{"id":2739,"date":"2015-11-20T00:22:31","date_gmt":"2015-11-19T22:22:31","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2739"},"modified":"2020-05-23T13:34:52","modified_gmt":"2020-05-23T11:34:52","slug":"natten-er-blaa-som-teal-and-orange","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/11\/natten-er-blaa-som-teal-and-orange\/","title":{"rendered":"Natten er bl\u00e5 som… – Teal and Orange er det nye sort i film og tv-serier"},"content":{"rendered":"\n
\"077-01\"<\/figure>\n\n\n\n
Komplement\u00e6rfarverne bl\u00e5 og orange har l\u00e6nge sat deres pr\u00e6g p\u00e5 den amerikanske blockbuster. Nu har denne fork\u00e6rlighed for de to komplement\u00e6r ogs\u00e5 n\u00e5et hjemmebiografen, og de mange tv-serier, der fejrer s\u00e5 store triumfer i disse \u00e5r.<\/h5>\n\n\n\n

Natten er bl\u00e5 og ikke sort som guld, som det ellers l\u00f8d i den klassiske Carlsberg-reklame fra midtfirserne. I hvert fald, hvis man kigger p\u00e5 den gennemsnitlige amerikanske spillefilm eller tv-serie anno 2015. Begrebet teal and orange <\/em>(teal<\/em> sammenlignes ofte med \u2019cyanbl\u00e5\u2019) eller the blockbuster look<\/em> har p\u00e5 det seneste f\u00e5et en del opm\u00e6rksomhed i filmkredse, fordi en uforholdsm\u00e6ssig stor andel af film og tv-serier colorgrades<\/em> med udgangspunkt i netop disse to komplement\u00e6rfarver (se BoxOfficeQuant analyse af filmtrailers<\/a>).<\/p>\n\n\n\n

Hvor det tidligere f\u00f8rst og fremmest var p\u00e5 film, at tendensen slog gennem (Michael Bays film n\u00e6vnes ofte), s\u00e5 er den nu ogs\u00e5 p\u00e5 spil b\u00e5de i blockbuster tv-serier som Hawaii-5-0<\/em> (2010-) og CSI <\/em>(2000-2015), s\u00e5vel som i s\u00e5kaldte kvalitets-serier som The Knick<\/em> (2014-), Masters of Sex<\/em> (2013-), Fargo<\/em> (2014-), The Leftovers<\/em> (2014-) og The Affair<\/em> (2014-). F\u00e6lles for alle de n\u00e6vnte serier er ambitionen om at fremst\u00e5 filmiske<\/em> og ikke lade sig n\u00f8je med tv\u2019s traditionelt noget puritanske \u00e6stetik. Det giver sig blandt andet udslag i en ganske ekspressiv tilgang til color grading – med teal and orange<\/em> i den absolutte hovedrolle.<\/p>\n\n\n\n

Eksemplet herover er fra AMC\u2019s Fear the Walking<\/em> Dead<\/em> (2015-). Zombie-serien placerer sig et sted mellem de to ovenn\u00e6vnte seriekategorier og er en del af det Walking Dead<\/em>-univers, der pt. fejrer store triumfer som tegneserie, tv-serie, spil mm. Handlingen i Fear the Walking Dead<\/em> udspiller sig i dagene umiddelbart efter, at katastrofen indtr\u00e6ffer, og de d\u00f8de begynder at vandre, men denne gang ikke i Georgia som i den oprindelige tegneserie og tv-serie, men i og omkring Los Angeles.<\/p>\n\n\n\n

I billedet dominerer de orange nuancer billedets forgrund, mens den bl\u00e5 farve er forvist til baggrunden. Denne fordeling er ganske typisk, da den orange, p\u00e5 grund af vores hudfarve, dominerer de omr\u00e5der, hvor der optr\u00e6der mennesker – oftest forgrunden. Den bl\u00e5 farve agerer kontrastrigt bagt\u00e6ppe.<\/p>\n\n\n\n

Der er mange bud p\u00e5 forklaringer af denne p\u00e5faldende tendens, her er nogle stykker:<\/p>\n\n\n\n

1)<\/strong>
I de fleste indstillinger indg\u00e5r mennesker, og da menneskets hud i sin varmeste, mest indtagende udgave har en orange \u2019l\u00f8d\u2019, ligger det lige for at grade baggrunden med udgangspunkt i komplement\u00e6rfarven bl\u00e5 (m\u00f8rke toner giver dybde, mens lyse farver tr\u00e6kker mod billedets forgrund), som i eksemplet herover. Komplement\u00e6rfarverne er de farver, der er placeret overfor hinanden i den klassiske farvecirkel, og vi har \u201can affinity for contrast\u201d, som Todd Miro (2010) skriver og ikke mindst for kombinationen bl\u00e5 og orange, hvor kontrasten st\u00e5r skarpest, og \u00f8jets arbejde derfor her lettes mest muligt. Kontrasten fokuserer simpelthen vores blik, fordi tingene \u2019st\u00e5r ud\u2019. Som Denver Riddle fra The Digital Cinema Foundry skriver:<\/p>\n\n\n\n

\u2026you focus the audiences attention on what you want them to see. One of the best ways of doing this is to create contrast, to emphasize something by contrasting or comparing it to its opposite, this way it stands out. Obviously the actors and their performance are the most important and so focusing the audiences attention on this through the use of contrast in color achieves this.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

2)<\/strong>
Kombinationen bl\u00e5 og orange har ogs\u00e5 en forf\u00f8rende metaforisk overbygning, der t\u00e6ller mods\u00e6tningspar som eksempelvis varme vs. kulde, dag vs. nat, natur (jord, menneske) vs. teknologi og jord(en) vs. himmel\/hav<\/p>\n\n\n\n

3)<\/strong>
Det er desuden blevet langt lettere at color grade<\/em>, i takt med at post-produktionen er blevet digitaliseret og derfor billigere. Der findes i dag programmer, der p\u00e5 det n\u00e6rmeste har automatiseret color grading<\/em>-processen. I det popul\u00e6re redigeringsprogram fra Apple, Final Cut Pro X, findes der ligefrem en effekt i effektpanelet, der simpelthen hedder teal and orange<\/em>, og som if\u00f8lge diverse tutorials tilf\u00f8rer et \u2019filmic look\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Overskrifter p\u00e5 artikler og kommentarer om dette f\u00e6nomen har ofte det f\u00e6llestr\u00e6k, at de begr\u00e6der udviklingen. Dan Seitz skriver om Five Annoying Trends that Make Every movie Look the Same<\/em> og Todd Miro b\u00f8nfalder Hollywood om at holde igen i Teal and Orange \u2013 Hollywood, Please Stop the Madness<\/em>. At kombinationen teal and orange<\/em> dog ikke bare bruges bevidstl\u00f8st, er en r\u00e6kke af f\u00f8rn\u00e6vnte tv-serier gode eksempler p\u00e5. Der er eksempelvis meget langt mellem det visuelle udtryk i billedet herover fra Fear the Walking Dead<\/em> til den langt mere d\u00e6mpede og desaturerede brug af orange og bl\u00e5 i Masters of Sex<\/em> herunder. Her h\u00e6lder farvetonen mod det brune og det gr\u00e5 og er med til at s\u00e6tte den stemning, der pr\u00e6ger scenen, hvor Dr. William Masters langt om l\u00e6nge fort\u00e6ller sin kone (i billedet) sandheden om deres liv sammen. En anden serie, der arbejder yderst bevidst og langt mere ekspressivt med komplement\u00e6rfarverne orange og bl\u00e5, er Steven Soderberghs fremragende The Knick.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Som i eksemplet herunder er det i Soderberghs tv-serie ofte den orange farve, der agerer baggrund i The Knick<\/em>, mens karaktererne omgives af et koldt bl\u00e5t sk\u00e6r. Serien foreg\u00e5r i starten af det tyvende \u00e5rhundrede, hvor l\u00e6gevidenskaben og verden i almindelighed for alvor begynder at tage det moderne til sig, men hvor de elektriske lys endnu ikke helt form\u00e5r at omslutte mennesket. I andre scener er det sepia-tonerne, der hersker (ofte indend\u00f8rs hos overklassen), mens scenerne i New Yorks kolde gader oftest domineres fuldst\u00e6ndig af en kold bl\u00e5, der ikke levner nogen tvivl om, at livet derude kr\u00e6ver sin mand, eller kvinde.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Masters of Sex<\/em>, afsnit 3.12.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3: The Knick<\/em>, afsnit 2.1.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Teal and Orange<\/em>; Fra Michael Bays blockbusters over Fear the Walking Dead<\/em> til Soderberghs niche-serie er denne kombination i spil, men lige som med alle andre filmiske virkemidler er det den konkrete iscenes\u00e6ttelse, der afg\u00f8r om det bl\u00e5 nattem\u00f8rke fremst\u00e5r som en doven kliche eller snarere som et motiveret valg.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n