{"id":3466,"date":"2016-07-04T22:05:15","date_gmt":"2016-07-04T20:05:15","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3466"},"modified":"2020-05-22T15:43:22","modified_gmt":"2020-05-22T13:43:22","slug":"24-neonbilleder-pr-sekund","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2016\/07\/24-neonbilleder-pr-sekund\/","title":{"rendered":"Modemagasin fortalt i 24 neonbilleder pr. sekund"},"content":{"rendered":"\n
\"fig_00\"<\/figure>\n\n\n\n
Med The Neon Demon<\/em> (2016) har den danske filminstrukt\u00f8r Nicolas Winding Refn lavet en film som for alvor deler vandende. Filmen er sat i en neonoplyst version af Los Angeles og handler om modelbranchen, hvor sk\u00f8nhed er den h\u00f8jeste m\u00f8ntfod \u2013 og s\u00e5 er den desuden en hyper-\u00e6stetiseret, neonbarok horrorfilm med elementer af nekrofili og kannibalisme.<\/h5>\n\n\n\n

En af de mest ventede film ved dette \u00e5rs Cannes-festival var Nicolas Winding Refns The Neon Demon<\/em> (2016). Som altid med Refns film, s\u00e5 har publikums reaktioner \u2013 helt som forventet \u2013 v\u00e6ret delt i dem, som elsker den og dem, som hader den. Premieren b\u00f8d p\u00e5 b\u00e5de st\u00e5ende ovationer og tilskuere som udvandrede. Tilh\u00e6ngerne kalder filmen for en tour de force i psykologiske og m\u00e6ttede landskaber af smukke billeder, mens kritikerne hader den for at v\u00e6re ren \u00e6stetiseret overflade og lige s\u00e5 sp\u00e6ndende som et offentligt ventev\u00e6relse \u2013 eller som en kritiker beskriver filmen: En absolut idiotisk lolita-fantasy i slow-motion glitrende neonkjole med tilsat 90\u2019er musikvideo\u00e6stetik. Og ja, b\u00e5de kritikerne og tilh\u00e6ngerne har ret i b\u00e5de deres forargelse og fascination \u2013 det er bestemt stil over indhold, og plottet er nogenlunde lige s\u00e5 tyndt som filmens modeller.<\/p>\n\n\n\n

Et moderne eventyr i tre akter<\/h2>\n\n\n\n

The Neon Demon<\/em> \u00e5bner med billedet af en ung model i en skinnende metallisk kjole, liggende p\u00e5 en ornamenteret chaiselong, hendes sminkede ansigt fastfrosset i et tomt stirrende udtryk og med tykt, m\u00f8rker\u00f8dt blod l\u00f8bende ned over hendes tynde, hvide hals. Kameraet tracker<\/em> langsomt bagl\u00e6ns og afsl\u00f8rer scenen som et photo shoot<\/em> og sl\u00e5r hermed tonen for filmen an: Koblingen mellem det smukke, hyper-\u00e6stetiserede og det fetichistiske, perverterede (fig. 1+2). Den unge pige er Jesse (Elle Fanning), som lige er steget af bussen fra Georgia til Los Angeles, hvor hun fors\u00f8ger at realisere sine aspirerende modeldr\u00f8mme. Hun bliver hurtigt opdaget af direkt\u00f8ren for et modelbureau (Christina Hendricks), og Jesse f\u00e5r en kontrakt. Herfra g\u00e5r det st\u00e6rkt og b\u00e5de stjernefotografen Jack (Desmond Harrington) og en ber\u00f8mt modeskaber (Alessandro Nivola) fascineres af hende, da hun besidder noget som modelverdenen sj\u00e6ldent ser, nemlig uskyldighed og naturlig sk\u00f8nhed \u2013 det der \u201dd\u00e5dyr fanget i forlygterne\u201d-look og det er pr\u00e6cist hvad de vil have, betror makeup-artisten Ruby (Jena Malone) Jesse. Men branchen er et farligt sted, for den er fyldt af modeller som j\u00e6vnligt f\u00e5r lavet plastikoperationer for at forl\u00e6nge deres alt for korte modelkarriere bare lidt mere, og Jesses uskyld understreger kun pointen: \u201dWho wants sour milk, when you can have fresh meat?\u201d som runway-modellen Sara (Abbey Lee) konstaterende siger til sin j\u00e6vnaldrende modelkollega Gigi (Bella Heartcote). Men modellerne, som er besat af sk\u00f8nhed, vil g\u00f8re alt for at f\u00e5 fat i det Jesse har og da filmen g\u00e5r ind i tredje akt, kan den kun udspille sig en m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1. \u00c5bningsscenen i The Neon Demon<\/em> \u2013 Refn byder velkommen til sit hyperstiliserede univers af tableauer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2. Den gennemf\u00f8rte \u00e6stetik er ikke afgr\u00e6nset til filmens photo shoots<\/em>, men forts\u00e6tter i de mellemliggende scener.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3. Alle vil have del i Jesses, og selv den venlige og beskyttende Ruby viser sig at have bagtanker.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

The Neon Demon<\/em> er et moderne eventyr, hvor Jesse indtager rollen som den uskyldige prinsesse og den unge fotograf er hendes smukke prins, som fors\u00f8ger at beskytte hende fra de mange farer som lurer ude i den store verden. En af disse er den p\u00e6dofile motelejer (Keanu Reves) som en af de mange onde ulve i filmen. Men Jesse farer alligevel vild for ikke alt er hvad det f\u00f8rst giver sig ud for at v\u00e6re: Makeup-artisten Ruby er f\u00f8rst Jesses fortrolige, men viser sig senere i filmen at v\u00e6re den onde stedmoder, hvis venlighed har dystre undertoner (fig. 3). De to grimme steds\u00f8stre, modellerne Sara og Gigi, er dybt misundelige den nytilkomne Jesses uskyldighed og naturlige sk\u00f8nhed som overstr\u00e5ler deres kirurgisk skabte, kunstige version af samme. Selve historien er simpel og genkendelig: En ung naiv pige kommer til byen, laver rav i den og det hele ender i en uundg\u00e5elig konfrontation til slut. Men det er ikke vigtigt, for Refn interesserer sig ikke rigtig for plot.<\/p>\n\n\n\n

\u00c6stetisk porno og kvindefilm<\/h2>\n\n\n\n

Refn er ikke en instrukt\u00f8r som er interesseret i at konventionelle narrativer eller karakterudvikling for den sags skyld. Tempoet er bevidst taget helt ud af filmen, dialogen er fyldt med lange, udstrakte pauser og vi f\u00e5r ingen forklaringer p\u00e5 hvorfor vores hovedperson Jesse tr\u00e6ffer de valg hun g\u00f8r undervejs i filmen. S\u00e5dan er det bare. Det er da ogs\u00e5 symptomatisk, at filmen ikke havde en fastlagt slutning og er skudt i kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge, s\u00e5 Refn kan \u00e6ndre p\u00e5 slutningen, alt afh\u00e6ngig af hvordan filmen udvikler sig undervejs. Slutningen er ikke s\u00e5 vigtig som bev\u00e6gelsen derhen. Plottet er der n\u00e6rmest kun for at kunne levere de neon-gotiske billedkompositioner, de overd\u00e5dige kostumer og Cliff Martinez’ elektronisk pulserende soundtrack. Martinez er tilbage i samarbejde med Refn, efter b\u00e5de Drive<\/em> og Only God Forgives<\/em>, og han skuffer ikke. Det synth-tunge elektronica-soundtrack er b\u00e5de inciterende og p\u00e5kalder sig en s\u00e5dan opm\u00e6rksomhed, at det n\u00e6rmest antager karakter af en medspiller i selve filmen.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4. N\u00e5r makeup-atisten Ruby ikke sminker modeller, s\u00e5 bijobber p\u00e5 et lighus, hvor hun sminker lig (!) Og n\u00e5r hun ikke kan f\u00e5 det hun gerne vil fra Jesse, s\u00e5 er der heldigvis andre kroppe. Dette er selvsagt en af filmens mest kontroversielle scener.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

The Neon Demon <\/em>er fort\u00e6llem\u00e6ssigt brudt op i lange, slowmotionsekvenser og overd\u00e5dige, neonfarvem\u00e6ttede tableauer af diverse fotooptagelser, natklubbes\u00f8g og runway walks.<\/em> Det minder mere om en to-timers version af de reklamefilm som Refn er en stilsikker skaber af, for f.eks. Lincoln eller Hennessy, end en egentlig spillefilm. Og med j\u00e6vne mellemrum s\u00e6tter filmen s\u00e5 skarpe punkteringer af denne overflade ind, designet til at v\u00e6re visuelt og tematisk overrumplende. Som natklubbens trapez-bondage-scene i hamrende hurtigt stroboskoplys, eller den lesbiske nekrofili og den groteske kannibalistiske horror i filmen. Det er kombinationen af lydunivers, m\u00e6ttede billekompositioner og fantastisk set design<\/em> som g\u00f8r The Neon Demon<\/em> til helt sin egen. (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg er en pornograf og jeg laver film om det som ophidser mig\u201d, har Refn udtalt. Og i sine 20 \u00e5r som filminstrukt\u00f8r har han udelukkende lavet film om mandlige hovedpersoner, de fleste af dem hyper-maskuliniserede som medlemmerne af den kriminelle underverden i Pusher<\/em>-trilogien (1996; 2004; 2005) ekstremt voldelige fanger i Bronson<\/em> (2008), nordiske krigere i Valhalla Rising<\/em> (2009), h\u00e6vngerrige politibetjente i Only God Forgives<\/em> (2013) \u2013 eller Drive<\/em> (2011), der if\u00f8lge Refn selv gr\u00e6nser til det homoerotiske. Kvinderne var, i det omfang de var repr\u00e6senteret i hans film, reduceret til rollerne som den anden mands k\u00e6reste, den d\u00e5rlige mor eller den prostituerende. Men med The Neon Demon<\/em> er der sket et skifte; Refns medmanuskriptforfattere er begge kvinder (Polly Stenham og Mary Laws), og i filmen indtager m\u00e6ndene kun perifere roller og har forsvindende lidt indflydelse p\u00e5 h\u00e6ndelserne i filmen, for de centrale roller udg\u00f8res kun af kvinder. Og hvad er en horrorfilm i \u00f8vrigt uden kvinder?<\/p>\n\n\n\n

Genreleg og kunstneriske referencer<\/h2>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Den vragede og anonyme model vil ogs\u00e5 have en bid af det, Jesse har. At branchen suger blodet ud af uskyldige piger bliver sl\u00e5et fast igen og igen i The Neon Demon<\/em>.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

The Neon Demon <\/em>er, if\u00f8lge Refn selv, resultatet af et mange\u00e5rigt \u00f8nske om at lave en horrorfilm \u2013 han var bare ikke sikker p\u00e5 hvad den skulle handle om.  Til premieren i Cannes blev The Neon Demon<\/em> pr\u00e6senteret som en vampyrfilm, med elementer af kannibalistisk horror og nekrofili. Selv siger Refn, at da han skulle s\u00f8ge finansiering til filmen, ganske klogt solgte den som en teenagegyser (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

Men forventer man en klassisk horrorfilm inden for nogen af de ovenforn\u00e6vnte genrer, s\u00e5 bliver man slemt skuffet. Filmen er snarere et stort patchwork af genrem\u00e6ssige figurer og filmiske referencer. Tematisk og tonem\u00e6ssigt er Irvin Kershners The Eyes of Laura Mars<\/em> (1978) en tydelige inspirationskilde. Men ogs\u00e5 Refns store forbillede, Davis Lynch, er indarbejdet i filmen. B\u00e5de hvad ang\u00e5r stemning og set, tr\u00e6kker filmen flere steder p\u00e5 Lynch \u2013 ikke bare i diner<\/em>-og motelscenerne, men filmens stiliserede, dr\u00f8mmeagtige atmosf\u00e6re minder en hel del om netop Lost Highway<\/em> og (1997) og Mulholland Dr. <\/em>(2001). Keanu Reves indtager rollen som den m\u00e5ske mest skumle motelbestyrer siden Norman Bates og det afsidesliggende, enorme og tomme pal\u00e6 som danner ramme om filmens sidste del en fast del af genrens dna. Det samme er k\u00f8kkenkniven Jesse v\u00e6lger som v\u00e5ben til slut i filmen og brugen af de mange spejlmotiver som findes gennem hele filmen, bl.a. i en tidlig og central scene som udspiller sig mellem modellerne p\u00e5 et stort, r\u00f8dt badev\u00e6relse. Hvis man endnu ikke har fundet ud af, at Refn elsker Kubrick i almindelighed og The Shining<\/em> (1980) i s\u00e6rdeleshed, s\u00e5 f\u00e5r Refn presset et \u201dRed Rum\u201d ind i modellernes samtale om navne p\u00e5 l\u00e6bestifte i netop denne scene. (fig. 6). I det hele taget er Kubrickreferencerne at finde gennem hele filmen \u2013 brugen af de mange uroskabende og sp\u00e6ndingsopbyggende tracking shots<\/em> er ren Kubrick og det samme er filmens mange symmetrisk komponerede billeder (fig. 7). Til slut g\u00e5r Refn all out<\/em> p\u00e5 The Shining<\/em>s mest signaturiske billedsekvenser \u2013 floden af blod, som fosser ud af elevatoren \u2013 hvor Ruby ligger n\u00f8gen p\u00e5 ryggen og kameraet langsomt tracker<\/em> ind mod hendes sk\u00f8d, netop som en str\u00f8m af blod fosser ud af hende og ud mod kameraet.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6. Modellerne Sara og Gigi f\u00e5r en kop kaffe med Ruby p\u00e5 en diner i David Lynch-land.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 7. Den eftertragtede modedesigner f\u00e5r \u00f8jnene op for Jesses sk\u00f8nhed i en af filmens mange symmetriske billedkompositioner.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er f\u00f8rst de sidste godt 20 minutter, at filmen for alvor bliver en horrorfilm \u2013og \u00e9n som omhyggeligt v\u00e6lger sine referencer. En af disse er den italienske ultravoldelige, erotiske horrorgenre giallo<\/em> \u2013 en forl\u00f8ber for slasherfilmene \u2013 hvoraf Dario Argentos Suspiria<\/em> (1977) er en tydelig inspirationskilde hos Refn. Men giallo-horrorens kitchede \u00e6stetik er hos Refn byttet ud med \u00e6stetiserede og h\u00f8jpolerede billeder med masser af neon. Og med god grund, for det f\u00e5r dem til at ligne high end fashion<\/em>-billeder, en slags modefotografier i bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n

Modefotografier i bev\u00e6gelse<\/h2>\n\n\n\n

Den h\u00f8j\u00e6stetiserede overflade, brugen af neonfarver og de overd\u00e5dige setdesign peger p\u00e5 en anden inspirationskilde for denne film. Selvom der er masser af horrorelementer og kvalmefremkaldende billeder i The Neon Demon<\/em>, s\u00e5 er de fortalt i hyperstilliserede tableauer som mest af alt minder om kunst- og modefotografier. Is\u00e6r kommer man til at t\u00e6nke p\u00e5 den tysk-\u00f8striske fotograf Helmuth Newton og den franske Guy Bourdins modefotografier, n\u00e5r man ser filmen. Ikke bare hvad ang\u00e5r Bourdins brug af pangfarver, men ogs\u00e5 hele den gennemsyrende erotiske tone, de arrangerede billedkompositioner og koblingen mellem seksualitet og d\u00f8d hos begge fotografer finder genklang hos Refn. Og ligesom b\u00e5de Bourdin og Newton, s\u00e5 behandler Refn ikke sine karakterer som mennesker, men som popobjekter, genstande arrangeret indenfor rammen og som han bygger sin egen verden op omkring (fig. 8+9) .<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Den provokerende modefotograf Guy Bourdins billedkompositioner af sex, mode og d\u00f8d (1980, uden titel) har sammen med\u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Helmuth Newtons mange billeder \u2013 her: Green Room Murder<\/em> (1975) \u2013 fungeret som nogle af de kompositionelle og \u00e6stetiske klangbunde for The Neon Demon<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 10. Jesse over den tomme pool, tilsyneladende s\u00e5 \u00e6terisk og oph\u00f8jet, at hun sv\u00e6ver frit i luften i en billedkomposition, hvor alt ikke er glinsende neon.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Brugen af disse referencer til b\u00e5de film og modefotografi g\u00f8r, at filmen form\u00e5r at s\u00e6lge sig selv som en overfladisk film, fordi<\/em> den tager sin overfladiskhed p\u00e5 sig og g\u00f8r den til b\u00e5de sit tema og sin \u00e6stetik. \u201dBeauty isen\u2019t everything, it\u2019s the only thing\u201d som vi f\u00e5r fortalt. The Neon Demon <\/em>er et glitrende og h\u00f8jglanset modemagasin fortalt i 24 neonbilleder pr. sekund. Og s\u00e5 er den ikke bange for klicheer, som n\u00e5r han f.eks. g\u00f8r den tomme pool i Los Angeles-pal\u00e6et til location for filmens kernescene. Men undervejs f\u00e5r han skabt smukke, stemningsfulde billeder, som n\u00e5r Jesses ballancerer p\u00e5 vippen over den tomme pool, hendes st\u00f8vede bl\u00e5 kjole matcher poolens marmor, og det fremst\u00e5r som om hun sv\u00e6ver frit i luften \u2013 et elegant billede, som b\u00e5de forgriber filmens slutning og indkapsler dens \u00e6stetiske nerve (fig.10).<\/p>\n\n\n\n

Selvom filmen er et patchwork af filmiske og kunstneriske referencer, s\u00e5 er man p\u00e5 intet tidspunkt i tvivl om, at det er en Refnfilm man ser. Og s\u00e5 er det sv\u00e6rt ikke at l\u00e6se filmen som en kommentar til det det mytologiske Los Angeles, der med sit neonlandskab og solskin dr\u00e6nede Refn og spyttede ham ud igen med den kommercielle fiasko Fear X<\/em> (2003). Men man m\u00e5 overgive sig til The Neon Demon<\/em>, ligesom Jesse overgiver sig til de pulserende, neonfarvede trekantsymboler i filmen \u2013 som b\u00e6rer en p\u00e5faldende lighed med de instrukt\u00f8rinitialer \u201dNWR\u201d vi pr\u00e6senteres for i begyndelsen af filmen. Jeg overgav mig i hvert fald.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

The Neon Demon<\/em> (2016)<\/p>\n\n\n\n

Manuskript: Jocolas Winding Refn, Mary Laws og Polly Stenham.<\/p>\n\n\n\n

Instruktion: Nicolas Winding Refn.<\/p>\n\n\n\n

Dansk premiere: 9\/6 2016.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

FILMANMELDELSE. Refns The Neon Demon<\/em> fors\u00f8ger at kombinere modelverdenen i LA, neonfarver og teenagehorrorfilm med elementer af kannibalisme og lesbisk nekrofili. Premieren ved Cannes b\u00f8d p\u00e5 st\u00e5ende ovationer og udvandrende tilskuere. L\u00e6s med her om hvordan Refns fors\u00f8g lykkes.<\/p>\n","protected":false},"author":16,"featured_media":3478,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[44],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3466"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/16"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3466"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3466\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3478"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3466"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3466"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3466"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}