{"id":3149,"date":"2016-04-14T23:03:10","date_gmt":"2016-04-14T21:03:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3149"},"modified":"2020-05-22T16:15:03","modified_gmt":"2020-05-22T14:15:03","slug":"at-redde-verden-men-tabe-sig-selv","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2016\/04\/at-redde-verden-men-tabe-sig-selv\/","title":{"rendered":"At redde verden, men tabe sig selv: Interview med Peter Anthony"},"content":{"rendered":"\n
\"106_00\"<\/figure>\n\n\n\n
Peter Anthonys Robert- og Bodilvindende The Man Who Saved the World<\/em> er b\u00e5de indholdsm\u00e6ssigt og formm\u00e6ssigt en s\u00e6rdeles bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig dokumentarfilm. Dels omhandler den en begivenhed af verdenshistorisk betydning \u2013 oberstl\u00f8jtnant Stanislav Petrovs beslutning om ikke at besvare det amerikanske missilangreb, som det sovjetiske system fejlagtigt registrerede den 26. september 1983. Dels anvender filmen et fiktionslag p\u00e5 en for dokumentargenren s\u00e6rdeles us\u00e6dvanlig m\u00e5de. I Anthonys film flettes det verdenshistoriske med det personlige \u2013 Stanislavs personlige tragedie, da hans kone d\u00f8r fra ham, og hans s\u00e6rdeles bet\u00e6ndte forhold til moderen, som han f\u00f8ler aldrig har elsket ham. Filmen er endvidere bygget op af to spor \u2013 dels et traditionelt dokumentarspor, hvor man f\u00f8lger nutidens Stanislav p\u00e5 en rejse til USA, hvor han tildeles en pris af FN, dels et rent fiktionsspor, der skildrer h\u00e6ndelsen i september 1983 og hans kone Rayas kr\u00e6ftsygdom og d\u00f8d. Anthony har selv beskrevet filmen som en dokumentarfilm med en spillefilmsf\u00f8lelse. I dette interview fort\u00e6ller Anthony om processen og sine overvejelser og formm\u00e6ssige valg.<\/h5>\n\n\n\n

Hvorfra fik du ideen om at ville lave en film om Stanislav Petrov?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg l\u00e6ste om ham i 2004 i Weekendavisen \u2013 en artikel skrevet af Anna Libak, og jeg t\u00e6nkte, at det kunne v\u00e6re en interessant historie, men jeg vidste ikke, hvordan man skulle gribe det an. Bare det at f\u00e5 etableret kontakten var en udfordring.  Fra jeg fik ideen, gik der fire m\u00e5neder, f\u00f8r vi tog til Rusland og m\u00f8dtes med Stanislav for f\u00f8rste gang.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan udviklede projektet sig derfra?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi skulle have v\u00e6ret der \u00e9n uge, men vi endte med at blive i 3 uger. Vi klippede faktisk en film sammen af det materiale, som vi t\u00e6nkte, vi kunne s\u00e6lge til DR osv. for at f\u00e5 nogle penge til at g\u00e5 videre med projektet. Det var en meget anderledes film end The Man Who Saved the World<\/em>. Den handlede om en mand, der skulle have en pris, og den nyhedsv\u00e6rdi, der l\u00e5 i, at en mand havde reddet verden fra atomkrig.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg fandt hurtigt ud af, at  jeg ikke kunne bruge en traditionel journalistisk metode. F\u00f8rste gang jeg m\u00f8dte Stanislav, bad jeg ham, inden vi t\u00e6ndte for kameraet, fort\u00e6lle om den nat i 1983. Han svarede, at det var v\u00e6rste, der var sket i hans liv. Da vi t\u00e6ndte kameraet, blev det til \u201ddet var ikke s\u00e6rlig farligt\u201d. Han var stadig bange for at l\u00e6kke en statshemmelighed (figur 1 og 2).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 1: Peter Anthony.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 2: Manden, der reddede verden: Stanislav Petrov.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dertil kommer hans familiem\u00e6ssige issues. Allerede da jeg var i lejligheden f\u00f8rste gang, vidste jeg, at der havde v\u00e6ret kvinde engang. Der var m\u00f8gbeskidt overalt, men samtidig var der de her lyser\u00f8de v\u00e6gge og gardiner af tyl \u2013 alts\u00e5 et meget tydeligt kvindeligt touch. Der havde v\u00e6ret en kvinde, men ikke l\u00e6ngere, for en kvinde tillader jo ikke, at man sidder i et hj\u00f8rne og drikker sig ihjel, som Stanislav gjorde. Jeg vidste ikke pr\u00e6cist, hvad der var sket, og jeg vidste ikke s\u00e5 meget om moderen. Jeg pr\u00f8vede at sp\u00f8rge ind, men vi kom slet ikke i n\u00e6rheden af. Det tog mig tre \u00e5r at f\u00e5 Stanislav til at \u00e5bne op om moderen og rigtigt at finde ud af, hvad der foregik.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan kom turen til USA i stand?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg fandt ud af, at han modtog mange takkebreve fra USA, og at der blandt disse breve var \u00e9t fra Kevin Costner, som han faktisk havde skrevet et svar til. Han havde dog ikke sendt det, fordi han ikke kunne f\u00e5 det oversat til engelsk. Stanislav f\u00f8ler, at der er et st\u00e6rkt b\u00e5nd mellem ham og Costner, p\u00e5 grund af filmen 13 Days<\/em> om Cubakrisen (Figur 3 og 4). Vi hjalp ham med at f\u00e5 oversat brevet, og med noget besv\u00e6r lykkedes det at f\u00e5 fat i Kevin Costners agent. Da Stanislav s\u00e5 blev indstillet til en pris i FN-regi i 2006, passede det med, at vi fik tildelt nogle flere penge, s\u00e5 vi kunne tage af sted til USA.<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 3: P\u00e5 turen til USA m\u00f8der Stanislav sit store idol Kevin Costner.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 4: Det st\u00e6rke b\u00e5nd, Stanislav f\u00f8ler, der er mellem ham og Kevin Costner, skyldes filmen 13 Days<\/em> om Cubakrisen, hvor Costner i rollen som en af Kennedys r\u00e5dgivere st\u00e5r i en situation der kan sammenlignes med den, han selv stod i den nat i 1983.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det var her, vi fandt ud af, hvordan filmen skulle fungere. Jeg ville jo ikke lave en film, hvor han sidder to timer i et m\u00f8gbeskidt rum og snakker om den kolde krig, s\u00e5 vi skulle jo have ham ud af lejligheden. Jeg ville gerne have hans POV og lave en film, hvor man f\u00f8lger ham \u2013 ikke s\u00e5dan en BBC-dokumentar.<\/p>\n\n\n\n

Tolken Galina spiller en vigtig rolle i filmen. Var det meningen fra starten, at hun skulle v\u00e6re en del af filmen, eller opstod det undervejs? <\/em><\/p>\n\n\n\n

Faktisk startede vi med en anden tolk, men hun fik et andet job, og hun anbefalede s\u00e5 Galina, som gerne ville med til USA. P\u00e5 det tidspunkt var det slet ikke meningen, hun skulle v\u00e6re med i filmen, men allerede i taxaen begyndte de at r\u00e5sk\u00e6ndes, og jeg t\u00e6nkte: \u201dFedt! Her har vi en konflikt. Det er interessant det her\u201d. Og s\u00e5 blev hun en vigtig del af filmen \u2013 samtidig med at hun ogs\u00e5 skulle sidde og tolke til mig (Figur 5).<\/p>\n\n\n\n

I filmen spiller hun ogs\u00e5 en vigtig rolle i forhold til at f\u00e5 Stanislav til at ops\u00f8ge moderen. Er hendes initiativ autentisk?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Til dels. Det er f\u00f8lelser og tanker, hun havde, men jeg skubber da til hende og opmuntrer hende til at blive ved med at presse p\u00e5. Det samme g\u00e6lder, n\u00e5r hun sp\u00f8rger ind til Stanislavs familie \u2013 at hun gerne ville vide det, men at vi skubber lidt p\u00e5 for at f\u00e5 hende til at sp\u00f8rge igen (Figur 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 5: Tolken Galina Kalina.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 6: Trods de mange sk\u00e6nderier opst\u00e5r der ogs\u00e5 et venskab mellem Galina og Stanislav, og hun spiller en vigtig rolle i hans udvikling.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi pressede ogs\u00e5 Stanislav til at fort\u00e6lle historien igen og igen. Og hvis han ikke var s\u00e5 glad for at snakke om det, sagde min fotograf Anders L\u00f6fstedt, at der var g\u00e5et noget galt med lyset, s\u00e5 vi var n\u00f8dt til at tage det om. P\u00e5 den m\u00e5de sn\u00f8d vi ham lidt.<\/p>\n\n\n\n

Blandingen af fakta og fiktion<\/h2>\n\n\n\n

Blandingen af fakta og fiktion, fortidslaget og nutidslaget er meget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Hvor kom den ide fra?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det kom simpelthen af n\u00f8d: Vi klippede f\u00f8rst Stanislavs historie som en nutidshistorie, og s\u00e5 fors\u00f8gte vi med det typiske greb at klippe nogle arkivklip ind, og resultatet blev hele tiden, at der kom en distance: \u201dher er en mand der fort\u00e6ller, og s\u00e5 kommer der nogle flashbacks til noget, der skete i fortiden\u201d. Derudover kan Stanislav godt fortabe sig i detaljerne, s\u00e5 hvis det hele skulle baseres p\u00e5, at han genfortalte, ville det blive meget detaljerigt og teknisk. Alternativt skulle man have en fort\u00e6ller, som i en BBC-dokumentar, men det ville jeg meget n\u00f8digt.<\/p>\n\n\n\n

Stanislav er jo en \u00e6ldre mand, og som det ofte er tilf\u00e6ldet for \u00e6ldre mennesker, er der ikke den store forskel p\u00e5 nutid og fortid. De husker lige s\u00e5 tydeligt, hvad der skete for 30 \u00e5r siden som for en time siden. Det gav ideen til at lave \u00e9n film med hans nutidshistorie og en anden film, om hvad der skete dengang \u2013 en odyss\u00e9fort\u00e6lling om en mand, der forlader sin syge kone. Han skulle egentlig ikke have v\u00e6ret p\u00e5 arbejde, men bliver kaldt ind og ender med at redde verden. Han bliver indstillet til en medalje, som han s\u00e5 ikke f\u00e5r alligevel. Hans kone d\u00f8r, og det ender i en personlig deroute. I realiteten er fiktionslaget lavet som en selvst\u00e6ndig film, og derefter har jeg klippet de to film sammen (figur 7 og 8).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 7: Det \u201dklassiske\u201d dokumentarlag i The Man Who Saved the World<\/em> og den \u00e6ldre \u2013 virkelige \u2013 Stanislav Petrov.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 8: Fra fiktionslaget. Stanislav anno 1983 spillet af Sergey Shnyryov.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvorn\u00e5r i processen opstod ideen?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det er optaget af to omgange i 2010 og 2011, s\u00e5 det var ret sent i processen, at vi begyndte at lege med dette element, og mens jeg skrev dette lag, opstod tanken: at hvad nu hvis man dv\u00e6ler i det lag? Ofte er det jo s\u00e5dan med rekonstruktioner i dokumentar, at det foreg\u00e5r som en vekselvirkning mellem en mand, der taler om fortiden, og s\u00e5 tilbageblikket. N\u00e5r man i stedet bliver i fiktionslaget i l\u00e6ngere tid, f\u00e5r det sit eget liv og bliver betydningsfuldt.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5den, vi lader fiktionslaget overtage i l\u00e6ngere str\u00e6k, har jeg i ikke set f\u00f8r i dokumentarfilm. Der klipper man oftest frem og tilbage hele tiden, og der vil der oftest ogs\u00e5 v\u00e6re en tydelig forskel p\u00e5 nutidslaget og fortidslaget. Her har vi tilstr\u00e6bt en ensartet stil. Tanken var, at man skulle kunne n\u00e5 at leve sig ind i karakteren \u2019Stanislav anno 1983\u2019 og den sorg, han oplever, n\u00e5r han mister sin kone. N\u00e5r man ser filmen, skal man emotionelt v\u00e6re det samme sted, uanset om det er den rigtige Stanislav eller skuespilleren, vi ser (Figur 9-10).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 9: Efter at have reddet jorden er Stanislav i Shnyryovs skikkelse magtesl\u00f8s over for den cancer, der har ramt hans kone.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 10: Nutidens ensomme, bitre Stanislav Petrov.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fiktionslaget gjorde mange ting nemmere i klipningen, og jeg synes, det giver en god vekselvirkning, at den rigtige Stanislav kan sidde og snakke om sine egne f\u00f8lelser \u2013 det er jo meget det, han g\u00f8r i filmen, mens det tekniske i forhold til hvad der sker den aften i h\u00f8j grad er lagt over til skuespillerne. Og s\u00e5 klippede vi de to film sammen p\u00e5 en mavefornemmelse, i forhold til hvorn\u00e5r det var fint at lade Stanislav v\u00e6re ude af billedet et stykke tid. N\u00e5r man fik for store doser af Stanislav, der sad og fortalte, r\u00f8g der noget f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt. Det var jo fint nok, n\u00e5r Stanislav fortalte om, hvor h\u00f8j lyden fra alarmen var, men det var mere effektivt at vise det i fiktionslaget.<\/p>\n\n\n\n

Casting og produktionsforhold<\/h2>\n\n\n\n

Hvad gjorde I med castingen af skuespillerne?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det var en stor udfordring, for vi arbejdede jo med et meget lille budget, og det, vi skulle lave, var meget kompliceret. Vi byggede hele settet op en-til-en. Vores budget til fiktionsdelen var vist omkring 1,5 million kroner, og det er jo ikke s\u00e6rligt meget til at lave 35 minutters fiktionsfilm. Vi brugte godt en halv million p\u00e5 bare at bygge kontrolt\u00e5rnet, og s\u00e5 havde vi en lille million tilbage til resten og havde derfor ikke r\u00e5d til at bygge det andet kontrolrum, som de ringer fra, i f\u00f8rste optagerunde. Men det interessante er jo netop, at Stanislav arbejder mod maskineriet eller mod computerne. S\u00e5 det var vigtigt for b\u00e5de min producer og mig at f\u00e5 skaffet efterfinansiering, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 den vinkel med ogs\u00e5, da vi lavede de sidste optagelser i 2011.<\/p>\n\n\n\n

Det var for dyrt at filme i Rusland \u2013 priserne er jo eksploderet derovre, s\u00e5 vi tog til Riga i stedet. Der er faktisk en del russiske skuespillere i Riga, og dem castede vi hovedsagligt. Men de to hovedroller m\u00e5tte vi til Moskva for at finde, og de trak t\u00e6nder ud af vores budget. Dem havde jeg ikke r\u00e5d til at arbejde med inden. Castingen af Nataliya Vdovina, som spiller Stanislavs kone begr\u00e6nsede sig til, at jeg s\u00e5 nogle klip fra The Return<\/em>, hvor hun virkede skidegod, og s\u00e5 mindede hun om Stanislavs kone (Figur 11). Hun fl\u00f8j direkte ind fra New York og landede i Riga kl. et om natten, inden vi skulle starte optagelserne den f\u00f8lgende dag. Men trods disse udfordringer var b\u00e5de hun og Sergey Shnyryov virkelig gode og ekstremt disciplinerede og dedikerede (Figur 12).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 11: Still af Nataliya Vdovina i den russiske film The Return<\/em> (2003; originaltitel: Vozvrashchenie<\/em>), som bla. vandt Guldl\u00f8ven i Venedig i 2003.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 12: De russiske stjerner Vdovina og Shrynyov (off-focus) trak t\u00e6nder ud af det relativt beskedne budget til fiktionsdelen af The Man Who Saved the World<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvordan h\u00e5ndterede I settet? Det m\u00e5 da ogs\u00e5 v\u00e6re kompliceret, n\u00e5r man ikke taler sproget.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Nogle dage var vi 200 mand p\u00e5 settet. Det er jo vanvittigt mange. Ud over min instrukt\u00f8rassistent havde jeg ogs\u00e5 nogle russisktalende assistenter fra Riga. Vi arbejdede ca. 14 timer p\u00e5 optagelser, og bagefter brugte vi et par timer p\u00e5 at gennemg\u00e5 n\u00e6ste dags plan sammen med de lokale assistenter. Alligevel blev vi ret presset p\u00e5 tid, og derfor valgte vi m\u00e5ske lidt ubevidst de sikre l\u00f8sninger, men vi opdagede hurtigt, at det blev for stift. Alt var lige pludselig gennemt\u00e6nkt med meget detaljerede storyboards, og det fungerede slet ikke! Det var heller ikke det udtryk, vi havde forestillet os, s\u00e5 vi droppede det simpelthen og sadlede om.<\/p>\n\n\n\n

G\u00e5 med lyset<\/h2>\n\n\n\n

Jeg havde to fotografer med. Kim Hattesen, som er meget garvet, var egentlig tilt\u00e6nkt rollen som cheffotograf, men han har ogs\u00e5 lavet meget lysarbejde, s\u00e5 vi rykkede rundt og lod ham dirigere lyset og lod s\u00e5 min faste fotograf Anders, som har skudt resten af filmen, styre kameraet. Anders og jeg kender hinanden som et gammelt \u00e6gtepar og beh\u00f8ver ikke sige s\u00e5 meget til hinanden for at blive enige om hvilket skud, vi skal lave. Det, der var vigtigt for mig, var, at kameraet er s\u00f8gende og ikke ved, hvad der kommer til at ske ligesom i dokumentarfilm i \u00f8vrigt.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig er lyset ogs\u00e5 meget smukt og filmisk<\/em><\/p>\n\n\n\n

Lige pr\u00e6cis! Vi satte masser af lys. Vi sk\u00f8d scenen f\u00e6rdig med den planlagte lyss\u00e6tning, og n\u00e5r vi havde den i kassen og f\u00f8lte os en lille smule sikre, s\u00e5 fyrede vi den bare af med nye lyss\u00e6tninger! Vi havde omkring 20 mand til at rigge lys til, og det var ret fedt, for s\u00e5 kunne vi reagere virkeligt hurtigt. Normalt tager det m\u00e5ske en time at rigge lys til, men her kunne vi g\u00f8re det p\u00e5 15-20 minutter.<\/p>\n\n\n\n

Vi sk\u00f8d ca. tre takes, og s\u00e5 \u00e6ndrede vi indstilling. Det gav et st\u00f8rre og meget mere dynamisk materiale. Typisk arbejder man jo med et begr\u00e6nset antal kameravinkler, som der s\u00e5 krydsklippes imellem. Vi gjorde det p\u00e5 en anden m\u00e5de. Jeg pacede min fotograf til hele tiden at finde nye vinkler. Det gav ekstremt meget frihed i klipningen. Vi havde mange forskellige vinkler og besk\u00e6ringer at v\u00e6lge imellem, n\u00e5r vi f.eks. skulle have et billede af den ensomme Stanislav. Ofte n\u00e5r man arbejder med dokumentarisme, har man kun et shot af en bestemt ting, og s\u00e5 har man jo ikke de samme muligheder i klippefasen.<\/p>\n\n\n\n

En anden ting er, at n\u00e5r man har s\u00e5dan et set, og det skal se \u00e6gte ud, s\u00e5 er det meget vigtigt, at man hele tiden rammer lyss\u00e6tningen rigtigt. P\u00e5 s\u00e5dan et set kan det jo ikke undg\u00e5s, at der rundt omkring er huller og noget tape, som man jo helst ikke skal kunne se. Det er helt klart noget, jeg vil tage med videre \u2013 at fokusere mindre p\u00e5 storyboards og i stedet g\u00e5 med lyset. Det giver nogle gaver og smukke billeder (Figur 13 og 14).<\/p>\n\n\n\n

\"<\/a>
Figur 13: Stanislav p\u00e5 vagt. Trods det beskedne budget fremst\u00e5r scenografien overbevisende \u2013 b\u00e5de p\u00e5 grund af lyss\u00e6tningen og kameraoptikken \u2013 og den deraf f\u00f8lgende lave dybdeskarphed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 14: En meget (spille)filmisk lyss\u00e6tning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tror du, at din manglende begejstring fra storyboards h\u00e6nger sammen med, at du har arbejdet s\u00e5 meget med dokumentarisme og v\u00e6nnet dig til at besk\u00e6ringer, kameravinkler og billedkompositioner er noget, der afg\u00f8res mere intuitivt? <\/em><\/p>\n\n\n\n

Det kom af bitter erfaring, for inden vi gik i gang, var jeg den st\u00f8rste storyboardfreak. Jeg storyboardede alt. Men n\u00e5r man storyboarder meget detaljeret, mister man let sin nysgerrighed og sin lydh\u00f8rhed over for f\u00f8lelsen i scenen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan ikke fordrage film, hvor man p\u00e5 forh\u00e5nd kan forudsige kameragangen. \u201dEn mand g\u00e5r hen mod en d\u00f8r, og s\u00e5 klippes der til close-up af d\u00f8ren, inden h\u00e5nden kommer ind i billedet\u201d. Hvor er suspensen i det? Det vigtige for os var, at kameraet hele tiden var et lille skridt bagefter \u2013 p\u00e5 sin vis bruge den dokumentariske m\u00e5de at arbejde p\u00e5. Publikum skal jo helst sidde og ikke vide, hvad der sker som det n\u00e6ste.<\/p>\n\n\n\n

Noget andet var, at, n\u00e5r vi begyndte at \u00e6ndre p\u00e5 vinkler, lyset og dialogen, skete der bare ting! Anders vidste nogenlunde, hvad scenerne indeholdt, men der var meget, der var improvisation. Det var mest skuespillerne, der kendte historien, s\u00e5 Anders m\u00e5tte bare h\u00e6nge p\u00e5. I den situation sker der noget magisk: Fotografen er hele tiden bagud med et par informationer, men han er virkelig t\u00e6ndt og begynder at g\u00e5 p\u00e5 intuitionen \u2013 og p\u00e5 spillet, og n\u00e5r spillet er godt, er billederne ogs\u00e5 gode. Det er i hvert fald min erfaring. Det er faktisk der, jeg synes, min fotograf har v\u00e6ret allerbedst.<\/p>\n\n\n\n

Overvejelser om filmens fiktionslag<\/h2>\n\n\n\n

Hvilke etiske overvejelser gjorde du dig i forhold til filmens fiktionslag?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Nogle gange var der som sagt ting fra for 20 \u00e5r siden, der stod lige s\u00e5 tydeligt for Stanislav som det, der skete lige nu og her (figur 15 og 16). Det, syntes jeg, var interessant.  Jeg ville gerne give den unge Stanislav samme v\u00e6rdi som nutidens \u00e6ldre Stanislav forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at den unge ikke bare var en skuespiller, der agerede i korte str\u00e6k akkompagneret af en voice-over, men at man faktisk levede sig ind i hans spil ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 15: At fortiden st\u00e5r lige s\u00e5 skarpt for Stanislav som nutiden understreges i begyndelsen af filmen af m\u00e5den, hvorp\u00e5 man n\u00e6rmest um\u00e6rkeligt g\u00e5r fra nutiden til fortiden (se figur 16).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 16: Filmens markante fiktionslag introduceres ogs\u00e5 med dette skift fra nutidens autentiske Stanislav til fiktionsfremstillingen af lykkelige tider for Stanislav, f\u00f8r hans kone Raya rammes af kr\u00e6ften.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Jeg bryder mig ikke om ordet flashback, og da vi klippede, snakkede vi aldrig om flashback eller rekonstruktioner. Det var dogmer for mig. Og jeg ville ikke have, at skuespillerne gik ind og udfyldte en bagudt\u00e6nkende rolle. Det bliver ogs\u00e5 enormt st\u00e6rkt, n\u00e5r han \u2013 alts\u00e5 den rigtige Stanislav \u2013 fort\u00e6ller om sin ensomhed og fort\u00e6ller om den smerte, han f\u00f8lte, da han mistede sin kone. Man kan virkelig kan m\u00e6rke den f\u00f8lelse, han har \u2013 fordi det er klippet op mod fiktionslaget, hvor vi har oplevet hans tragedie.<\/p>\n\n\n\n

Hvilke reaktioner aff\u00f8dte det meget markante fiktionslag i produktionsfasen?<\/em><\/p>\n\n\n\n

I filmbranchen er der en tendens til at putte ting i kasser \u2013 spillefilm, dokumentarfilm. Det er det her et slags opr\u00f8r imod. Jeg kan huske en reaktion, vi m\u00f8dte lige fra starten, var, at en film om den kolde krig og om en gammel mand og hans historie var der ikke nogen unge mennesker, der gad se. Det var svaret fra b\u00e5de engelsk tv og dansk tv. Det kan jo ikke v\u00e6re rigtigt! M\u00e5ske handler det om formen. Hvis man laver filmen, som man altid har gjort, s\u00e5 kan det godt v\u00e6re, at unge mennesker p\u00e5 16-17 \u00e5r ikke gider se den \u2013 at de ikke har lyst til at se en gammeldags BBC-dokumentar. Det var ogs\u00e5 en grund til at bryde formerne op.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8dte I den samme modstand fra jeres konsulenter?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi har ikke m\u00f8dt modstand fra vores konsulenter i forhold til, hvad man kan og ikke kan. Det var mest tv-kanalerne, der havde nogle faste ideer omkring det. Og jeg kan egentlig godt forst\u00e5 det. Vi lever i en tid med Netflix, hvor alt skal kunne placeres i meget specifikke kategorier. Men vi er jo ikke de f\u00f8rste, der har pr\u00f8vet at lave noget om Stanislav, og det er jo aldrig rigtigt kommet ud. S\u00e5 det kunne jo godt v\u00e6re, at man skulle pr\u00f8ve at gent\u00e6nke det lidt.<\/p>\n\n\n\n

Den uperfekte helt<\/h2>\n\n\n\n

Hvorfor er konens d\u00f8d og forholdet til moderen s\u00e5 vigtige elementer i filmen?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Grundl\u00e6ggende er uovervindelige helte ikke s\u00e6rligt interessante. M\u00e5ske var Stanislavs heltegerning n\u00e6rmest guddommelig, men han er bare et almindeligt menneske, og han er endt som en gammel bitter mand, der drikker. Det synes jeg er interessant, og det ville jeg gerne have med. Og fra f\u00f8rste gang jeg var i hans lejlighed, kunne jeg bare se, at konen er n\u00f8glen til det her. Det er hendes d\u00f8d, der kn\u00e6kkede ham.<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 17: K\u00e6rligheden til hustruen etableres i f\u00f8rste scene fra fiktionslaget. If\u00f8lge Anthony er hendes d\u00f8d n\u00f8glen til Stanislavs deroute.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 18: Den alkoholiserede Stanislav er filmens udgangspunkt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Selvf\u00f8lgelig g\u00f8r det ogs\u00e5 ondt p\u00e5 Stanislav, at hans mor har valgt ham fra til fordel for hans lillebror. Det er en k\u00e6mpe smerte, men det er ogs\u00e5 bare et \u2019fact of life\u2019. Da vi filmede scenerne, kunne man ogs\u00e5 se, at hun selvf\u00f8lgelig er ked af, hun ikke har set Stanislav i alle de \u00e5r, men hun er mere ked af, at hendes yngste s\u00f8n nu er d\u00f8d. Der er ingen tvivl om, at hun elsker Stanislav, men hun elskede lillebroren h\u00f8jere. Det var meget tydeligt for mig.<\/p>\n\n\n\n

Det er mit indtryk efter at have set filmen, at Stanislav erkender og accepterer det <\/em><\/p>\n\n\n\n

Fuldkommen! Men det er jo s\u00e5dan, livet er. Jeg tror, mange s\u00f8skendepar har en oplevelse af, at den ene i h\u00f8jere grad nyder for\u00e6ldrenes gunst, og det er jo h\u00e5rdt for et barn. Men at v\u00e6re f\u00f8dt ind i en familie for s\u00e5 at miste sin familie, stifte ny familie og s\u00e5 miste den. Det er det, der kn\u00e6kker ham, ikke at han mister sin pension osv. Hvis man l\u00e6ser i historieb\u00f8gerne, handler hans deroute alene om den behandling, han fik i millit\u00e6ret, men der var s\u00e5 mange andre russere, der mistede alt i 80\u2019erne, da landet gik rabundus, ogs\u00e5 i millit\u00e6ret. For mig kommer det med millit\u00e6ret bare oven i konens d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Det er jo en meget st\u00e6rk sk\u00e6bnefort\u00e6lling: mand redder verden, mens hans egen verden g\u00e5r til grunde, s\u00e5 han til sidst sidder ensom, alene og forladt. Fort\u00e6llingen om en mand, der redder verden fra atomkrig, men ikke kan redde sin egen familie, fascinerede mig meget<\/p>\n\n\n\n

Nutidslaget<\/h2>\n\n\n\n

Hvilken indflydelse havde filmholdets tilstedev\u00e6relse p\u00e5 Stanislav og hans udvikling?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det er klart, at n\u00e5r vi tager ham med p\u00e5 en rejse til USA, s\u00e5 p\u00e5virker det ham. Alternativet var jo, at han bare havde siddet derhjemme og drukket videre. En af vores tolke sagde en gang, at han troede, Stanislav ville v\u00e6re d\u00f8d, hvis det ikke var for os. Dermed ikke sagt, at vi reddede hans liv, men vores tilstedev\u00e6relse gav hans liv indhold. Nu skete der noget, og folk interesserede sig for ham, og den slags opm\u00e6rksom giver jo alt andet lige et menneske selvv\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har ogs\u00e5 oplevet en meget konkret fysisk forandring hos Stanislav, n\u00e5r vi fulgte ham i 3 uger. P\u00e5 f\u00f8rstedagen havde han n\u00e6r sagt tisset i bukserne, men allerede p\u00e5 tredjedagen drak han n\u00e6sten ikke mere, spiste rigtig mad og havde f\u00e5et klippet sit h\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Hvilket set-up brugte I i den del af filmen, hvor I f\u00f8lger den rigtige Stanislav? <\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi var Anders, mig, en lydmand og en tolk, s\u00e5 det er jo selvf\u00f8lgelig ikke en-til-en med et lille kamera. Vi sk\u00f8d jo ogs\u00e5 med et stort format kamera med filmlinser p\u00e5 gennem hele forl\u00f8bet \u2013 mest 25, 50 og 75 mm. Det er m\u00e5ske lidt teknisk, men man kan ikke zoome med s\u00e5dan et kamera, s\u00e5 hvis man skulle lave et n\u00e6rbillede, skulle man enten g\u00e5 helt t\u00e6t p\u00e5 eller \u00e6ndre optikken. Og kameraet vejer alt i alt 20-25 kg. Det gav selvf\u00f8lgelig nogle udfordringer. Det positive var, at man skulle g\u00f8re sig bevidst, hvad man gik efter. Man bliver n\u00f8dt til at stole p\u00e5 den f\u00f8lelse, man har, og tit rammer man jo rigtigt.<\/p>\n\n\n\n

Scenen, hvor Stanislav ops\u00f8ger moderen, er et godt eksempel. Det er jo en scene, vi kun kan tage \u00e9n gang. Men hvis vi havde filmet til h\u00f8jre og venstre og pr\u00f8vet at d\u00e6kke alt ind, tror jeg, vi havde f\u00e5et alt muligt fjolleri og p\u00e5 forkerte tidspunkter eller kun v\u00e6ret i n\u00e6rbilleder. Men aftenen inden sad vi da og overvejede at s\u00e6tte helt almindelige linser p\u00e5, s\u00e5 vi kunne d\u00e6kke alt ind. Men vi holdt alts\u00e5 fast i at have filmlinserne p\u00e5, s\u00e5 vi m\u00e5tte hele tiden t\u00e6nke over, hvordan vi ville fort\u00e6lle historien (figur 19 og 20).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 19: Stanislav p\u00e5 vej op ad trappen for at bes\u00f8ge sin mor, som han ikke har set siden sin kones d\u00f8d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 20: Stanislav og moderen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det lyder som om en meget anderledes approach end for eksempel Christian S\u00f8nderby Jepsen i Testamentet?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Lige pr\u00e6cis, der d\u00e6kker man alt ind og har m\u00e5ske 6000 timer. Det er klart, at nogle gange misser vi noget. Men jeg tror ogs\u00e5, vi f\u00e5r noget med vores metode. Dagen inden vi optog scenen med Stanislav og moderen ved gravstedet, tog vi ud og rekognoscerede, og vi havde planlagt hele scenen p\u00e5 forh\u00e5nd. Man ved jo godt, hvad hun vil g\u00f8re \u2013 g\u00e5 direkte hen til graven osv. Vi storyboardede ikke, men planlagde kameragange og vinkler. Jeg tror, jeg havde regnet alle vores takes ud p\u00e5 forh\u00e5nd, og vi fik i hvert fald alle de rigtige shots. Det var i hvert fald vores oplevelse i klipperummet. I klippefasen var der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 mange ting, der gav sig selv, for vi havde allerede taget valget p\u00e5 settet.<\/p>\n\n\n\n

Den autentiske f\u00f8lelse, men med v\u00e6rdighed<\/h2>\n\n\n\n

Lad os vende tilbage til scenen, hvor han ops\u00f8ger moderen. Hvordan forbereder man s\u00e5dan en scene?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Scenen har jo den ekstra udfordring, at vi ikke aner, hvordan hun er. Hvad nu hvis hun kommer n\u00f8gen ud og \u00e5bner d\u00f8ren. Det vil vi jo ikke have med, det kan godt v\u00e6re, at det er dokumentar, men vi skal have en v\u00e6rdig scene. Hvad der sker i m\u00f8det med de to mennesker. Hvordan f\u00e5r vi den autentiske f\u00f8lelse, men med v\u00e6rdighed? Det er meget vigtigt! Det er et valg, jeg tager \u2013 det ville jeg jo ikke f\u00e5, hvis jeg bare filmede rock\u2019n\u2019roll \u2013 alts\u00e5 p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8sningen bliver, at vi ringer til broderens enke og f\u00e5 hende til at ringe til moderen og aftale, at de skal ud til gravstedet i morgen. S\u00e5 ved vi, at hun har kl\u00e6dt sig p\u00e6nt p\u00e5, n\u00e5r hun skal ud til graven. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r vi det rigtige m\u00f8de og de rigtige f\u00f8lelser. Vi er bare parat til at lave dem. S\u00e5 kommer det umiddelbare \u2013 det, man ikke selv kan skabe. Det er det, der er s\u00e5 fantastisk ved dokumentar. Det f\u00f8rste, hun g\u00f8r, er at st\u00e5 og sk\u00e6lde Stanislav ud som en lille dreng: \u201dmen du kan jo godt lide blomster\u201d \u2013 \u201dJeg hader blomster\u201d. Og s\u00e5 ender hun med at bryde sammen til sidst (Figur 21 og 22).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 21 Moderens reaktion er eksempel p\u00e5 den umiddelbarhed, som dokumentarismen if\u00f8lge Anthony har patent p\u00e5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 22: Forl\u00f8sningen – moderen bryder sammen, og de omfavner hinanden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvordan har I s\u00e5 gjort i forhold til at f\u00e5 scenen i kassen, for det skal I jo stadig have, og <\/em>I har jo kun et skud i b\u00f8ssen, som du n\u00e6vnte?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Anders g\u00e5r med f\u00f8lelsen, og jeg g\u00e5r rundt p\u00e5 afstand og er mere observerende. Anders skal jo styre kameraet og teknikken og sikre, at det bliver gode billeder og pr\u00f8ve at d\u00e6kke sig s\u00e5 godt ind som muligt. Og s\u00e5 har jeg det k\u00f8lige overblik og og kan sige til, n\u00e5r vi er d\u00e6kket ind og kan begynde at tage nogle chancer. Jeg har jo klippet meget, s\u00e5 jeg ved godt, hvad vi skal<\/em> have for at det kan fungere.<\/p>\n\n\n\n

Lad mig give et eksempel: Total af mand alene p\u00e5 en trappe \u2013 Anders fanger det fint. Ogs\u00e5 da hun bryder sammen. Der er en god chance for, at hun bryder sammen igen, men jeg beslutter, at det vil v\u00e6re fint at holde lidt afstand \u2013 b\u00e5de for publikums skyld, men ogs\u00e5 for, at de kan have deres f\u00f8lelser for sig selv, s\u00e5 Anders filmer det gennem den \u00e5bne d\u00f8r. Jeg g\u00e5r og orkestrerer, kan man sige (Figur 23 og 24).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 23: Den ensomme mand (i total) venter p\u00e5, at moderen \u00e5bner d\u00f8ren, og sammen med ham afventer vi med sp\u00e6nding hendes reaktion.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 24: Stanislav og moderen framet gennem d\u00f8r\u00e5bningen og et eksempel p\u00e5 Anthonys pointe om nogle gange at holde lidt afstand i f\u00f8lelsesladede scener.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r man bare filmer rock\u2019nroll, ender man med hele tiden at filme op i fj\u00e6set p\u00e5 folk. Men nogle gange virker f\u00f8lelser ogs\u00e5 st\u00e6rkere, n\u00e5r der kommer et rum p\u00e5. En mand, der er ensom i et stort rum, kan v\u00e6re virkelig st\u00e6rkt \u2013 det beh\u00f8ver ikke v\u00e6re helt op i \u00f8jnene p\u00e5 ham!<\/p>\n\n\n\n

Du n\u00e6vner, at scenen skal v\u00e6re v\u00e6rdig. Det afspejler vel netop din tilgang til dokumentargenren. Vi er et stykke fra direct cinema og usminket gengivelse af virkeligheden?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det tror jeg nu egentlig altid, vi har v\u00e6ret. Vi er bare blevet mere puritanske. I gamle dage lavede folk dokumentar med 35 mm kameraer. De er alts\u00e5 sv\u00e6re at sl\u00e6be rundt p\u00e5. S\u00e5 selvf\u00f8lgelig har man brugt masser af kneb og iscenesat. T\u00e6nk bare p\u00e5 J\u00f8rgen Leth. Der er sket noget p\u00e5 et tidspunkt, hvor det virkelig skal v\u00e6re h\u00e5ndholdt og ligne tv-dokumentar. Vi filmede alt, og det m\u00e5tte godt v\u00e6re uv\u00e6rdigt. I realiteten kan man filme alt her i verden. Det er i klipperummet, man st\u00e5r til ansvar. Hvis jeg havde filmet til en tv-kanal og bare skulle lave optagelserne, havde jeg ikke filmet alt.<\/p>\n\n\n\n

Hvad blev s\u00e5 klippet ud?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi havde nogle optagelser, hvor Stanislav havde s\u00e5r i ansigtet. Det var selvf\u00f8lgelig vildt, men det var bare ikke den historie, vi skulle fort\u00e6lle.<\/p>\n\n\n\n

Et signal til publikum<\/h2>\n\n\n\n

Hvorfor er vi blevet mere puritanske i forhold til fakta og fiktion?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi lever i en tid, hvor vi har brug for faste holdepunkter. N\u00e5r det g\u00e6lder dokumentar, skal der ikke fifles for meget. Dokumentar er for mange noget, der minder om tv! Det handler jo om: Hvad er virkelighed, og hvad er ikke virkelighed? For mig personligt er der k\u00e6mpe forskel p\u00e5 at se nyheder og instrukt\u00f8rdokumentarfilm. Den skelnen er r\u00f8get lidt i debatten om dokumentarisme. Gr\u00e6nsen er blevet mere h\u00e5rfin. Det er meget vores generation \u2013 der er ikke s\u00e5 meget plads til at lave en film ud af oplevet virkelighed.<\/p>\n\n\n\n

Med The Man Who Saved the World<\/em> gik vi meget langt ud over gr\u00e6nsen, men i stedet for at l\u00e6gge skilte p\u00e5 med \u201dRekonstruktion\u201d, startede vi med et anslag, der meget klart gjorde publikum opm\u00e6rksom p\u00e5, at det her er styret.  Meget styrede optagelser, meget faste indstillinger. Virkelig filmisk skudt i starten. Det var vigtigt for mig. S\u00e5 er alle med p\u00e5, at her er en film, der fort\u00e6ller p\u00e5 sin m\u00e5de, og hvis man er nypuritansk, kan man st\u00e5 af her (Figur 25-28).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 25: Allerede med scenens f\u00f8rste indstilling, der introducerer Stanislavs alkoholisme og dermed hans forfald, st\u00e5r det klart, at fremfor at v\u00e6re n\u00f8gternt registrerende har denne dokumentarfilm t\u00e6nkt sig at fort\u00e6lle.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 26: Efter et n\u00e6rbillede af Stanislav klippes der p\u00e5 bev\u00e6gelse til denne total, hvor Stanislav spilder af sin \u00f8l. Scenen er klippet med for en dokumentarfilm p\u00e5faldende nydelig kontinuitet \u2013 som i en spillefilm.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 27: Et set-up og endnu et eksempel p\u00e5 den fort\u00e6lle\u00f8konomi, der pr\u00e6ger scenen: Kevin Costners betydning for Stanislav introduceres via denne indstilling af plakaten for Dances with Wolves<\/em> (1990).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 28: En indstilling som denne kr\u00e6ver selvsagt instruktion og iscenes\u00e6ttelse og understreger dermed med al \u00f8nskelig tydelighed dokumentaristen og fotografen som den styrende instans i film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Scenens kontinuitetsklipning ligner ogs\u00e5 noget fra en spillefilm. Klipningen i filmen er i det hele taget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt p\u00e6n \u2013 med meget f\u00e5 jump cuts og kontinuitetsbrud.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Da vi klippede f\u00f8rste gang, blev jeg bidt af den ide at lave en film, der er dokumentarisk i indholdet og med de rigtige autentiske personer, men med en spillefilmsf\u00f8lelse. Det ligger i musikken, men det ligger ogs\u00e5 i m\u00e6ngden af billedmateriale. Meget tit i dokumentarfilm mangler man jo billedmateriale og m\u00e5 ty til et sort billede, en stemme osv. Det ville jeg ikke, og det kr\u00e6vede ekstremt mange ekstra skud.<\/p>\n\n\n\n

Mange scener i nutidslaget er gennemspillet mere end en gang. Hvis vi havde en scene, der opstod naturligt, f.eks. et sk\u00e6nderi, kunne jeg bagefter godt bede dem om, at vi tog scenen igen \u2013 og alts\u00e5 at de gentog sk\u00e6nderiet, s\u00e5 jeg fik dobbelt materiale. De var jo allerede enormt sure p\u00e5 hinanden, s\u00e5 det var ikke et problem for dem at genfinde f\u00f8lelsen. Egentlig et meget klassisk kneb, n\u00e5r man arbejder med dokumentar, men det er selvf\u00f8lgelig gr\u00e6nseoverskridende for en selv at bede dem g\u00f8re det, for man vil jo helst tilbage til den gode hyggelige stemning (Figur 29 og 30).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 29: Tidligt i filmen kommer Stanislav i konflikt med en amerikansk journalist, da han bliver vred over, at journalisten bliver ved med at sp\u00f8rge til hans moder. Scenens kontinuitet er p\u00e5faldende s\u00f8ml\u00f8s, og den er faktisk optaget af to omgange.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 30: Anthony ville gerne have mere billedmateriale og fik derfor overtalt Stanislav til at stille op til interview med journalisten den f\u00f8lgende dag, med l\u00f8fte om at han ikke ville sp\u00f8rge til moderen denne gang. Samtidig havde Anthony aftalt med den amerikanske journalist, at han skulle sp\u00f8rge til pr\u00e6cist dette. Scenariet gentog sig, og Anthony fik sine ekstra takes.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dokumentaristens forpligtelse<\/h2>\n\n\n\n

Hvad er man forpligtet til som dokumentarist?<\/em><\/p>\n\n\n\n

At fort\u00e6lle sandheden, som man oplever den, og s\u00e5 m\u00e5 man v\u00e6re tro mod sit indre kompas. N\u00e5r man satte kamera p\u00e5, \u00e6ndrede Stanislav jo sin forklaring, fordi frygten for repressalier fra den russiske regering stadig sad i kroppen p\u00e5 ham. I en s\u00e5dan situation er man n\u00f8dt til selv at vurdere, hvad der er den rigtige historie? Man har jo oftest en fornemmelse af, hvorn\u00e5r et menneske lyver, og s\u00e5 m\u00e5 man jo fort\u00e6lle den historie, man selv tror p\u00e5 uden at glatte ud for sine karakterer.<\/p>\n\n\n\n

Stanislav er jo heller ikke helt afklaret om de her ting og bliver det nok aldrig. Han fort\u00e6ller meget forskellige versioner af historien om den nat. Nogle gange fik han et tegn ovenfra \u2013 eller m\u00e5ske lidt mere jordn\u00e6rt, s\u00e5 handlede han intuitivt, og i andre sammenh\u00e6nge fremstiller han sig selv som ingeni\u00f8ren, der regnede det ud og i hvert fald ikke faldt tilbage p\u00e5 sin mavefornemmelse. Efter alle de \u00e5r jeg har kendt ham, er det min overbevisning at, han var p\u00e5 herrens mark den nat, og at han brugte sin uddannelse, men ogs\u00e5 det menneske han var. S\u00e5 han tog en menneskelig beslutning<\/p>\n\n\n\n

Janus Metz har en pointe om, at sandhedsv\u00e6rdien i film som <\/em>The Deer Hunter og <\/em>Apocalypse Now <\/em>\u2013 i forhold til hvad de siger om krig \u2013 er st\u00f8rre end i de fleste nyhedsindslag om Afghanistan. G\u00f8r <\/em>det sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende for fiktionslaget i The Man Who Saved the World<\/em>, at det har en stor <\/em>sandhedsv\u00e6rdi?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ja, sandhedsv\u00e6rdien er ekstremt stor. Det var vigtigt for mig at ramme s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 de virkelig begivenheder. Jeg havde en klipper p\u00e5 et tidspunkt, der syntes, det var for kedeligt og foreslog, vi skulle f\u00e5 en pistol ind i scenen. Han havde ret i, at det ville v\u00e6re den nemmeste l\u00f8sning, og at det var sv\u00e6rt at f\u00e5 dramaet frem. Det er jo bare nogle m\u00e6nd, der l\u00f8ber rundt i nogle gange. Men det ville jeg ikke. Det var jo et drama, og de var jo pissestressede, s\u00e5 det m\u00e5tte jo kunne formidles. S\u00e5 jeg stod fast p\u00e5 at skrive scenen, som den skete, og se om ikke vi kunne f\u00e5 den rigtige historie til at fungere.<\/p>\n\n\n\n

Overordnet var det ekstremt vigtigt for mig at formidle historien korrekt. Stanislavs historie er i mine \u00f8jne et historisk dokument \u2013 det er jo rigtigt og enormt betydningsfuldt. P\u00e5 l\u00e6ngere sigt kan den blive en ledestjerne i forhold til, hvordan vi skal forholde os til atomv\u00e5ben. Derfor var det ekstremt vigtigt for mig at formidle det korrekt. Det er ogs\u00e5 noget af det, jeg har l\u00e6rt: G\u00e5 med den rigtige historie. Tit kan man alligevel ikke finde p\u00e5 noget, der er lige s\u00e5 fedt.<\/p>\n\n\n\n

Humor<\/h2>\n\n\n\n

Filmen har mange komiske situationer og lune \u00f8jeblikke. Var humoren noget, I allerede i <\/em>optagefasen var bevidste om? <\/em><\/p>\n\n\n\n

Nej, det var ikke noget, jeg p\u00e5 forh\u00e5nd havde t\u00e6nkt, skulle v\u00e6re der, s\u00e5 det er faktisk resultat af, at vi ogs\u00e5 har filmet noget rock\u2019n\u2019roll i USA, hvor humoren s\u00e5 opst\u00e5r i sm\u00e5 momenter, som n\u00e5r en amerikansk servitrice f\u00e5r at vide, at Stanislav har reddet verden. Stanislav og Galina har ogs\u00e5 nogle sm\u00e5 sjove momenter. Det er det, der g\u00f8r det levende. M\u00e5ske ogs\u00e5 Stanislav alene, for han har jo ogs\u00e5 humor. Han ved det bare ikke selv (Figur 31). Nogle anmeldere har stejlet over, at der var humor i filmen, Men det er ret vigtigt for tilskuerne med comic reliefs. N\u00e5r man som seer f\u00e5r at vide, at jorden kan g\u00e5 under, st\u00e5r man af, medmindre der er lidt humor ogs\u00e5 (fig. 32).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 31: En amerikansk servitrice f\u00e5r at vide, at Stanislav har reddet verden fra undergang.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Figur<\/a>
Figur 32: Stanislav overraskes af et syngende telegram i de humoristiske fraklip, der ledsager slutteksterne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi gjorde os mange overvejelser om den sidste scene: Inden vi tilf\u00f8jede den, reagerede vores testpublikum st\u00e6rkt, men ikke som, vi syntes, de skulle: de var meget overv\u00e6ldede, men nedtrykte og nogle gr\u00e6d endda. Derfor pr\u00f8vede vi at s\u00e6tte den sidste scene ind, som er lidt slapstick. Og det gjorde, at folk kom fra filmen p\u00e5 en helt anden m\u00e5de. De var n\u00e6rmest lidt lettede og kunne snakke og grine. Jeg ved ikke, om det var et klogt valg, men det var det, vi valgte.<\/p>\n\n\n\n

The Man Who Saved the World<\/em> er t\u00e6nkt som en film, der skal fremme dialogen, snarere end at v\u00e6re politisk og grave gr\u00f8fter, og s\u00e5 gav det jo god mening, at publikum begyndte at snakke sammen efter filmen.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 sin vis er det vel en meget klassisk udtoning, at publikum skal opleve en form for katarsis, inden de <\/em>forlader filmen?<\/em><\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske for en spillefilm, men ikke for en dokumentarfilm. Denne her film henvender sig m\u00e5ske mere bredt til almindelige mennesker end mange andre dokumentarfilm. Efter filmen kan man st\u00e5 og snakke med en dreng p\u00e5 16 og hans 70-\u00e5rige bedstemor. En del anmeldere finder det irriterende. Men n\u00e5r vi viser filmen p\u00e5 festivaler, er salene pakkede, og folk st\u00e5r l\u00e6nge bagefter og snakker, og jeg tror, slutningen er medvirkende til det.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

The Man Who Saved the World<\/em> vandt s\u00e5vel Robertprisen for bedste lange dokumentar og Bodilprisen for bedste dokumentar. Ved Robertuddelingen var de \u00f8vrige film i dokumentarkategorien Et hjem i verden<\/em> (Andreas Kofoed), Massakren i Dvor<\/em> (Georg Larsen og Kasper Vedmand),  Naturens uorden<\/em> (Christian S\u00f8nderby Jepsen) og Something Better to Come<\/em> (Hanna Polak). Ved Bodil var de \u00f8vrige nominerede dokumentarfilm Et hjem i verden<\/em>, Misfits<\/em> (Jannik Splidsboel), Fassbinder \u2013 at elske uden at kr\u00e6ve<\/em> (Christian Braad Thomsen) og Naturens uorden<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Derudover var Kristian Selin Eidnes Andersens musik til filmen nomineret til Robertprisen for Bedste score ligesom The Man Who Saved the World<\/em> som eneste dokumentarfilm inkluderet i feltet til \u00e5rets publikumspris ved Robert-uddelingen.<\/p>\n\n\n\n

Peter Anthony arbejder pt. p\u00e5 en biografisk fiktionsfilm om sangerinden Natasja. Projektet er i manuskriptfasen. Det er planen, at filmen skal optages i Danmark, Sudan og p\u00e5 Jamaica.<\/p>\n\n\n\n

Desuden arbejder han bl.a. p\u00e5 endnu et Syriensprojekt. Ogs\u00e5 her er der tale om et fiktionsprojekt med markant kobling til virkeligheden, idet ti autentiske kvinders historier samles i en fort\u00e6llingen om \u00e9n fiktionskarakter.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s videre<\/h3>\n\n\n\n

Janus Metz\u2019 bem\u00e6rkning om sandhedsv\u00e6rdien i krigsfilm som Apocalypse Now<\/em> og The Deer Hunter<\/em> er hentet fra 16:9’s interview “Fornemmelse for psychosphere<\/a>“.<\/p>\n\n\n\n

Christian S\u00f8nderby Jepsen fort\u00e6ller selv om sin metode i 16:9’s interview “Kronologi er ikke sandhed for mig<\/a>“.<\/p>\n\n\n\n

Andreas Halskovs anmeldelse af The Man Who Saved the World<\/em><\/a> rummer skarpe iagttagelser i forhold til filmens dramaturgi og dens placering i det moderne dokumentarlandskab.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

INTERVIEW. \u201dFort\u00e6llingen om en mand, der redder verden fra atomkrig, men ikke kan redde sin egen familie fascinerede mig meget\u201d. Peter Anthony har med den bodil- og Robert vindende The Man Who Saved the World<\/em>, beg\u00e5et en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig dokumentar. I dette interview fort\u00e6ller han om formm\u00e6ssige valg og overvejelser i l\u00f8bet af de 10 \u00e5r, det tog at lave filmen.<\/p>\n","protected":false},"author":12,"featured_media":3209,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,34],"tags":[38,39,44,30],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3149"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/12"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3149"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3149\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3209"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3149"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3149"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3149"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}