{"id":3530,"date":"2016-09-12T00:57:30","date_gmt":"2016-09-11T22:57:30","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3530"},"modified":"2020-05-22T15:31:06","modified_gmt":"2020-05-22T13:31:06","slug":"the-room","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2016\/09\/the-room\/","title":{"rendered":"Spoon! Tommy Wiseau og kultf\u00e6nomenet The Room<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"128_00_topbillede\"<\/figure>\n\n\n\n
Tommy Wiseaus film The Room<\/em> (2003) beskrives som en af filmhistoriens d\u00e5rligste film. Alligevel vises den for fulde sale verden over. Den er endt med at v\u00e6re elsket for sin ufrivillige komiskhed og elendige skuespil, hvilket har gjort dens instrukt\u00f8r og hovedrolleindehaver ber\u00f8mt. Men hvordan er det sket? Denne artikel unders\u00f8ger, hvordan en film, der efter alle g\u00e6ngse standarder er fuldst\u00e6ndig mislykket, kan opn\u00e5 s\u00e5 stor ber\u00f8mmelse, samt hvad det er, der sker, n\u00e5r en gruppe mennesker samler sig omkring et kultf\u00e6nomen.<\/h5>\n\n\n\n

Tommy Wiseaus film The Room<\/em> fra 2003 har siden sin opkomst f\u00e5et verdensomsp\u00e6ndende ber\u00f8mmelse. Vel at m\u00e6rke ikke p\u00e5 grund af sine filmiske kvaliteter \u2013 tv\u00e6rtimod. Den beskrives som en af filmhistoriens absolut d\u00e5rligste film, og dens manuskriptforfatter\/ instrukt\u00f8r\/ producer\/ hovedrolleindehaver anses for at levere en af de v\u00e6rste skuespilpr\u00e6stationer, der overhovedet er set p\u00e5 det hvide l\u00e6rred.<\/p>\n\n\n\n

Og man m\u00e5 v\u00e6re enig. The Room<\/em> er \u00e9n lang r\u00e6kke af ubehj\u00e6lpsomheder; plottet er fuldt af huller og scener, som er fuldst\u00e6ndig ude af sammenh\u00e6ng. Dialogen tangerer n\u00e6rmest absurd teater, og skuespillet er vitterligt h\u00e5bl\u00f8st. Kort sagt, alt er forkert.<\/p>\n\n\n\n

Men det er netop denne mangel p\u00e5 kvalitet, der har givet filmen dens ber\u00f8mmelse. Den ubehj\u00e6lpsomhed, The Room<\/em> udviser, har gjort, at den sammen med fx Plan 9 From Outer Space<\/em> (Ed Wood, 1959) er rykket ind i en klasse af film, der er s\u00e5 d\u00e5rlige, at de har f\u00e5et kultstatus. The Room<\/em> vises for fulde huse verden over. Der er endda blevet udviklet en r\u00e6kke ritualer hos publikum: Man r\u00e5ber med p\u00e5 replikkerne, hilser p\u00e5 filmens personer, n\u00e5r de dukker op p\u00e5 l\u00e6rredet og kaster med plastikskeer. Det umiddelbart negative indtryk er alts\u00e5 blevet vendt til noget positivt, og The Room<\/em> er endt med at v\u00e6re elsket for sin ufrivillige komiskhed (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Spoon! Et veloplagt publikum viser deres p\u00e5sk\u00f8nnelse af The Room<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tommy Wiseau er samtidig blevet ber\u00f8mt som en nutidig Ed Wood, der entusiastisk forts\u00e6tter med at tro p\u00e5 sin films genialitet. Faktisk virker det som om Wiseau efterf\u00f8lgende i fulde drag har nydt den ret beset temmelig tvivlsomme ber\u00f8mmelse, han har f\u00e5et. Han har i hvert fald udnyttet filmens popularitet til at markedsf\u00f8re merchandise og lancere en serie af undert\u00f8j med sit navn som varem\u00e6rke (fig 2).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Wiseau udnytter sin (films) kultstatus kommercielt – eksempelvis med sit eget undert\u00f8jsm\u00e6rke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

The Room<\/em> er alts\u00e5 et f\u00e6nomen, der best\u00e5r af filmen selv, dens instrukt\u00f8r og det f\u00e6llesskab, der dannes hos publikum ved visningerne. Men hvorfor har en film, der efter alle g\u00e6ngse standarder er fuldst\u00e6ndig mislykket, opn\u00e5et s\u00e5 stor ber\u00f8mmelse? Og hvad er det egentlig er for mekanismer, der er p\u00e5 spil, n\u00e5r en gruppe mennesker samler sig omkring et kultf\u00e6nomen? I min analyse anvender jeg Rene Girards begreber om det mimetiske beg\u00e6r som fortolkningsredskab. Da det at se The Room<\/em> handler om at le, kommer jeg desuden ind p\u00e5 Henri Bergsons teori om latteren. For at give en forst\u00e5else af The Room\u2019s<\/em> tilblivelse vil jeg starte med bogen The Disaster Artist<\/em> skrevet af skuespilleren Greg Sestero, der medvirkede i filmen.<\/p>\n\n\n\n

Katastrofekunstneren<\/h2>\n\n\n\n

The Disaster Artist <\/em>best\u00e5r af to spor. I det ene beskriver Sestero sit m\u00f8de og venskab med Tommy Wiseau, og det andet omhandler forl\u00f8bet omkring indspilningen af The Room<\/em>. Derudover er bogen et fors\u00f8g fra Sesteros side p\u00e5 at forst\u00e5 Tommy Wiseau og hans motivation for at lave filmen (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

Kort fortalt m\u00f8der Sestero, der fors\u00f8ger at sl\u00e5 igennem i Hollywood, Wiseau til skuespilundervisning. Wiseau har tydeligvist intet talent, men Sestero fascineres af hans g\u00e5p\u00e5mod og evne til ikke at lade sig sl\u00e5 ud af kritik, og de indleder et venskab (fig. 4). Wiseaus excentricitet tr\u00e6der frem fra f\u00f8rste f\u00e6rd. Han er uforudsigelig og mangler totalt situationsfornemmelse, men \u00e5benbart ikke penge. Da Sesteros skuespilkarriere begynder at tage fart, f\u00f8lger Wiseau glubende nysgerrigt med. Det virker som om han lever sit liv gennem Sestero, som p\u00e5 et tidspunkt tager ham med ind at se The Talented mr. Ripley<\/em>. Filmen s\u00e6tter noget i gang i Wiseau. Han begynder som rasende at skrive et manuskript til sin egen film og beslutter selv at finansiere og indspille den, da det prompte afvises af en r\u00e6kke filmselskaber. Da penge ikke er noget problem, hyrer han sit eget filmhold.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.3:<\/a>
Fig.3: The Disaster Artist<\/em> \u2013 bogen om The Room<\/em>s tilblivelse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Sestero og Wiseau i The Room<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hurtigt st\u00e5r det klart, at Wiseau er komplet uduelig til at lede en filmproduktion. Han ankommer rutinem\u00e6ssigt tre til fire timer for sent til sin egen filmindspilning \u2013 med sig selv i hovedrollen \u2013 og giver sig derefter til at hundse med filmholdet, ignorerer ethvert r\u00e5d fra de professionelle filmfolk og kan ikke huske sine egne replikker. The Room<\/em> ender dog med at komme i kassen, til trods for, at holdet bag den undervejs er skrumpet fra tredive til tre. Wiseau str\u00e5ler af gl\u00e6de over det f\u00e6rdige resultat og arrangerer en storsl\u00e5et premiere p\u00e5 sit makv\u00e6rk i en lejet biograf. Ingen distribut\u00f8rer har \u00f8nsket at k\u00f8be den.<\/p>\n\n\n\n

\u201d You\u00b4re tearing me apart!\u201d<\/h2>\n\n\n\n

I Sesteros fremstilling fremst\u00e5r Wiseau som en tragikomisk skikkelse. Dybt ensom, men drevet af et br\u00e6ndende \u00f8nske om at f\u00e5 succes og anerkendelse. Derudover er han ekstremt hemmelighedsfuld omkring sin baggrund. Tilsyneladende kommer han fra et tidligere \u00f8stblokland og har tjent en formue i USA, hvilket har givet ham muligheden for at realisere sin dr\u00f8m om at blive skuespiller. Hans store forbilleder er Marlon Brando og James Dean. En af de centrale scener i The Room<\/em> er s\u00e5ledes blevet en ubevidst parafrase over en scene fra James Deans film Rebel Without a Cause <\/em>(Nicholas Ray, 1955) (fig. 5 og 6):<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Forbilledet: \u201dYou\u00b4re tearing me apart!\u201d med James Dean.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Kopien: \u201dYou\u00b4re tearing me apart, Lisa!\u201d med Tommy Wiseau.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Robyn and Juliette\u00b4s scene came off without a hitch. Now it was Tommy\u00b4s turn to enter the scene. Because I was one of the only people involved in the production who\u00b4d seen the entire Room <\/em>– script, I knew this scene – in which Johnny melts down in front of Lisa – had at least one incandescent mistake in it. This mistake concerned Johnny\u00b4s biggest line in the film: \u201cYou are tearing me apart, Lisa!\u201d That\u00b4s not what the original script said, though. The line in the original script read: \u201cYou\u00b4re taking me apart, Lisa!\u201d Tommy stole \u2013 or, rather, tried and failed to steal – the \u201ctearing me apart\u201d –  line from Rebel without a cause<\/em>, spoken by James Dean\u00b4s character, Jim Stark, who is drunk and lashing out at his parents. Naturally, Tommy loved this scene. The power and sheer balls-out emotional savagery of it. It\u00b4s a moment where viewers don\u00b4t really know whether they\u00b4re watching a movie or an entire generation coalesce. Occasionally I wonder if The Room<\/em> was not conceived and written, just so Tommy could have this elemental, unbridled moment of performance. Which makes it even weirder that Tommy still managed to fuck up the line in his script. No one involved in The Room had caught this gaffe, because no one but I had any idea how much James Dean meant to Tommy. (Meanwhile Tommy\u00b4s version of the line has a hundred times more hits on Youtube than James Dean\u00b4s version, which, quite frankly makes me feel like I\u00b4m being torn apart). (Sestero, 2013, s. 126)<\/p>\n\n\n\n

Mimetisk beg\u00e6r \u2013 trangen til at efterligne andre<\/h2>\n\n\n\n

Analysen af f\u00e6nomenet Tommy Wiseau\/The Room<\/em> kan passende begynde ved dette citat, der s\u00e6tter drivkraften bag tilblivelsen af The Room<\/em> i relief. I Sesteros beretning fremst\u00e5r filmen som \u00e9t stort fors\u00f8g p\u00e5 at efterligne sin skabers idoler. Derfor er det n\u00e6rliggende at fors\u00f8ge at forst\u00e5 Wiseaus motivation ud fra Ren\u00e9 Girards begreb om mimetisk beg\u00e6r: If\u00f8lge Girard er en af menneskets grundl\u00e6ggende egenskaber trangen til at efterligne. Vi socialiserer os ved at efterligne det, andre g\u00f8r, og l\u00e6rer at str\u00e6be efter noget, hvad enten det er genstande eller medmenneskers anerkendelse og k\u00e6rlighed, ved at en anden, kaldet mediator, viser os det som v\u00e6rd at beg\u00e6re. I det daglige er det nemt at se, hvordan det mimetiske beg\u00e6r optr\u00e6der, n\u00e5r vi f\u00e5r lyst til at k\u00f8be en l\u00e6skedrik, fordi en fotomodel viser den som v\u00e6rd at eje. Men det handler ikke kun om reklamer: Mimetisk beg\u00e6r er et af menneskets grundl\u00e6ggende drifter.<\/p>\n\n\n\n

Girards teori kan synes meget banal, men er p\u00e5 samme tid utroligt d\u00e6kkende, da den forklarer megen menneskelig adf\u00e6rd, fra det rent dagligdags til hele kulturers normer og v\u00e6rdier. I tilf\u00e6ldet The Room<\/em> ser vi tydeligt det mimetiske beg\u00e6r i aktion: Tommy Wiseau str\u00e6ber efter den ber\u00f8mmelse og anerkendelse, hans forbilleder Brando og Dean har f\u00e5et. For at f\u00e5 del i den, vil han skabe sit eget filmiske mesterv\u00e6rk, der skal g\u00f8re ham kendt for eftertiden. Og det g\u00f8r han s\u00e5\u2026<\/p>\n\n\n\n

Ser man videoklip med Wiseau p\u00e5 Youtube, lader han til at nyde den ber\u00f8mmelse, The Room<\/em> har givet i fulde drag. Han stiller beredvilligt op til forevisninger af sin film og giver autografer. Ej heller virker han det mindste ked af, at det er en ber\u00f8mmelse, der er opst\u00e5et af at v\u00e6re ufrivilligt komisk. L\u00e6ser man interviews virker det faktisk, som om Wiseau stadig er fuldt overbevist om, at publikum virkelig synes om filmen for de kvaliteter, han till\u00e6gger den (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

Manglende selverkendelse eller bare et desperat behov for anerkendelse? Tommy Wiseau har undg\u00e5et glemslen og er p\u00e5 sin egen sk\u00e6ve m\u00e5de blevet en stjerne, m\u00e5ske fordi hans excentricitet og tilsyneladende mangel p\u00e5 sociale f\u00e6rdigheder g\u00f8r ham til en arketype. Han kan sammenlignes med million\u00e6rarvingen Florence Foster Jenkins, der huskes for at synge operaarier uden at have en tone i livet, eller skihopperen Michael Edwards ogs\u00e5 kendt som Eddie \u201dThe Eagle\u201d, der blev ber\u00f8mt ved at blive nummer sjok ved adskillige vinter OL (fig. 8). B\u00e5de Wiseau og Edwards har skabt sig indbringende mediekarrierer ved at \u201dfejle stort\u201d.  P\u00e5 mange m\u00e5de er Wiseau blevet en fiktiv figur, der virkelig eksisterer, en klovn som mange af de figurer, vi kan se optr\u00e6de i b\u00f8ger og film.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Tommy Wiseau og fans.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8. Den ukuelige optimist Eddie \u201dThe Eagle\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvordan bliver et kultf\u00e6nomen til?<\/h2>\n\n\n\n

Begrebet kultfilm er d\u00e6kker over film, der ses og hyldes af en mindre gruppe mennesker. Det sp\u00e6nder efterh\u00e5nden temmelig vidt, fra klassikere som The Big Lebowski<\/em> (Joel & Ethan Coen, 1998) og kvalitetsm\u00e6ssigt gode film, der ikke har f\u00e5et anerkendelse, som eksempelvis Dark City<\/em> (Alex Proyas, 1998) til exploitationfilm og film som The Room<\/em>, der er \u201dSo Bad they\u00b4re Good\u201d.<\/p>\n\n\n\n

The Room<\/em> har f\u00e5et sin kultstatus gennem f\u00e6llesskaber p\u00e5 internettet og mund-til-mund omtale. Ligeledes er den afh\u00e6ngig af at blive set i f\u00e6llesskab med andre. Ser man den alene, virker den m\u00e6rkelig og af og til t\u00e5krummende pinlig. Skriver man fx \u201dThe Room \u2013 review\u201d som s\u00f8geord p\u00e5 Youtube, ser man, at de mange anmeldelser fra nettets selvbestaltede filmkritikere er delt op i to grupper. Dels de \u201dsure\u201d anmeldelser, hvor en enkeltperson vredt p\u00e5peger filmens mange fejl, og de kollektive anmeldelser, hvor en gruppe af mennesker boblende af latter kommenterer filmen. Deltagerne ser ud til at more sig kosteligt sammen over den f\u00e6lles oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

For at forst\u00e5, hvordan et kultf\u00e6nomen opst\u00e5r, kan vi se p\u00e5 den popularitet, Poul Kj\u00f8ller opn\u00e5ede, da han begyndte at optr\u00e6de igen i midten af 1990\u00b4erne. Den nu gr\u00e5nende Kj\u00f8ller sang for et publikum af unge, der var vokset op med hans b\u00f8rnesange p\u00e5 tv i 1970\u00b4erne. Publikum opf\u00f8rte sig til geng\u00e6ld som om de var til en undergrundskoncert; de headbangede og stagedivede, som om det var h\u00e5rd rock. Det er n\u00e6sten sikkert, at ingen blandt publikum ville opf\u00f8re sig s\u00e5dan, eller for den sags skyld s\u00e6tte hans sange p\u00e5 stereoanl\u00e6gget, hvis de var alene. Poul Kj\u00f8ller blev alts\u00e5 ikke popul\u00e6r igen, fordi hans sange var gode, men p\u00e5 grund af den dyrkelse, som en gruppe af mennesker fandt sammen om \u2013 \u201dPoul er Gud!\u201d, som det hed. Til b\u00f8rnesangenes uskyld f\u00f8jede publikum 90\u00b4ernes musikkultur og adf\u00e6rd omkring det at g\u00e5 til koncerter \u2013 og s\u00e5ledes skabtes et kultf\u00e6nomen.<\/p>\n\n\n\n

Der er sl\u00e5ende ligheder mellem det hjemlige kultf\u00e6nomen Poul Kj\u00f8ller og internationalt kendte kultfilm som The Room<\/em> og The Rocky Horror Picture Show<\/em> (Jim Sharman, 1975) Et kultf\u00e6nomen opst\u00e5r, fordi en gruppe mennesker i f\u00e6llesskab bliver enige om at till\u00e6gge det en v\u00e6rdi og samles for at dyrke det. F\u00e6llesskabet har desuden skabt en r\u00e6kke ritualer, der udf\u00f8res i dyrkelsen af  kultobjektet.<\/p>\n\n\n\n

Hvorn\u00e5r er noget s\u00e5 d\u00e5rligt, at det bliver morsomt?<\/h2>\n\n\n\n

Man kan s\u00e5 sp\u00f8rge sig selv, hvad det egentlig er der sker, n\u00e5r publikum i f\u00e6llesskab kaster plastikskeer eller toastbr\u00f8d mod et filml\u00e6rred. Man samles om<\/em> filmen i et komisk ritual for at le sammen<\/em>, med<\/em> hinanden, ad<\/em> dens ubehj\u00e6lpsomhed. Latteren, tilr\u00e5bene og kastningen med plastikskeer m.m. kan ses som en art symbolsk vold, der ud\u00f8ves mod filmen.  Men er de et udtryk for h\u00e5n eller \u00e6gte k\u00e6rlighed? Ordene vold og h\u00e5n kan i denne forbindelse virke lidt besynderlige, for filmens fans vil nok h\u00e6vde, at de ikke har nogen ond hensigt. Tv\u00e6rtimod: De elsker The Room<\/em> og ler, fordi de holder af dens ubehj\u00e6lpsomhed. Her kan vi passende bringe en anden fransk t\u00e6nker, nemlig Henri Bergsons teori om latteren p\u00e5 bane. If\u00f8lge Bergson har latteren en social funktion:<\/p>\n\n\n\n

Komikken opst\u00e5r tilsyneladende n\u00e5r en gruppe menneske alle retter deres opm\u00e6rksomhed mod et medlem   af gruppen, f\u00e5r deres f\u00f8lelser til at forstumme og kun bruger deres forstand. Hvad er da det specielle punkt, som de b\u00f8r rette deres opm\u00e6rksomhed imod?<\/p>BERGSON, 1993, S. 19<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Bergson giver selv svaret: \u201dDet latterlige i s\u00e5vel det ene som det andet tilf\u00e6lde er en vis mekanisk stivhed i situationer, hvor man havde forventet at m\u00f8de et levende, opm\u00e6rksomt, smidigt og fleksibelt menneske.\u201d <\/em>(s. 20). \u201dMekanisk stivhed\u201d er der masser af i The Room<\/em>. Filmens handling er dybt bizar, b\u00e5de i forhold til, hvad man forventer af en professionelt lavet film, men ogs\u00e5 i forhold til at give et trov\u00e6rdigt billede af menneskelig adf\u00e6rd. Nogle har endda h\u00e6vdet, at Wiseau i virkeligheden er et rumv\u00e6sen, som fors\u00f8ger at opf\u00f8re sig som menneske ved at efterligne tv-programmer, han har opsnappet fra Jorden\u2026<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Kalkmaleriet af Jesus f\u00f8r \u2013 og efter \u2013 \u201drestaureringen\u201d. I dag har kirken, hvor det findes, flere bes\u00f8gende end nogensinde og tager entr\u00e9.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Fans n\u00e6vner, at en film for at f\u00e5 stemplet \u201dSo bad it\u00b4s Good\u201d skal have den \u201dkvalitet\u201d, at der fra skabernes side ligger et engagement og en \u00e6rlig tro p\u00e5 at have lavet et produkt af h\u00f8j kvalitet bagved, oftest ved at skabe en film inden for en mainstreamgenre, fx action eller gys. En ambition som ophavsm\u00e6ndene dog ikke har kunnet leve op til p\u00e5 grund af manglende evner eller pengemangel. Det er det dilettantiske fors\u00f8g p\u00e5 at efterligne et forbillede, som giver filmene den charme, der g\u00f8r dem v\u00e6rd at se, akkurat som Eddie The Eagles fejlslagne fors\u00f8g p\u00e5 at give en professionel sportspr\u00e6station gjorde ham ber\u00f8mt, eller det ubehj\u00e6lpsomme fors\u00f8g, som et entusiastisk spansk menighedsmedlem gjorde p\u00e5 restaurere et beskadiget v\u00e6gmaleri af Jesus i sin lokale kirke. Havde resultatet blot v\u00e6ret middelm\u00e5digt, havde ingen l\u00f8ftet et \u00f8jenbryn, men det f\u00e6rdige billede var s\u00e5 ubehj\u00e6lpsomt, at endte med at g\u00e5 verden rundt i 2012 (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

Det, der g\u00f8r Tommy Wiseau og The Room<\/em> komisk, er dermed, at den, ligesom Eddie the Eagle og den spanske amat\u00f8rmaler, fors\u00f8ger at leve op til rammerne for, hvad der kendetegner et forbillede, i dette tilf\u00e6lde det klassiske romantiske trekantsdrama, men fejler totalt i fors\u00f8get p\u00e5 at leve op til sin hensigt. Filmen tiltr\u00e6kker vores opm\u00e6rksomhed, da den bliver en afvigelse, b\u00e5de i forhold til vores forventninger til en film, men ogs\u00e5 i form af sin afbildning af menneskelig adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

En anden af Bergsons pointer er, at latteren har en art korrigerende funktion. Den straffer fejl og klodsethed, fx n\u00e5r vi ler ad en mand, der glider i en bananskr\u00e6l eller kommer ud fra toilettet med toiletpapir sl\u00e6bende efter sig uden at l\u00e6gge m\u00e6rke til det:<\/p>\n\n\n\n

Latteren straffer visse fejl omtrent som sygdomme straffer visse udskejelser, den rammer uskyldige og sk\u00e5ner skyldige, dens sigte er alment, og den kan ikke g\u00f8re hvert tilf\u00e6lde den \u00e6re at unders\u00f8ge det separat (\u2026) I den forstand kan latteren ikke v\u00e6re fuldst\u00e6ndig retf\u00e6rdig (\u2026) den har til opgave at intimidere og ydmyge. Det ville den ikke have held med, hvis ikke naturen ikke med dette form\u00e5l for \u00f8je havde anbragt en lille smule ondskab, eller i det mindste skadefryd, i selv det bedste menneske.<\/p>S. 123.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Bergson har her fanget latterens dobbelthed af lyst og grusomhed, som kommer til udtryk, n\u00e5r vi griner ad en komisk eller \u201dsk\u00e6v\u201d form for menneskelig adf\u00e6rd. Vi tilsides\u00e6tter vores empati for dem, vi ler ad<\/em>, samtidig med at vi bekr\u00e6fter vores f\u00e6llesskab med dem, vi ler sammen med<\/em>. I dette tilf\u00e6lde ad den komik, som opst\u00e5r af The Rooms<\/em> fejlslagne fors\u00f8g p\u00e5 at v\u00e6re et drama. Latteren er b\u00e5de forf\u00f8lgelse og forn\u00f8jelse.<\/p>\n\n\n\n

The Room<\/em> ville heller aldrig have tiltrukket sig opm\u00e6rksomhed, hvis det ikke var for Wiseau. Hans jammerlige skuespil g\u00f8r ham til filmens hovedattraktion og genstand for latter. Wiseau fors\u00f8ger<\/em> at spille amerikaner i traditionen fra Brando og Dean, og hans film fors\u00f8ger<\/em> at v\u00e6re et drama, men fejler totalt som et s\u00e5dant. Vi har derfor en situation, hvor The Room<\/em> og dens skaber finder deres plads i den komiske tradition i mods\u00e6tning til det drama, som var den oprindelige hensigt. Derfor er latteren over The Room<\/em> i bund og grund ikke udelukkende ondskabsfuld. Vi ler ad filmen, fordi den er blevet til en serie af absurde sketches.<\/p>\n\n\n\n

Men til en komedie ville vi normalt ikke udf\u00f8re de samme ritualer, vi ville bare le og spise vores popcorn. Det er derfor misforholdet mellem filmens hensigt og dens f\u00e6rdige resultat, som giver den l\u00f8ssluppenhed, der gennemsyrer biografsalen, n\u00e5r The Room<\/em> vises. Samtidig skaber det et ligev\u00e6rd mellem publikum og film. L\u00f8ssluppenheden tillader os at indg\u00e5 i en dialog med filmen i stedet for, som normalt, at blive tysset p\u00e5. Det er denne s\u00f8gen efter en form for dialog mellem publikum og medie, der kendetegner mange subkulturelle f\u00e6nomener. Ved punkkoncerter er publikum n\u00e6rmest over hele scenen. Andre f\u00e6nomener som fx fanfiktion eller cosplay tillader ligeledes brugerne at g\u00e5 i dialog med og anvende deres kreativitet til at arbejde videre p\u00e5 det medie, de dyrker. The Rooms<\/em> kultstatus har s\u00e5 at sige \u00e5bnet et \u201dhul\u201d, som tillader publikum at bruge deres kreativitet.<\/p>\n\n\n\n

Afslutning<\/h2>\n\n\n\n

Unders\u00f8gelsen standser her. I tilblivelsen af kultfilmen The Room<\/em> er det kontrasten mellem det mimetiske beg\u00e6r – ambitionen om at efterligne et forbillede – og den mekaniske stivhed – det klodsede og utilstr\u00e6kkelige resultat af anstrengelserne, som skaber latteren. Det virker, som om Tommy Wiseau og Eddie The Eagle har forst\u00e5et denne mekanisme og indset, hvordan den kan udnyttes til egen vinding. Der lurer en snu forretningsmand bag landsbytossen.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10: James Franco og hans bror, Dave, som henholdsvis Tommy Wiseau og Greg Sestero i filmatiseringen af \u201dThe Disaster Artist\u201d.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

En af komikkens grundpiller er netop det \u201d fejlslagne fors\u00f8g\u201d, som er et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k ved de fleste kendte komiske figurer: Charlie Chaplin, Monsieur Hulot og Mister Bean vender det at udf\u00f8re \u201dnormale\u201d handlinger s\u00e5som at lave mad, tage p\u00e5 ferie, charmere kvinder m.m. p\u00e5 hovedet via den fremmedartede m\u00e5de, de udf\u00f8rer dem p\u00e5, eller deres manglende evne til at udf\u00f8re dem succesfuldt. Klovnens tragedie er fors\u00f8get p\u00e5 at g\u00f8re som alle andre kontra manglen p\u00e5 evner til at fuldf\u00f8re forehavendet.<\/p>\n\n\n\n

Og nu f\u00e5r historien endnu et lag: I 2016 f\u00e5r vi tre film om folk, der blev ber\u00f8mte ved at fejle stort. Eddie the Eagle har allerede f\u00e5et sin film, og Meryl Streep spiller titelrollen i Stephen Frears\u2019 film om Florence Foster Jenkins, som netop har f\u00e5et dansk biografpremiere (og i \u00f8vrigt indg\u00e5r i Biografklub Danmarks program). Endeligt er skuespilleren og instrukt\u00f8ren James Franco i skrivende stund ved at filmatisere The Disaster Artist<\/em> \u2013 med sig selv i rollen som Wiseau (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • Wiseau, Tommy: The Room<\/em>. Wiseau-Films, 2003.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Anvendt litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • Bergson, Henri: Latteren<\/em>, R\u00e6vens Sorte Bibliotek, Politisk Revy, 1993.<\/li>
    • Jensen, Hans J\u00f8rgen Lundager: Ren\u00e9 Girard<\/em>, Forlaget Anis, 1991.<\/li>
    • Jerslev, Anne: Kultfilm og Filmkultur<\/em>, Amanda, 1993.<\/li>
    • J\u00f8rgensen, J\u00f8rgen (red.): Voldens verden \u2013 verdens vold<\/em>, Aros Forlag, 2008.<\/li>
    • Sestero, Greg og Tom Bissell: The Distaster Artist. My life inside <\/em>The Room, the greatest bad movie ever made<\/em>, Simon & Schuster, 2013.<\/li>
    • \u201dH\u00e5bl\u00f8s instrukt\u00f8r er sm\u00e5afh\u00e6ngig af sin egen film\u201d. I: Politiken, 7\/1 2011.<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Tommy Wiseaus film The Room<\/em> er en af filmhistoriens d\u00e5rligste film. S\u00e5 d\u00e5rlig, at den er blevet en kultfilm, der vises for fulde sale verden over for. Men hvad er det, der g\u00f8r, at en film kan g\u00e5 fra at v\u00e6re en dundrende fiasko til at blive en kultklassiker, og hvad f\u00e5r et publikum til at dyrke en film for dens fejl og mangler? Peter Raagaard unders\u00f8ger, hvad der ligger bag skabelsen af kultf\u00e6nomenet The Room<\/em>.<\/p>\n","protected":false},"author":47,"featured_media":3555,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,22],"tags":[52,51,54,53],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3530"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/47"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3530"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3530\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3555"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3530"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3530"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3530"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}