{"id":3112,"date":"2016-04-07T21:11:25","date_gmt":"2016-04-07T19:11:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=3112"},"modified":"2020-05-22T16:19:26","modified_gmt":"2020-05-22T14:19:26","slug":"den-lille-doed","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2016\/04\/den-lille-doed\/","title":{"rendered":"One night stand med den lille d\u00f8d"},"content":{"rendered":"\n
\"112-00\"<\/figure>\n\n\n\n
William Friedkins detektivthriller Cruising<\/em> (1980) er en af de mest kontroversielle og polariserende kultfilm nogensinde. I dag kan filmen reevalueres som et hedonistisk levn fra tiden f\u00f8r AIDS-epidemiens udbrud i 1980\u2019erne og en progressiv genrefilm. Form\u00e5let med denne artikel er at illustrere og nuancere en r\u00e6kke forskellige l\u00e6sninger af Cruising<\/em> og diskutere, hvorfor filmens fundamentale tvetydighed rummer n\u00f8glen til at forst\u00e5 Friedkins tilbagevendende tema: Sk\u00e6bnens mysterium<\/em>.<\/h5>\n\n\n\n

William Friedkins ber\u00f8mte kultfilm Cruising<\/em> (1980) fik en overvejende negativ modtagelse, da den havde premiere i biograferne (fig. 1). <\/strong>Handlingen, der er l\u00f8st baseret p\u00e5 forfatteren Gerald Walkers bog af samme navn fra 1970, udspiller sig i New York Citys snuskede S\/M-undergrundsmilj\u00f8, hvor en homoseksuel seriemorder cruiser b\u00f8ssebarer og dr\u00e6ber de m\u00e6nd, som han samler op. Den heteroseksuelle politibetjent Steve Burns, spillet af Al Pacino, hyres til at g\u00e5 undercover i b\u00f8ssemilj\u00f8et for at agere lokkemiddel og fange seriemorderen (fig. 2). Ligesom Father Karras begynder at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved sin tro i The Exorcist<\/em> (1973), f\u00e5r nedstigningen i Friedkins homoseksuelle udgave af Dantes Inferno<\/em> Burns til at tvivle p\u00e5 sine politikollegers metoder og motiver samt sin egen identitet og seksualitet.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: William Friedkins Cruising<\/em> er en af de mest hadede kultfilm i filmhistorien.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Den heteroseksuelle betjent Steve Burns hyres til at fange en homoseksuel seriemorder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I USA blev Cruising<\/em> m\u00f8dt med stor modstand fra LGBT-milj\u00f8ets medlemmer, der gjorte alt, hvad de kunne for at forstyrre filmens optagelser i New York City og den efterf\u00f8lgende lancering af filmen. Under produktionen protesterede tusindvis af homoseksuelle demonstranter over, at en heteroseksuel instrukt\u00f8r i skikkelse af Friedkin havde i sinde at skildre en homoseksuel subkultur, der hidtil blot havde haft rygtestatus i amerikansk popul\u00e6rkultur, p\u00e5 en voldelig facon. Den notoriske kontrovers udsprang af filmens blanding af homoseksuelle S\/M-praksisser og morderiske voldsimpulser. Pacino udtalte, at han sympatiserede med protesterne, men han insisterede p\u00e5, at han aldrig havde opfattet manuskriptet som homofobisk. If\u00f8lge Pacino var Cruising<\/em> blot et fragment af b\u00f8ssemilj\u00f8et, ligesom Francis Ford Coppolas voldelige mafiasaga The Godfather<\/em> (1972) kun var et fragment af den italiensk-amerikanske levevis (Grobel 2006: 18). Ikke desto mindre mente mange af medlemmerne fra LGBT-milj\u00f8et, at Friedkins film tegnede et ensidigt og misvisende skr\u00e6mmebillede af homoseksualitet.<\/p>\n\n\n\n

Fra implicit til eksplicit queer cinema<\/em><\/h2>\n\n\n\n

For at forst\u00e5 Cruising<\/em>, er man n\u00f8dt til at forst\u00e5, hvordan homoseksualitet er blevet skildret som emne i Hollywoods historie. Det meste af det tidlige homoseksuelle indhold, som blev udforsket af Hollywood, forblev allegorisk. I stedet for at blive adresseret eksplicit, blev homoseksualitet ofte antydet som en n\u00e6rmest irriterende tilstedev\u00e6relse, snarere end en direkte sagt trussel. I 1950\u2019ernes amerikanske samfund blev homoseksualitet generelt d\u00e6moniseret i offentligheden p\u00e5 lige fod med kommunisme. Fremkomsten af mere eksplicitte portr\u00e6tteringer af homoseksualitet manifesterede sig under Den kolde krig, hvor Hollywood producerede film med resolutte repr\u00e6sentationer af homoseksualitet. Disse film indvarslede fremkomsten af en mere selvbevidst genreforst\u00e5else for amerikansk queer cinema<\/em>. I 1960\u2019erne begyndte de implicitte film inden for queer cinema<\/em> at blive afl\u00f8st af film med mere eksplicit homoseksuelt indhold. Film som eksempelvis Basil Deardens Victim<\/em> (1961), William Wylers The Children\u2019s Hour<\/em> (1961) og John Flynns The Sergeant <\/em>(1968) tematiserede homoseksualitet p\u00e5 en utvetydig m\u00e5de, hvilket dannede et m\u00f8nster, som fortsatte med uformindsket styrke i 1970\u2019erne med blandt andet Friedkins The Boys in the Band<\/em> (1970) og Sidney Lumets Dog Day Afternoon<\/em> (1975) (Greven 2013: 10). Cruising<\/em> blev en kontroversiel kulmination p\u00e5 Hollywoods eksplicitte udforskning af homoseksualitet (fig. 3-4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Med Cruising<\/em> satte Friedkin nye standarder for eksplicit homoseksuelt indhold i amerikansk film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Morderen motiveres af en pervers og seksuel tilfredsstillelse, n\u00e5r han myrder andre homoseksuelle m\u00e6nd.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Produceren Philip D’Antoni, der ogs\u00e5 producerede The French Connection<\/em> (1971), henvendte sig til Friedkin med id\u00e9en om at filmatisere Walkers bog, men Friedkin afslog tilbuddet, da han mente, at bogens milj\u00f8skildring var for\u00e6ldet i forhold til den voksende S\/M-subkultur. Derefter pr\u00f8vede D’Antoni at realisere projektet med Steven Spielberg som instrukt\u00f8r, men intet studie i Hollywood var interesseret. Et par \u00e5r senere bragte produceren Jerry Weintraub id\u00e9en tilbage til Friedkin, der stadig ikke var t\u00e6ndt p\u00e5 projektet. Efter Friedkin l\u00e6ste The Village Voice<\/em>-journalisten Arthur Bells artikler om en r\u00e6kke uopklarede mord i New York Citys b\u00f8ssebarer i begyndelsen af 1970\u2019erne, \u00e6ndrede han dog sin mening og satte sig for at unders\u00f8ge, hvad der foregik i S\/M-undergrundsmilj\u00f8et. Friedkin og Weintraub ops\u00f8gte New York Citys mafiaejede b\u00f8ssebarer, hvor homoseksuelle m\u00e6nd udlevede deres hemmelige fantasier. Friedkin valgte at optage Cruising<\/em> p\u00e5 virkelige l\u00e6derklubber med almindelige homoseksuelle m\u00e6nd som statister og uforfalsket b\u00f8ssesex (jf. Warner Home Video 2007).<\/p>\n\n\n\n

Forbindelsen til The Exorcist<\/em><\/h2>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Paul Bateson, der spillede rollen som en teknisk assistent i The Exorcist<\/em>, viste sig at v\u00e6re en homoseksuel morder i virkeligheden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En uhyggelig facet af Cruising<\/em>, som is\u00e6r vakte Friedkins interesse, var en overraskende forbindelse til The Exorcist<\/em>. Da Friedkin optog scenen i The Exorcist<\/em>, hvor den lille pige Regan unders\u00f8ges p\u00e5 et hospital, brugte han rigtige hospitalmedarbejdere, som ikke-professionelle skuespillere (fig. 5). F\u00e5 \u00e5r senere blev den tekniske assistent fra scenen, Paul Bateson, arresteret for at have myrdet Variety<\/em>-kritikeren Addison Verrill, efter de havde haft sex sammen. Friedkin bes\u00f8gte Bateson i f\u00e6ngslet som en del af sin research til Cruising<\/em>. If\u00f8lge Friedkin tilb\u00f8d politiet Bateson en nedsat straf, hvis han tilstod en r\u00e6kke uopklarede mord p\u00e5 homoseksuelle m\u00e6nd i New York Citys S\/M-milj\u00f8 (jf. Guillen 2012).<\/p>\n\n\n\n

Den homoseksuelle skyggeside<\/h2>\n\n\n\n

I deres artikel \u201dThe Shadow of Violence\u201d (1980) anvender Nancy Hayles og Kathryn Dohrmann Rindskopf den schweiziske psykiater Carl Jung som en dybdepsykologisk forst\u00e5elsesramme for deres psyko-feministiske l\u00e6sning af Cruising<\/em>. If\u00f8lge Hayles og Rindskopf er Friedkins film en kritik af det heteronormative, hvide og mandsdominerede samfund, som ford\u00f8mmer homoseksualitet (Hayles & Rindskopf 1980: 2). Den endelige gerningsmand, som Burns fanger til sidst i filmen, er den homoseksuelle musikstuderende Stuart Richards, spillet af Richard Cox, som har et dysfunktionelt forhold til sin heteroseksuelle far. I en surrealistisk scene i Cruising<\/em> m\u00f8des Richards med sin afd\u00f8de og homofobiske far p\u00e5 en b\u00e6nk i en park. Ud fra deres samtale l\u00e6rer vi, at Richards dr\u00e6ber andre b\u00f8sser p\u00e5 grund af et absurd behov for at behage sin far. Friedkin krydsklipper mellem Richards\u2019 subjektive perspektiv og de tidligere mord, som er blevet beg\u00e5et i filmen. Dertil v\u00e6lger Friedkin at udstyre faren med den samme m\u00f8rke stemme, som den mystiske seriemorder har i filmen, n\u00e5r han har sex med andre b\u00f8sser. Seriemorderen og farens identiteter smelter alts\u00e5 sammen til \u00e9n person i filmens makabre mordscener.<\/p>\n\n\n\n

Hayles og Rindskopf abonnerer p\u00e5 Jungs pointe om, at alle personer er karakteriseret af en s\u00e5kaldt skyggeside, kaldet et sort alter ego, som de enten kan bestemme sig for at forholde sig til eller fortr\u00e6nge (ibid.: 5-6). I stedet for at ford\u00f8mme homoseksualitet i Cruising<\/em>, vil jeg argumentere for, at Friedkin illustrerer, hvordan rigide heteronormative v\u00e6rdier kan resultere i en voldelig cyklus mellem det enkelte individ og det patriarkalske samfund, hvis menneskers seksuelle behov forn\u00e6gtes og fortr\u00e6nges. Det dysfunktionelle forhold mellem seriemorderen Richards og hans afd\u00f8de far eksemplificerer de fatale konsekvenser af, hvad der sker, hvis en persons homoseksuelle skyggeside fortr\u00e6nges. Faren bliver den implicitte \u00e5rsag til s\u00f8nnens mord p\u00e5 andre b\u00f8sser, da faderfiguren repr\u00e6senterer det patriarkalske samfunds afvisning af homoseksualitet. For at opretholde sin fars accept i en psykotisk og selvhadende forstand, fors\u00f8ger Richards bogstaveligt talt at dr\u00e6be<\/em> sin homoseksuelle identitet ved at knivstikke de m\u00e6nd, som han dyrker sex med.<\/p>\n\n\n\n

Ultimativ penetration<\/h2>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Morderen dr\u00e6ber sit homoseksuelle offer med en kniv, efter de har dyrket sex p\u00e5 et hotelv\u00e6relse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Cruising<\/em> har flere stilistiske f\u00e6llestr\u00e6k i forhold til The Exorcist<\/em>, hvori Friedkin anvender subliminal klipning til at vise den d\u00e6moniske bes\u00e6ttelse af pigen Regan. Friedkin genbruger og videreudvikler denne teknik i den f\u00f8rste mordscene i Cruising<\/em>, hvor seriemorderen dr\u00e6ber en homoseksuel mand, efter de har haft sex sammen p\u00e5 et hotelv\u00e6relse (fig. 6). Da seriemorderen stikker ofret i ryggen med en kniv, krydsklipper Friedkin til et kortvarigt glimt af hardcore b\u00f8ssepornografi i form af anal penetration. Sammenstillingen tilf\u00f8jer endnu en seksuel dimension til mordet. Seriemorderens replik \u201dYou made me do that\u201d kan forst\u00e5s som en implicit erkl\u00e6ring om, at han er en selvhadende<\/em> b\u00f8sse. Denne tolkning var angiveligt endnu en af \u00e5rsagerne til, at LGBT-milj\u00f8et var rasende over filmen. Uanset hvor provokerende id\u00e9en om en seksuelt motiveret og voldspsykopatisk b\u00f8ssemorder end m\u00e5 have v\u00e6ret for LGBT-milj\u00f8et, vil jeg ud fra et \u00e6stetisk standpunkt argumentere for, at Friedkins klippeteknik fungerer p\u00e5 et rent filmisk plan. If\u00f8lge Friedkin er seriemorderens kniv en metafor for seksuel penetration:<\/p>\n\n\n\n

Of course the other thing I had in mind with the knife was the metaphoric idea of penetration. You know the knife penetrating flesh was similar to sexual penetration, and that this was probably something that motivated the killer or killers: Ultimate penetration. I didn\u2019t want to be any more graphic or violent than what you see in Psycho<\/em> which is, I say, an illusion of graphic murder.<\/p>Warner Home Video 2007.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

I den ikoniske brusebadsscene i Alfred Hitchcocks Psycho<\/em> (1960) skabes illusionen om de voldelige knivstik gennem Hitchcocks anvendelse af de sovjetiske instrukt\u00f8rer Sergei M. Eisenstein og Lev Kuleshovs montageeffekt, hvor publikum udleder mening ud fra selve samspillet<\/em> mellem to sekventielle indstillinger i stedet for en isoleret indstilling (Cook 2004: 280). Tilsvarende opn\u00e5r Friedkin en illusion om blodig vold gennem filmens montageklipning, i stedet for at eksplicitere de foruroligende leml\u00e6stelser. I Cruising<\/em> fremstilles den f\u00f8rste mordscene som en bogstavelig visualisering af udtrykket la petite mort<\/em>, eller p\u00e5 dansk den lille d\u00f8d, der sammenligner f\u00f8lelsen af seksuel orgasme med d\u00f8den (jf. fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

Friedkins blodige iscenes\u00e6ttelse af mordscenerne i Cruising<\/em> giver ogs\u00e5 associationer til den italienske instrukt\u00f8r Dario Argento, der er synonym med den s\u00e5kaldte giallo<\/em>-genre. I samme stil som Argentos Suspiria<\/em> (1977), der blev eftersynkroniseret, var Friedkin n\u00f8dt til at genindspille store dele af dialogen i Cruising<\/em> under postproduktionen, da de homoseksuelle modstandere af filmen havde saboteret mange af lydoptagelserne med h\u00f8jlydte tilr\u00e5b under produktionen. Friedkins overdrevne inds\u00e6ttelse af lyde af stramt l\u00e6dert\u00f8j og klirrende k\u00e6der var en effektiv m\u00e5de at udnytte n\u00f8dvendigheden af eftersynkronisering til at pynte p\u00e5 filmens atmosf\u00e6riske lyddesign. I samme stil som den amerikanske instrukt\u00f8r Kenneth Angers b\u00f8ssefikserede og rock\u2019n\u2019roll-akkompagnerede eksperimentalkortfilm Scorpio Rising<\/em> (1963) anvender Friedkin sin egen samtids rockmusik i Cruising<\/em> (fig. 7-8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Fremstillingen af homoseksualitet i Cruising<\/em> giver associationer til Kenneth Angers fetichistiske Scorpio Rising<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Den homoseksuelle S\/M-subkultur i Cruising<\/em> manifesteres som politit\u00f8j og sort l\u00e6der.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Soundtracket blev komponeret af Jack Nitzsche, som ogs\u00e5 udvalgte de \u00f8vrige rock- og punkartister, som endte med at indspille numre til filmen. Den amerikanske instrukt\u00f8r Quentin Tarantino hyldede Cruising<\/em> i sin exploitation-pastiche Death Proof<\/em> (2007) ved at anvende Willy DeVilles nummer \u201dIt\u2019s So Easy\u201d, som optr\u00e6der i rulleteksterne til Friedkins film. I mods\u00e6tning til Cruising<\/em> placerer Tarantino nummeret i midten af Death Proof<\/em>, hvor han segmenterer filmen mellem det f\u00f8rste og andet s\u00e6t af ofre for den diabolske morder Stuntman Mike.<\/p>\n\n\n\n

Morderens tvetydige identitet<\/h2>\n\n\n\n

Handlingen i Cruising<\/em> er meget tvetydig i forhold til seriemorderens sande identitet og sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt der overhovedet kun er \u00e9n seriemorder p\u00e5 spil. Friedkins elliptiske stil efterlader mange g\u00e5defulde sp\u00f8rgsm\u00e5l og \u00e5bner filmen op for talrige fortolkninger. Filmens mordmysterium forbliver helt og aldeles uopklaret, hvilket i sig selv afspejler flere af de autentiske mordsager, som Friedkin var inspireret af. Friedkin pr\u00f8ver bevidst at vildlede publikum ved at lade flere skuespillere spille rollen som seriemorderen i forskellige scener. Den f\u00f8rste morder i filmen spilles ikke af den samme skuespiller, som spiller den endelige gerningsmand. Efter den tilsyneladende skyldige Richards arresteres af politiet, bliver Burns\u2019 homoseksuelle nabo Ted fundet brutalt myrdet. I filmens slutning ser vi Burns st\u00e5 p\u00e5 badev\u00e6relset og barbere sig selv, efter han er blevet genforenet med sin k\u00e6reste Nancy. Friedkin krydsklipper til Nancy, der finder og if\u00f8rer sig det l\u00e6dert\u00f8j, som Burns har haft p\u00e5, mens han har v\u00e6ret undercover. If\u00f8lge Friedkin var intentionen at illustrere filmens tema om transformation:<\/p>\n\n\n\n

Since the whole movie is about transformation, it occured to me somewhere along the line that the only real female character in the film should have her own transformation, at least visually. And the shot of Pacino shaving and then finally just staring into the mirror at the audience, it\u2019s something I had in mind throughout as being the next to last shot of the film. What it\u2019s meant to suggest or say is: When you look at someone, do you really know who they are? Do you know who I am? Do you know what I am? Do I know? And who are You?<\/p>Warner Home Video 2007.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Den dv\u00e6lende indstilling af Burns\u2019 tvetydige stirren i spejlet kan l\u00e6ses som en antydning af, at han m\u00e5ske har sl\u00e5et Ted ihjel, eller at han er blevet smittet af den homoseksuelle livsstil (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Friedkin viser, at Burns har gennemg\u00e5et en form for transformation i filmens slutning ved at lade ham stirre dybt ind i sit eget spejlbillede.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Via en overtoning klipper Friedkin fra Burns\u2019 tomme blik til Hudson River, hvor en afhugget arm blev fundet i filmens \u00e5bningsscene. Hvorvidt Burns v\u00e6kkes af spirende homoseksuelle f\u00f8lelser, eller om han selv er en morder, er \u00e5bent for fortolkning. Friedkin forvirrer publikum ved at indikere<\/em>, at Burns er en morder eller en af morderne, i stedet for at bekr\u00e6fte dette scenarie som et facit. Jeg vil argumentere for, at Friedkin ikke sidestiller Burns\u2019 latente homoseksualitet med morderiske tendenser, da Cruising<\/em> snarere tematiserer id\u00e9en om muligheden for den menneskelige identitet og seksualitets rodl\u00f8shed. Friedkin anvender den homoseksuelle S\/M-subkultur som narrativ katalysator for et mordmysterium, hvorigennem han udforsker en detektivkarakters fragmenterede identitetskrise.<\/p>\n\n\n\n

I sin artikel \u201dGensyn med Cruising\u201d (2002) pr\u00f8ver Niels Bj\u00f8rn at g\u00f8re op med de socialpsykologiske l\u00e6sninger af Cruising<\/em>, der har domineret den kritiske diskurs omkring filmen. Bj\u00f8rn fors\u00f8ger at befri Cruising<\/em> fra sit notoriske omd\u00f8mme som udsk\u00e6ldt homofilm ved at rekontekstualisere filmen som en progressiv detektivfilm, der befinder sig i brydningsfladerne mellem modernisme og postmodernisme. Detektivfilmgenren er ul\u00f8seligt forbundet med detektivlitteraturens r\u00f8dder i den amerikanske forfatter Edgar Allan Poes f\u00f8rste historier. De tidlige detektivhistorier, der tematiserede logik og fornuft, blev senere fornyet af 1940\u2019ernes h\u00e5rdkogte kriminallitteratur, hvor forfattere som blandt andre Raymond Chandler og Dashiell Hammett udforskede detektivkarakterens fristelse af det onde i stedet for det gode. I de modernistiske detektivfilm fra is\u00e6r 1960\u2019erne blev der s\u00e5et tvivl om forestillingen om den detektivske metodes rationelle tilgang til verden (Bj\u00f8rn 2002: 124). I samme stil som Michelangelo Antonionis film Blowup<\/em> (1968), der bruger detektivgenrens model til at udforske temaer om identitet og eksistens, sammenk\u00e6der Friedkin et krimiplot med Burns\u2019 identitetskrise i en eksistentialistisk og modernistisk forstand (fig. 10-11). Friedkins opl\u00f8sning af forholdet mellem det gode og det onde kan, if\u00f8lge Bj\u00f8rn, l\u00e6ses som et postmodernistisk tr\u00e6k ved Cruising<\/em>. I filmen viser Friedkin etisk og moralsk korrupte politifolk, som udnytter deres magt gennem seksuelle og voldelige overgreb p\u00e5 sagesl\u00f8se b\u00f8sser og transvestitter.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Michelangelo Antonionis film Blowup<\/em> udforsker billeders tvetydighed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 11: Friedkins tvetydige tilgang til Cruising<\/em> afspejler Antonionis Blowup<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ligesom andre postmodernistiske detektivfilm som eksempelvis Ridley Scotts Blade Runner<\/em> (1982) og Lars von Triers Forbrydelsens element<\/em> (1984), hvori den logisk t\u00e6nkende detektivkarakters v\u00e6rdier og mening opl\u00f8ses, afspejler Cruising<\/em>, i erkendelsesm\u00e6ssig forstand, en virkelighed uden absolutte v\u00e6rdier og sandheder. I Cruising<\/em> fors\u00f8ger Burns at fange den homoseksuelle seriemorder og n\u00e5 helt ind til sandheden af forbrydelsernes kerne, men i slutningen viser Friedkin, at Burns\u2019 s\u00f8gen er en labyrintisk blindgyde uden objektive beviser og definitive svar. Bliver Burns bogstaveligt talt \u00e9t med forbryderens skyggeside og fuldender forbrydelsens v\u00e6rk ved at dr\u00e6be sin homoseksuelle nabo Ted i filmens \u00e5bne slutning? Eller er Ted blevet sl\u00e5et ihjel af sin misundelige k\u00e6reste Gregory, som truer Burns med en kniv tidligere i filmen?<\/p>\n\n\n\n

I Cruising<\/em> stiller Friedkin flere sp\u00f8rgsm\u00e5l, end han besvarer. Den fundamentale tvetydighed i slutningen af filmen er et tilbagevendende greb i Friedkins filmiske oeuvre. I de fleste af sine film anvender Friedkin denne tvetydige tilgang til at udforske sk\u00e6bnens mysterium som tema. Den uopklarede forbrydelse i slutningen af Cruising<\/em> fungerer som en metafor for Friedkins id\u00e9 om, at menneskers s\u00f8gen efter absolutte sandheder om deres egen og andres identitet er en ul\u00f8selig g\u00e5de. Sk\u00e6bnens mysterium er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om liv og d\u00f8d, som danner tematisk grundlag for Friedkins tvetydige univers.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6vnte film<\/h3>\n\n\n\n