldes det netop misforholdet mellem den oprindelige situations h\u00f8jtidelighed og remixets absolutte mangel p\u00e5 seri\u00f8sitet. Og selvom det i sig selv er sjovt, at tre karakterer fra The Walking Dead<\/em> sk\u00e6ndes om delfiner og \u00e6bler, giver det morbid v\u00e6gt til scenens humor, hvis man kan genkende den oprindelige scene nedenunder remixet \u2013 som er gravalvorlig og viser en karakter reagere p\u00e5, at hans k\u00e6reste er blevet myrdet og hendes lig br\u00e6ndt. \u201dCarl Poppas\u201d rap bliver ogs\u00e5 desto sjovere, hvis man genkender den oprindelige scene nedenunder, som ogs\u00e5 st\u00e5r som en emotionel kulmination i seriens handling (fig. 4). Som Jason Middleton har udtrykt det om det myteomspundne f\u00e6nomen The Dark Side of Oz<\/em> (en parring af The Wizard of Oz<\/em> med Pink Floyds The Dark Side of the Moon<\/em>), er klip som disse netop s\u00e6rligt virkningsfulde, n\u00e5r de tillader os at opfatte to modstridende fortolkninger af den samme scene samtidig<\/em> (Middleton 2007: 59).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Carl begynder pludselig at rappe ren nonsens: \u201dNo one wanted your stinking tiara\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Derudover er humoren ikke blot knyttet til klippenes nonsens p\u00e5 indholdssiden, men ogs\u00e5 specifikt til klippenes formside. Med Jason Mittells ord kunne man s\u00e5ledes sige, at vi som seere\/lyttere g\u00f8r brug af en procedural literacy<\/em> (Mittell 2006: 39 \u2013 godt nok i en helt anden kontekst, men nu er vi jo alligevel i gang med at remixe og rekontekstualisere. Se evt. ogs\u00e5 Bogost 2005). Vi l\u00e6ser s\u00e5ledes ikke kun klippene for deres indholds skyld, men ogs\u00e5 med en udtalt bevidsthed om deres bagvedliggende procedurer<\/em>. En del af morskaben best\u00e5r simpelthen i, at vi kan gennemskue princippet for, hvordan disse klip er skabt, og at vi kan v\u00e6rds\u00e6tte, hvordan \u00e6ndringerne p\u00e5 lydsiden skaber en forandret oplevelse af billedet, selvom det i sig selv ikke er blevet \u00e6ndret p\u00e5 nogen m\u00e5de. Vi kender som seere protokollerne godt nok til at kunne more os over deres afmontering, mens skaberne ligefrem kender protokollerne godt nok til at kunne (mis)bruge dem kreativt (mere herom senere i artiklen).<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er det netop, fordi disse klip blotl\u00e6gger sig selv som audiovisuelle konstrukter, at de for mig ogs\u00e5 st\u00e5r som levendeg\u00f8relsen af den franske filmlydsteoretiker Michel Chions teorier om audiovisualitet. I sin banebrydende bog, Audio-Vision: Sound on Screen<\/em> (Chion 1994 [1990]), introducerer Chion en r\u00e6kke begreber til teoretiseringen og analysen af lyd i sk\u00e6rmbaserede medier. To af de v\u00e6sentligste begreber, hhv. added value<\/em> og synchresis<\/em>, kan hj\u00e6lpe med til at anskueligg\u00f8re, hvad der er p\u00e5 spil i de ovenfor omtalte eksempler. Med begrebet added value<\/em> henviser Chion til det faktum, at en lyd kan omforme vores forst\u00e5else af et givet billede (og i visse tilf\u00e6lde vice versa):<\/p>\n\n\n\n

Sound shows us the image differently than what the image shows alone, and the image likewise makes us hear the sound differently than if the sound were ringing out in the dark.<\/p>Chion 1994: 21.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Dette demonstrerer eksemplerne ovenfor til fulde: De \u00e6ndrede lydspor f\u00e5r os til at opfatte billederne p\u00e5 en helt ny m\u00e5de. Det der f\u00f8r var alvorligt, bliver nu komisk. At dette overhovedet kan lade sig g\u00f8re, har at g\u00f8re med det andet begreb n\u00e6vnt ovenfor, synchresis<\/em>. Begrebet er en neologisme skabt gennem en sammenskrivning af ordene \u201dsynchronism\u201d og \u201dsynthesis\u201d. Det henviser til det faktum, at s\u00e5 snart en lyd og et billede optr\u00e6der synkront, vil vi som seere g\u00e5 rigtigt langt for at f\u00e5 dem til at smelte sammen til en enhed \u2013 ogs\u00e5 selvom vi eventuelt m\u00e5tte v\u00e6re klar over, at de rent kausalt intet har med hinanden at g\u00f8re. Netop derfor kan \u201dPik tr\u00e6et\u201d fungere, selvom synkroniseringen er s\u00e5 relativt lemf\u00e6ldig \u2013 vi g\u00f8r som seere\/lyttere resten af arbejdet. Det er en effekt, der er s\u00e5 st\u00e6rk, at den, if\u00f8lge Chion, n\u00e6rmest kan fungere ud af det bl\u00e5, som den g\u00f8r i tilf\u00e6ldet \u201dPik tr\u00e6et\u201d:<\/p>\n\n\n\n

[S]ynchresis can even work out of thin air \u2013 that is, with images and sounds that strictly speaking have nothing to do with each other, forming monstrous yet inevitable and irresistible agglomerations in our perception.<\/p>Chion 1994: 63.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Hvilken beskrivelse avant la lettre<\/em> af disse remix-f\u00e6nomener \u2013 er de ikke netop \u201dmonstrous yet inevitable and irresistible agglomerations in our perceptions\u201d? Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: humoren best\u00e5r faktisk delvist i, at vi ved<\/em>, at der er fiflet med lydsiden.<\/p>\n\n\n\n

Lignende audiovisuelle kommutationspr\u00f8ver f\u00f8res ud i livet i en sand perler\u00e6kke af besl\u00e6gtede remix-f\u00e6nomener. I de videoer der er kendt som \u201dshreds\u201d, tager man eksisterende koncertvideoer og tilf\u00f8jer et nyt musikspor, enten s\u00e5ledes at den musikalske genre \u00e6ndres radikalt (s\u00e5 fx et d\u00f8dsmetalband spiller en Disney-sang) eller s\u00e5ledes at musikerne til en koncert spiller graverende fejl. Et virkeligt overbevisende eksempel p\u00e5 det sidste ses og h\u00f8res i videoen \u201dKings of Leon Shreds\u201d<\/a>, hvor Kings of Leons hit \u201dSex on Fire\u201d k\u00f8res en tur igennem vridemaskinen. Manipulationen af musikken er indledningsvist s\u00e5 naturalistisk, at man for en stund tager sig selv i at tro, at bandet vitterligt har sv\u00e6rt ved at f\u00e5 det til at swinge og at de konstant laver sm\u00e5 fejl. Klippet udnytter i s\u00e6rligt h\u00f8j grad brugen af off-screen<\/em> lyd. N\u00e5r vi ikke ser \u00e9n bestemt musiker i billedet, kan man jo g\u00f8re med lyden af vedkommendes instrument, som man vil. S\u00e5 n\u00e5r vi fx ikke kan se trommeslageren i billedet, kan han p\u00e5 lydsiden enten holde helt op med at spille eller lave de mest m\u00e6rkv\u00e6rdige man\u00f8vrer. Og s\u00e5ledes kan det ogs\u00e5 lykkes undervejs at f\u00e5 Kings of Leon til at spille sm\u00e5 bidder af b\u00e5de Metallica og Foo Fighters, uden at vi bem\u00e6rker spr\u00e6kkerne i den audiovisuelle relation mellem det, vi ser og det, vi h\u00f8rer (fig. 5). Men igen er pointen, at vi ved<\/em>, at spr\u00e6kkerne er der \u2013 det er sjovt, fordi vi ved, at relationen mellem musik og billede er fabrikeret p\u00e5 meget overbevisende maner.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Kings of Leon har en virkeligt d\u00e5rlig dag p\u00e5 kontoret.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det samme g\u00e6lder de s\u00e5kaldte \u201dmusic videos without music\u201d \u2013 alts\u00e5 musikvideoer hvor musikken er blevet fjernet. I dens sted h\u00f8rer man i stedet en fingeret reallyd. S\u00e5 i \u201dGangnam Style\u201d h\u00f8rer vi i \u201dmusic videos without music\u201d-versionen<\/a> lydene af Psys dansetrin, af hestene der pruster, af bl\u00e6seren der bl\u00e6ser skum ind i billedet osv. Effekten er mildest talt hysterisk morsom. De s\u00e5kaldte \u201dliteral versions\u201d bev\u00e6ger sig indenfor samme territorium. Igen er der tale om eksisterende musikvideoer, der har f\u00e5et skiftet et enkelt lydligt element ud, nemlig sangteksten. I stedet for den oprindelige sangtekst h\u00f8rer vi en ny tekst, der beskriver det, vi ser i billedet. En af de mest velkendte \u201dliteral versions\u201d blev lavet til Bonnie Tylers klassiske \u201dTotal Eclipse of the Heart\u201d<\/a>. Her synges der s\u00e5ledes om, hvordan kameraet panorerer, om arkivbilleder af en m\u00e5ne, om en due set i slowmotion, om dansende ninjaer og alt det vi nu ellers ser p\u00e5 billedsiden (fig. 6). Udover at v\u00e6re morsomme er b\u00e5de \u201dmusic videos without music\u201d og \u201dliteral versions\u201d i stand til at udpege og afmontere visse af musikvideoens formm\u00e6ssige konventioner. Ved at lave om p\u00e5 lydsiden f\u00e5r de os til at opfatte billedsiden p\u00e5 en helt anderledes m\u00e5de end i den oprindelige video \u2013 og de f\u00e5r i s\u00e6rdeleshed \u00e5bnet vores \u00f8jne for to forhold: For det f\u00f8rste hvor visuelt usammenh\u00e6ngende musikvideoer kan v\u00e6re, og for det andet hvor meget musikkens sammenh\u00e6ngsskabende kraft kan maskere denne visuelle fragmentering.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Det bevidst usofistikerede ved de \u00e6ndrede sangtekster i s\u00e5kaldte \u201dliteral versions\u201d er en stor del af humoren.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Og man kunne blive ved: hvad med de endel\u00f8se \u201dHitler finds out\u2026\u201d videoer hvor der er sat alternative undertekster p\u00e5 en scene fra Der Untergang<\/em>? Ogs\u00e5 her destrueres den oprindelige scenes alvor i en s\u00e5dan udstr\u00e6kning, at man ikke kan genbes\u00f8ge den med et straight face<\/em>, n\u00e5r man f\u00f8rst \u00e9n gang har forestillet sig, at Hitler flipper ud over, at hans barnetro p\u00e5 Julemanden g\u00e5r til grunde<\/a>. Eller hvad med fake trailere der gennem b\u00e5de visuelle og lydlige manipulationer sk\u00e5nselsl\u00f8st afd\u00e6kker b\u00e5de trailer- og genrekonventioner? I fx \u201dYou\u2019ve Got Mail Recut\u201d<\/a> kan vi se, hvor lidt man skal manipulere med genrekoder for at g\u00f8re en pussenusset romantisk komedie som You\u2019ve Got Mail<\/em> til et krybende psykologisk gys (for mere om fake trailere, se Tryon 2009, Dusi 2015 og Williams 2016). Eller hvad med \u201dStar Wars Minus Williams\u201d? Hvad sker der egentlig med den triumferende hyldestscene i slutningen af Star Wars: A New Hope<\/em>, hvis man fjerner John Williams\u2019 storladne orkestermusik og i stedet h\u00f8rer noget der skulle forestille reallyd<\/a> (med en Chewbacca der at d\u00f8mme efter hans lidende br\u00f8l har ondt i maven)? For ikke at tale om naturdokumentaren om honninggr\u00e6vlingen der \u00e6ndrer fuldst\u00e6ndig karakter, n\u00e5r den f\u00e5r tildelt en ny speak, der minder os om, hvor \u201dcrazy nastyass\u201d<\/a> et dyr vi har med at g\u00f8re: \u201dHoney badger don\u2019t care. Honey badger don\u2019t give a shit\u201d (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: N\u00e5r man t\u00e6nker over det, er honninggr\u00e6vlingen et ret forrykt dyr.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At l\u00e6se er at skrive<\/h2>\n\n\n\n

Alle disse eksempler har det til f\u00e6lles, at de p\u00e5 \u00e9n og samme tid er l\u00e6sninger eller analyser af originalkilderne og<\/em> p\u00e5 sin vis en slags \u201dteoritekster\u201d om audiovisuelle relationer. Nok engang synes mange af disse remixes at sige (vel at m\u00e6rke uden ord) n\u00f8jagtigt det samme som Chion: Lyde f\u00e5r os til at afkode billeder p\u00e5 bestemte m\u00e5der, s\u00e6rligt n\u00e5r de to optr\u00e6der samtidig. Chion griber til den ber\u00f8mte sovjetiske stumfilmsinstrukt\u00f8r Lev Kuleshov og de eksperimenter, han udf\u00f8rte med sine elever. Kuleshov har s\u00e5ledes lagt navn til den s\u00e5kaldte Kuleshov-effekt, der henviser til, at det samme billede \u2013 af fx en udtryksl\u00f8s skuespiller \u2013 afkodes forskelligt alt efter hvilket billede, det klippes sammen med. Klipper vi fra skuespilleren til en sk\u00e5l med suppe, antager vi, at han er sulten. Hvis vi i stedet for suppen klipper til et ligtog, antager vi at han er s\u00f8rgmodig. Erstattes ligtoget med en halvn\u00f8gen kvinde, er han pludselig liderlig i stedet. Det samme g\u00e6lder if\u00f8lge Chion forholdet mellem lyd og billede med den forskel, at virkningen er langt mere umiddelbar, idet lydens indvirkning p\u00e5 billedet sker i \u00e9t nu og ikke ved, at der f\u00f8rst skal klippes:<\/p>\n\n\n\n

[T]he audiovisual relation is 90 percent a generalized Kuleshov effect, but it is a Kuleshov effect that is \u201cvertical\u201d (through the projection of one element onto another simultaneously) instead of \u201chorizontal\u201d (projection of the meaning or the effect of one element on another that precedes or follows it), such that it is much more immediate and perennially produces an illusion of redundancy.<\/p>Chion 2009: 231.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Det bliver fx meget tydeligt, hvordan dette fungerer i det f\u00f8rn\u00e6vnte eksempel p\u00e5 en fake trailer, \u201dYou\u2019ve Got Mail Recut\u201d. Billedet af den ellers s\u00e5 godmodige Tom Hanks kan fuldst\u00e6ndigt \u00e6ndre karakter, hvis man blot tilf\u00f8jer den rette underl\u00e6gningsmusik: s\u00e5 er han ikke l\u00e6ngere en tilforladelig internetflirt, men pludselig en klam stalkertype (fig.8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Tom Hanks som stalker?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den parallel Chion drager til Kuleshov, er ogs\u00e5 i denne artikels kontekst s\u00e6rligt v\u00e6sentlig. Det er p\u00e5faldende, at det greb som de omtalte remixformer g\u00f8r brug af, kan ses som en slags audiovisuel pendant til nogle af de eksperimenter, den sovjetiske filmavantgarde lavede for at blive klogere p\u00e5 klipningens funktion i film. Rent faktisk g\u00e5r parallellen s\u00e5 vidt som til, at de sovjetiske instrukt\u00f8rer ogs\u00e5 brugte eksisterende filmklip til deres eksperimenter, idet der var en mangel p\u00e5 r\u00e5film (de brugte s\u00e5ledes efter sigende bl.a. nedslidte eksemplarer af D. W. Griffiths Intolerance<\/em>, som de klippede i stumper og stykker og satte sammen p\u00e5 ny for at unders\u00f8ge, hvordan det \u00e6ndrede klippenes betydning). Hvordan kan det v\u00e6re, at formgreb der engang var forbeholdt avantgarden, nu synes at v\u00e6re blevet allemandseje? Jeg vil h\u00e6vde, at alle disse humoristiske remix, fra \u201dPik tr\u00e6et\u201d og \u201dNisseost\u201d til \u201dbad lip readings\u201d og \u201dStar Wars Minus Williams\u201d, kan ses som et udtryk for, at helt almindelige mediebrugere har tilegnet sig en ny form for audiovisuel literacy<\/em>, som s\u00e6tter dem i stand til ikke blot at l\u00e6se og analysere audiovisuelt, men ogs\u00e5 at \u201dskrive\u201d i en audiovisuel form. Disse forskellige remixformer demonstrerer, hvorledes gr\u00e6nserne mellem reception og produktion af audiovisuelle former er i gang med at \u00e6ndre sig. Og ligesom de sovjetiske instrukt\u00f8rer udforskede filmens sprog, er det nu en opgave, der potentielt kan ligge i alles h\u00e6nder at udforske, hvordan lyd og billede kan influere hinanden \u2013 selvom det selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 er en gerning, professionelle filmkunstnere l\u00e6nge har v\u00e6ret optaget af.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man p\u00e5 denne m\u00e5de g\u00f8r brug af allerede eksisterende materiale, skaber det ogs\u00e5 indlysende problemstillinger knyttet til vores forestillinger om kreativitet og originalitet. For hvem er egentlig afsendere p\u00e5 disse videoer, og hvori best\u00e5r remixerens eget bidrag? I en tekst om musikalsk remixing rammer Chris Cutler hovedet p\u00e5 s\u00f8mmet, n\u00e5r han om remixets konsekvenser p\u00e5 dette punkt skriver: \u201dThe old idea of originality in production<\/em> gives way to another (if to one at all) of originality in consumption<\/em>\u201d (Cutler 1994: 153). Det er netop p\u00e5 baggrund af en slags analyse af originalkilderne \u2013 med andre ord en grundig l\u00e6sning \u2013 at det overhovedet kan lade sig g\u00f8re at producere disse videoer. Med andre ord m\u00e5 man l\u00e6se, f\u00f8r man kan l\u00e6re at skrive.<\/p>\n\n\n\n

Alt dette er dog selvsagt ikke blot noget, som der er bel\u00e6g for at h\u00e6vde p\u00e5 baggrund af de n\u00e6vnte videoer, men ogs\u00e5 noget der er blevet italesat fra teoretisk hold i flere omb\u00e6ringer. Og k\u00e6rt barn har mange navne: fra Henry Jenkins begreb om en ny konvergenskultur (hvor blandt andet bruger- og producerroller konvergerer, se Jenkins 2006) over Axel Bruns begreb om \u201dprodusage\u201d (alts\u00e5 at produktion og brug smelter sammen, se Bruns 2008) til Lawrence Lessigs id\u00e9 om at vi er g\u00e5et fra en \u201dRead\/Only\u201d-kultur til en \u201dRead\/Write\u201d-kultur (alts\u00e5 at vores mediebrug ikke l\u00e6ngere begr\u00e6nser sig til passiv konsumption, men ogs\u00e5 indbefatter aktiv produktion, se Lessig 2008). I denne specifikke kontekst giver det m\u00e5ske mest mening at ty til den franske kunsthistoriker Nicolas Bourriaud, der taler om en bev\u00e6gelse fra produktion til postproduktion (Bourriaud 2002). S\u00e5ledes er samtidens kulturelle og kunstneriske aktiviteter kendetegnet ved ikke at v\u00e6re baseret p\u00e5 at skabe noget fra bunden, men i stedet p\u00e5 en bearbejdning af allerede eksisterende tegn og tekster: \u201cArtists today program forms more than they compose them: rather than transfigure a raw element (blank canvas, clay, etc.), they remix available forms and make use of data<\/em>\u201d (Bourriaud 2002: 17).<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 Bourriaud peger tilbage i kulturhistorien, s\u00e6rligt til Duchamp og hans ready-mades som et avantgardistisk pionerarbejde, der har lagt grunden for vor tids postproduktion. Rekontekstualisering, montage, collage, d\u00e9tournement<\/em>, sampling \u2013 det der engang var avantgarde-greb, er alts\u00e5 med vor tids digitale v\u00e6rkt\u00f8jer blevet til simpel konvention og noget som alle potentielt kan benytte sig af. Og s\u00e5ledes er humoren her heller ikke noget, der p\u00e5 klassisk vis orienterer sig imod at bygge en joke op med den rette timing og en overraskende punchline. Der er i stedet tale om en overrumplende dekonstruktion af eksisterende betydninger og en spidsfindig afd\u00e6kning og afmontering af audiovisuelle konventioner. Og det nye er m\u00e5ske ikke blot, at menigmand laver disse eksperimenter \u2013 det har amat\u00f8rer for s\u00e5 vidt altid gjort (se fx Russo 2009 og Karpovich 2007 for en demonstration af, hvordan f\u00e6nomenet kendt som \u201dvidding\u201d eller \u201dfanvids\u201d har en rig pr\u00e6-online historie). Det nye er m\u00e5ske mestendels, at disse amat\u00f8rproduktioner opn\u00e5r en stigende synlighed pga. de \u00e6ndrede distributionsvilk\u00e5r, hvor enhver kan sende en hjemmelavet video ud i \u00e6teren.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 for nu til sidst at vende tilbage til \u201dPik tr\u00e6et\u201d: er det ikke at stramme den at sige, at s\u00e5 ubehj\u00e6lpelig en video virkelig kan tages til indt\u00e6gt for omfattende mediem\u00e6ssige forandringer? Tjoh, m\u00e5ske. Jeg er heller ikke sikker p\u00e5, at dens skabere helt er klar over, hvad de har gang i (selvom det \u00f8jensynligt ikke desto mindre virker). Det underminerer m\u00e5ske ogs\u00e5 mine pointer, at klip som disse stadig kan v\u00e6re sjove, selv i de tilf\u00e6lde hvor det betydningsm\u00e6ssig mismatch mellem billede, lyd og\/eller tekst er aldeles utilsigtet. Jeg k\u00f8bte fx engang en piratkopieret dvd af Ringenes herre: De to t\u00e5rne<\/em> i Thailand, mens filmen stadig k\u00f8rte i biografen. Billed- og lydkvaliteten var overraskende god, men de hjemmestrikkede engelske undertekster skabte en helt ny og anderledes hylemorsom oplevelse. Saruman blev fx konstant ben\u00e6vnt \u201dThe White Magic Person\u201d, mens hobbitterne kaldtes \u201dhobby man\u201d og orker for \u201dbitch man\u201d (fig.9). Kigger man bredere ud over feltet af audiovisuelle remixes, bliver det alligevel tydeligt, at en video som \u201dPik tr\u00e6et\u201d skriver sig repr\u00e6sentativt ind i en mere overordnet medierefleksiv humoristisk tendens. Og i den samlede sp\u00e6ndvidde mellem totale amat\u00f8rproduktioner og s\u00e5-godt-som-professionelle produktioner, er det i hvert fald tydeligt, at der stedvist leges endog meget bevidst med audiovisuelle relationer.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Hobbitterne anklages i denne scene for at v\u00e6re orkspioner \u2013 eller med andre ord \u201dthe spy of the bitch\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Denne artikel er publiceret som led i forskningsprojektet \u201dAudiovisual Literacy and New Audiovisual Short-Forms\u201d (DFF \u2013 4089-00149) st\u00f8ttet af Det Frie Forskningsr\u00e5d, Forskningsr\u00e5det for Kultur og Kommunikation (FKK).<\/p>\n\n\n\n

Artiklen udkommer desuden som en del af 16:9<\/em>-bogudgivelsen Helt til grin<\/em> om moderne audiovisuel komik.<\/p>\n\n\n\n

Videoer og film<\/h3>\n\n\n\n