{"id":3372,"date":"2016-06-04T11:41:01","date_gmt":"2016-06-04T09:41:01","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3372"},"modified":"2020-05-22T15:52:36","modified_gmt":"2020-05-22T13:52:36","slug":"the-lost-boys","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2016\/06\/the-lost-boys\/","title":{"rendered":"Sexede vampyrb\u00f8ller og sv\u00e6re overgange: The Lost Boys<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"115-00\"<\/figure>\n\n\n\n
Vampyrfilmen g\u00e5r tilbage i slutningen af 1800-tallet (med filmen Le manoir du diable<\/em>, 1896), og genren videreudviklede sig i 1910\u2019erne (med bl.a. Vampyrdanserinden<\/em> [1912] og Les vampires<\/em> [1915]), inden den fik en regul\u00e6r opblomstring i 1920\u2019erne og 30\u2019erne (med europ\u00e6iske stumfilm som Nosferatu<\/em> og Vampyr<\/em> og klassiske horrorfilm s\u00e5som Dracula<\/em> [1931]). I 1980\u2019erne begyndte vampyrfilmen dog at forvandle sig som en anden shapeshifter<\/em>, og genren begyndte gradvist at indoptage og kolonisere tidens popul\u00e6re ungdomsfilm. Med v\u00e6rker som Fright Night<\/em> (1985), Vamp<\/em> (1986) og The Lost Boys<\/em> (1987) s\u00e5 man nogle moderne koblinger af teenage- og vampyrfilm, og vampyrismen blev en slagkraftig metafor for de sv\u00e6re overgange og ungdomstematikker: Den spirende seksualitet, den fristende og farlige outsider, fremmedg\u00f8relsen, afh\u00e6ngigheden og de natlige udskejelser. I denne artikel, som er skrevet p\u00e5 baggrund af et kapitel fra denne kommende bog VAMPYR<\/em> (L&R, 2016), skal vi se n\u00e6rmere p\u00e5 netop denne tendens med et s\u00e6rligt blik p\u00e5 Joel Schumachers forrygende 80\u2019er-film The Lost Boys<\/em>.<\/h5>\n\n\n\n

Vampires \u2026 are undeniably the sexiest of monsters.<\/p>Jeffrey Weinstock, The Vampire Film (2012: 7)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

The vampire has changed and multiplied enormously over the past 300 years, so that today\u2019s teen idol vampires from such stories as L. J. Smith\u2019s The Vampire Diaries <\/em>series and Stephenie Meyer\u2019s Twilight<\/em> saga are barely recognizable as descendants of the nocturnal revenants that preyed on rural Eastern European populations in the 18th Century.<\/p>Mathias Clasen: \u201cMonsters Evolve\u201d (2012: 226)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Overgangen fra ung til voksen er en af de sv\u00e6reste og mest skr\u00e6kblandede rejser i de fleste menneskers liv. Det er p\u00e5 denne rejse, at man m\u00f8der den f\u00f8rste seksualitet, det f\u00f8rste kys, de h\u00e5rde afvisninger og den frygtelige f\u00f8lelse af at v\u00e6re udenfor. Det er ogs\u00e5 i transitionen fra barn til voksen, at man udvikler sig hormonelt, at fyrene f\u00e5r h\u00e5r over hele kroppen og n\u00e6rmer sig de dyr, som vi nedstammer fra, og de monstre, vi kender fra fiktionens verden. Teenagevampyren kobler traditionelle ungdomstemaer med horrorgenrens stilregister mhp. at understrege det skr\u00e6kkelige <\/em>i at v\u00e6re en outsider <\/em>eller ved at skulle tr\u00e6de ind i de voksnes r\u00e6kker. Men teenagevampyren s\u00e6tter ogs\u00e5 fokus p\u00e5 outsideren <\/em>som en cool og attr\u00e5v\u00e6rdig karakter \u2013 en moderne opdatering af James Deans og Marlon Brandos rebelske karakterer i 1950\u2019ernes juvenile delinquent<\/em>-film. Ungdomsfilm er film med <\/em>unge, om <\/em>unge og rettet til <\/em>unge mennesker (jf. Drotner 1997 og Lysne 2013), og noget lignende kan siges om teenagevampyren: Han er farlig, fristende og fremmed, og han appellerer til et ungt publikum, som kan spejle sig i hans opr\u00f8r mod det etablerede voksensamfund. Alt dette ser vi i anslaget til 80\u2019er-filmen The Lost Boys <\/em>(1987), der sammen med Fright Night <\/em>(1985) og Vamp <\/em>(1986) var med til at tegne en moderne hybrid imellem ungdoms- og vampyrfilm i tidens Hollywoodfilm. Denne artikel handler netop om The Lost Boys<\/em>, og den tager netop sit afs\u00e6t i filmens effektive begyndelse.<\/p>\n\n\n\n

\u201dSleep all day, party all night, never grow old\u201d<\/h2>\n\n\n\n

Anslaget siger det hele. Vi \u00e5bner til lyden af et tidstypisk pophit, mens et kranskud tager os t\u00e6ttere p\u00e5 det, der snart viser sig at v\u00e6re en karrusel. Titlen introduceres i form af en caption<\/em>, hvorefter der tiltes opad, og nu ser vi forlystelsesparken. Dette kunne v\u00e6re en hvilken som helst film, men m\u00e5ske vi f\u00e5r automatisk nogle ildevarslende associationer. For har vi ikke set forlystelser og s\u00e5danne kamerabev\u00e6gelser f\u00f8r i forbindelse med diverse horrorfilm? T\u00e6nk blot p\u00e5 Halloween<\/em> (1978) og The Funhouse<\/em> (1981) \u2013 de popul\u00e6re teenagegysere<\/em>, som gjorde op med de festlige h\u00f8jtider og fort\u00e6llingen om forlystelsesparken som nogle sikre st\u00f8rrelser. \u00c9n linje i den non-diegetiske sang pr\u00e6senteres og gentages flere gange \u2013 \u201dThou shalt not fall\u201d \u2013 men er denne linje til at regne med, eller skal den omvendt l\u00e6ses som et varsel, et subtilt eksempel p\u00e5 foreshadowing<\/em>? Det flotte kranskud forts\u00e6tter, og nu klippes der til en ny bev\u00e6gelig indstilling, der bringer os t\u00e6ttere p\u00e5 forlystelsen. Musikken, som nu tils\u00e6ttes en skurrende effektlyd, og anvendelsen af slow-motion<\/em> tr\u00e6kker tiden ud og giver os en knugende f\u00f8lelse af usikkerhed: Er dette nogle godmodige indstillinger af folk, der morer sig, eller venter uhyggen lige om hj\u00f8rnet? Det forel\u00f8bige svar kommer sekunder senere, idet vi klipper til et forskudt normalperspektiv af nogle ben (fig. 1). Instrukt\u00f8ren Joel Schumacher tr\u00e6kker sp\u00e6ndingen ud, og vi holder vejret. Kameraet tilter opad, og nu f\u00e5r vi s\u00e5 den slow disclosure<\/em>, som vi havde ventet p\u00e5. En ung og r\u00e5 fyr, spillet af Kiefer Sutherland, kommer til syne i billedrammen (fig. 2), og herp\u00e5 ser vi to andre unge og hippe fyre, der begge l\u00f8ber igennem billedrammen i slow-motion<\/em> og stopper midlertidigt op foran kameraet, som for at pr\u00e6sentere sig selv. Dette kunne minde om gangster- og kampsportfilmen, hvor heltene ofte pr\u00e6senteres via slow-motion, freeze-fames<\/em>, non-diegetisk musik og f\u00e6ngende captions<\/em>, der samtidig dobbeltmarkerer <\/em>karakterernes sejhed.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Det forskudte normalperspektiv fungerer som en slow disclosure<\/em>, og det efterf\u00f8lgende tilt, som langsomt afsl\u00f8rer Sutherlands karakter, kunne til forveksling minde om den iscenes\u00e6ttelsesform, som ofte knyttes til erotiske kvindefigurer og farlige femmes fatales<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Kiefter Sutherland som den farlige og fristende unge natteravn.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Herefter intensiveres klipperytmen, idet de unge fyre kommer i klammeri med en smuk, lysh\u00e5ret pige og det, der formentlig er hendes k\u00e6reste (fig. 3). Men kort efter stopper bataljen, idet en overv\u00e6gtig betjent kommer og smider de smarte b\u00f8ller ud. \u201dI told you to stay off The Boardwalk\u201d, som han siger, og s\u00e5ledes forst\u00e5r vi, at dette ikke er deres f\u00f8rste klammeri, og at dette n\u00e6ppe er deres f\u00f8rste p\u00e5tale. De unge og utilpassede fyre forlader stedet efter betjentens anvisninger, men netop som gruppens frontfigur (David) forlader billedet, vender han venstre kind ind mod linsen og afsl\u00f8rer en sm\u00f8g, der h\u00e6nger ved hans piercede \u00f8re, og et skummelt smil undslipper hans l\u00e6ber (fig. 4). Var dette mon blot f\u00f8rste halvleg, et set-up <\/em>til en ny konflikt med ordensmagten, og hvad kan betjenten mon vente sig?<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Den antiautorit\u00e6re adf\u00e6rd fungerer som en klassisk ungdomsappel i stil med filmens tagline<\/em>: \u201dSleep all day. Party all night. Never grow old. Never die.\u201d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4: En \u00e6gte rod ryger sm\u00f8ger.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Allerede indenfor de f\u00f8rste to minutter har vi f\u00e5et en prompte karakterintroduktion <\/em>af vores centrale karakterer: Vi forst\u00e5r, at de er p\u00e5 kant med loven, at de er smarte men ogs\u00e5 farlige og i opposition til de voksne autoriteter. Og herefter g\u00f8res hovedtemaet og konflikten endnu mere klart, sk\u00f8nt vi fortsat ikke ved, at der er tale om en vampyrfilm. Efter det lille klammeri, klipper vi nemlig til et par indstillinger, der i bedste montagestil giver os fornemmelsen af forlystelsesparken, som lukker ned. Forlystelsesparken after dark <\/em>(fig. 5-6). De glimtende lys bliver slukket, og da vi herefter klipper til den tykke betjent, der er p\u00e5 vej ud til sin bil p\u00e5 parkeringspladsen (fig. 7), ser vi ham pludselig i et p\u00e5faldende zenitskud<\/em>, nok engang skudt med et bev\u00e6geligt kamera (fig. 8). <\/strong>Manden vender sig og kigger mod linsen og reagerer med et udtryk af chok. Men hvad har han set? Var dette et point of view<\/em>-skud fra monstrets synsvinkel, som vi ogs\u00e5 kender det fra \u00e5bningen af John Carpenters Halloween<\/em>? Og hvilket monster har vi i givet fald med at g\u00f8re, siden det tilsyneladende kommer oppefra og n\u00e6rmer sig sit offer med en n\u00e6sten umenneskelig fart. Vores bange anelser viser sig snart at v\u00e6re rigtige, idet kameraet bev\u00e6ger sig ind p\u00e5 betjenten i en rasende fart, og i nogle korte indstillinger ser vi ham nu fors\u00f8ge at komme ind i bilen, idet han formentlig bliver overfaldet. Effektlyden og betjentens reaktioner antyder, at der er tale om et angreb, og de velvalgte n\u00e6rbilleder og forskudte normalperspektiver holder tilskueren hen i en pirrende uvidenhed (eftersom tilskuerens overblik er begr\u00e6nset). Betjenten er blevet angrebet, og bild\u00f8ren ryger af, men hvem eller hvad har angrebet ham? Alt det skr\u00e6kkelige foreg\u00e5r off screen<\/em>, og tilskueren oplever en fantastisk t\u00f8ven<\/em>: Vi ved ikke, hvad der er sket, hvem der har gjort det og om denne film er realistisk eller overnaturlig (jf. fig. 9-12).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Det virkede ildevarslende, da David reagerede med et smil p\u00e5 politibetjentens sanktioner, og den tykke politimands ensomme vandring til parkeringspladsen ledsages derfor af en knugende suspense.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Et bev\u00e6geligt topskud, formentlig set fra monstrets point of view<\/em> i stil med klassiske slasherfilm<\/em> som Peeping Tom<\/em> (1960) og Halloween<\/em> (1978).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 9.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 10.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 11.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 12.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En tidstypisk tusm\u00f8rkefort\u00e6lling: Genremark\u00f8rer i The Lost Boys<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Det ovenst\u00e5ende anslag er taget fra The Lost Boys<\/em>, og det viser os nogle af de temaer, som er p\u00e5 spil i Schumachers film. Filmen er en vampyrfort\u00e6lling, der kobler teenagegyset <\/em>med den s\u00e5kaldte juvenile delinquent<\/em>-film. Filmen lancerer sig f\u00f8rst (og fremmest) som en ungdomsfilm og f\u00f8rst i anden omgang som en gyser- eller vampyrfilm. Nogle af de tr\u00e6k i The Lost Boys<\/em>, som vi naturligt forbinder med ungdomsfilmen, inkluderer:<\/p>\n\n\n\n