{"id":3656,"date":"2016-10-05T18:35:25","date_gmt":"2016-10-05T16:35:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3656"},"modified":"2020-05-13T13:03:22","modified_gmt":"2020-05-13T11:03:22","slug":"til-kedsomheden-os-skiller","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2016\/10\/til-kedsomheden-os-skiller\/","title":{"rendered":"Til kedsomheden os skiller"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Mikkel Munch-Fals har skrevet og instrueret sin anden spillefilm, Swinger<\/em>. Filmen er en tragikomedie, hvor tragikken er i h\u00f8js\u00e6det og komikken stikker i halsen. Swinger<\/em> handler om kedsomhed, forspildt ungdom og gr\u00e6sset, der m\u00e5ske ikke altid er gr\u00f8nnere p\u00e5 den anden side af ligusterh\u00e6kken. Og om en swingerklub i provinsen, hvor den forsagte og livstr\u00e6tte Adam med dramatiske f\u00f8lger fors\u00f8ger at ryste sk\u00e6bneposen.<\/h5>\n\n\n\n

Hall\u00f8j p\u00e5 badehotellet<\/h2>\n\n\n\n

Adam (Martin Buch) og Iris (Mille Dinesen) er i fyrrerne, bor i r\u00e6kkehus i Hundige, har en teenages\u00f8n, og ligner i det hele taget tusinder af andre velbj\u00e6rgede middelklassepar med alt, hvad det indeb\u00e6rer af hverdagstrummerum og paralyseret kedsomhed. Adam arbejder med at s\u00e6lge fjernvarme \u2013 et job som han g\u00e5r til med nogenlunde samme entusiasme som de fleste af os ville kunne mobilisere for havregr\u00f8den fra i g\u00e5r (fig. 1). P\u00e5 et punkt adskiller Adam og Iris sig dog fra mange andre \u00e6gtepar: En gang om \u00e5ret tager de p\u00e5 swingerweekend p\u00e5 et idyllisk beliggende badehotel. Her styrer Henriette (Birthe Neumann) (fig. 2) l\u00f8jerne med fast men k\u00e6rlig h\u00e5nd, mens hendes tavse partner Finn (Morten Hebsgaard) agerer wing man<\/em> og lejlighedsvis sexpartner for g\u00e6sterne.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Martin Buch som Adam \u2013 en mand i midtvejskrise.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Birthe Neumann som swinger-mutter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Swingerklubben fungerer prim\u00e6rt som en slags rasteplads for frustrerede \u00e6gtepar, der har behov for et afbr\u00e6k i den trivielle hverdag. Bl\u00e6rer\u00f8ven J\u00f8rgen (Rasmus Botoft) ankommer med sin smukke men forgr\u00e6mmede kone Ingeborg (Therese Damsgaard). Bolette (Lisbeth Wulff) \u00f8nsker sig br\u00e6ndende et barn, men hendes mand Jan (Dan Zahle) kan ikke f\u00e5 b\u00f8rn \u2013 et faktum hun ikke forpasser nogen chance for at smide i hovedet p\u00e5 ham og alle andre. Sammen med de \u00f8vrige par og en enkel single skal alle h\u00e6mninger nu kastes over bord. Det er tid til at kneppe smerten v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Selv den h\u00e6mningsl\u00f8se hengivelse kr\u00e6ver dog visse spilleregler. Efter ankomsten, da alle har if\u00f8rt sig de obligatoriske badek\u00e5ber (fig. 3), opridser Henriette reglerne, hvoraf den vigtigste er, at man kun boller med andre end sin partner i det dertil indrettede bollerum i k\u00e6lderen. Id\u00e9en om det forest\u00e5ende orgie virker ikke til at skabe den vilde entusiasme blandt deltagerne, der investerer mere energi i at uddele stikpiller til deres respektive partnere, n\u00e5r de da ikke \u00e5benlyst latterligg\u00f8r dem.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Badek\u00e5be er obligatorisk p\u00e5kl\u00e6dning inden der skal bolles.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det \u00e6ndrer sig dog brat, da et par jokere bliver smidt ind i spillet i skikkelse af parret Patrick (Emil Birk Hartmann) og Patricia (Natalie Madue\u00f1o). De to repr\u00e6senterer det, resten l\u00e6nges efter: De er unge, fresh-faced<\/em>, og ikke mindst har de stadig deres dr\u00f8mme i behold. Patrick er musiker og dr\u00f8mmer om at f\u00e5 en stor pladekontrakt, mens Patricia er i gang med at skrive speciale inden for antropologi og bruger swingerklubben som case.<\/p>\n\n\n\n

Patricia bliver den prim\u00e6re katalysator for plottets konflikter og kulmination, da hun straks bliver objekt for de \u00e6ldre swingeres l\u00e6ngsler og jalousi. Alfa-hannen J\u00f8rgen ser hende som et byttedyr, der skal nedl\u00e6gges, mens beta-hannen Adams forestillinger g\u00e5r i en langt mere romantisk retning. Dermed er scenen sat til et intenst drama med konstant skelen til karakterernes latterlighed.<\/p>\n\n\n\n

Gedigent h\u00e5ndv\u00e6rk<\/h2>\n\n\n\n

\u00c9n af filmens store udfordringer er, at omdrejningspunktet Adam og hans selvfede modstykke J\u00f8rgen bliver spillet af Martin Buch og Rasmus Botoft (fig. 4), ogs\u00e5 kendt som snobberne Fritz og Poul fra DR\u2019s Rytteriet<\/em> (\u201ddu er sgu\u2019 s\u00e5 s\u00f8d\u201d; \u201dnej, du<\/em> er s\u00f8d\u2026\u201d). Det er helt afg\u00f8rende for indlevelsen, at publikum kan l\u00e6gge snobberne i skuffen og tro p\u00e5 Buch og Botofts karakterer. Det kr\u00e6ver lige en smule tilv\u00e6nning, men faktisk fungerer de to ganske godt i rollerne. Buch kan noget med sit blik: p\u00e5 et \u00f8jeblik kan han g\u00e5 fra komplet udslukt til lysende entusiastisk (og vice versa), og Botoft er trov\u00e6rdigt skrydende, om end hans diktion kan lyde en anelse kunstig.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Rasmus Botoft som bl\u00e6rer\u00f8ven J\u00f8rgen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som det unge, attr\u00e5v\u00e6rdige par, der selv har deres lig i lasten, fungerer Emil Birk Hartmann og Natalie Madue\u00f1o efter hensigten, mens Birthe Neumanns komiske talent kommer alt for lidt til sin ret. Overordnet set er det rollerne som de bitre, forsm\u00e5ede kvinder, der st\u00e5r st\u00e6rkest i filmen. Mille Dinesen spiller nuanceret som Iris og form\u00e5r at v\u00e6kke sympati p\u00e5 trods af karakterens beske attitude, Therese Damsgaard leverer en overbevisende tragisk orgasme, og i rollen som Bolette gav Lisbeth Wulffs desperate omgang med s\u00e6d anledning til chokerede gisp blandt biografsalens publikum.<\/p>\n\n\n\n

Swinger<\/em> er dog ikke prim\u00e6rt en film, der fors\u00f8ger at chokere eller forarge. Faktisk er den p\u00e5 mange m\u00e5der en ganske bluf\u00e6rdig film \u2013 her er ingen pik og kun f\u00e5 patter. I stedet er hovedparten af billedsiden indhyllet i en n\u00e6nsom, gylden kystbelysning (scenerne i og omkring swingerklubben er filmet p\u00e5 \u00c6r\u00f8), der snarere giver mindelser om Kr\u00f8yers strandscener end pornografiens grelle \u00e6stetik. En fin kontrast til den kuldsl\u00e5ede stemning. Kameraarbejdet og redigeringen er i det hele taget l\u00e6kkert udf\u00f8rt p\u00e5 en m\u00e5de, der bevidst ikke g\u00f8r meget v\u00e6sen af sig. Mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige er de langsomme, k\u00e6lne panoreringer, der synes at simulere de k\u00e6rtegn, karaktererne l\u00e6nges s\u00e5 meget efter men ikke er i stand til at give eller modtage.<\/p>\n\n\n\n

Ondskabens hotel?<\/h2>\n\n\n\n

Swingerklubben som omdrejningspunkt er f\u00f8rst og fremmest en portal til at dykke ned under overfladen, d\u00e9r hvor middelklassens skuffede dr\u00f8mme og forventninger langsomt r\u00e5dner op. Det moralske budskab er ikke synderligt godt pakket ind: Gr\u00e6sset er ikke altid gr\u00f8nnere p\u00e5 den anden side af ligusterh\u00e6kken, man skal v\u00e6rne om k\u00e6rligheden, og man m\u00e5 selv tage h\u00e5nd om sin lykke. Faktisk er der en tendens til, at swingerf\u00e6nomenet bliver ford\u00f8mt \u2013 eller i hvert fald latterliggjort \u2013 hvilket egentlig er \u00e6rgerligt, fordi en mere \u00e5bensindet behandling ogs\u00e5 ville have resulteret i en mere interessant og nuanceret film. Som det er, synes der at blive sat lighedstegn mellem ynkelig midtvejskrise og seksuel eksperimenteren \u2013 en kombination, der i filmens logik kun f\u00f8rer til yderligere ydmygelse og frustration. Mange af filmens noget firkantede pointer er direkte udtrykt gennem dialogen, og ligesom linjer fra Patricks sange (\u201dk\u00e6rligheden er ikke en sp\u00e6ndetr\u00f8je \/ den er en redningsvest\u201d) er det ind imellem som at lytte til dagens citat fra 365 visdomsord<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

I \u00e9n af filmens mere interessante scener fors\u00f8ger Adam at overbevise Patricia om, at hun skal forlade swingerklubben, f\u00f8r den ford\u00e6rver hendes sj\u00e6l, som i hans \u00f8jne stadig er uspoleret (fig. 5). Det, der g\u00f8r scenen interessant, er imidlertid ikke s\u00e5 meget dialogen som det faktum, at den flirter \u00e5benlyst med Stanley Kubricks The Shining<\/em>. Under samtalen mellem de to bliver der nemlig danset til Al Bowllys \u201dMidnight, the Stars and You\u201d, som er den sang, der akkompagnerer Kubrick-gyserens closing credits<\/em>. Med begyndende vanvid i blikket siger Adam til Patricia, at \u201ddet her sted g\u00f8r noget ved folk\u201d, fuldst\u00e6ndig som Jack Torrance (Jack Nicholson) i Kubricks film m\u00e6rker, hvordan hotellets ondskab sniger sig ind p\u00e5 ham, f\u00f8r det hele eskalerer. Sangen er fra 1934 og antyder den nostalgiske l\u00e6ngsel tilbage til det, som aldrig var \u2013 en uskyldig og \u00e6rbar verden f\u00f8r alle mistede troen p\u00e5 k\u00e6rligheden.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Adam udvikler hurtigt f\u00f8lelser for den langt yngre Patricia.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lunken modtagelse<\/h2>\n\n\n\n

Da undertegnede s\u00e5 filmen p\u00e5 premiereaftenen, var salen langt fra fuld. Publikums gennemsnitsalder var snarere omkring Birthe Neumanns end Mille Dinesens, og det var tydeligt, at man havde sat n\u00e6sen op efter klassiske folkekomedie. I begyndelsen blev der grinet insisterende \u2013 n\u00e6sten desperat \u2013 men som handlingen skred frem blev det klart, at der ikke var s\u00e5 pokkers meget at grine af. Det tragiske vejer langt tungest, og derfor begr\u00e6nsede latteren sig efterh\u00e5nden mest til at d\u00e6kke over forlegenheden under nogle af filmens mere gr\u00e6nseoverskridende scener.<\/p>\n\n\n\n

Fordi filmen med eller mod sin vilje er blevet k\u00f8rt i stilling som en komedie \u2013 selvf\u00f8lgelig ikke mindst p\u00e5 grund af Buch og Botofts medvirken \u2013 er det sv\u00e6rt at forestille sig, at den f\u00e5r et stort publikum. Hvordan skal man forholde sig til en komedie, der ikke er specielt sjov, og vistnok heller ikke g\u00f8r sig de store anstrengelser for at v\u00e6re det? Samtidig er dens noget bel\u00e6rende form heller ikke det bedste salgsargument. Swinger<\/em> er en nydelig produktion med noget p\u00e5 hjerte og mestendels godt skuespil, men der er ogs\u00e5 noget altmodisch<\/em> og formanende over den, som g\u00f8r at man har sv\u00e6rt ved helt at tage den til sig.<\/p>\n\n\n\n

Anmeldelserne af Swinger<\/em> er da heller ikke ligefrem orgastiske. Jeppe Krogsgaard Christensen er n\u00e5dig i sin anmeldelse i Berlingske Tidende, hvor han skriver, at filmen er \u201dganske klich\u00e9tung,\u201d men ogs\u00e5 henviser til \u201ddet bevidst gennemsigtige filmsprog og de skridsikre skuespilpr\u00e6stationer.\u201d Christensen giver filmen 4 stjerner. P\u00e5 DR Kulturs hjemmeside giver Per Juul Carlsen 2 stjerner og skriver \u201d\u2019Swinger\u2019 er jo slet ikke en anderledes film (\u2026) den er n\u00e6sten lige s\u00e5 hyggelig og godmodig som i (sic.) mine egne Far til fire-film.\u201d Ekstra Bladets Henrik Queitsch giver 3 stjerner under overskriften \u201dDet \u2019Swinger\u2019 ikke en meter\u201d, mens Morten Piil i Ekko<\/em> ogs\u00e5 giver tre stjerner og konstaterer: \u201dMange replikker er kvikt og begavet formuleret p\u00e5 papiret, men virker fort\u00e6nkte i de ellers glimrende skuespilleres munde.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Swinger<\/em> er en film om at ryste sk\u00e6bneposen og komme videre med livet. Selv kunne filmen nok have haft gavn af en ekstra rystetur.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Swinger<\/em> (2016). Manuskript: Mikkel Munch-Fals. Instruktion: Mikkel Munch-Fals og Charlotte Sachs Bostrup. Premiere 22. september 2016.<\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n