{"id":2962,"date":"2016-02-03T19:27:02","date_gmt":"2016-02-03T17:27:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2962"},"modified":"2020-05-22T16:49:34","modified_gmt":"2020-05-22T14:49:34","slug":"det-gyselige-og-det-ordinaere-the-fall","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2016\/02\/det-gyselige-og-det-ordinaere-the-fall\/","title":{"rendered":"Det gyselige og det ordin\u00e6re: The Fall<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"104-00\"<\/figure>\n\n\n\n
Midt i rosen og de h\u00f8je seertal er BBC-serien The Fall <\/em>blevet beskyldt for b\u00e5de at sv\u00e6lge i volden mod kvinder og glamourisere den. Sammenlignet med de seneste mange \u00e5rs n\u00e6rmest omnipotente og larger-than-life seriemordere, er The Fall<\/em>s Paul Spector imidlertid p\u00e5faldende ordin\u00e6r og besidder langt fra den fascinationskraft, som kendetegner seriemordere som Hannibal Lecter, John Doe og Dexter. P\u00e5 et punkt kobler serien dog til et af de absolutte hovedv\u00e6rker blandt de filmiske fremstillinger af seriemordere, idet den ganske konsekvent anvender de samme identifikationsmekanismer som Hitchcocks Psycho<\/em> (1960).<\/h5>\n\n\n\n

P\u00e5 overfladen kunne det synes som om, der intet nyt er under solen i The Fall<\/em> (2013-), BBC\u2019s mest sete dramaf\u00f8ljetonserie i mange \u00e5r. En ritualistisk seriemorder, der dr\u00e6ber kvinder med et fetichistisk motiv, mens en (kvindelig) efterforskningsleder pr\u00f8ver at l\u00f8se sagen, lyder un\u00e6gtelig som en velpr\u00f8vet formel: fascinerende psykopat, whodunnit-element og vold mod kvinder. Og s\u00e5 alligevel ikke, for serien styrer uden om i hvert fald en del af klicheerne.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Paul Spector tager masken af og betragter n\u00e6rmest unders\u00f8gende sig selv i spejlet – ikke ulig den m\u00e5de vi undervejs betragter ham, mens vi undrer os over hvad der driver den ellers s\u00e5 p\u00e6ne mand til at beg\u00e5 sine grusomme mord.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

The Fall<\/em> handler om den p\u00e5 overfladen p\u00e6ne middelklassemand Paul Spector (Janie Dornan), hvis godhjertede og moderlige kone Sally Ann og deres to b\u00f8rn er uvidende om hans hemmelige dobbeltliv, hvor han om natten stalker og dr\u00e6ber smukke m\u00f8rkh\u00e5rede karrierekvinder, som han efterf\u00f8lgende arrangerer og tager billeder af. Fra London hidkaldes Stella Gibson (Gillian Anderson) til Belfast, hvor serien foreg\u00e5r for at efterforske det f\u00f8rste af Spectors mord, som hun korrekt forudser ikke bliver hans sidste. Den moderne Belfast-setting, hvor konflikten mellem katolikker og protestanter stadig ulmer under overfladen, er med til at give serien sin egenart. Uden at det bliver politisk spr\u00e6ngfarligt, byder byens latente konflikter p\u00e5 udfordringer i forhold til efterforskningsarbejdet \u2013 ikke mindst for den udefrakommende efterforskningsleder.<\/p>\n\n\n\n

Vi er ikke mere end godt tre minutter inde i f\u00f8rste afsnit af The Fall<\/em>, da seriemorderen Paul Spector tager sin maske af, og hans ansigt r\u00f8bes for os (fig.1). Nej The Fall<\/em> er \u00e5benlyst ikke en whodunnit. Seriens dramatiske motor er i stedet selve jagten \u2013 sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt det vil lykkes Gibson at fange Spector \u2013 eller m\u00e5ske i lige s\u00e5 h\u00f8j grad om det vil lykkes Spector at slippe af sted med det.<\/p>\n\n\n\n

B\u00e5ndet mellem seriemorderen og den kvindelige detektiv<\/h2>\n\n\n\n

Seriens kvindelige detektiv – politikommiss\u00e6r Stella Gibson er en af tidens mange st\u00e6rke kvinder inden for ordensh\u00e5ndh\u00e6velse. The Fall <\/em>form\u00e5r dog langt hen ad vejen at undg\u00e5 de fleste af de klicheer, der efterh\u00e5nden kl\u00e6ber til denne kvindelige detektivfigur, s\u00e5som at den professionelle kompetence matches af psykiske lidelser, manglende evne til at indg\u00e5 i sociale relationer og familierelationer eller som minimum et fuldst\u00e6ndigt frav\u00e6r af privatliv. Blandt andet af disse grunde kalder Amy Sullivan i The Atlantic<\/em> serien \u201dthe most feminist show on television\u201d og noterer sig med tilfredshed, at serien form\u00e5r at g\u00f8re Stella Gibson til en kvindelig karakter, hvor hendes k\u00f8n er betydningsfuldt, samtidig med at det i serien i professionelle sammenh\u00e6nge fremst\u00e5r som et \u201dnon-issue\u201d i stedet for klicheen om den kvindelige detektiv, der skal k\u00e6mpe mod sine mandlige kollegers fordomme og skepsis (Sullivan 2015) (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.2<\/a>
Fig.2: Stella Gibson spillet af Gillian Anderson.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r det g\u00e6lder forholdet mellem protagonist og seriemorder, er The Fall<\/em> mere traditionel. Det er en ganske etableret konvention i thrillers med seriemordere, at der er et s\u00e6rligt b\u00e5nd mellem efterforskeren og seriemorderen, og at de to karakterer spejler hinanden. Det f\u00f8rste er dramaturgisk motiveret: det bringer de to karakterer i kontakt med hinanden. Det andet pirker til vores moralforst\u00e5else. Begge dele g\u00f8r sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende i The Fall<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

De to karakterers gensidige spejling er faktisk lidt et signaturtr\u00e6k for The Fall<\/em>, og selv om motivet er klassisk, er seriens iscenes\u00e6ttelse af det interessant. Ud over at Spector og Stella har flere ting til f\u00e6lles (f.eks. at de begge skriver en slags dagbog), iscenes\u00e6ttes paralleliteten ogs\u00e5 p\u00e5 en anden m\u00e5de. Seriens spilletid fordeles ret ligeligt mellem seriemorderen og efterforskeren, og p\u00e5faldende ofte etablerer klipningen mellem de to forl\u00f8b en tydelige forbindelse mellem de to karakterer. Da Paul Spector tager masken af i f\u00f8rn\u00e6vnte scene, har vi s\u00e5ledes allerede set en matchende demaskering af Stella, der i seriens allerf\u00f8rste scene ses hjemme i London i f\u00e6rd med at pakke og g\u00f8re klar til afrejse. Hun har lagt en ansigtsmaske, som hun i l\u00f8bet af scenen g\u00e5r ud og vasker af. Scenen leger ogs\u00e5 med seerens genrebaserede forventninger. Flere gange i scenen er udsynet til hende delvist blokeret \u2013 f.eks. ved at hun ses gennem d\u00f8r\u00e5bninger, og dette giver sammen med den h\u00e5ndholdte kameraf\u00f8ring indtryk af, at kameraet er subjektivt, og at hun betragtes af en anden karakter \u2013 sandsynligvis morderen. Denne tolkning af scenen, som ville v\u00e6re helt i tr\u00e5d med nogle af gyser\/thrillergenrens mest klassiske konventioner, viser sig selv sagt at v\u00e6re forkert. Stella og seriemorderen befinder sig p\u00e5 dette tidspunkt flere hundrede kilometer fra hinanden! (fig. 3-5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Stella if\u00f8rt maske og en afsl\u00f8rende tynd og lidt nedringet tr\u00f8je, der mimer fremstillingen af det kvindelige offer som erotisk objekt. Ud over forbindelsen til Spector spiller masken ogs\u00e5 p\u00e5 den anonymitet eller identitetsl\u00f8shed, som kendetegner mange kvindelige horror- og thrillerofre.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Det h\u00e5ndholdte kamera, der framer Stella gennem d\u00f8r\u00e5bningen, giver indtryk af hun er genstand for en voyeurs (erotiserende) blik.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Som Spector fjerner Stella masken.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I The Fall<\/em> bliver det ogs\u00e5 et tilbagevendende greb, at sceneskiftene, n\u00e5r der parallelklippes mellem efterforskeren og seriemorderen, netop ikke markeres, og at man som seer derfor i f\u00f8rste omgang ikke bem\u00e6rker skiftet mellem efterforsker og morder. Et godt eksempel p\u00e5 dette finder man i S\u00e6son 2\u2019s \u00e5bningsafsnit. Her vender Stella tilbage til et af Spectors gerningssteder. I scenen, hvor vi f\u00f8lger hende p\u00e5 vej op ad en trappe, klippes der trods det ganske lave klippetempo flere gange med shot-reverse shots og p\u00e5 hendes bev\u00e6gelser (fig. 6 og 7). Dermed cementeres et bestemt klippem\u00f8nster i scenen: Hendes tur op ad trappen klippes efter helt klassiske kontinuitetsprincipper, og et klip vil ikke umiddelbart signalere sceneskift. Da der klippes til en indstilling af et mennesketomt m\u00f8rkt rum, hvortil en trappe f\u00f8rer op, forventer man derfor som seer, at Stella vil komme ind i billedet, men i stedet er det Spector, der er g\u00e5et op p\u00e5 f\u00f8rstesalen i det hus i Skotland, hvor han p\u00e5 det tidspunkt befinder sig (fig. 8)!<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Stella p\u00e5 vej op ad trappen. Kameraet tilter med ned, da hun b\u00f8jer sig ned og samler bevisnumrene op og f\u00f8lger hende op ad trappen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 7: \u2026Hvorefter der efter klassisk shot-reverse shot klippes til en kameraposition bag hende.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Mod seerens forventning markerer klippet et sceneskift p\u00e5 flere hundrede kilometer<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vold mod kvinder i The Fall<\/em> og i thrillergenren generelt<\/h2>\n\n\n\n

Seriens fremstilling af drab p\u00e5 kvinderne vakte en del debat, da s\u00e6son 1 blev vist i 2013, hvor kritikerne anklagede The Fall<\/em> for at sv\u00e6lge un\u00f8digt i vold mod kvinder og glamourisere den \u2013 ikke mindst via castingen af den fotogene Dornan til rollen som Spector. Ogs\u00e5 fremstillingen af seriemorderen som en velfungerende familiefar faldt mange for brystet. Kritikken, der reelt er rettet mod et langt bredere udsnit af tv-krimier, thrillers etc., opsummeredes ganske fint af overskriften p\u00e5 Christopher Stephens kommentar i The Daily Mail<\/em>: \u201dWhy Does the BBC Think Violence Against Women Is Sexy?\u201d. Stephens g\u00e5r s\u00e5 langt som til at kalde serien \u201dan invitation to share an extended rape fantasy\u201d (Stephens 2013). Omvendt forsvarede andre serien med, at den p\u00e5 sin vis blot afspejler virkelighedens statistisk set hyppige drab p\u00e5 og seksuelle overgreb mod kvinder, og at serien i \u00f8vrigt netop udm\u00e6rker sig ved nuanceret portr\u00e6t af sin kvindelige hovedkarakter.<\/p>\n\n\n\n

Et par dage, inden f\u00f8rste s\u00e6sons sidste afsnit blev vist p\u00e5 BBC2, blandede seriens forfatter og showrunner Allan Cubitt sig selv i debatten (fig. 9). I The Guardian<\/em> p\u00e5pegede han blandt andet, at fremstillingen af ofrene er anderledes i The Fall<\/em> end de fleste krimifiktioner, hvor de kvindelige ofre udelukkende tjener en funktion i forhold til plottet, og vi derfor f\u00f8rst m\u00f8der dem, umiddelbart inden de dr\u00e6bes, eller n\u00e5r deres lig findes. Dette g\u00f8r, at vores f\u00f8lelsesm\u00e6ssige engagement i forhold til disse karakterer ikke er synderligt stort. If\u00f8lge Cubitt var intentionen med at lade os l\u00e6re Sarah Kay at kende i l\u00f8bet af afsnit 1 netop at g\u00f8re mordet p\u00e5 hende i slutningen af afsnittet markant mere ubehageligt for seeren for dermed at problematisere det. Cubitt har selv opsummeret det p\u00e5 f\u00f8lgende vis: \u201cOne of the ways the killer [her forst\u00e5et generelt] is able to perpetrate such crimes is by objectifying and dehumanising their prey. [\u2026] I think it’s important that drama doesn’t do that.\u201d (Cubitt 2013). I anden s\u00e6sons Afsnit 1 ekspliciterer Stella s\u00e5gar pointen under et m\u00f8de med sin efterforskningsgruppe: \u201cIn order to the terrible things he does, the killer dehumanizes his victims. Let\u2019s do the opposite\u201d!<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Seriens hovedforfatter Allan Cubitt, her sammen med Gillian Anderson.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er givetvis et relevant kritikpunkt mod thrillergenren p\u00e5 tv\u00e6rs af formater og landegr\u00e6nser, at den alt for ofte g\u00f8r m\u00e6nds overgreb mod hj\u00e6lpel\u00f8se kvinder til pirrende underholdning, men i tilf\u00e6ldet The Fall<\/em> synes kritikken at v\u00e6re ret forsimplet \u2013 og efter min mening ogs\u00e5 forfejlet \u2013 i hvert fald n\u00e5r man kigger p\u00e5 S\u00e6son 1, som jo trods alt var den, der genererede debatten. Mordscenerne og de suspensefyldte opbygninger til disse scener er ubehagelige, og det er netop dette, der har afstedkommet kritikken. Clare Wileys artikel, der, som titlen \u201dIs violence against women on TV acceptable if there are complex female characters?\u201d antyder, ogs\u00e5 inkluderer en mere generel kritik af volden mod kvinder i tv-fiktion, er ganske symptomatisk for kritikken mod The Fall. <\/em>Wiley beskriver f\u00f8rste afsnit af p\u00e5 denne m\u00e5de:<\/p>\n\n\n\n

It\u2019s a nauseating and upsetting<\/strong> episode; the show stops just short of inviting you to share in the killer\u2019s sadistic pleasure<\/strong>. The BBC programme first aired last year, and has won awards and critical praise. It\u2019s an intelligent thriller, well crafted and gripping, but the violence makes it difficult to watch<\/strong>. With the second series returning to our screens next month, I\u2019m steeling myself for more graphic acts of cruelty, intended to thrill and titillate<\/strong>.<\/p>Wiley 2014.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Fremh\u00e6velserne er mine, og de skulle gerne tydeligg\u00f8re et indbygget paradoks i argumentationen: p\u00e5 den ene side er det kvalmende og n\u00e6rmest umuligt at holde ud at se p\u00e5. P\u00e5 den anden side er form\u00e5let angiveligt det kildrende, lystfyldte gys (\u201dthrill and titillate\u201d)! For mig at se er serien netop s\u00e5 ubehagelig i sin skildring af volden og ofrene, at der ikke levnes meget plads til det kildrende gys. Det er ikke behageligt for seeren, men hvis man \u00f8nsker at tage den ovenst\u00e5ende etiske debat om vold mod kvinder p\u00e5 tv, er denne fremstilling s\u00e5 netop ikke mindre problematisk end n\u00e5r volden mod kvindelige ofte anvendes til at generere frydefulde gys (fig. 10)?<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10: P\u00e5 sin vis en indstilling, der kunne v\u00e6re hentet fra et v\u00e6ld af horrorfilm, men i The Fall<\/em> er offeret mere end en genretypisk rekvisit.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En atypisk seriemorder<\/h2>\n\n\n\n

Et andet aspekt af serien, der ogs\u00e5 er v\u00e6rd at h\u00e6fte sig ved i denne sammenh\u00e6ng, er Paul Spector, der som karakter p\u00e5 ubehagelig vis forener familiefaderen og seriemorderen. Som n\u00e6vnt faldt det ogs\u00e5 mange for brystet, at rollen spilles af den attraktive Dornan, der efterf\u00f8lgende s\u00e5gar har spillet rollen som Christian Grey i Fifty Shades of Grey<\/em> (2015).  Med castingen af Dornan tilf\u00f8jes seriemorderen angiveligt en ukl\u00e6delig sexappeal, ligesom hans forbrydelser glamouriseres.<\/p>\n\n\n\n

Den psykopatiske seriemorder har v\u00e6ret en central figur i de seneste \u00e5rtiers thrillers og gysere, ikke mindst p\u00e5 tv (se i \u00f8vrigt Andersen 2016), og man kan identificere en r\u00e6kke efterh\u00e5nden helt faste karaktertr\u00e6k for ham \u2013 s\u00e5som ekstremt h\u00f8j intelligens, overmenneskelig (selv)kontrol og overblik samt en etisk og\/eller \u00e6stetisk dimension i hans drab og iscenes\u00e6ttelsen af disse \u2013 en \u00e6stetisk dimension vi som tilskuere kan v\u00e6rds\u00e6tte og nyde. Disse tr\u00e6k om ikke introduceres s\u00e5 i hvert fald cementeres med Silence of the Lambs<\/em> (1991), Se7en<\/em> (1995) og til dels Cape Fear<\/em> (1991). En del af seriemordernes overmenneskelighed kan naturligvis forklares med, at udfordringen for protagonisten dermed \u00f8ges, og karakterer som Hannibal Lecter, John Doe, Jigsaw, Dexter og The Icetruck Killer (Dexters morderiske bror i Dexter<\/em> S\u00e6son 1, 2006) er m\u00e5ske nok skr\u00e6mmende for seeren (givetvis med Dexter som en undtagelse), men der er i lige s\u00e5 h\u00f8j grad tale om det, Andreas Halskov (i forbindelse med Silence of the Lambs<\/em>) beskriver som \u201den dyrkelse af seriemorderen som en fascinerende persona eller attraktion<\/em>\u201d (Halskov 2013).<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6rligt i f\u00f8rste s\u00e6son er det ret tydeligt, at Spector adskiller sig ret markant fra ovenn\u00e6vnte seriemordere, idet han fremst\u00e5r som langt mindre overmenneskelig og dermed som en mindre fascinerende men m\u00e5ske mere realistisk psykopat, trods den sp\u00f8gelsesagtige m\u00e5de han uden problemer tr\u00e6nger ind i sine ofres huse p\u00e5 (j\u00e6vnf\u00f8r navnet \u2013 Spector\/spectre). Selv om han er omhyggelig i sine forberedelser, besidder han langt fra det samme overblik som de ovenn\u00e6vnte \u2013 han er undertiden sk\u00f8desl\u00f8s, beg\u00e5r sm\u00e5 fejl (som f.eks. at for\u00e6re sin datter en halsk\u00e6de, der har tilh\u00f8rt et af hans ofre) og roder sig flere gange ud i kritiske situationer (fig. 11). I kontrast til Hannibal Lecters n\u00e6rmest overmenneskelige styrke og evne til at ud\u00f8ve fysisk vold (illustreret af den mundkurv, vagterne er n\u00f8dt til at give ham p\u00e5 i Silence of the Lambs<\/em>) udg\u00f8r det at kv\u00e6le sine ofre et lavpraktisk men konkret problem for Spector: trods sin overordentligt gode fysiske form har han simpelthen ikke styrken i h\u00e6nderne til at opretholde trykket mod offerets hals.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11: At Spector involverer sig med familiens blot 15-\u00e5rige barnepige aftvinger heller ikke just respekt hos seeren. Undervejs skaber det ogs\u00e5 et potentielt stort problem for ham, da hans datter (som han i \u00f8vrigt har et s\u00e6rligt b\u00e5nd til) ser dem sammen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nok besidder Spectors drab en tydelig \u00e6stetisk og ritualistisk dimension, men over for John Does og Jigsaws etisk\/eksistentialistiske projekter, Lecters gr\u00e6nseoverskridende kannibalisme og Dexters (og broderens) fetichistiske dyrkelse af blod er hans behov og motiver p\u00e5faldende jordn\u00e6re og banale \u2013 at have fuldst\u00e6ndig kontrol og skabe (godt nok nekrofil) pornografi til brug ved efterf\u00f8lgende onani. I forl\u00e6ngelse heraf er det en v\u00e6sentlig pointe, at den \u00e6stetiske dimension i Spectors drab og rituelle iscenes\u00e6ttelse af liget kun eksisterer for ham og i serien reelt ikke iscenes\u00e6ttes som beundringsobjekt for seerne.<\/p>\n\n\n\n

I det hele taget er der noget lidt s\u00f8lle over Paul Spector eller menneskeligt, om man vil. Snarere end at v\u00e6re fascinerende i sin overmenneskelighed synes Spector at v\u00e6re en illustration af det, som Sarah Dempster i sin anmeldelse af Afsnit 1 med et beskrev med med Hannah Arendts begreb ondskabens banalitet<\/em> (Dempster 2013). Ud over det t\u00e5belige i at tage et billede af sig selv i spejlet p\u00e5 Sarah Kays badev\u00e6relse med sin mobiltelefon og dermed producere og opbevare bevismateriale mod sig selv p\u00e5 den m\u00e5de, er der ogs\u00e5 noget ynkeligt tidstypisk over Spectors narcissistiske behov for at dokumentere sin egen tilstedev\u00e6relse p\u00e5 gerningsstedet. Mon ikke Hannibal Lecter ville v\u00e6re h\u00e6vet over at tage en selfie (fig. 12)?<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: Spectors tidstypiske narcisisme s\u00e6ttes p\u00e5 spidsen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

For mig at se er overst\u00e5ende bevidste valg fra Cubitts side, som netop har til form\u00e5l at fratage seriemorderen noget af den fascinationskraft, denne karakter typisk udstyres med. I stedet for en genial larger-than-life psykopat, hvis mord bliver \u00e6stetiske kunstv\u00e6rker, der ogs\u00e5 giver seeren en ambivalent nydelse, f\u00e5r vi i The Fall<\/em> S\u00e6son 1 en lidt s\u00f8lle familiefar (i midtlivskrise?), hvis uhyggelige mord bunder i banale om end forskruedes drifter, mens hans drabs \u00e6stetiske dimension kun eksisterer for ham selv og ikke genererer nogen nydelse hos seeren.<\/p>\n\n\n\n

Seriens suspense<\/h2>\n\n\n\n

Ligesom Silence of the Lambs<\/em> slutter f\u00f8rste s\u00e6son af The Fall<\/em> med en telefonsamtale mellem seriemorderen og den kvindelige str\u00f8mer, men hvor Lecter over for Clarice er i fuld kontrol og endda har overskud til et makabert-morsomt ordspil (\u201dI\u2019m having an old friend for dinner\u201d), s\u00e5 ender Stella med at f\u00e5 det sidste ord i samtalen med Spector, da hun p\u00e5peger hans sm\u00e5fejl og demonstrerer for ham, hvor t\u00e6t de er p\u00e5 at fange ham. Dette understreger ikke bare forskellen p\u00e5 de to seriemordere. Det er ogs\u00e5 symptomatisk, at s\u00e6sonfinalens afsluttende cliffhanger ikke handler om seriemorderens trussel mod efterforskeren (eller et andet potentielt offer), men tv\u00e6rtimod er bygget op om truslen mod seriemorderen og hans familie, hvis verden jo vil styrte i grus, hvis han afsl\u00f8res! Cliffhangeren giver dog god mening, for samtidig med, at Spector fremst\u00e5r mere ordin\u00e6r end fascinerende, skaber serien ofte en ganske st\u00e6rk identifikation med ham, hvilket er s\u00e6rdeles ambivalent for seeren. Hidtil har jeg fremh\u00e6vet, hvordan serien bryder med den kanoniserede fremstilling af seriemordere, men n\u00e5r det kommer til identifikationsmekanismer kobler The Fall <\/em>til et af de absolutte hovedv\u00e6rker blandt de filmiske fremstillinger af seriemordere \u2013 nemlig Hitchcocks Psycho<\/em> (1960).<\/p>\n\n\n\n

I en af de kendteste scener i Psycho<\/em> skal Norman Bates skaffe sig af med Marions lig og hendes bil, og han l\u00e6gger Marion i bagagerummet og k\u00f8rer ud til i en n\u00e6rliggende mose for at skjule bilen der. Men da han skubber den ud i mosen, ser det et \u00f8jeblik ud som om, den ikke kan synke dybt nok ned til at blive skjult. Pludselig \u00e6ngstes vi sammen med Norman, for hvad nu hvis bilen ikke bliver helt gemt? Efter i starten af filmen at have identificeret os med Marion rykker vores identifikation her til morderen (eller i hvert fald morderens medskyldige. P\u00e5 dette tidspunkt ved tilskueren strengt taget ikke, at Mrs. Bates er d\u00f8d, og at det var Norman, der forkl\u00e6dt som moderen dr\u00e6bte Marion) (fig. 13 og 14).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 13: I Psycho<\/em> st\u00f8der bilen tilsyneladende p\u00e5 grund, med potentielt fatale konsekvenser for den psykopatiske Norman.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

The Fall<\/em> anvender ret konsekvent en helt parallel identifikationsstrategi i forhold til Spector. Da han sent om aftenen vender hjem fra sit f\u00f8rste indbrud i Sarah Kays hjem, er hans s\u00f8n v\u00e5gnet og sidder p\u00e5 trappen og venter p\u00e5 ham. S\u00f8nnen k\u00f8ber ikke helt forklaringen om, at han kun var nede i kiosken og hente hovedpinepiller, men Spector f\u00e5r ham til at love ikke at sige noget til sin mor, der er p\u00e5 nattevagt. Problemet er dermed forel\u00f8bigt l\u00f8st, men det forbliver en latent trussel mod hemmeligheden om Spectors dobbeltliv. S\u00e5danne latente trusler er der mange af: eksempelvis p\u00e5kalder den uro, der h\u00e6nger under loftslemmen p\u00e5 datterens v\u00e6relse sig opm\u00e6rksomhed, og det synes kun at v\u00e6re et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r Spectors kone vil finde hans ekstremt inkriminerende notesbog, som han gemmer p\u00e5 loftet.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6rligt et eksempel i Afsnit 1 understreger, at Spector \u201dom dagen\u201d er underlagt de samme spilleregler, som almindelige mennesker. I sit job som sorgterapeut har han en terapisamtale med et par (Liz og Jimmy), der har mistet et barn. Spector foregiver at tage noter, men sidder i virkeligheden og tegner et pornografisk portr\u00e6t af den ulykkelige kvinde, og da parret begynder at sk\u00e6ndes om, hvordan de hver is\u00e6r h\u00e5ndterer sorgen, sp\u00f8rger Spector, hvordan det har p\u00e5virket deres sexliv. Efter sessionen konfronteres han af den fysisk noget st\u00f8rre Jimmy, der bestemt ikke er tilfreds med sp\u00f8rgsm\u00e5let om aktiviteterne i sovev\u00e6relset (fig. 15). Situationen spidser til, og den temperamentsfulde Jimmy griber Spector i kraven og presser ham op ad elevatorens spejlv\u00e6g. Spectors taske ryger p\u00e5 gulvet, og tegningen af Liz kommer til syne, hvilket jo kun g\u00f8r situationen mere kritisk, der nu b\u00e5de skal h\u00e5ndtere den fysiske trussel og undg\u00e5 at hans m\u00f8rke side bliver afsl\u00f8ret (fig. 16). Spector f\u00e5r diskret d\u00e6kket tegningen med sin ene fod, inden Jimmy opdager billedet, og gradvist f\u00e5r Spector talt ham til ro. Som seer kan man \u00e5nde lettet op: Spectors hemmelighed er intakt!<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 15: Spector i problemer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 16: Spectors \u201dnoter\u201d fra sorgterapisessionen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Scenen er fyldt med spejlinger af de to m\u00e6nd. S\u00e6rligt Spector er ofte framet. s\u00e5 man kan se b\u00e5de ham og hans spejlbillede \u2013 hvilket bliver en visuel p\u00e5mindelse om hans dobbelte identitet (fig. 17). Men trods den visuelle p\u00e5mindelse om hans m\u00f8rke side, synes der ikke at v\u00e6re anden mulighed for ham end at pr\u00f8ve at tale \u00e6gtemanden til fornuft. Selv om han i sidste ende f\u00e5r h\u00e5ndteret situationen med en vis k\u00f8lighed og ro, har man som seer ikke oplevelsen af at han egentlig har kontrol over situationen, hvilket ogs\u00e5 underbygges af, at han efterf\u00f8lgende skynder sig at makulere tegningen.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 17: Spectors dobbelthed udtrykkes i spejlingen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ligesom Spector spejles og fordobles Jimmy flere gange i scenen, og dette tjener som et lille hint om, at de to m\u00e6nd ikke er s\u00e5 forskellige. Senere i serien finder vi ud af, at Jimmy er voldelig over for Liz \u2013 og ironisk nok er det Spector, der presser hende til at melde Jimmy og komme ud af det voldelige forhold. Jimmy er ikke den eneste af de andre mandlige karakterer, der har en rem af huden. Spectors overgreb er blot de mest ekstreme (fig. 18).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 18: Scenen har ogs\u00e5 flere fordoblende spejlinger af Jimmy, der ligesom Spector beg\u00e5r overgreb mod kvinder. Ydermere b\u00e6rer han ogs\u00e5 p\u00e5 en m\u00f8rk hemmelighed, hvilket han afsl\u00f8rer tidligere i scenen \u2013 \u201d I\u2019ve done things \u2013 bad things\u201d i kampen mod katolikkerne, som han (stadig) n\u00e6rer et br\u00e6ndende had til.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Overordnet kan man sige, at de suspense-genererende situationer enten knytter sig til Spectors hverdagsverden, hvor Spector jo bare er en helt almindelig mand, eller til hans familie. I de situationer, hvor familien kommer snublende n\u00e6r en afsl\u00f8ring af ham, genereres scenernes suspense ikke kun af det damoklessv\u00e6rd, der h\u00e6nger over Spector, men ogs\u00e5 af vores \u00f8nske om, at hans hengivne familie forsk\u00e5nes for den alt for grusomme sandhed. Ogs\u00e5 det dobbelte fokus p\u00e5 efterforsker og seriemorder bidrager til identifikationen, da det bruges til at tildele os merviden i forhold til Spector \u2013 alts\u00e5 helt i tr\u00e5d med Hitchcocks suspensebegreb: Som seere f\u00e5r vi l\u00f8bende informationer om efterforskningens fremskridt, mens Spector er uvidende om politiets nye spor og de potentielle problemer, de kan forvolde ham. Det er i \u00f8vrigt en vigtig pointe, at fremstillingen af Spector som alt andet end ufejlbarlig er en foruds\u00e6tning for denne suspense, for vores f\u00f8lelsesm\u00e6ssige engagement i karakteren foruds\u00e6tter netop en s\u00e5rbarhed hos ham.<\/p>\n\n\n\n

Imidlertid \u00e6ndres dette ganske markant i S\u00e6son 2, hvor Spector rykker en del t\u00e6ttere p\u00e5 en mere traditionel fremstilling af seriemorderen som en n\u00e6rmest omnipotent superpsykopat. Hvor han i f\u00f8rste s\u00e6son m\u00e5 g\u00f8re krumspring for at vikle sig ud af alvorlige (selvskabte) problemer, leger han i store dele af S\u00e6son 2 kispus med politiet. Dette skifte er p\u00e5 sin vis et udslag af, at jagten g\u00e5r ind i en afsluttende fase. Det er dog stadig ganske paradoksalt \u2013 ikke mindst i lyset af den ovenn\u00e6vnte debat om seriens eventuelle forherligelse af Spector og vold mod kvinder, men ogs\u00e5 fordi S\u00e6son 1\u2019s mere realistiske og menneskelige (om end stadig umenneskeligt grusomme) seriemorder var et relativt originalt take p\u00e5 seriemorderfiguren og det, som gav serien dens ganske s\u00e6rlige, ambivalente appel og n\u00e6sten ub\u00e6rlige suspensefyldte grusomhed. Bevares, S\u00e6son 2 er stadigv\u00e6k fermt eksekveret og er da ogs\u00e5 b\u00e5de sev\u00e6rdig og ganske sp\u00e6ndende, men man er p\u00e5 mere velkendt grund, og uhyggen bliver derfor n\u00e6rmest hyggelig.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Anvendt Litteratur<\/h3>\n\n\n\n