{"id":2649,"date":"2015-11-04T20:30:32","date_gmt":"2015-11-04T18:30:32","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2649"},"modified":"2020-05-23T13:44:31","modified_gmt":"2020-05-23T11:44:31","slug":"oeje-for-oeje","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/11\/oeje-for-oeje\/","title":{"rendered":"\u00d8je for \u00f8je og den anden kind"},"content":{"rendered":"\n
\"082_00\"<\/figure>\n\n\n\n
G\u00e5 med Fred Jamil<\/em> er et intenst drama om h\u00e6vn og religi\u00f8se stridigheder i et muslimsk milj\u00f8 i K\u00f8benhavn. I en af filmens mindst dramatiske, men samtidig mest velkomponerede scener, dissekerer instrukt\u00f8ren Omar Shargawi hovedkarakteren Jamils dilemma og valgmuligheder og peger frem mod filmens egentlige budskab, der er langt mere nuanceret og opbyggeligt, end det voldspr\u00e6gede plot p\u00e5 overfladen synes at l\u00e6gge op til.<\/h5>\n\n\n\n

Efter f\u00e5 minutter har Jamil, hovedkarakteren i Omar Shargawis G\u00e5 med Fred Jamil<\/em> h\u00e6vnet sin mors d\u00f8d og knivdr\u00e6bt en anden mand. Undervejs t\u00e6ver han en uskyldig teenagedreng. Hans blodige selvt\u00e6gt kulminerer da han i primitiv \u00f8je-for-\u00f8je-logik river \u00f8jet ud p\u00e5 sin d\u00f8dsfjende. Til sidst sidder han med liget af sin s\u00f8n i armene og br\u00f8ler gutturalt sin smerte ud over K\u00f8benhavn. Alt sammen fordi han tr\u00e6ffer et sk\u00e6bnesvangert valg.<\/p>\n\n\n\n

Men hvordan skal vi egentlig forst\u00e5 G\u00e5 med Fred Jamil<\/em>, Omar Shargawis debutspillefilm fra 2008? Skabte han og medmanusforfatter Mogens Rukov et monster af en hovedkarakter og en film, der stik mod Shargawis egentlige hensigt kolporterer et ensidigt og primitivt billede af islam og et muslimsk milj\u00f8? Og medvirker filmen dermed til at bekr\u00e6fte alle vores v\u00e6rste fordomme, som kultursociologen Birgitte Rahbek fremf\u00f8rte i sit debatindl\u00e6g \u201dS\u00e5dan er de jo, de arabere\u201d i k\u00f8lvandet p\u00e5 filmens premiere?Politiken<\/em>s Erik Jensen var mere positiv i sin behandling af filmen. I f\u00f8lge Jensen har Shargawi skabt et autentisk portr\u00e6t, der r\u00e5t for us\u00f8det fl\u00e5r silkesl\u00f8ret fra vores \u00f8jne og giver et sk\u00e6rende klart indblik i en kultur og subkultur, som vi ikke kan og m\u00e5 lukke \u00f8jnene for (fig. 1). Erik Jensen erkender samtidig, at der er en risiko for, at G\u00e5 med Fred Jamil<\/em> \u201dkan komme til at b\u00e6re yderligere ved til et i forvejen hidsigt br\u00e6ndende b\u00e5l\u201d, men konkluderer, at der i filmen ogs\u00e5 er \u201dkimen til et lille h\u00e5b om at l\u00f8se de nedarvede menneskelige konflikter, vi alle er ofre for\u201d (Jensen, 2008).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Omar Shagawi.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Med afs\u00e6t i en n\u00e6ranalyse af en kort scene, hvor Jamil ops\u00f8ger sin far, vil jeg argumentere for en tredje l\u00e6sning, der b\u00e5de afviger fra Rahbeks l\u00e6sning og g\u00e5r et skridt videre end Jensens: G\u00e5 med Fred Jamil<\/em> er i sidste ende en nuanceret film med en klar pr\u00e6mis: Vores helt Jamil v\u00e6lger forkert, og han straffes for sin h\u00e6vnlyst, sit forkvaklede \u00e6resbegreb og sin uvilje til at tage den vej, som faren har udstukket for ham.<\/p>\n\n\n\n

\u201dTingene er komplicerede\u201d<\/h2>\n\n\n\n

G\u00e5 med Fred Jamil<\/em>\/Ma Salama Jamil<\/em> foreg\u00e5r i et muslimsk gangstermilj\u00f8 i K\u00f8benhavn, hvor den \u00e5rhundrede gamle konflikt mellem shia- og sunni-muslimer definerer v\u00e6rdier og tilh\u00f8rsforhold og sl\u00f8rer menneskelige nuancer i en brutal dem og os-logik. Plottets omdrejningspunkt er sunni-muslimen Jamils (Dar Salim) mord p\u00e5 den mand og shia-muslim, der myrdede hans mor da Jamil var barn. Jamils far (Munir Shargawi) valgte<\/em> ikke at h\u00e6vne mordet. Som voksen v\u00e6lger Jamil at tage sin h\u00e6vn og retf\u00e6rdighed. Mordet sker i filmens start og s\u00e6tter en lavine i gang af \u00e5rsags-og f\u00f8lgevirkninger. Mahmoud, der er sl\u00e6gtning til den dr\u00e6bte, pudser sine h\u00e5ndlangere p\u00e5 Jamil for at h\u00e6vne mordet (fig. 2). Da Jamils bedste ven Omar (Shargawi selv) fors\u00f8ger at l\u00e6gge sig imellem Jamil og Mahmouds h\u00e5ndlangere, bliver han dr\u00e6bt.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Mahmoud, der er Jamils modstander indtil slutningen af filmen, pudser sine h\u00e5ndlangere p\u00e5 Jamil.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hermed f\u00e5r h\u00e6vntemaet endnu en streng at spille p\u00e5. Jamils anden ven, Husam, er ikke i tvivl. Omar skal h\u00e6vnes, men Jamil begynder at vakle. \u201dTingene er komplicerede, Husam\u201d, som han indvender. I en af filmens n\u00f8glescener har Jamil en samtale med sin far, der som en fornuftens og humanismens stemme irettes\u00e6tter Jamil for sin h\u00e6vnlyst og hykleriske livsf\u00f8relse og g\u00f8r ham klart, at hans vigtigste ansvar er overfor s\u00f8nnen Adam (fig. 3). Efterf\u00f8lgende har Jamil chancen for at likvidere Mahmouds h\u00e5ndlangere, men ansporet af farens formaninger lader han dem g\u00e5 til Husams store fortrydelse. Jamil har tilsyneladende lagt h\u00e6vnt\u00f8rsten fra sig, og missionen er nu at forlade Danmark med sin ekskone Yasmina og s\u00f8nnen Adam. Yasmina afviser ham, og planen forpurres endvidere, da Mahmoud beordrer endnu en h\u00e5ndlanger, Salah, til at bortf\u00f8re Adam. Det lykkes ham, og i mellemtiden er Jamils far d\u00f8d af et hjerteslag. Opt\u00e6ndt af raseri ops\u00f8ger Jamil Mahmoud, t\u00e6ver ham og fl\u00e5r hans \u00f8je ud. Denne bestialske handling fungerer som en form for wake-up call. Jamil g\u00e5r ikke videre i sin mishandling af Mahmoud, og han sidder passivt tilbage, da h\u00e5ndlangerne kommer Mahmoud til unds\u00e6tning. De gennemt\u00e6ver Jamil, indtil Mahmoud beordrer dem til at holde inde: \u201dDet slutter her. Tag hen og hent din s\u00f8n\u201d. Mahmoud ben\u00e5der alts\u00e5 Jamil og indser \u00f8rkesl\u00f8sheden i h\u00e6vngerrighedens onde cirkel. Han vender den anden kind til og l\u00e6ner sig op ad det v\u00e6rdis\u00e6t, Jamils far repr\u00e6senterer. Men for Jamil er det for sent. Han n\u00e5r lige pr\u00e6cis ikke tilbage til sin s\u00f8n, f\u00f8rend hans gamle ven Husam har nedskudt b\u00e5de Adam og Mahmouds h\u00e5ndlanger Salah, der p\u00e5 kort tid har opbygget et varmt forhold til Adam. Tilbage sidder en blodindsmurt Jamil og skriger sin smerte ud (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Her st\u00e5r ansvaret for s\u00f8nnen Adam og farens alternativ klart for Jamil.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Den tragiske helt Jamil i filmens slutning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

M\u00f8det i bagg\u00e5rden: Jamils Catch-22<\/em><\/h2>\n\n\n\n

G\u00e5 med Fred Jamil<\/em> er en visuelt intens og n\u00e6sten klaustrofobisk film, der bringer os helt t\u00e6t p\u00e5 karaktererne og det milj\u00f8, de lever i. Det sker i kraft af n\u00e6re billedbesk\u00e6ringer, det h\u00e5ndholdte kamera, arabiske toner i underl\u00e6gningsmusikken, den arabiske tale, der ganske vist ofte sl\u00e5r over i dansk, og det varme, gule billedfilter. Disse virkemidler og de sj\u00e6ldne milj\u00f8etablerende totalbilleder sl\u00f8rer det faktum, at historien udspiller sig i K\u00f8benhavn. Det kan l\u00e6ses som en visuel manifestation af, at en religions konflikt genopf\u00f8res i en ny kultur, og tematiserer, at der her er tale om et parallelsamfund, hvor der g\u00e6lder andre love og normer.<\/p>\n\n\n\n

Imidlertid f\u00e5r de \u00e6stetiske virkemidler en anden pr\u00e6gnans i scenen, hvor Jamil ops\u00f8ger sin far i en bagg\u00e5rd umiddelbart efter, at Jamil har dr\u00e6bt sin mors morder. Disse virkemidler bliver et udsagn om hovedkarakterens oplevelse af sit handlerum og ogs\u00e5 d\u00e9t valg, han kunne have taget.<\/p>\n\n\n\n

Scenen starter med et n\u00e6rbillede af Jamil og Omar. Billedrammen er fyldt helt ud af de to karakterers ansigter bortset fra en lille del af h\u00f8jre side, hvor gadelivet og verden udenfor skimtes (fig. 5). Jamil stiger ud af bilen, men Omar kalder ham tilbage. Indstillingen er komponeret og besk\u00e5ret s\u00e5ledes, at Omars skulder i baggrunden og bilvinduet i mellemgrunden afgr\u00e6nser og indelukker hovedkarakteren. Disse to indstillinger er mere end blot identifikationsskabende og en videref\u00f8relse af den visuelle stil i filmen hidtil. De to indstillinger udtrykker karakteren Jamils hidtidige og nuv\u00e6rende situation. Han har v\u00e6ret og er fanget i en moralsk og eksistentialistisk Catch-22<\/em>. Traditionsbundne \u00e6resbegreber og hans personlig t\u00f8rst efter 1:1 retf\u00e6rdighed foreskriver, at han b\u00f8r og har ret til at h\u00e6vne sin mor. Derved g\u00f8r han sig selv til morder. D\u00e9t, som Jamil p\u00e5 den ene side ser som en retf\u00e6rdig handling, er samtidig en overskridelse af moralsk og kulturelle normer og selvf\u00f8lgelig strafbart. Lige meget hvad han g\u00f8r \u2013 om han handler eller ikke handler – vil han tabe. Enten mister han sin selvrespekt og \u00e6re eller sin moralske integritet, og endnu v\u00e6rre han bringer sin familie i fare. S\u00e5dan forst\u00e5r Jamil<\/em> sin situation. Senere i filmen artikulerer han denne fastl\u00e5shed: \u201dJeg er fanget i et spil mellem folk, der burde v\u00e6re br\u00f8dre. Men i stedet hader de hinanden til d\u00f8de [\u2026] ondskaben vil ikke give slip p\u00e5 min sj\u00e6l\u201d. Og i filmens konfliktoptrapning, da han ops\u00f8ger Yasmina for at flygte med hende og s\u00f8nnen Adam, er hendes svar: \u201dDu er en morder\u201d, hvortil Jamil siger: \u201dJeg har ingen kontrol over mit liv. Min fortid \u00e6der mig op indefra [\u2026] Jeg ved ikke, hvad jeg skal g\u00f8re\u201d. Jamil ser sig selv som et offer. Det kan derfor v\u00e6re fristende at se ham som det stakkels subjekt, der er disponeret over og dikteret af et sn\u00e6versynet milj\u00f8 og kultur, der indskr\u00e6nker individets handlemuligheder. P\u00e5 mange m\u00e5der en klassisk og universel problemstilling.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Den udfyldte og klaustrofobiske billedramme som udtryk for hovedkarakterens oplevelse af sit handlerum.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Jamil afgr\u00e6nset og indelukket.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Her udspilles problemstillingen s\u00e5 specifikt i et muslimsk milj\u00f8, hvilket umiddelbart \u00e5bner op for to mulige og vidt forskellige tolkninger og konklusioner: 1) At i hvert fald dele af den muslimske kultur og religion vitterligt er undertrykkende eller 2) Instrukt\u00f8r Shargawi og co-manuskriptforfatter Mogens Rukov kolporterer et racistisk og ensidigt portr\u00e6t af d\u00e9t, der egentlig er en multifacetteret religion og kultur. Det er sidstn\u00e6vnte position eksempelvis Birgitte Rahbek kan siges at indtage. Men ingen af de to tolkninger yder G\u00e5 med Fred Jamil<\/em> retf\u00e6rdighed. I f\u00f8rste omgang er det vigtigt at skelne mellem karakteren Jamil og filmens pr\u00e6mis. I min l\u00e6sning undsiger Shargawi groft sagt sin hovedkarakter eller sagt mindre dramatisk: Han fort\u00e6ller og viser os, at der er andre muligheder.<\/p>\n\n\n\n

Faren som vejviser<\/h2>\n\n\n\n

Disse muligheder udtrykkes i indstillingen efter Jamil har sagt farvel til Omar, hvor han bev\u00e6ger sig ind i bagg\u00e5rden for at m\u00f8de sin far og bede ham tage sig af sin s\u00f8n, hvis der skulle ske ham noget, hvilket han er klar over meget vel kunne ske p\u00e5 grund af den h\u00e6vnspiral han har sat i gang.<\/p>\n\n\n\n

Indstillingen er et velkomponeret \u201dpsst, se lige her!\u201d, ikke b\u00f8jet i neon, men elegant visuelt fingerpeget ud i kraft af mise-en-sc\u00e8nen, besk\u00e6ringen og billedkompositionen (fig.7). T\u00f8rresnorene med det kul\u00f8rte vasket\u00f8j danner en smal sti, der viser ned mod dybdekompositionens klare fikspunkt nemlig Jamils far, der sidder i totalbilledets baggrund. Det subjektive kamera tillader publikum at dele Jamils synspunkt og vej ned mod faren. B\u00e5de for ham og os st\u00e5r m\u00e5let klart. Det gule lys kaster et varmt og diset sk\u00e6r over faren, som i sit hvide t\u00f8j st\u00e5r endnu klarere frem. Indstillingen varer cirka 6 sekunder og det er l\u00e6nge nok til, at den b\u00e5de visuelt og plot- og indholdsm\u00e6ssigt skiller sig ud. Sammenlignet med den n\u00e6sten konsekvente brug af n\u00e6rbilleder er det en af de f\u00e5 indstillinger og \u00f8jeblikke, hvor man som seer oplever en dybde og fornemmelse af navigationsrum i billedet. I forhold til selve filmens dramaturgi og pr\u00e6mis er det en indstilling, der b\u00e6rer stor betydning, for her udpeges Jamils far som en, ja, \u00e5benbaring, eller en kende mere prosaisk: som en fornuftens og klarsynets vejviser og koordinat, som Jamil kan indstille eller burde have indstillet sin moralske og eksistentielle GPS efter.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Jamils far iscenes\u00e6ttes som det naturlige fikspunkt og vejviser.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Farens privilegerede position cementeres i den efterf\u00f8lgende indstilling. Han er i fokus i billedets forgrund og Jamil er p\u00e5 rette vej ned mod ham (fig. 8). Farens rolle bliver f\u00f8rst for alvor udtalt senere i filmen i den f\u00f8romtalte scene, hvor han pr\u00f8ver at overbevise Jamil om at l\u00e6gge h\u00e6vnen p\u00e5 hylden og hellige sig sin s\u00f8n og ikke mindst i en scene, hvor faderen ops\u00f8ger Mahmoud og beder ham stoppe sin vendetta mod Jamil blandt andet ud fra betragtningen: \u201dDa Gud skabte mennesket gav han os en fri vilje. Du har ogs\u00e5 en fri vilje. En fri vilje til at beslutte om du vil sl\u00e5 min s\u00f8n ihjel.\u201d Men alts\u00e5 allerede her rodf\u00e6stes faderen i vores bevidsthed som noget s\u00e6rligt i kraft af den visuelle pr\u00e6sentation af ham.<\/p>\n\n\n\n

\"082_08\"<\/a>
Fig. 8: Farens status cementeres i forgrunden af billedet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

H\u00e6vn og k\u00e6rlighed<\/h2>\n\n\n\n

Da Jamil ops\u00f8ger faren, er denne i gang med et at spille skak med Jamils onkel. Det kan synes som en flygtig detalje, men s\u00e5 alligevel. Skak er et spil, der historisk tog form og vandt stor udbredelse i den muslimske verden. Firkantet sagt s\u00e6tter skak konflikten mellem mods\u00e6tninger ind i en civiliseret ramme, hvor korporlig styrke er udskiftet med intellektets og kl\u00f8gtens form\u00e5en. Farens og onklens parti skak bliver ikke blot en subtil pointe om et righoldigt kulturliv, der str\u00e6kker sig flere tusinde \u00e5r tilbage, men ogs\u00e5 et symbol p\u00e5 farens v\u00e6rdier og fredelige livsf\u00f8relse. Dette understreges af, at faren n\u00e6rmest harmes ved Jamils anmodning om at passe p\u00e5 barnebarnet Adam. \u201dDu ved, du ikke skal bede mig om noget, Gud allerede forlanger af mig\u201d. Underforst\u00e5et, at selvf\u00f8lgelig vil han tage sig af Adam, hvis noget skulle ske Jamil. For ham er det pr\u00e6missen, som naturligt f\u00f8lger med blodets b\u00e5nd. Begreber som forpligtelse og trofasthed finder vidt forskelige manifestationer i Jamil og faren. For Jamil byder blodets b\u00e5nd at dr\u00e6be og h\u00e6vne, mens det for faren i yderste og naturlige konsekvens er at beskytte og vise k\u00e6rlighed. Denne filosofi var netop grunden til, at han<\/em> ikke h\u00e6vnede Jamils mor, for hvem skulle s\u00e5 efterf\u00f8lgende beskytte Jamil.<\/p>\n\n\n\n

Men fronterne er trukket op, for vi ved, at Jamil f\u00e5 minutter forinden har truffet d\u00e9t valg, som faren ikke gjorde, da han stod i samme situation. Konflikten og Jamils dilemma udtrykkes i n\u00e6ste indstilling. I treskuddet af faren, Jamil og onklen er Jamil placeret med ryggen til kameraet og i den korte urov\u00e6kkende indstilling blokerer han delvis faren ligesom en stor del af venstre side af billedrammen optages af vasket\u00f8jet. Klarheden og enkeltheden fra de foreg\u00e5ende indstillinger er v\u00e6k: Farens position som rollemodel og fokuspunkt er nu ikke s\u00e5 prominent (fig. 9).\u00a0Pointen gentages senere i scenen i en indstilling, hvor faren nok er i fokus, men ogs\u00e5 klemt inde af Jamil i forgrunden (fig.10).\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Uroen i billedet antyder Jamils ubalance.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Jamils valg og indre konflikt udtrykkes i kraft af m\u00e5den han blokerer sin far p\u00e5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Konflikten, b\u00e5de p\u00e5 det ydre og konkrete plan mellem s\u00f8nnen og faren og ligeledes som Jamils indre kamp mellem \u00f8je-for-\u00f8je-retf\u00e6rdigheden og en tilgivende tilgang om at vende den anden kind til udkrystalliseres efterf\u00f8lgende i endnu en velkomponeret indstilling. Jamil har netop bedt sin far tage sig af Adam. Jamil dominerer i forgrunden, mens faren sidder amputeret og underdanig i billedets baggrund (fig.11). Magtbalancen udlignes dog, i det faren rejser sig op og tr\u00e6kker Jamil til side for at bede ham forklare, hvad der foreg\u00e5r (fig. 12).\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11: Jamil synes nu at have kontrollen over sin marginaliserede far.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 12: Abu Jamil tr\u00e6der i karakter, som alternativet til Jamils handling og h\u00e6vnt\u00f8rst.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Scenen kulminerer og slutter herefter med at Jamil kysser sin far og forlader ham i hast. I scenens sidste indstilling kigger faren bekymret efter sin s\u00f8n. Det hvide lagen inddeler billedet i to halvdele, hvilket kan ses som en n\u00e6rmest grafisk repr\u00e6sentation af de to valgmuligheder som Jamil f\u00f8r sit h\u00e6vndrab stod overfor (fig. 13). Denne pointe understreges af, at der nu klippes til et n\u00e6rbillede, hvor et par knyttede h\u00e6nder vrider en klud, hvorfra blodet str\u00f8mmer og farver vandet r\u00f8dt. Farven og motivet, det er manden som Jamil dr\u00e6bte, der bliver vasket, st\u00e5r i sk\u00e6rende kontrast til den foreg\u00e5ende indstilling og samtidig er det en p\u00e5mindelse om, at Jamil allerede har truffet sit valg (fig. 14).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 13: Lagenet opdeler billedet i to dele, der kan symbolisere Jamils dilemma. Den hvide farve f\u00e5r endvidere betydning af kontrastklipningen til n\u00e6ste indstilling.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 14: Her er den blodr\u00f8de farve en klar kontrast til den foreg\u00e5ende indstilling og symboliserer, hvorledes Jamils valg\/drab er v\u00e6sensforskellig fra farens v\u00e6rdier.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den tragiske helt<\/h2>\n\n\n\n

Scenen i bagg\u00e5rden er et mikrokosmos p\u00e5 hele filmens dramaturgiske fremdrift og egentlige pr\u00e6mis. Den er et set up til Jamils vaklen mellem h\u00e6vnt\u00f8rsten og besindelsen. Han kan momentant se andre muligheder. Men h\u00e6vnt\u00f8rsten og blodet bruser i \u00e5rene. Klarsynet varer ikke ved. D\u00e9t er den tragiske helt Jamils brist. F\u00f8rst da han tager sin brutale retf\u00e6rdighedslogik helt bogstavelige og fl\u00e5r \u00f8jet ud p\u00e5 Mahmoud indser han nyttesl\u00f8sheden, og at han skulle have vendt den anden kind til og t\u00f8jlet sin h\u00e6vnt\u00f8rst. Ikke f\u00f8r til allersidst indfinder klarsynet sig. Han stopper sit h\u00e6vn- og voldstogt og sidder passivt tilbage (fig. 15). Men det redder ikke hans s\u00f8n. Slutningen er endnu mere tragisk, og Jamils valg s\u00e6ttes i relief, fordi der i filmen pr\u00e6senteres alternativer og andre handlem\u00f8nstre, selvf\u00f8lgelig f\u00f8rst og fremmest udtryk igennem Jamils fars karakter, men ogs\u00e5 via Mahmoud, der fraviger sin indgroede position og \u201dben\u00e5der\u201d Jamil.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 15: Klarsynet rammer Jamil efter han har revet \u00f8jet ud p\u00e5 Mahmoud og f\u00f8rst da stopper han sin h\u00e6vnmission.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de bliver Jamil en art tragisk helt som eksempelvis hos Shakespeare. Jamil d\u00f8r ganske vist ikke, men g\u00e5r til grunde i sit faderskab. Ligesom Romeo, den spontant og dramatisk handlende mandlige hovedperson i Romeo og Julie<\/em>, fremst\u00e5r Jamil som en hovedkarakter med netop en tragisk brist, der igen og igen f\u00f8rer ham tilbage til et rigidt handlem\u00f8nster, der indskr\u00e6nker hans handlemuligheder og pr\u00e6destinerer den tragiske slutning. Jamil skal som n\u00e6vnt selvklart ikke ses som repr\u00e6sentant for en hel befolknings forvaltning af islam, men netop \u00e9n tolkning og version af den. Han tr\u00e6ffer ganske enkelt et forkert valg, og selvom han er klar over det og momentvis fors\u00f8ger at omg\u00f8re det, er han fanget i det valg. At det vitterligt er \u00e9t valg, Jamil tager, og ikke det eneste mulige valg s\u00e6ttes i relief af, at G\u00e5 Med Fred Jamil<\/em> i kraft af orkestreringen af andre af filmens karakterer og sin endelige pr\u00e6mis fremmaner et klart alternativ til det valg, Jamil tr\u00e6ffer.<\/p>\n\n\n\n

Nuanceret film med progressive v\u00e6rdier<\/h2>\n\n\n\n

At filmen skulle tegne et billede af islam som voldelig og afstumpet kan ved f\u00f8rste \u00f8jekast synes plausibelt. Som tidligere n\u00e6vnt var Birgitte Rahbek ikke tvivl: G\u00e5 med Fred Jamil<\/em> kommer \u2013 ganske vist utilsigtet \u2013 til at fremst\u00e5 direkte racistisk. Rahbek pointerer, at de fleste karakterer, bortset fra Jamils far og s\u00f8nnen Adam, fremst\u00e5r utiltalende og indskr\u00e6nkede. Dette, skriver Rahbek, er ikke mindst et resultat af filmens \u00e6stetik s\u00e6rligt de mange n\u00e6rbilleder, der viser, hvordan sveden str\u00e5ler fra karaktererne, hvilket \u201dunderstreger det farlige og dyriske\u201d (Rahbek, 2008). If\u00f8lge Birgitte Rahbek bekr\u00e6fter G\u00e5 med Fred Jamil<\/em> dermed p\u00e5 uheldig vis de fordomme danskere m\u00e5tte have om muslimerne. I forl\u00e6ngelse heraf er min p\u00e5stand, at en s\u00e5dan tolkning n\u00f8dvendigvis m\u00e5 hvile p\u00e5 en ganske overfladisk l\u00e6sning af filmens pr\u00e6mis s\u00e5vel som \u00e6stetiske udtryk.<\/p>\n\n\n\n

Shargawi abonnerer tydeligvis ikke p\u00e5 en rigid forst\u00e5else af muslimsk kultur og v\u00e6rdier, men samtidig lider filmen ikke af ber\u00f8ringsangst. Shargawi og filmen vedg\u00e5r, at der er problemer og positioner, der skal tematiseres og udfordres inden for muslimsk kultur og religion. Men det st\u00e5r ogs\u00e5 klart, at der inden for samme kultur og religion rummes progressive v\u00e6rdier og l\u00f8sninger. Det kan synes en banal og selvf\u00f8lgelig pointe, men det er dog en kompleksitet, der ofte g\u00e5r tabt, og netop derfor er G\u00e5 Med Fred Jamil<\/em> en vigtig og sj\u00e6lden film. Som n\u00e6vnt vakte filmen en del debat tilbage i 2008. 7 \u00e5r efter filmens premiere st\u00e5r den som et nuanceret indl\u00e6g i samfundsdebatten om indvandrere, islam og Danmark som multikulturelt samfund.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

G\u00e5 med Fred Jamil\/ Ma Salama Jamil<\/em> (Omar Shargawi, premiere i Danmark maj 2008)<\/p>\n\n\n\n

Rahbek, Birgitte (2008): \u201dS\u00e5dan er de jo, de arabere!<\/a>\u201d (Information<\/em>, 4. juni 2008)<\/p>\n\n\n\n

Jensen, Erik (2008): \u201dBarsk indvandrer film f\u00e5r ros<\/a>\u201d (Politiken<\/em>, 30. maj 2008)<\/p>\n\n\n\n

Om Omar Shargawi:<\/p>\n\n\n\n

Omar Shargawi begyndte som filmfotograf og spillefilmsdebuterede med G\u00e5 med Fred Jamil<\/em>\/Ma Salama Jamil<\/em> (2008).<\/p>\n\n\n\n

Han har medvirket som skuespiller i blandt andet R<\/em> (Michael Noer\/Tobias Lindholm, 2010) og Nymphomaniac<\/em> Lars von Trier, 2013)<\/p>\n\n\n\n

I 2010 instruerede Shargawi dokumentarfilmen Fra Haifa til N\u00f8rrebro<\/em>, hvor han portr\u00e6tterer sin far (Munir Shargawi, der spiller faren i G\u00e5 med Fred Jamil<\/em>), og dennes historie som pal\u00e6stinensisk flygtning i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

I 2011 lavede Omar Shargawi endnu en dokumentarfilm, \u00bd Revolution<\/em>, om revolutionen i Egypten i for\u00e5ret 2011.<\/p>\n\n\n\n

Spillefilmen Medina<\/em>, ogs\u00e5 instrueret af Omar Shargawi, forventes at f\u00e5 premiere i 2016.<\/p>\n\n\n\n

(Kilde: DFI)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

EN SCENES ANATOMI. Ved premieren i 2008 skilte G\u00e5 med fred Jamil<\/em> vandene: Gav den et ensidigt negativt billede af sit muslimske milj\u00f8? Gennem en analyse af en af filmens mindst dramatiske, men mest velkomponerede scener, hvor hovedkarakteren Jamils valgmuligheder dissekeres, demonstrerer Jesper Borchmann, at filmen er langt mere nuanceret end som s\u00e5.<\/p>\n","protected":false},"author":37,"featured_media":2677,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[35],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2649"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/37"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2649"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2649\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2677"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2649"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2649"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2649"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}