{"id":3216,"date":"2016-04-23T00:33:46","date_gmt":"2016-04-22T22:33:46","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3216"},"modified":"2020-05-22T16:09:02","modified_gmt":"2020-05-22T14:09:02","slug":"macbeth-forklaret","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2016\/04\/macbeth-forklaret\/","title":{"rendered":"Macbeth forklaret"},"content":{"rendered":"\n
\"107_00\"<\/figure>\n\n\n\n
Enhver Macbeth-filmatisering vil uundg\u00e5eligt blive m\u00e5lt og vejet i forhold til den konger\u00e6kke af filmatiseringer, der t\u00e6ller legendariske instrukt\u00f8rer som Welles, Kurosawa og Polanski. Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 Justin Kurzels Macbeth<\/em> (2015), som 16:9 her anmelder i anledning af 400-\u00e5rsdagen for William Shakespeares d\u00f8d. Qua sin skotske middelalder-setting og voldelige scener l\u00e6ner den sig is\u00e6r op ad Polanskis filmatisering fra 1971. Kurzels fortolkning adskiller sig dog fra Polanskis via en r\u00e6kke greb, der har til form\u00e5l at g\u00f8re Macbeth og hans hustru mere forst\u00e5elige, men som i sidste ende forvansker Shakespeares tragedie.<\/h5>\n\n\n\n

Hvad er det, der g\u00f8r Shakespeare-filmatiseringer s\u00e5 problematiske og omtvistede? Dels er der det simple faktum, at skuespillene er skrevet til en n\u00f8gen scene uden kunstig belysning, hvor det er ord alene der skaber billederne. Det betyder, at enhver filmmager, der ikke vil n\u00f8jes med filmet teater, selv m\u00e5 opfinde den visuelle kontekst, dvs. location, periode og kostumer. Shakespeares skuespil blev opf\u00f8rt i \u2019modern dress\u2019 dvs. samtidigt t\u00f8j. Udover \u2019enter\u2019 og \u2019exit\u2019 er der n\u00e6sten ingen regibem\u00e6rkninger i Shakespeares forl\u00e6g, dvs. oplysninger om personer, tid, sted, nat og dag. Disse oplysninger er indlejret i selve teksten, og bliver i vidt omfang overfl\u00f8dige i en filmatisering. Det betyder at langt de fleste filmatiseringer forkorter Shakespeares tekst betragteligt, ofte 30% eller mere. Det beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re en begr\u00e6nsning for instrukt\u00f8ren, men det har som konsekvens, at en filmatisering af et Shakespearedrama i langt h\u00f8jere grad end en teateropf\u00f8relse n\u00f8dvendigvis s\u00e6tter instrukt\u00f8rens valg i forgrunden af publikumsoplevelsen. Det g\u00e6lder ikke mindst de store og velkendte tragedier, som er filmatiseret mange gange, s\u00e5som Romeo and Juliet<\/em>, Hamlet<\/em>, Othello<\/em> og Macbeth<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Australieren Justin Kurzels 2015 udgave af Shakespeares Macbeth<\/em> vil naturn\u00f8dvendigt blive m\u00e5lt og vejet i forhold til den konger\u00e6kke af Macbeth-filmatiseringer, der t\u00e6ller Orson Welles, Kurosawa og Roman Polanski. Og med sin skotske locations (Isle of Skye), sine mange voldelige scener, og tidlige middelalder-setting er det umiddelbart Polanskis Macbeth <\/em>fra 1971, den l\u00e6ner sig op ad.<\/p>\n\n\n\n

Konger\u00e6kken<\/h2>\n\n\n\n

Welles\u2019 Macbeth<\/em> fra 1948 var i sort-hvid, optaget p\u00e5 genbrugte Western-sets p\u00e5 23 dage med et budget p\u00e5 700.000 dollars, med Welles som b\u00e5de instrukt\u00f8r og hovedrolleindehaver sammen med den relativt ukendte  Jeanette Nolan. Welles\u2019 tilgang var en anden end Kurzels, inspireret af hans egen teaterudgave af Macbeth,<\/em> den s\u00e5kaldte \u2019Voodoo Macbeth<\/em>\u2019, hvor det var temaet om konflikten mellem heksenes gamle \u2019 voodoo\u2019 religion og den nye kristendom, der var centralt (figur 1).<\/p>\n\n\n\n

Kurosawas Throne of Blood<\/em> fra 1957 er ogs\u00e5 i sort-hvid og er en radikal transponering af plottet til 1500-tals borgerkrigspr\u00e6gede Japan. Shakespeares sprog er v\u00e6k, men alle plottets elementer er bevaret, i en blanding af storsl\u00e5ede scener med dramatisk underl\u00e6gningsmusik og stiliseret mimik og gestik i den s\u00e5kaldte Noh-teatertradition (figur 2).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 1: Welles som Macbeth, der ser Banquos sp\u00f8gelse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 2: Kurosawas Throne of Blood<\/em>, hvor Mifune, Kurosawas stjerneskuespiller, spiddes i sidste scene.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 3: Francesca Annis og Jon Finch i Polanskis Macbeth: \u201dEr du en mand eller en mus, Macbeth?\u201d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

B\u00e5de Welles\u2019 og Kurosawas Macbeth<\/em> indskriver sig med deres sort-hvide radikalitet i den arthouse tradition indenfor Shakespearefilmatiseringerne, som ogs\u00e5 Peter Brook (King Lear 1971) og senere Godard (King Lear 1987) blev en del af, og som Polanski bryder med i 1971 med sin udgave af Macbeth<\/em> (figur 3).<\/p>\n\n\n\n

Polanskis Macbeth <\/em>(1971) vakte internationalt r\u00f8re pga. kombinationen af hvad, der dengang blev opfattet som us\u00e6dvanlig vold og n\u00f8genhed, og det faktum, at hans h\u00f8jgravide kone Sharon Tate, sammen med fire andre, var blevet brutalt myrdet i hjemmet i Californien i 1969, af en gruppe ledet af kultlederen Charles Manson. Dertil kom, at filmen var produceret af Playboy Productions, som efter rygterne havde \u00f8nsket n\u00f8genhed i Lady Macbeths s\u00f8vng\u00e6ngerscene, hvilket Polanski har tilbagevist. Man har ogs\u00e5 ment, at Polanski med sin Macbeth<\/em> p\u00e5 usmagelig vis malkede offentlighedens interesse for Mansons blodbad. Dertil har Polanski kunnet svare, at hvis han havde lavet en komedie, ville han v\u00e6re blevet anset for at v\u00e6re kynisk.<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 4: Justin Kurzel.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men der er sket noget siden 1971. Hvor den polsk-franske Polanski havde psykologiske mesterv\u00e6rker som Repulsion (1965) og Rosemary\u2019s Baby <\/em>(1968) p\u00e5 cv\u2019et, (og tre \u00e5r senere lavede hovedv\u00e6rket Chinatown (1974))<\/em> og instrukt\u00f8rer som Bunuel og Hitchcock som inspiratorer, kommer  Kurzel med en naturalisme fra down under<\/em> med kun to film under b\u00e6ltet: Snowtown <\/em>fra 2011, baseret p\u00e5 en virkelig kriminalhistorie, og The Turning<\/em>, en nedd\u00e6mpet filmatisering af en samling noveller (figur 4). S\u00e5 den virkelige forklaring p\u00e5 Kurzels forvandling ind i det store, voldsomme, actionpr\u00e6gede format m\u00e5 nok ligge i valget af hans landsmand Adam Arkapaw som fotograf. Han filmede ogs\u00e5 Snowtown<\/em>, men hans sande format blev udfoldet i den filmisk og narrativt gr\u00e6nseoverskridende HBO-serie True Detective<\/em> (2014-15) og Jane Campions ligeledes bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige serie Top of the Lake<\/em> (2013-). Og hvor Polanski havde hyret den kendte Shakespeare-kritiker Kenneth Tynan, havde Kurzel hyret ikke mindre end tre manuskriptforfattere: Todd Louiso, kendt fra High Fidelity<\/em> og Duft af en Kvinde<\/em>, samt de ganske ukendte Jacob Koskoff og Michael Leslie. Og hvor Polanski\/Tynans omgang med Shakespeares forl\u00e6g bar pr\u00e6g af intens indlevelse i Shakespeares anliggende, er Luiso og Co\u2019s rewrite<\/em> en primitivisering af dramaet, som underst\u00f8ttes af Arkapaws effektjagende fotografering, med zoom-ins og slow-motions , der givetvis vil komme Kurzel til nytte i den kommende filmatisering af Assassins\u2019 Creed<\/em>, men som i Macbeth<\/em> skaber en overfladisk udvendighed i en film, hvor det netop er det menneskelige forfald efter<\/em> kongemordet, det handler om figur.<\/p>\n\n\n\n

Kurzels fortolkning<\/h2>\n\n\n\n

Og hvad har s\u00e5 Kurzel og hans team gjort ved Macbeth?<\/p>\n\n\n\n

Macbeth <\/em>er Shakespeares korteste tragedie, med det strammeste og mest kronologiske plot. Fokus er i altovervejende grad p\u00e5 Macbeth parret, og der er n\u00e6sten ingen ekskurser. Og i den henseende har Kurzel strammet yderligere op. Portnermonologen, der er stykkets eneste comic relief<\/em>, er en rablende s\u00f8vndrukken monolog af en gammel mand, der bliver v\u00e6kket midt om natten af bank p\u00e5 porten \u2013 det er Macduff, der ankommer til Macbeths slot, uvidende om at Kong Duncan netop er blevet myrdet. Det er et klassisk eksempel p\u00e5 Shakespeares geniale brug af dramatisk ironi. Publikum sidder og ved noget forf\u00e6rdeligt, som personerne er uvidende om. Samtidig er der brug for at s\u00e6tte tempoet ned efter den h\u00e6sbl\u00e6sende mordscene.<\/p>\n\n\n\n

Portnerscenen var der plads til hos Polanski, men er i Kurtzels 2015-udgave klippet fra, dels fordi Macbeth slet har ikke noget slot med port, men en samling telte, men ogs\u00e5 fordi der i Kurzels optik ikke er nogen interesse i at s\u00e6tte tempoet ned, tv\u00e6rtimod. Kurzels action-orienterede tilgang til Macbeth<\/em> handler hele tiden om at vise, frem for at fort\u00e6lle. Det g\u00e6lder i mordet p\u00e5 Macduffs familie, som helt un\u00f8digt er blevet til en offentlig henrettelse, det g\u00e6lder i de voldsomt udpenslede krigsscener, og det g\u00e6lder kongemordet. Nok er det films styrke frem for teatret, men ofte g\u00e6lder det at less is more<\/em>, og det er ikke Kunzels force (figur 5 og 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 5: Kurzels tilgang til Macbeth l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 action.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 6: “Brave Macbeth – well he deserves that name” (Act 1 Scene 2). I Shakespeares stykke formidles Macbeths mod p\u00e5 slagmarken via dialogen. I Kurzels film f\u00e5r vi syn for sagen!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Filmens redning<\/h2>\n\n\n\n

Casting\u2019en med Michael Fassbender og Marion Cotillard i hovedrollerne som Hr og fru Macbeth er spektakul\u00e6r, ikke mindst i parringen med en s\u00e5 uerfaren instrukt\u00f8r som Kurzel, og det er da ogs\u00e5 den rollebes\u00e6tning, der har givet filmen den meget brede eksponering og omtale, den har f\u00e5et. Og det er ganske forst\u00e5eligt at Kurzel tager Fassbender og Cotillard med til sit n\u00e6ste spektakul\u00e6re projekt: The Assassin\u2019s Creed<\/em>, (f\u00e6rdig engang i 2016) baseret p\u00e5 videospillet af samme navn<\/p>\n\n\n\n

Filmens redning er netop valget af Fassbender og Cotillard i hovedrollerne. Casting er alt, siger man, og Kurzel har valgt to meget bankable hovedroller, der begge br\u00e6nder kraftigt igennem. Den macho Fassbender er velvalgt til en krigerisk Macbeth, hvor Polanskis Jon Finch med sit nerv\u00f8se v\u00e6gelsind l\u00e5 t\u00e6ttere p\u00e5 Shakespeares splittede figur ((Figur 7). Cotillards Lady Macbeth er mere moder end bitch, hvor Polanskis Francesca Annis fremstiller en br\u00e6ndende \u00e6rgerrig og samtidig fragil (tak, Bo Tao!) kvinde der g\u00e5r til grunde. Polanski fremh\u00e6vede med sin casting Shakespeares krydsede karakterforl\u00f8b, hvor Macbeth g\u00e5r fra splittethed til manisk helst\u00f8bthed, medens Lady Macbeth udvikler sig diametralt modsat, fra monoman ambition til total krakelering (Figur 8). B\u00e5de Fassbender og Cotillard form\u00e5r med deres kraftfu]lde og nuancerede spil ind imellem at indvendigg\u00f8re en ellers meget udvendig film (Figur 9 og 10).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 7: Fassbender i krigsmaling.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 8: Francesca Annis\u2019 Lady Macbeth i s\u00f8vng\u00e6ngerscenen i Polanskis filmatisering fra 1971 – n\u00f8gen og fragil.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 9: Kurzels DINK (double income no kids) Macbeths: Fassbender og Cotillard.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 10: Sammenlignet med Annis er Cotillard mere moder og mindre bitch.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Filmens st\u00f8rste svaghed<\/h2>\n\n\n\n

Shakespeares tekst er i det store og hele bibeholdt umoderniseret, i kraftigt besk\u00e5ret form, og engelsksprogede anmeldelser<\/a> har h\u00e6ftet sig ved det kauderv\u00e6lsk af accenter, der er i filmen; Cotillards fransk-engelsk, Fassbenders irske, plus diverse birollers klingende skotske, men det er ikke noget der p\u00e5 afg\u00f8rende vis sk\u00e6mmer filmen.<\/p>\n\n\n\n

Det, der i h\u00f8jere grad skiller vandene i vurderingen af filmen, og som efter min opfattelse er filmens st\u00f8rste svaghed, er det jeg i overskriften kalder \u201dMacbeth Forklaret\u201d. Det er klart Kurzels udgangspunkt, at Macbethparrets ekstreme handling, kongedrabet, skal psykologisk motiveres. I filmen g\u00f8res det ved fra starten at indf\u00f8re en ny person, parrets lille barn, der d\u00f8r og begraves. Dette greb er motiveret af en udtalelse af Lady Macbeth tidligt i skuespillet:<\/p>\n\n\n\n

Lady Macbeth:\u00a0 I have given suck, and know
How tender ’tis to love the babe that milks me<\/p>Act 1 Scene 7.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Hvad dette refererer til er blevet til lidt af en running joke <\/em>inden for Shakespeare-kritikhistorien. Shakespeareforskeren L.C. Knights skrev i 1933 en ber\u00f8mt artikel med titlen \u201dHow many Children had Lady Macbeth?\u201d, som g\u00f8r op med en grasserende art karakteranalyse, der traditionelt till\u00e6gges den ber\u00f8mte Shakespearekritiker A.C. Bradley og specielt hans klassiske Shakespearean Tragedy<\/em> fra 1904, og som tilskriver Shakespeares karakterer et liv udenfor  teksten. Kurzels mening med at indf\u00f8re baby-motivet, som dukker op b\u00e5de hos heksene og i Lady Macbeths sidste vanvidsscene, er tydeligvis at markere, at Macbethernes blodige handlinger er en psykologisk f\u00f8lge af den fortvivlelse og tomhed, der er opst\u00e5et efter tabet af deres barn (Figur 11 og 12).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 11: Meningerne er delte om Kurzels tilf\u00f8jelse til Shakespeares tragedie, hvor han lader Macbetherne begraver deres barn i filmens f\u00f8rste scene.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 12: Macbeth og Lady Macbeth i sorg.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 13: Traumatiseres Macbeth er krigens gru?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Derudover, som en ekstra forklaringsmodel, har Fassbender i et interview<\/a> udtalt, at han l\u00e6ser sin karakter som et offer for Post Traumatic Stress Disorder (PTSD), som en f\u00f8lge af hans krigsoplevelser (figur 13). Det er en velkendt form for method acting <\/em>at kravle under huden p\u00e5 en karakter p\u00e5 den m\u00e5de, men det er et problem, n\u00e5r s\u00e5danne greb overf\u00f8res p\u00e5 skuespillet som helhed. Det reducerer stykket\/ filmen fra at v\u00e6re et almenmenneskeligt drama til at blive en case history<\/em>. Sm\u00e5b\u00f8rnsd\u00f8delighed var givetvis ogs\u00e5 dengang personligt traumatisk, men det var almindeligt forekommende, og det er ikke et tema i skuespillet, ud over arvef\u00f8lgeproblematikken.<\/p>\n\n\n\n

Det, Shakespeare \u00f8nskede at dramatisere \u2013 ikke at forklare \u2013 var hvad der sker, n\u00e5r ambitionen<\/em> f\u00e5r tag i mennesker. Hvorledes de bliver nowhere men<\/em>, der l\u00e6gger hele deres liv ud i forventninger om fremtiden, s\u00e5ledes at \u201dnothing is but what is not\u201d  yet!\u2013 en linje der i \u00f8vrigt er udeladt. Udeladt er ogs\u00e5 s\u00f8vntemaet, eller rettere hvad der sker n\u00e5r et menneske ikke l\u00e6ngere kan sove. S\u00f8vnen som genoprettelsen af den menneskelige balance, den balance som Macbeth i s\u00e5 fatal grad er ude af. Dermed har filmen ikke i tilstr\u00e6kkelig grad forberedt publikum p\u00e5 filmens egentlige konklusion, som udvendigt set er Macbeth\u2019ernes d\u00f8d, men som i den indvendige forst\u00e5else af dramaet bliver fremlagt i   Shakespeares mest geniale monolog om eksistentiel meningsl\u00f8shed, der starter med tre rungende gange \u201dTomorrow\u201d, hvor Macbeth ser sig selv som en skuespiller der skaber sig en kort tid p\u00e5 scenen,(en meta-kommentar, Shakespeare bruger mange gange) og livet, som \u201da tale told by an idiot, full of sound and fury, signifying nothing\u201d .<\/p>\n\n\n\n

Sound and fury<\/h2>\n\n\n\n

Man kan derudover have sine meninger om mange valg i filmen: den kristne korssymbolik, der ikke findes hos Shakespeare, den tidligere n\u00e6vnte iscenes\u00e6ttelse af drabet p\u00e5 Macduffs familie, der bliver en offentlig henrettelse og ikke et snigmord; Macbeths teltagtige bolig, der velsagtens skal angive et klassetema, men som umuligg\u00f8r b\u00e5de portnerscenen og den scene hvor kong Duncan, igen med dramatisk ironi, ankommer og priser det smukke og im\u00f8dekommende slot. Ogs\u00e5 udeladelsen af aflivningen af Jarlen af Cawdor misser en chance for en pr\u00e6gnant tvetydig scene, hvor Duncan om Cawdor, siger til Macbeth, at\u201d der findes ingen som form\u00e5r at l\u00e6se i menneskets ansigt sindets indre v\u00e6sen\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Kurzels Macbeth<\/em> er en flot fotograferet film fuld af \u2019sound and fury\u2019, der indimellem er mere Braveheart<\/em> end Shakespeare. Polanski kunne i 1971 ryste publikum med sin eksplicitte vold og n\u00f8genhed; det har ikke mere den samme effekt. Kurzel har ligesom Polanski sigtet mod en mainstream Macbeth,<\/em> og har med sin spektakul\u00e6re casting rakt ud over arthouse-publikummet. Men meget af kompleksiteten i dramaet er g\u00e5et tabt. Kurzel skulle have smidt barnet ud med badevandet.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Justin Kurzel (f. 1974)<\/p>\n\n\n\n

Filmografi<\/h4>\n\n\n\n
  • Snowtown <\/em>(2011)<\/li>
  • The Turning <\/em>(2013)<\/li>
  • Macbeth <\/em>(2015)<\/li>
  • The Assassin\u2019s Creed<\/em> (2016?)<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Kurzel arbejder desuden p\u00e5 en filmatisering af Peter Careys bog The True History of Ned Kelly.<\/em><\/p>\n\n\n\n

    Orson Welles fulgte sin Macbeth<\/em> (1948) med Othello<\/em> (1952), ogs\u00e5 i sort-hvid, hvor han igen b\u00e5de instruerede og spillede hovedrollen. I 1966 var han b\u00e5de forfatter, instrukt\u00f8r og hovedrolleindehaver i Chimes at Midnight<\/em>, der tr\u00e6kker p\u00e5 seks forskellige Shakespeare-skuespil med Falstaff som den gennemg\u00e5ende tykke bulderbasse, der passede godt til Welles\u2019 efterh\u00e5nden anselige korpus.<\/p>\n\n\n\n

    Udover Throne of Blood<\/em> (1957) har Kurosawa af Shakespeare- relaterede film instrueret Ran<\/em> (1985), en film baseret p\u00e5 en blanding af en japansk legende og Shakespeares King Lear<\/em>, og ligesom Throne of Blood<\/em> udspiller handlingen sig i et tidligt japansk klansamfund.<\/p>\n\n\n\n

    Macbeth<\/em> (Justin Kurzel, 2015) f\u00e5r dansk DVD\/Bluray-premiere 16. juni. Den er dog allerede blevet udgivet p\u00e5 DVD og Bluray i England.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    FILMANMELDELSE. Enhver Macbeth-filmatisering bliver holdt op mod forg\u00e6ngerne af Welles, Kurosawa og Polanski. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 Justin Kurzels Macbeth<\/em> (2015), som Shakespeareeksperten Michael Skovmand her anmelder p\u00e5 400-\u00e5rsdagen for dramatikerens d\u00f8d. Det er is\u00e6r Polanskis version Kurzel l\u00e6ner sig op ad, men en r\u00e6kke greb fra Kurzels h\u00e5nd sk\u00e6mmer Shakespeares tragedie.<\/p>\n","protected":false},"author":43,"featured_media":3231,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[44,50,49,48],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3216"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/43"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3216"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3216\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3231"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3216"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3216"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3216"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}