{"id":2775,"date":"2015-11-30T18:24:42","date_gmt":"2015-11-30T16:24:42","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2775"},"modified":"2020-05-23T13:32:51","modified_gmt":"2020-05-23T11:32:51","slug":"den-komplekse-bond","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/11\/den-komplekse-bond\/","title":{"rendered":"Den komplekse Bond"},"content":{"rendered":"\n
\"094-00\"<\/figure>\n\n\n\n
Spoilers!<\/h5>\n\n\n\n
Den 24. episode i en af filmhistoriens l\u00e6ngstvarende filmserier har ramt biograferne. Den nye James Bond-film, SPECTRE, tilbyder os som vanligt eksotiske locations, billedsk\u00f8nne kvinder og action af h\u00f8jeste kvalitet i selskab med agent 007. Men alt er vist ikke helt, som det plejer? I skrivende stund er det uvist, om Daniel Craig tager endnu et livtag med Bondfiguren, men allerede nu tegner der sig et klart billede af en kvartet af Bondfilm med Craig i titelrollen, der skiller sig ud fra de \u00f8vrige film i serien.<\/h5>\n\n\n\n

Siden Ian Flemings f\u00f8rste Bondroman Casino Royale<\/em> udkom i 1953, er Bonduniverset gennem b\u00f8ger, tegneserier, film, computerspil og meget andet blevet fast inventar i vor \u2019kulturelle erindringsbank\u2019 (Bennett & Woollacott 1987: 14). Fra starten af 1960\u2019erne har flagskibet i Bond-brandet v\u00e6ret filmene, og i sin indkredsning af deres vedholdende popularitet skitserer James Chapman det, han kalder filmenes formel. P\u00e5 den ene side en r\u00e6kke konstanter, som vi forventer er med i hver film, eksempelvis Bond, der bliver briefet af M; et bes\u00f8g i Q\u2019s v\u00e6rksted; Bond, som forf\u00f8rer en smuk kvinde og superskurken, der afsl\u00f8rer sine hemmelige planer. P\u00e5 den anden side m\u00e5 serien ogs\u00e5 forny sig og forholde sig til kulturelle, filmindustrielle og samfundsm\u00e6ssige forandringer, og holde sig opdateret i forhold til \u201dchanging tastes and popular attitudes\u201d (Chapman 2009: 112-113). I begyndelsen k\u00e6mpede Bond ofte mod sovjetiske fjender, men i takt med at den kolde krig l\u00f8jede af, skiftede fjendebilledet til internationale forbryderorganisationer eller industrimagnater. Et andet eksempel p\u00e5 Bondfilmenes lydh\u00f8rhed overfor tidens tendenser er Moonraker<\/em>, hvor Bond, i slipstr\u00f8mmen p\u00e5 Star Wars<\/em>\u2019 um\u00e5delige popularitet i sidste halvdel af 1970\u2019erne, blev sendt ud i rummet. P\u00e5 samme m\u00e5de som genrefilm er Bondserien alts\u00e5 ikke statisk, men udvikler sig ogs\u00e5 ved at l\u00e5ne og imitere fra andre medier (Bordwell & Thompson 2013: 333).<\/p>\n\n\n\n

Daniel Craig har indtil videre spillet agent 007 i fire film: Casino Royale <\/em>(2006), Quantum of Solace <\/em>(2008), Skyfall<\/em> (2012) og SPECTRE <\/em>(2015), og hvor hver film i Bondserien normalt er en afrundet episode, kan de fire film ogs\u00e5 ses som en lang sammenh\u00e6ngende historie. Dette fort\u00e6llem\u00e6ssige greb kan man genkende i andre af tidens Blockbusters, eksempelvis Christopher Nolans Batmantrilogi, trilogien om Bourne og X-Men<\/em> filmene. Men det vil m\u00e5ske v\u00e6re mere n\u00e6rliggende at pege p\u00e5, at Bondserien har l\u00e5nt fra tv-seriens komplekse fort\u00e6llestrukturer.<\/p>\n\n\n\n

Man skelner gerne mellem to overordnede fort\u00e6llestrukturer i tv-serien: episodeserien og f\u00f8ljetonserien. I episodeserien er hvert afsnit en afsluttet historie, persongalleriet og locations er stort set de samme, og karaktererne gennemg\u00e5r sj\u00e6ldent en udvikling (Harms Larsen 2003: 352-353). Filmene i Bondserien ligner episodeserien. For eksempel bliver Bond gift i On Her Majesty\u2019s Secret Service <\/em>(1969). I filmens slutning bliver Bonds kone sl\u00e5et ihjel, men i den efterf\u00f8lgende film i serien Diamonds Are Forever <\/em>(1971), der har sin egen afsluttede historie, h\u00f8rer vi intet til hverken konens d\u00f8d eller Bonds sorg. Man kan sige, at episodeserien ikke akkumulerer begivenhederne, men v\u00e6lger at ignorere begivenhederne i fremtidige episoder (Mittell 2015: 22-23).<\/p>\n\n\n\n

Derimod l\u00e6gger f\u00f8ljetonen op til den lange fortsatte historie. Den moderne karakterbaserede f\u00f8ljetonserie opererer gerne med tre niveauer af historier ogs\u00e5 kaldet buer: 1. det enkelte afsnits historie, kaldet episodebuen; 2. historier, der forts\u00e6tter gennem flere afsnit, f\u00f8ljetonbuer og 3. seriebuen, der er f\u00f8ljetonens overordnede historie (Harms Larsen 2003: 353-356). I det f\u00f8lgende vil jeg beskrive og analysere, hvordan Craigkvartetten af Bondfilm har en indbygget f\u00f8ljetonstruktur, som s\u00e6rligt har givet mulighed for at skabe en mere kompleks Bondfigur end tidligere, og som samtidig har v\u00e6ret med til at forny serien inden for Bondformlens gr\u00e6nser.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8ljetonstrukturer<\/h2>\n\n\n\n

F\u00f8ljetonstrukturen giver sig tydeligt udslag i de to f\u00f8rste Bond film med Craig. Quantum of Solace<\/em> forts\u00e6tter i umiddelbar forl\u00e6ngelse af Casino Royale<\/em>. I Casino Royales<\/em> sidste scene skyder Bond Mr. White i benet (fig. 1), og Quantum of Solace<\/em> indledes med en h\u00e6sbl\u00e6sende biljagt, hvor Bond k\u00f8rer med den s\u00e5rede Mr. White i sit bagagerum (fig. 2). For f\u00f8rste gang i Bond-seriens historie h\u00f8rer to film sammen som f\u00f8rste og anden del af en samlet episode. Uden at have set Casino Royale<\/em> vil mange af Quantum of Solace<\/em>s karakterer virke indforst\u00e5ede, og den sorg og h\u00e6vngerrighed, der driver Bonds handlinger gennem filmen uforst\u00e5elig, som Henrik Queitsch skrev i sin anmeldelse: \u201dQuantum of Solace<\/em> virker p\u00e5 godt og ondt som en direkte forts\u00e6ttelse af Casino Royale<\/em>. I s\u00e5 h\u00f8j grad, at det n\u00e6rmest kr\u00e6ver, at man har set forg\u00e6ngeren, hvis man vil h\u00e6nge med i handlingsforl\u00f8bet.\u201d (Queitsch, 2008)<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Mr. White bliver i slutningen af Casino Royale<\/em> skudt i benet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Den s\u00e5rede Mr. White i begyndelsen af Quantum of Solace<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er den britiske duo Neal Purvis og Robert Wade, som sammen med skiftende medmanuskriptforfattere har v\u00e6ret hovedm\u00e6nd til de fire film med Craig som Bond, og at de som en slags hovedforfattere l\u00f8bende har t\u00e6nkt fremtidige film ind i serien, er karakteren Mr. White et godt eksempel p\u00e5. Oprindeligt skulle Mr. White d\u00f8 i slutningen af Quantum of Solace<\/em>. D\u00f8dsscenerne var optaget, men man bestemte sig for at lade Mr. White leve og udelade de optagede scener, s\u00e5 Mr. White kunne dukke op igen i SPECTRE (fig. 3). Ligesom med karakteren Mr. White indeholder de fire film med Craig en r\u00e6kke f\u00f8ljetonbuer, som giver mening i den enkelte film, men i sammenh\u00e6ng med de andre film ogs\u00e5 kan ses som en r\u00e6kke set-ups, som samtidig bidrager til at motivere senere handlinger i serien.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Den \u2019genopstandne\u2019 Mr. White i SPECTRE<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201dChrist \u2013 I wish the Cold War wasn\u2019t over\u201d, udbryder M i Casino Royale<\/em>, efter hun har st\u00e5et skoleret foran en parlamentskomite, fordi Bond har sl\u00e5et en terrorist ihjel p\u00e5 en unavngiven afrikansk ambassades omr\u00e5de. Mods\u00e6tningen mellem det britiske parlaments skepsis over for MI6\u2019s gammeldags metoder forst\u00e6rkes i Skyfall<\/em>, hvor M skal vidne under en offentlig h\u00f8ring om rigets sikkerhed. Disse f\u00f8ljetonbuer skaber en naturlig begrundelse for, at MI6 og 00-afdelingen skal nedl\u00e6gges i SPECTRE<\/em> til fordel for det globale overv\u00e5gningssystem: \u2019De ni \u00f8jne\u2019. Andre eksempler p\u00e5 f\u00f8ljetonbuer mellem de fire film er Aston Martinbilen Bond vinder i Casino Royale<\/em>, som bliver brugt som flugtbil for Bond og M i Skyfall<\/em>. Bilen bliver senere skudt s\u00f8nder og sammen, og i SPECTRE<\/em> bliver den restaureret. I Skyfall<\/em> spr\u00e6nger skurken Silva MI6\u2019s hovedkvarter ved Themsen i luften, og i SPECTREs<\/em> klimaks skal Bond redde Madeleine ud af den s\u00f8nderbombede bygning, inden den skal j\u00e6vnes fuldst\u00e6ndigt med jorden.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i det faste figurgalleri er der blevet leget med formlen. Casino Royale<\/em> overrasker ved, at karaktererne Moneypenny og Q er udeladt! Bonds chef M er naturligvis med, spillet af Judi Dench. I Quantum of Solace<\/em> introduceres karakteren Bill Tanner, M\u2019s Chief of Staff, der er en fast tilbagevendende figur fra Flemings b\u00f8ger. F\u00f8rst i Skyfall<\/em> m\u00f8der vi Moneypenny, Q og Mallory, der med tiden bliver den nye M. Modsat de tidligere film i serien udstyres disse konstante karakterer som noget nyt b\u00e5de med en baggrundshistorie og med en r\u00e6kke s\u00e6rlige karaktertr\u00e6k. Moneypenny, som normalt er henvist til M\u2019s forkontor som hans sekret\u00e6r, er i Skyfall<\/em> en aktiv agent \u2013 det er faktisk hende, som p\u00e5 M\u2019s ordre skyder Bond \u2013 inden hun indtager rollen som sekret\u00e6r. I SPECTRE<\/em> er vi endda hjemme i hendes lejlighed, og f\u00e5r ogs\u00e5 et kort indblik i hendes k\u00e6rlighedsliv. Vi l\u00e6rer, at Q n\u00f8digt vil opgive sine to katte, og det hus han har et l\u00e5n i, og ikke mindst at han er et computergeni. Mallory er tidligere oberstl\u00f8jtnant i den britiske specialstyrke, SAS, og har v\u00e6ret holdt som gidsel i tre m\u00e5neder under en mission i Nordirland. Kun Tanners baggrund h\u00f8rer vi ikke om. Ved at give det tilbagevendende figurgalleri en baggrundshistorie bliver de betydelig mere facetterede end i de tidligere Bondfilm, og de karaktertr\u00e6k, vi har f\u00e5et pr\u00e6senteret, er med til at sandsynligg\u00f8re, at de fire sammen med Bond i SPECTRE<\/em> alene kan tage kampen op mod skurken Blofeld og hans medsammensvorne \u2019C\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Den komplekse Bond<\/h2>\n\n\n\n

Chapman pointerer:<\/p>\n\n\n\n

The character of Bond remains the most constant element of the films. Bond is the modern, virile, classless character who combines the suave sophistication of the traditional British gentleman-hero with the toughness and sexual magnetism of the Hollywood leading Man.<\/p>Chapman 2009: 115.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Uanset om det har v\u00e6ret Sean Connery, George Lazenby, Roger Moore, Timothy Dalton eller Pierce Brosnan, som har inkarneret Bond-karakteren, har den ligget mere eller mindre fast. Hver skuespiller har tonet rollen, men selve Bondkarakteren har ikke udviklet sig i n\u00e6vnev\u00e6rdig grad.<\/p>\n\n\n\n

Da Daniel Craig blev pr\u00e6senteret som den nye Bond, var meningerne delte, og valget blev m\u00f8dt med skepsis. En blond, usofistikeret type, der mere minder om en, man kan m\u00f8de p\u00e5 pubben end p\u00e5 en eksklusiv natklub. En karakter udvikler sig sj\u00e6ldent radikalt, skriver Jason Mittell i sin analyse af karakterers udvikling i tv-serier, men vores forst\u00e5else af en karakter kan g\u00f8re det, fordi man gennem den lange fort\u00e6lling gradvist kan tilf\u00f8je nye facetter til allerede fastlagte tr\u00e6k hos en karakter, hvorved karakteren kan opleves som ny (Mittell 2015: 136). Ved at se p\u00e5 Bonds udvikling gennem de fire film med Craig, f\u00e5r vi lige pr\u00e6cis tilf\u00f8jet en lang r\u00e6kke facetter af Bondfiguren, der g\u00f8r den betydelig mere kompleks end i de tidligere film.<\/p>\n\n\n\n

Med Craig som Bond er man startet forfra, fra det tidspunkt hvor Bond opn\u00e5r sin dobbelt nul-status med ret til at dr\u00e6be. To mord skal der til for at opn\u00e5 retten. Det ene mord er en usk\u00f8n og brutal sl\u00e5skamp p\u00e5 et toilet, det andet et iskoldt drab p\u00e5 en forsvarsl\u00f8s mand, hvis pistol Bond har t\u00f8mt for ammunition. Der er ikke meget sofistikeret britisk gentlemanhelt over Bonds likvideringer. M kalder ganske enkelt Bond for et \u2019blunt instrument\u2019, hvilket understreger hans status som dr\u00e6bermaskine.<\/p>\n\n\n\n

Det sidste drab bringer mindelser om et lignende drab fra seriens f\u00f8rste film Dr. No<\/em>, hvor Bond kynisk sl\u00e5r geologen Dent ihjel, efter at Dent har t\u00f8mt sin pistol for kugler. Referencen er nok heller ikke helt tilf\u00e6ldig, for selvom Casino Royal<\/em> revitaliserer Bond, er det med stor fornemmelse for den klassiske Bondseries konventioner og elementer, hvilket s\u00e6rligt giver sig udslag i en hel r\u00e6kke intertekstuelle referencer til de tidligere Bond film. Bond vinder eksempelvis i Skyfall<\/em> en Aston Martin DB5 i et pokerspil, en bil, som siden Goldfinger<\/em> har indg\u00e5et i flere af seriens film, og er blevet en del af Bond-ikonografien (fig. 4-5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Sean Connery som Bond i Goldfinger<\/em> med Aston Martin DB5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Daniel Craig som Bond i Skyfall<\/em> med Aston Martin DB5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Gennem de fire film er der en underliggende f\u00f8lelsesm\u00e6ssig konflikt hos Bond om at v\u00e6lge \u2013 MI6 eller k\u00e6rligheden. Psykologisk bliver det motiveret i Bonds forhistorie, som vi kan sammenstykke gennem de fire film. I SPECTRE<\/em> f\u00e5r vi at vide, at Bonds for\u00e6ldre er omkommet i en bjergbestigningsulykke, da han var dreng, og i Skyfall<\/em> ser vi for f\u00f8rste gang i filmserien Bonds barndomshjem i det skotske h\u00f8jland. Men hans baggrund er faktisk allerede blevet ber\u00f8rt i Casino Royale<\/em>. I en af de f\u00f8rste samtaler mellem Bond og Vesper tolker de hinanden, og Vespers fortolkning af Bond st\u00e5r uimodsagt. Han er tidligt blevet for\u00e6ldrel\u00f8s; har haft en fattig opv\u00e6kst, hvilket Bonds klassekammerater har ladet ham h\u00f8re for, og Vesper karakteriserer indirekte Bond ved at sammenligne ham med de utilpassede unge m\u00e6nd, MI6 hverver, og som uden t\u00f8ven vil ofre alt for dronning og f\u00e6dreland (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Vesper tolker Bonds baggrund i Casino Royale<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I Casino Royale<\/em> v\u00e6lger Bond k\u00e6rligheden til fordel for MI6. Uforbeholdent erkl\u00e6rer han sin k\u00e6rlighed til Vesper med ordene: \u201dI have no armour left. You stripped it from me. Whatever is left of me\u2026 Whatever is left of me\u2026 Whatever I am\u2026 I\u2019m yours.\u201d (fig. 7). S\u00e5 f\u00f8lsom og inderlig har Bond endnu ikke optr\u00e5dt p\u00e5 film. Vi er milevidt fra b\u00e5de Sean Connerys 60\u2019er-tegneserieunivers eller Roger Moores kvikke bem\u00e6rkninger. En klassisk Bondfilm ville slutte med et lidenskabeligt favntag mellem Bond og en Bondbabe, mens M forg\u00e6ves fors\u00f8ger at komme i kontakt med Bond. Derfor bliver Casino Royales<\/em> slutning, hvor Vesper d\u00f8r, ekstra voldsom og overraskende (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Bond uden \u2019panser\u2019.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Vespers drukned\u00f8d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bonds sorg og h\u00e6vngerrighed bliver drivkraften i Quantum of Solace,<\/em> hvis titel nok refererer til forbryderorganisationen Solace, men ogs\u00e5 til \u2019en dosis tr\u00f8st\u2019, som titlen kan overs\u00e6ttes som. Det indre f\u00e6ngsel Bonds sorg har sat ham i, har han tilf\u00e6lles med filmens heltinde Camille, der er p\u00e5 et h\u00e6vntogt for sin afd\u00f8de familie. \u201dI wish I could set you free. But your prison is in there\u201d, siger hun til Bond og k\u00e6rtegner hans ansigt. I filmens sidste scene frig\u00f8r Bond sig fra sin sorg og h\u00e6vngerrighed ved at ops\u00f8ge Vespers tidligere k\u00e6reste, der forr\u00e5dte hende og blev skyldig i hendes d\u00f8d. Bond overgiver k\u00e6resten til MI6, og erkl\u00e6rer sig parat til tjeneste.<\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rligheden bliver erstattet af opofrende pligtf\u00f8lelse, og derfor rammer det ekstra h\u00e5rdt, at M uden t\u00f8ven er villig til at ofre ham i begyndelsen af Skyfall<\/em>. I filmen bev\u00e6ger Bond sig fra at v\u00e6re g\u00e5et i hundene i et fjerntliggende tyrkisk fiskerleje til f\u00f8rst at genopst\u00e5 og erkl\u00e6re sig parat til tjeneste for at ende med at st\u00e5 som beskytteren af riget mellem blafrende Union Jacks (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Bond som beskytteren af det britiske rige.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

The Dead Are Alive<\/h2>\n\n\n\n

De mange f\u00f8ljetonbuer fra de tre foreg\u00e5ende Bondfilm samles i SPECTRE<\/em>. Referencerne begynder allerede i den animerede titelsekvens, hvor billeder af karakterer fra de tre foreg\u00e5ende film indg\u00e5r, og handlingen s\u00e6ttes i gang med afs\u00e6t i begivenheder fra Skyfall<\/em>. En efterladt videobesked fra den afd\u00f8de M, og de f\u00e5 personlige efterladenskaber fra Bonds udbr\u00e6ndte barndomshjem bliver brikker i filmens historie.<\/p>\n\n\n\n

For bag alt det Bond hidtil har v\u00e6ret igennem siden Casino Royale<\/em>, st\u00e5r Ernst Stavro Blofeld. \u201dI\u2019m the author of all your pains\u201d, fort\u00e6ller han Bond. Hver gang Bond har krydset hans vej, har han lagt Bonds liv i ruiner. Alle de tidligere skurke Le Chiffre, Dominic Greene, Silva, Mr. White har v\u00e6ret orkestreret af Blofeld (fig. 10). Den unavngivne organisation som Le Chiffre og Mr. White tilh\u00f8rer, en organisation om hvilken Mr. White i Quantum of Solace<\/em> fort\u00e6ller: \u201dWe have people everywhere\u201d, og hvis medlemmer senere i filmen samles til m\u00f8de under en storsl\u00e5et operaforestilling bliver afsl\u00f8ret som SPECTRE.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Blofeld, ophavsmanden til al Bonds lidelse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1960\u2019ernes Bond-film var Blofeld Bonds \u00e6rkefjende, der som nummer et i organisationen SPECTRE, Special Executive for Counter-intelligence, Terrorism, Revenge and Extortion, gentagne gange blev forhindret af Bond i at overtage verdensherred\u00f8mmet. Blofeld har dog ikke v\u00e6ret en ingrediens i Bonduniverset siden Diamonds are Forever<\/em> fra 1971 (1).<\/strong> Modsat de tidligere film er Blofeld ogs\u00e5 blevet en mere kompleks karakter, som ikke kun har verdensherred\u00f8mmet som m\u00e5l, men han har et personligt motiv. Blofelds ind\u00e6dte had til Bond bunder i jalousi, for faktisk er de fosterbr\u00f8dre. Blofeld er f\u00f8dt Franz Oberhauser, og hans Far Hannes Oberhauser blev Bonds v\u00e6rge efter hans for\u00e6ldres d\u00f8d. Hannes\u2019 uforbeholdne opm\u00e6rksomhed p\u00e5 Bond, fik den unge Blofeld til at hade Bond og betragte ham som g\u00f8geungen, der ville skubbe ham ud af reden.<\/p>\n\n\n\n

Bonds indre konflikt mellem pligt og k\u00e6rlighed finder endelig sin l\u00f8sning i SPECTRE.<\/em> I m\u00f8det med Madeleine Swann finder Bond nemlig sin \u2019soulmate\u2019. Som datter af Mr. White er hun opvokset i konstant frygt for snigmordere, og i en tidlig alder har hun l\u00e6rt at h\u00e5ndtere den pistol, der l\u00e5 under vasken sammen med klorinen (fig. 11). Ligesom Bond har Madeleine levet et liv med d\u00f8den t\u00e6t inde p\u00e5 kroppen. En datter af en snigmorder er den eneste, der ville have kunnet forst\u00e5 Bond, konstaterer Blofeld lakonisk, f\u00f8r han skal til at torturere Bond til d\u00f8de. Madeleine sp\u00f8rger p\u00e5 et tidspunkt Bond, hvad han ville stille op, hvis han holdt op som agent med ret til at dr\u00e6be. \u201dI don\u2019t know\u201d, svarer Bond, hvortil Madeleine svarer, at man altid har et valg. Og Bond v\u00e6lger. Da Bond i SPECTRE<\/em>s finale endelig har forhindret Blofelds flugt, og st\u00e5r alene overfor ham p\u00e5 midten af Westminster Bridge med h\u00e6vet pistol, st\u00e5r M p\u00e5 den ene side af broen og Madeleine p\u00e5 den anden. \u201dFinish it!\u201d udbryder den liggende Blofeld, men Bond undlader at skyde Blofeld med ordene; \u201dI\u2019ve got something better to do,\u201d og slipper sin pistol, der rammer asfalten. Bond v\u00e6lger Madeleine, og sammen kan de to vandre bort.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11: Bonds \u2019soulmate\u2019 Madeleine Swann.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I fire film har vi fulgt Bond, fra han fik sine 007-sporer; gennem sejre og nederlag; Blofeld, der var ophavsmanden til al Bonds smerte er sat bag l\u00e5s og sl\u00e5, og Bond, som har valgt MI6 fra, kan k\u00f8re v\u00e6k sammen med sin udk\u00e5rne i sin nyrestaurerede Aston Martin DB5. Den meget definitive slutning bliver ogs\u00e5 afrundingen p\u00e5 den seriebue, som startede med Casino Royale.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Om Bond og Madeleine lever lykkeligt til deres dages ende m\u00e5 indtil videre st\u00e5 hen i det uvisse. Men lur mig om Bond ikke i en eller anden inkarnation vil vende tilbage til det hvide l\u00e6rred. For selvom Craig-kvartetten fremst\u00e5r som en samlet enhed med en definitiv slutning, garanterer rulleteksten i SPECTRE<\/em>, at \u201dJames Bond Will Return.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6vnte film<\/h3>\n\n\n\n
  • Casino Royale, Martin Campbell, 2006.<\/li>
  • Diamonds Are Forever, Guy Hamilton 1971.<\/li>
  • Dr. No, Terence Young, 1962.<\/li>
  • Goldfinger, Guy Hamilton, 1964.<\/li>
  • Moonraker, Lewis Gilbert, 1979.<\/li>
  • On Her Majesty\u2019s Secret Service, Peter R. Hunt, 1969.<\/li>
  • Quantum of Solace, Marc Forster, 2008.<\/li>
  • Skyfall, Sam Mendes, 2012.<\/li>
  • SPECTRE, Sam Mendes, 2015.<\/li>
  • Star Wars, George Lucas, 1977.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • Bennett, Tony & Janet Woolacott: Bond and Beyond. The Political Career of a Popular Hero<\/em>. London: McMillan, 1987.<\/li>
    • Bordwell, David & Thompson, Kristin: Film Art. An Introduction.<\/em> 10th ed. New York: McGraw Hill.<\/li>
    • Chapman, James: \u201dA Licence to Thrill\u201d. In Lindner, Christoph (ed.): The James Bond Phenomenon. <\/em>A Critical Reader.<\/em> 2. ed. Manchester: Manchester University Press, 2009<\/li>
    • Larsen, Peter Harms: De levende billeders dramaturgi<\/em> bind 2. K\u00f8benhavn: DR Multimedie, 2003.<\/li>
    • Schantz Lauridsen, Palle: \u201dVerden i f\u00f8lge Bond\u201d, Kosmorama <\/em>nr. 187. K\u00f8benhavn: Det Danske Filmmuseum, 1989.<\/li>
    • Mittell, Jason: Complex TV. The Poetics of Contemporary Television Storytelling.<\/em> New York: New York University Press, 2015.<\/li>
    • Queitsch Henrik: \u201dH\u00e6vneren Bond.\u201d Ekstrabladet<\/em> 5. november 2008<\/li><\/ul>\n\n\n\n

      Artiklen baserer sig p\u00e5 to gennemsyn af SPECTRE.  Jeg er Camilla Baggesen, SF-Film, taknemmelig for at f\u00e5 lov til at deltage i pressek\u00f8rslen af filmen.<\/p>\n\n\n\n

      (1)<\/strong> Blofeld optr\u00e6der i den korte afrundede f\u00f8rtitelsekvens i For Your Eyes Only<\/em> (1981), og b\u00e5de Blofeld og SPECTRE indg\u00e5r i den \u2019uautoriserede\u2019 Bondfilm Never Say Never Again<\/em> (1983).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Den nye James Bond-film, SPECTRE, tilbyder os som vanligt eksotiske locations, billedsk\u00f8nne kvinder og action af h\u00f8jeste kvalitet i selskab med agent 007. Men ved indlemningen af Daniel Craig i rollen som James Bond skete der samtidig en \u00e6ndring af seriens fort\u00e6llem\u00e6ssige strategi, som n\u00e6rmest er blevet overset i modtagelsen af filmene.<\/p>\n","protected":false},"author":39,"featured_media":2779,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,33],"tags":[35],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2775"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/39"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2775"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2775\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2779"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2775"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2775"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2775"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}