{"id":3421,"date":"2016-06-12T23:00:22","date_gmt":"2016-06-12T21:00:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3421"},"modified":"2020-05-22T15:47:02","modified_gmt":"2020-05-22T13:47:02","slug":"dalton-trumbo","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2016\/06\/dalton-trumbo\/","title":{"rendered":"Dalton Trumbo: En fort\u00e6lling til skr\u00e6k og advarsel!"},"content":{"rendered":"\n
\"110_fig0\"<\/figure>\n\n\n\n
I godt 10 \u00e5r m\u00e5tte manuskriptforfatteren Dalton Trumbo arbejde enten anonymt eller under d\u00e6knavne, fordi han var blevet blacklistet af den amerikanske filmbranche. Angsten for at en af de m\u00e6gtigste kulturindustrier var infiltreret af kommunistiske agenter delte Hollywood i to \u2013 de som fortsat kunne arbejde og de, der blev blacklistede og udst\u00f8dt. Jay Roach\u2019s biopic, Trumbo<\/em>, kaster lys over denne m\u00f8rke og kontroversielle periode i amerikansk filmhistorie, der stadig kan s\u00e6tte sindene i kog.<\/h5>\n\n\n\n

Instrukt\u00f8ren Jay Roach, kendt for de bevidst smagl\u00f8se komedier om agenten Austin Powers, har med filmen Trumbo<\/em> bev\u00e6get sig i en helt anden retning. Bryan Cranston spiller titelrollen som den forf\u00e6ngelige, lettere excentriske og storrygende Trumbo, der yndede at skrive sin manuskripter i badekaret med en flaske whisky og et glas amfetamin-piller indenfor r\u00e6kkevidde (fig.1-2). Filmen koncentrerer sig om Trumbos liv fra slutningen af 1940\u2019erne til 1960. En periode, hvor Trumbo gik fra at v\u00e6re den h\u00f8jest betalte manuskriptforfatter i det amerikanske studiesystem til – efter sin f\u00e6ngselsdom – at blive udst\u00f8dt af filmbranchen p\u00e5 grund af sin politiske overbevisning. Den historiske baggrund for, at Trumbo og mange andre med ham blev blacklistede, var den frygt for Sovjetunionen og kommunismen, der bredte sig i USA i \u00e5rene umiddelbart efter Anden Verdenskrig. House Committee on Un-American Activities (HUAC), der oprindelig var nedsat af kongressen i 1938, blev genoplivet med opgaven at unders\u00f8ge \u2019communism in motion pictures\u2019.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Dalton Trumbo arbejdende i badekarret.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Bryan Cranston i titelrollen som Dalton Trumbo.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I september og oktober 1947 blev en r\u00e6kke Hollywood-personligheder indkaldt som vidner. H\u00f8ringerne blev indledt med en r\u00e6kke \u2019venlige\u2019 vidner, heriblandt skuespillerne Gary Cooper, Robert Taylor, Ronald Reagan og forfatteren Ayn Rand, som kunne fort\u00e6lle om en betydelig venstreorienteret indflydelse i den amerikanske filmbranche. Efterf\u00f8lgende blev ti vidner karakteriseret som \u2019uvenlige\u2019 indkaldt. De bestod overvejende af manuskriptforfattere, heriblandt Trumbo (fig.3), og er kendt som \u2019the Hollywood Ten\u2019 (fig.4). De venlige vidner stillede frivilligt op til h\u00f8ringerne, mens de ti var n\u00f8je udvalgt af komiteen. De var stort set alle medlemmer af det kommunistiske parti, n\u00e6sten alle j\u00f8der og ingen af dem havde deltaget i direkte kamp under Anden Verdenskrig. For det ville ikke se godt ud for HUAC at beskylde dekorerede krigshelte for samfundsundergravende virksomhed (Humphries 2010: 82). Hvor de venlige vidner fik god tid til at forklare sig under h\u00f8ringerne, blev de uvenlige n\u00e6gtet at opl\u00e6se deres erkl\u00e6ringer, og komiteen gik m\u00e5lrettet efter at f\u00e5 svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dAre you now or have you ever been a member of the Communist Party of the United States?\u201d The Hollywood Ten afstod fra at svare og p\u00e5ber\u00e5bte sig den amerikanske forfatnings \u2019First Amendment\u2019, som sikrer ytrings-, religions- og forsamlingsfrihed, men p\u00e5ber\u00e5belsen blev betragtet som foragt for kongressen.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Dalton Trumbo vidner for HUAC.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4: The Hollywood Ten.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Filmbranchens reaktion<\/h2>\n\n\n\n

HUAC-h\u00f8ringerne foregik under massiv pressed\u00e6kning, og den samme dag som HUAC-komiteen st\u00e6vnede de ti for foragt for kongressen, m\u00f8dtes Hollywoods f\u00f8rende producenter og deres advokater p\u00e5 Waldorff-Astoria hotellet i New York. M\u00f8det mundede ud i en udtalelse, hvor det blev gjort klart, at de ikke ville have nogle af de ti ansat, hvis ikke de rensede sig selv og under ed erkl\u00e6rede, at de ikke l\u00e6ngere var kommunister. Yderligere ville de mest magtfulde filmstudier i fremtiden ikke ans\u00e6tte kommunister eller personer, der argumenterede for at omstyrte den amerikanske regering. Med Waldorff-Astoria-udtalelsen var blacklistningen en realitet. Det var faktisk lovstridigt at udelukke personer med egentlige eller formodede kommunistisk eller venstreorienteret tilh\u00f8rsforhold eller sympatier fra at arbejde i filmindustrien, og derfor var listerne uofficielle og hemmelige. Blacklistningen var, som Larry Ceplair udtrykker det en \u2019ulovlig konspiration\u2019, hvis form\u00e5l var at udelukke en bestemt gruppe af filmarbejdere, nemlig dem, der enten n\u00e6gtede at samarbejde med HUAC eller vidner, der p\u00e5ber\u00e5bte sig the \u2019Fifth Amendment\u2019 (Ceplair, 2012).<\/p>\n\n\n\n

Under de efterf\u00f8lgende HUAC-h\u00f8ringer henholdt de fleste uvenlige vidner sig til the Fifth Amendment, der beskytter en borger mod at vidne mod sig selv. Angsten for at filmbranchen blev stigmatiseret som kommunistisk, og for at film m\u00e5ske ville blive boycottet af distribut\u00f8rer og publikum, var en v\u00e6sentlig grund til at branchen indf\u00f8rte listerne, men flere har udlagt Hollywoodstudiernes reaktion som udtryk for, at stort set alle studie-mogulerne var af j\u00f8disk oprindelse, og de frygtede, at det antisemitiske kort ville blive trukket i slipstr\u00f8mmen p\u00e5 det antikommunistiske (eksempelvis Humphries: 95-96, Smith 2016).<\/p>\n\n\n\n

Kendte liberale skuespillere og instrukt\u00f8rer som Humphrey Bogart (fig.5), Lauren Bacall, Danny Kaye, Gene Kelly, John Huston og William Wyler var rejst til Washington, hvor HUAC-h\u00f8ringerne foregik, for at st\u00f8tte the Hollywood Ten og i radioprogrammerne Hollywood Fights Back<\/em> forsvarede skuespillere, blandt andre Gregory Peck og Lucille Ball retten til ytringsfrihed og protesterede mod HUAC-h\u00f8ringerne. Men efter at filmbranchen selv havde undsagt de ti, trak de fleste deres st\u00f8tte tilbage. Under overskriften \u201dI\u2019m No Communist\u201d bragte magasinet Photoplay<\/em> eksempelvis et indl\u00e6g af Bogart, hvor han hyldede ytringsfrihed, men tog klart afstand fra b\u00e5de sin tidligere st\u00f8tte til the Hollywood Ten og de f\u00e5 kommunister, der var i Hollywood (Bogart 1948).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Humphrey Bogart som tilskuer ved HUAC-h\u00f8ringerne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Angsten for at blive associeret med kommunisme og dermed at miste sit levebr\u00f8d bredte sig. Tidligere venner og arbejdskolleger blev undg\u00e5et eller undsagt offentligt. Trumbo og the Hollywood Ten havde h\u00e5bet p\u00e5 medhold ved en appelsag ved den amerikanske h\u00f8jesteret, men tabte og de blev id\u00f8mt b\u00f8der og mellem seks og 12 m\u00e5neders f\u00e6ngsel for foragt for kongressen. I Waldorff Astoria-udtalelsen blev der givet mulighed for at filmarbejdere kunne rense sig selv for mistanken om kommunistisk tilknytning. Det g\u00e6ldende princip blev, at man kunne skifte fra at v\u00e6re et uvenligt vidne til at blive et venligt vidne, og dermed blive taget af listerne, ved at opgive navne p\u00e5 kolleger, der enten var kommunister, venstreorienterede eller formodede medl\u00f8bere. Instrukt\u00f8ren Edward Dmytryk, der var en del af the Hollywood Ten, valgte i 1951 at opgive navne og kunne derefter genoptage sin instrukt\u00f8rgerning.<\/p>\n\n\n\n

Et kulturelt Holocaust<\/h2>\n\n\n\n

I slutningen af 1940erne eskalerede Den Kolde Krig, i 1949 spr\u00e6ngte Sovjetunionen sin f\u00f8rste atombombe og kommunisterne kom til magten i Kina. Koreakrigen begyndte i 1950, og samme \u00e5r p\u00e5stod senator Joseph McCarthy, at 205 ansatte i den amerikanske statsadministrationen var kommunister. I 1951 blev \u00e6gteparret Rosenberg henrettet i USA for at v\u00e6re spioner for Sovjetunionen, og HUAC-h\u00f8ringerne blev genoptaget med fornyet styrke det \u00e5r. Blacklistningen satte gang i det, den amerikanske filmhistoriker Patrick McGilligan har kaldt et \u2019Cultural Holocaust\u2019 (Ryskind 2015: 2). Fra at v\u00e6re et f\u00e6nomen rettet mod filmbranchen bredte kommunist-paranoiaen sig til andre dele af det amerikanske kunst- og kulturliv. I rapporten Red Channels: The Report of Communist Influence in Radio and Television<\/em> (fig. 6), udgivet i 1950 af det h\u00f8jreorienterede tidsskrift Counterattack<\/em>, blev 151 personer oplistet som kommunister eller sympatis\u00f8rer, og flere af dem blev efterf\u00f8lgende blacklistede. Blandt navnene p\u00e5 listen var musikerne Leonard Bernstein, Peter Seeger, Artie Shaw og forfatterne Lillian Hellman og Dorothy Parker. Et af de kendteste eksempler p\u00e5 paranoiaen var, da Charlie Chaplin blev anklaget for at v\u00e6re kommunist. Den amerikanske justitsminister erkl\u00e6rede offentligt i 1952, at han overvejede at tr\u00e6kke Chaplins amerikanske opholdstilladelse tilbage og indkalde ham til en personlig samtale om hans politiske og moralske st\u00e5sted. Chaplin opholdt sig i England, og han valgte ikke at vende tilbage til USA. Chaplin er blot et af de kendte navne, der blev ramt, men hundredevis af andre m\u00e5tte finde arbejde i andre brancher, vente p\u00e5 at tiderne \u00e6ndrede sig eller helt opgive deres karriere.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Red Channels.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201dMost true stories don\u2019t have happy endings. This one does\u201d, fort\u00e6ller Trumbo<\/em>s manuskriptforfatter John McNamara (Huver 2015). Efter at have udst\u00e5et sin f\u00e6ngselsstraf flyttede Trumbo med sin familie til Mexico, men vendte i 1954 tilbage til Los Angeles. Vred og bitter p\u00e5 den industri, der nu forhindrede ham og andre i at arbejde, begyndte Trumbo sin egen kamp mod blacklistningen. Ved at skrive anonymt eller under d\u00e6knavne, kunne han og andre manuskriptforfattere forts\u00e6tte arbejdet og opretholde en rimelig levefod, samtidig med at de udstillede det hykleriske i, at filmbranchen alligevel havde brug for de udst\u00f8dte. I perioden 1954 til 1960 skrev eller reviderede Trumbo over 60 forskellige manuskripter enten anonymt eller under et af de 13 forskellige d\u00e6knavne, han benyttede. To af filmene, Roman Holiday<\/em> og The Brave One<\/em> modtog endda Oscars for bedste manuskript i 1954 og 1957.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst i 1975 og 1993 fik Trumbo officiel anerkendelse som forfatter af filmene af Det Amerikanske Filmakademi. 1960 blev vendepunktet. Skuespilleren og producenten Kirk Douglas har taget \u00e6ren for at bryde blacklistningen ved som den f\u00f8rste at kreditere Trumbo for manuskriptet til Spartacus<\/em>, men det var instrukt\u00f8ren Otto Preminger, der i januar 1960 bekendtgjorde overfor pressen, at han havde hyret Trumbo som manuskriptforfatter til Exodus<\/em>, og at Trumbo ville blive krediteret for sit arbejde. Trumbos historie endte lykkeligt, men for hundredevis af andre filmarbejdere i USA kom HUAC-h\u00f8ringerne som n\u00e6vnt enten til at betyde enden p\u00e5 deres karriere eller \u00e5revis som udst\u00f8dte og arbejdsl\u00f8se. Et vidnesbyrd om, hvor dybt denne kontroversielle og m\u00f8rke periode stadig stikker i Hollywood, kunne opleves, da instrukt\u00f8ren Elia Kazan i 1999 modtog en \u00c6resoscar. For i 1952 n\u00e6vnte han navne p\u00e5 formodede kommunister i Hollywood, og under prisoverr\u00e6kkelsen knap 50 \u00e5r senere valgte dele af publikum at blive siddende i protest, mens andre hyldede Kazan med en st\u00e5ende ovation.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDalton Trumbo Had It Coming\u201d<\/h2>\n\n\n\n

Modtagelsen af Trumbo<\/em> i USA er endnu et udtryk for, at HUAC-h\u00f8ringerne og s\u00e6rligt udl\u00e6gningen af dem stadig v\u00e6kker st\u00e6rke f\u00f8lelser. I sin anmeldelse af Trumbo<\/em> p\u00e5 det velrenommerede rogerebert.com skriver Godfrey Cheshire : \u201d\u2026it\u2019s another of those simplistic, made-to-order films about the Hollywood blacklist in which the blacklisted movie folks are all innocent, in every conceivable way\u201d (Cheshire 2015). Cheshires anke er ikke enest\u00e5ende, \u201d\u2019Trumbo\u2019 is a whitewash of an unrepentant Hollywood commie\u201d, skriver Alan H. Ryskind om filmen (Ryskind 2015), og under overskriften \u2019Dalton Trumbo Had It Coming\u2019 finder Pat Buchanan, at Trumbo<\/em> er blevet lavet for at hvidvaske en forr\u00e6der og hans kammerater, og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

By joining a criminal conspiracy dedicated to the overthrow of the government established to protect our freedoms, and the imposition of Communist tyranny, the Hollywood Ten got what they deserved. By their treason, they blacklisted themselves (Buchanan 2015).<\/span><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Og i en kommentar til de danske anmeldelser af Trumbo<\/em> citerer Bent Bl\u00fcdnikow i Berlingske Tidende den amerikanske historiker Ron Radosh:<\/p>\n\n\n\n

Trumbo var ikke forsvarer af ytringsfriheden. Han var en seri\u00f8s kommunist og Stalins og Sovjetunionens st\u00f8tte. Trumbo brugte sin magt i filmverdenen til at forhindre antikommunistiske film i at blive lavet (Bl\u00fcdnikow 2016).<\/span><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

I et modsvar til Radosh har David Looman indvendt, at Trumbo som blacklistet manuskriptforfatter n\u00e6ppe havde magt til at forhindre Hollywoods filmstudier i at lave antikommunistiske film (Looman 2016). Generelt g\u00e5r de skeptiske anmeldelser og kommentarer direkte efter Dalton Trumbos politiske overbevisning og s\u00e6tter ikke sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved de v\u00e6sentlige forfatningsstridige forhold omkring blacklistningen. Trumbo var medlem af Det amerikanske kommunistparti fra 1943 til 1948, hvilket Trumbo<\/em> ikke l\u00e6gger skjul p\u00e5, og det var og er ikke ulovligt at v\u00e6re medlem det amerikanske kommunistparti.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Larry Ceplair, der har forsket i Trumbos omfattende arkiv og v\u00e6ret medforfatter til en af de seneste b\u00f8ger om ham, findes der ikke kildergrundlag for, at Trumbo skulle have n\u00e6ret varme f\u00f8lelser for hverken Stalin eller det stalinistiske Sovjetunionen (Ceplair 2015). Intet tyder p\u00e5, at Trumbo og the Hollywood Ten havde planer om at v\u00e6lte den amerikanske regering og indf\u00f8re et kommunistisk tyranni, og ingen med tilknytning til Hollywood i 1940erne eller 1950erne blev i \u00f8vrigt d\u00f8mt for spionage eller for at v\u00e6re sovjetiske agenter. Ceplair h\u00e6fter sig ogs\u00e5 ved den gentagende brug af \u2019repentant\u2019 i flere af de Trumbo<\/em>-kritiske anmeldelser og kommentarer (Ceplair 2015). Skribenterne ligger, p\u00e5peger han, egentlig p\u00e5 linje med HUAC-h\u00f8ringernes underliggende tankegang om, at kommunister skal angre og g\u00e5 bodsgang for deres synder. Trumbo blev kun d\u00f8mt for foragt for kongressen, fordi han p\u00e5ber\u00e5bte sig sin ytringsfrihed, hvilket hverken Trumbo selv eller filmen om ham fors\u00f8ger at ben\u00e6gte. Jeff Smith fremh\u00e6ver et citat af Trumbo fra 1976: \u201cAs far as I was concerned, it was a completely just verdict. I had contempt for that Congress and have had contempt for several since\u201d (Smith 2016).<\/p>\n\n\n\n

Trumbo og \u2019historien\u2019<\/h2>\n\n\n\n

I Cheshires anmeldelse af filmen g\u00e5r en af indvendingerne p\u00e5 en scene, hvor Trumbo i f\u00e6ngslet m\u00f8der lederen af HUAC-h\u00f8ringerne J. Parnell Thomas, som blev f\u00e6ngslet p\u00e5 grund af skatteunddragelse. Thomas bem\u00e6rker i scenen, at nu er de begge \u2019tugthuskandidater\u2019, hvortil Trumbo svarer, \u201dExcept that you committed a crime and I didn\u2019t\u201d. Thomas og Trumbo var historisk set begge i f\u00e6ngsel samtidig, men blot ikke i det samme f\u00e6ngsel. Trumbo<\/em> er baseret p\u00e5 virkelige begivenheder, hvilket eksempelvis understreges i en scene, hvor Trumbo afh\u00f8res af HUAC og som indledes med autentiske optagelser fra h\u00f8ringerne i sort\/hvid og academy format. Det monokrome billede og formatet holdes i den f\u00f8lgende indstilling, selvom det nu er skuespilleren Bryan Cranston, som spiller Trumbo (fig.7-8). F\u00f8rst da Cranston sidder i vidneskanken tracker kameraet ind p\u00e5 ham, samtidig med, at der igen kommer farver i billedet og formatet skifter tilbage til 1.85:1. Autenticitetsmark\u00f8rer som optagelser fra nyhedsfilm, spillefilm og fjernsyn blandes alts\u00e5 med fiktionen gennem filmen. Roach og manuskriptforfatteren McNamara har bearbejdet de historiske kendsgerninger. Side om side med historiske personer som John Wayne, Edward G. Robinson og Hedda Hopper finder vi fiktive figurer som Arlen Hird, der i filmen er en af the Hollywood Ten. Hird har blot aldrig eksisteret, men er sammensat af fem blacklistede manuskriptforfattere: Alvah Bessie, Lester Cole, John Howard Lawson, Albert Maltz og Samuel Ornitz. If\u00f8lge McNamara, er hardliner-marxisten Arlen Hird dels skabt som dramaturgisk modv\u00e6gt til filmens ultrakonservative Hedda Hopper, dels for at klarg\u00f8re Trumbos mere pragmatiske tilgang til kommunismen (Ryan 2015). En \u2019Swimming Pool Soviet\u2019 bliver Trumbo kaldt i filmen.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Dalton og Cleo Trumbo.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Bryan Cranston og Diane Lane som Dalton og Cleo Trumbo.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Historikeren Frederic Jameson p\u00e5peger, at historien ikke er en f\u00e6rdig tekst eller fort\u00e6lling, men samtidig er utilg\u00e6ngelige for os undtagen i en tekstuel form, som ofte er narrativ (Jameson 1981: 35), og en tilbagevendende diskussion, n\u00e5r fiktionsfilm baserer sig p\u00e5 virkelige begivenheder er, hvor korrekt fiktionen skal f\u00f8lge de autentiske historiske begivenheder. Diskussionerne omkring tv-serien 1864<\/em> og The Danish Girl<\/em> er gode nylige eksempler. Sat p\u00e5 spidsen er modpolerne i diskussionen den historieformidlende<\/em> position overfor den historiekritiske<\/em> position (Toft Hansen 2016: 34-35). Hvor den historieformidlende position finder, at man gennem fiktionen kan bidrage til forst\u00e5elsen og oplevelsen af fortiden gennem en kreativ bearbejdning, indtager den historiekritiske en position, der stiller sig skeptisk overfor kunstneriske og kreative friheder, der frit forholder sig til bearbejdningen og en eventuel forvr\u00e6ngning af historiske detaljer og autentiske begivenheder.<\/p>\n\n\n\n

Men fiktionen har modsat dokumentaren en helt anden forpligtelse overfor virkeligheden, \u201dIt is not the responsibility, nor the interest, of an artist to document historical reality\u201d, skal den britiske instrukt\u00f8r Alfred Hitchcock efter sigende have udtalt (Chopra-Gant 2008: 52). Med f\u00e5 undtagelser, eksempelvis One of the Hollywood Ten<\/em>, som omhandler Herbert Biberman og optagelserne af Salt of the Earth<\/em>, tager langt de fleste film om blacklistningen afs\u00e6t i perioden i en fiktionshistorie med opdigtede karakterer for eksempel The Front<\/em>, Fellow Traveller<\/em> og Guilty by Suspicion<\/em>. Og man kan sp\u00f8rge, hvad det er Roach vil opn\u00e5, ved at knytte sin fiktionsfort\u00e6lling til en bestemt kontroversiel historisk periode?<\/p>\n\n\n\n

En fort\u00e6lling til skr\u00e6k og advarsel<\/h2>\n\n\n\n

Jay Roach har udtalt, at han ser Trumbo<\/em> som en \u2019cautionary tale\u2019 – en fort\u00e6lling til skr\u00e6k og advarsel om, hvor galt det kan g\u00e5, n\u00e5r demokratiet kommer under pres. Han peger p\u00e5 tendensen til at undertrykke de meninger, man er uenige i, og inddrager et eksempel fra efter\u00e5ret 2015, hvor det blev foresl\u00e5et at fratage amerikanske universiteter \u00f8konomisk st\u00f8tte, hvis de udtrykte en bestemt politisk holdning (Johnson 2015). I et andet interview giver Roach udtryk for sin bekymring for, at noget tilsvarende HUAC-h\u00f8ringerne kan gentage sig. Han fremh\u00e6ver, at nogle af de f\u00f8rste rettigheder, der forsvinder, n\u00e5r et samfund kommer under pres, eksempelvis efter et terrorangreb, er forfatningssikrede rettigheder s\u00e5som privatlivets fred (Wolff 2015). I et andet nyere koldkrigsdrama, Steven Spielbergs Bridge of Spies<\/em>, forsvarer advokaten Donovan (Tom Hanks), hvorfor han trods en oppisket, kommunistforskr\u00e6kket folkestemning p\u00e5tager sig at forsvare en sovjetisk spion:<\/p>\n\n\n\n

What makes us both Americans? Just one thing. One. Only one. The rule book. We call it the Constitution, and we agree to the rules, and that\u2019s what makes us Americans. That\u2019s all that makes us Americans.<\/span><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Det er n\u00e6ppe tilf\u00e6ldigt, at det lige pr\u00e6cis er Spartacus<\/em>, der er p\u00e5 plakaten i den berlinske biograf, som Donovan passerer senere i Spielbergs film. Hvilke fundamentale grundlovssikrede rettigheder er det, som der bliver givet k\u00f8b p\u00e5, n\u00e5r et demokrati kommer under pres? Det er kernekonflikten i Trumbo<\/em>. Filmen dramatiserer, hvad der sker, n\u00e5r et samfund tilsides\u00e6tter fundamentale rettigheder som den ytrings- og foreningsfrihed, som tillader b\u00e5de Roach, Ryskind, Buchanan og alle andre at t\u00e6nke, hvad de vil og frems\u00e6tte deres tanker og meninger – uden at blive blacklistet. Som Trumbo konstaterer i filmen, \u201dWe both have the right to be wrong\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film og tv-serier<\/h3>\n\n\n\n