{"id":2833,"date":"2015-12-09T12:47:52","date_gmt":"2015-12-09T10:47:52","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2833"},"modified":"2020-05-23T13:15:52","modified_gmt":"2020-05-23T11:15:52","slug":"looking-for-exits","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/12\/looking-for-exits\/","title":{"rendered":"Derfra hvor alting udspringer: Looking for Exits<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"087-00_forsidebillede\"<\/figure>\n\n\n\n
Kristoffer Hegnsvads film Looking for Exits <\/em>(2015) havde premiere ved \u00e5rets dokumentarfestival CPH DOX. Der er tale om en afd\u00e6mpet og stilf\u00e6rdig dokumentarfilm p\u00e5 60 min., men ogs\u00e5 om en forrygende og billedberusende skildring af bjergudspringeren Ellen Brennan og dennes m\u00f8de med de p\u00e5 \u00e9n gang farlige og magel\u00f8se bjerglandskaber. Hegnsvads film kunne ligne en samtidsskildring, men den b\u00f8r snarere ses som en moderne og poetisk indramning af noget helt universelt og almengyldigt: Vores konstante s\u00f8gen efter at m\u00e6rke livet og at blive \u00e9t med den natur, hvoraf vi alle udspringer.<\/h5>\n\n\n\n

Whatever \u2026 is terrible, with regard to sight, is sublime too, whether this cause of terror be endued with greatness of dimensions or not; for it is impossible to look on anything as trifling, or contemptible, that may be dangerous.<\/p>Edmund Burke (1756).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

I would never ride a bike. That\u2019s way too dangerous.<\/p>Ellen Brennan, Looking for Exits <\/em>(2015).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

N\u00e5r sp\u00e6ndingen og den l\u00f8ftede pegefinger udebliver, hvad st\u00e5r man da tilbage med? Poesi<\/em>, kunne man h\u00e5be. Dette er i al fald tilf\u00e6ldet i filmmageren Kristoffer Hegnsvads dokumentar Looking for Exits<\/em> (2015). En film, som handler om wingsuit basejumperen<\/em> Ellen Brennan, men uden at forfalde til sportsdokumentarens dyrkelse af action eller den traditionelle dokumentarismes hang til at docere<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Dokumentarfilmen Looking for Exits<\/em> (2015) er det seneste v\u00e6rk af instrukt\u00f8ren og kulturjournalisten Kristoffer Hegnsvad, og filmen havde premiere p\u00e5 \u00e5rets CPH DOX-festival.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hegnsvads film er en forrygende og \u2013 i ordets bedste forstand \u2013 uformelig sag. Den er minimalistisk og rolig, men med en skiftende kamera- og lydstil (fra rolige tableauer over mere flaksende kameraindstillinger, fra tavse passager til sm\u00e5 momenter med non-diegetisk musik eller knasende n\u00e6rlyde). Den har en observerende dokumentarstil, men med en interaktiv og k\u00e6rligt undrende interviewer bag kameraet. En interviewer, der dog overvejende  forbliver tavs eller lyttende. Filmen er et portr\u00e6t af Ellen Brennan (fig. 2), men domineres af naturbilleder, hvor Ellen og de \u00f8vrige karakterer er frav\u00e6rende eller ses som sm\u00e5 prikker i de imponerende totaler og supertotaler (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Filmen er til dels et portr\u00e6t af bjergudspringeren Ellen Brennan.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Men filmen er ogs\u00e5 en poetisk form for naturdokumentarisme, hvor Brennan og de andre basejumpers bliver v\u00e6k i de sublime landskaber.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det h\u00e5ndholdte kamera kan virke her-og-nu<\/em>-agtigt i stil med 1950\u2019ernes og 1960\u2019ernes franske og amerikanske dokumentarfolk, som tog deres mobile letv\u00e6gtskameraer med ud i gaderne, men billed\u00e6stetikken er t\u00e6ttere p\u00e5 franske impressionister som Jean Epstein eller moderne filmskabere som Michelangelo Antonioni, Andrej Tarkovskij og Wim Wenders. Det t\u00e6tteste sl\u00e6gtskab synes filmen at have med Werner Herzog, som p\u00e5 tv\u00e6rs af dokumentarisme og fiktion har udvist en \u00e6rlig nysgerrighed overfor \u2019den menneskelige tilstand\u2019. Man t\u00e6nker ofte p\u00e5 Herzog som en formidler af vanvid og galskab, men hans film er ogs\u00e5 \u2013 fremdeles \u2013 en optagelse og betagelse af et menneske og den natur, som han eller hun b\u00e5de indg\u00e5r og spejler sig i. Dette kender vi fra dokumentarfilmen Grizzly Man <\/em>(2005), som s\u00f8ger at finde ind til mennesket bag karakteren Timothy Treadwell, der p\u00e5 tragisk vis fors\u00f8gte at leve i pagt med naturen, men endte med at d\u00f8 for labben af en sulten bj\u00f8rn \u2013 som et offer for naturens vilk\u00e5rlige r\u00e5hed. Naturen er i dobbelt forstand overv\u00e6ldende, og netop dette synes Herzog at ville vise (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Grizzly Man<\/em> (2005) \u2013 en moderne dokumentarfilm, som blander performative og reflektive elementer med naturfilmens observerende karakter og en affekteret, filosoferende voice over<\/em> af Werner Herzog.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ville Thoreau tage springet?<\/h2>\n\n\n\n

Som Grizzly Man <\/em>blander Looking for Exits <\/em>forskellige koder, stilarter og tilgange, og ligesom Herzog virker Hegnsvad oprigtigt interesseret i det m\u00f8de imellem menneske og natur, som han ser i Ellen Brennans dristige udspring. Instrukt\u00f8ren har udtalt<\/a>, at han ikke \u00f8nskede at lave en adrenalinpumpende film i stil med de basejumping<\/em>-videoer, som man kan finde i rigt m\u00e5l p\u00e5 YouTube, og ligesom i Grizzly Man<\/em> er det mest gruopv\u00e6kkende og dramatiske potentiale i filmen s\u00e5ledes nedtonet. I Grizzly Man<\/em> h\u00f8rer en af Treadwells veninder optagelserne af hans d\u00f8d (som blev indfanget af Treadwells eget snurrende kamera), men seerne f\u00e5r kun hendes og Herzogs reaktion <\/em>p\u00e5 optagelserne. Ikke selve optagelserne. Det samme g\u00e6lder i vid udstr\u00e6kning for Looking for Exits<\/em>, hvor vi da ser Ellen Brennan basejumpe<\/em>, men hvor vi for st\u00f8rstedelen ser landskaberne i nogle stille tableauer eller Brennan, som tripper p\u00e5 bjergtoppen, mens hun taler om sine f\u00f8lelser og refleksioner. Om naturen, der omgiver hende og den naturlige trang, der bor i hende.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6nge har man talt om, at vi lever i en post- eller senmoderne samtid, hvor folk jager euforiske oplevelser, hvor folk tager livtag med kaos eller iscenes\u00e6tter farlige n\u00e6rd\u00f8dsoplevelser med henblik p\u00e5 at m\u00e6rke livet. At m\u00e6rke suset. Det virker oplagt at beskrive Looking for Exits <\/em>som en skildring af denne tid og denne tilstand, men i hele sit udtryk og formsprog s\u00f8ger filmen \u2013 formentlig bevidst \u2013 at g\u00e5 en anden vej. Den lader Brennan reflektere over sit eget behov for at springe, men den problematiserer ikke hendes trang. Den s\u00f8ger ikke engang \u2013 heldigvis ikke \u2013 at forklare eller psykologisere hendes dyrkelse af ekstremsport. I stedet for at se filmen som en samtidsdiagnose synes jeg derfor, at man skal se den som en beskrivelse af en mere universel, menneskelig trang. Fors\u00f8get p\u00e5 at komme t\u00e6ttere p\u00e5 den vilde natur, som p\u00e5 \u00e9n gang er frygtindg\u00e5ende og magel\u00f8s. Den natur, hvorfra vi alle \u2013 symbolsk \u2013 udspringer.<\/p>\n\n\n\n

I Grizzly Man <\/em>beskrives Timothy Treadwell som en slags moderne Thoreau, der \u00f8nsker at leve i pagt med, eller helt at forene sig med, den vilde natur. Treadwell beskrives som en misforst\u00e5et transcendentalist <\/em>i en tid, hvor det h\u00f8jteknologiske, industrialiserede samfund pumper derudaf, og hvor naturen synes l\u00e6ngere v\u00e6k fra os end nogensinde f\u00f8r. Ogs\u00e5 Brennans mission kunne minde om Thoreau, men den afg\u00f8rende forskel p\u00e5 Treadwell og Brennan er, at sidstn\u00e6vnte ikke oph\u00f8jer sit eget projekt til en ideologi eller en mission \u2013 og at hun s\u00e5ledes, trods alt, fremst\u00e5r mere afd\u00e6mpet og fornuftig. Med mindre man selv har pr\u00f8vet at kaste sig ud fra h\u00f8je tinder med en rimelig frygt for at d\u00f8, s\u00e5 vil ogs\u00e5 Brennan v\u00e6re sv\u00e6r at identificere sig med. Men ved at f\u00f8lge hende \u00e6rligt og loyalt g\u00f8r filmen et godt fors\u00f8g for at f\u00e5 seeren til at forst\u00e5 og engagere sig i hendes projekt.<\/p>\n\n\n\n

Fra poetiske mellemtekster til maleriske landskabsbilleder<\/h2>\n\n\n\n

Mere end filmen er et studie udi ekstremsport og jagten efter eufori \u2013 hvad filosoffen Lars Fr. H. Svendsen i Kedsomhedens filosofi <\/em>beskriver som en moderne transgressionslogik <\/em>\u2013 s\u00e5 er filmen en impressionistisk dyrkelse af de p\u00e5 \u00e9n gang flotte og frygtindgydende landskaber. Som de franske impressionister eller den italienske filmskaber Antonioni lader ogs\u00e5 Hegnsvad landskaberne tale deres eget sprog, og de flotte landskabsbilleder i Hegnsvads film opl\u00f8ses s\u00e5gar \u2013 undertiden \u2013 i noget der ligner en abstrakt form for pointillisme<\/em>. Skiftende vejrf\u00e6nomener \u2013 fra t\u00e5ge til hvide skyer eller dug p\u00e5 linsen \u2013 udvisker ofte motiverne, som var der tale om et abstrakt maleri (fig. 5-6). Samtidig har billederne – med det mikroskopiske mennesker i de store, sublime landskaber – klare reminscenser af den tyske romantiker Caspar David Friederich (jf. fx maleriet Der M\u00f6nch am Meer<\/a><\/em>, 1808).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: T\u00e5gen giver billedet en udvisket, malerisk karakter, som kunne minde om impressionisternes maleteknik og deres forskellige manipulationer af objektivet tilbage i 1920\u2019ernes film (hvor de bl.a. smurte vaseline p\u00e5 linsen for at sl\u00f8re motivet). Det mikroskopiske menneske, som bliver v\u00e6k i de sublime landskaber kunne samtidig minde om den tyske romantiker Caspar David Friederich.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Denne lange indstilling har visuelle, poetiske kvaliteter. Selve handlingen og dramaet er nedtonet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dette ses bl.a. i kapitlet \u201dIn the White Room\u201d, der som filmens \u00f8vrige dele indledes af en poetisk mellemtekst. Disse mellemtekster har i sagens natur en organiserende funktion, men de har en ordlyd og en grafisk stil, der p\u00e5kalder sig opm\u00e6rksomhed og som synes at forlene filmen med en litter\u00e6r eller artfilmagtig tradition. Her kunne man eksempelvis n\u00e6vnte introduktionen til kapitel tre, som har f\u00f8lgende bevingede ordlyd: \u201dSuicide Cows or: How Solitude Can Be Shared, Like Bread and Daylight\u201d (fig. 7). <\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7. En poetisk mellemtekst.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Brennan alene i bjergene<\/h2>\n\n\n\n

Imod filmens slutning (det kapitel som hedder \u201dDeath and Euphoria\u201d) bliver Brennan faktisk konfronteret af off-screen<\/em>-intervieweren med det faktum, at mange basejumpers <\/em>d\u00f8r (for) tidligt. Brennan reflekterer da ogs\u00e5 over b\u00e5de risikoen for at d\u00f8 og den eufori, som for hende og andre bjergudspringere knytter sig til deres udspring. Og hun reflekterer over de venner, som hun har mistet eller f\u00f8lt behov for at tage afstand fra. Brennans logik er dog en anelse sk\u00e6v, og i en lang confessional <\/em>til kameraet beskriver hun hvordan hun er mere bange for at cykle end for at basejumpe<\/em>, idet man ikke selv er herre over andres f\u00e6rdsel i trafikken, mens man som basejumper <\/em>kun skal fokusere p\u00e5 sig selv og de bjerge, som man springer ud fra (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Ellen Brennan p\u00e5 vej til et udspringspunkt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Brennan (fig. 9) er 26 \u00e5r og hun forekommer s\u00e6rt sammensat: Hun er kontrolleret men ogs\u00e5 naiv. Hun er ydmyg men ogs\u00e5 selvovervurderende. Hun er rolig men ogs\u00e5 gr\u00e6nses\u00f8gende. Hun stoler ikke p\u00e5 andre mennesker, men hun synes i for h\u00f8j grad at stole p\u00e5 sig selv og den natur, som hun velvilligt kaster sig i armene p\u00e5. Som Timothy Treadwell (fig. 10) i f\u00f8rn\u00e6vnte Grizzly Man <\/em>lader hun til at glemme, at den vilde natur fremdeles er vild<\/em>. Filosoffen Edmund Burke skrev engang, at tordenskrald netop var sublime<\/em>, fordi de p\u00e5 \u00e9n og samme tid gjorde ham bange og fascineret. De overv\u00e6ldede ham p\u00e5 b\u00e5de godt og ondt, og s\u00e5ledes var de \u2013 og andre lignende vejrf\u00e6nomener \u2013 et bevis p\u00e5, at naturen er b\u00e5de forunderlig og farlig. Naturen er det sk\u00f8d, hvorfra vi alle er kommet. Men den er ogs\u00e5 en afgrund eller klippev\u00e6g, som vi alle kan m\u00f8de. N\u00e5r vi mindst venter det.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Ellen Brennan fra Looking for Exits<\/em> (2015).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Timothy Treadwell fra Grizzly Man<\/em> (2005).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

The sense of an ending\u2026<\/h2>\n\n\n\n

Looking for Exits <\/em>ligner \u2013 allerede i sin titel \u2013 en beskrivelse af Ellen Brennans d\u00f8dsdrift. Som om hendes udspring, ligesom andre af vor tids ekstreme (sports)udfoldelser, var en magnetisk s\u00f8gen efter en udgang<\/em>. En exit <\/em>fra det ligegyldige, spidsborgerlige liv, som mange af os har, m\u00e5ske, eller en exit <\/em>fra livet som s\u00e5dan. I en mere konkret forstand er titlens exit <\/em>dog en teknisk henvisning til det, som Brennan og de andre udspringere leder efter, n\u00e5r de g\u00e5r rundt i bjergene. Et udspringspunkt. Og denne dobbelthed er sigende for Hegnsvads film, for filmen er b\u00e5de et n\u00f8gternt portr\u00e6t \u2013 s\u00e5dan som titlen n\u00f8gternt gengiver Brennans tekniske betegnelse \u2013 og en mere poetisk fort\u00e6lling om menneskets kamp for at leve og for at s\u00f8ge de gr\u00e6nser, som definerer livet. Fra folk som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Samuel Beckett ved vi, at slutningen \u2013 den b\u00e5de konkrete og metaforiske exit <\/em>\u2013 er det, som definerer vores liv. Det er slutningen, som formgiver tilv\u00e6relsen, og det er vores viden om denne slutning (memento mori<\/em>), som kan give mening til vores tilv\u00e6relse. Disse refleksioner ligger ogs\u00e5 i Kristoffer Hegnsvads film Looking for Exits<\/em>, men de ligger under teksten, imellem ordene og i de t\u00e6nkepauser, som de lange indstillinger og rolige landskabsbilleder \u00e5bner op for. Man kunne m\u00e5ske opfatte Hegnsvads film som en refleksion over samtiden, forst\u00e5et som den tidstypiske jagt efter eufori. En art dokumentarisk pendant til David Cronenbergs film Crash <\/em>(1996), der efter J.G. Ballards forl\u00e6g fort\u00e6ller historien om nogle unge mennesker, som stager <\/em>bilsammenst\u00f8d for at opleve suset ved n\u00e6rd\u00f8dsoplevelsen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg opfatter dog ikke filmen som et fors\u00f8g p\u00e5 at skildre det moderne samfund, men snarere som en moderne og \u00e6stetisk skildring af en mere grundl\u00e6ggende menneskelig tilstand.  Filmen er et forrygende eksempel p\u00e5 dokumentarisme i det nye \u00e5rtusind: Den drejer sig om en meget interessant og i sig selv f\u00e6ngende person, som den meget loyalt f\u00f8lger. Men den er ogs\u00e5 en billedberusende \u00e6stetisk oplevelse p\u00e5 en m\u00e5de, som man kender det fra Werner Herzog og andre af tidens tv\u00e6rg\u00e5ende instrukt\u00f8rer. Bl\u00e6ndende totaler og supertotaler viser tilskueren de p\u00e5 \u00e9n gang faretruende og sublime landskaber og situationer, som filmen handler om (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11: Et af mange sublime landskaber i Kristoffer Hegnsvads film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der er al mulig grund til at forelske sig i Hegnsvads film, og der er i det hele taget adskillige gode grunde til at se (flere) dokumentarfilm. Ikke at man overhovedet beh\u00f8ver at fastholde et s\u00e5 klart skel imellem fiktions- og dokumentarfilm. Gr\u00e6nsen er under konstant forskydning, afpr\u00f8vning og opl\u00f8sning, og f\u00e6lles for de bedste film \u2013 uagtet om man kan kalde det fakta og fiktion \u2013 er deres evne til at vise os noget om the human condition<\/em>, men ogs\u00e5 deres evne til at beruse os med billed- og lydlandskaber af en anden verden. Eller m\u00e5ske af denne verden, som set med nye \u00f8jne eller fra nye vinkler og perspektiver. Og her sl\u00e5r det mig, at Kristoffer Hegnsvads v\u00e6rk m\u00e5ske tilh\u00f8rer en ny tendens i dansk film (p\u00e5 tv\u00e6rs af fiktions- og dokumentarfilm). En tendens hvor \u00e6stetikken og sanseligheden er kommet i h\u00f8js\u00e6det.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Citerede v\u00e6rker<\/h3>\n\n\n\n