![\"093-00\"](\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/093-00.jpg\")
<\/h5>\n<\/h5>\n<\/p>\n
L\u00f8rdag d. 8. november 2003 kl. 13:45 ankom en ud\u00f8d til Frederikshavn. Filmfestivalen i den nordjyske pendant til G\u00f6teborg havde inviteret koryf\u00e6et J\u00f6rn Donner, som i 1962 udgav \u201dDj\u00e6velens Ansigt\u201d om Ingmar Bergman og hans filmkunst, en klassiker, der h\u00e6vder sin status som et af Bergman-litteraturens kyndigste v\u00e6rker. Herefter fulgte fra Donners h\u00e5nd vistnok 35 romaner og en h\u00e5ndfuld film, den ene mere langtrukken end den anden, men det skal jeg ikke d\u00f8mme om, da jeg ikke har orket at g\u00f8re bekendtskabet.<\/p>\n
Foran et f\u00e5talligt publikum indtog den aldrende Donner podiet i Frederikshavn, et ti\u00e5r f\u00f8r \u201dThe Walking Dead\u201d indtog Netflix. Han ville omg\u00e5ende have f\u00e5et en rolle.<\/p>\n
Da han fik drejet optr\u00e6kkern\u00f8glen i ryggen, gik foredraget som p\u00e5 skinner, uden manuskript, kyndigt bevares, oplysende, og Bergman m\u00e5 have nikket applauderende i sin himmel. Til sin adjudant. En Bergman-zombie.<\/p>\n
Det kunne alt sammen v\u00e6re lige meget, hvis ikke Donner var chef for Det svenske Filminstitut 1978-1982. Han producerede Bergmans svanesang \u201dFanny og Alexander\u201d og fik en oscar \u2013 det var han stolt af, og hvem ville have v\u00e6ret denne kraftpr\u00e6station foruden. Den kostede mange penge. Men er den virkelig Bergmans bedste film?<\/p>\n
I en lang periode de samme \u00e5r og de f\u00f8lgende m\u00f8dte den anden af Sveriges st\u00f8rste instrukt\u00f8rer, Bo Widerberg, kolde skuldre i produktionsmilj\u00f8et. Jeg ville gerne have sagen belyst. Efter Donners foredrag tog jeg mod til mig og i samme \u00f8jeblik, Widerbergs navn blev n\u00e6vnt, s\u00e6nkede han blikket. En stor istap groede ned fra loftet. S\u00e5 l\u00f8ftede han \u00f8jenl\u00e5gene og rakte mig gennem sit blik et glas nymalket had. Widerberg led af et faderkompleks over for Bergman, bel\u00e6rte han mig. Herefter fulgte nogle afglidende bem\u00e6rkninger f\u00f8r et hastigt opbrud.<\/p>\n Her i Danmark ved vi jo godt, at Sverige er sk\u00f8nt og m\u00e6rkeligt. Her har vi H.C. Andersen og Hist hvor vejen sl\u00e5r en bugt. Der har de August Strindberg og En d\u00e5res Forsvarstale, sindssyge og kvindehad.<\/p>\n Kan man forestille sig Erik Balling og Lars von Trier i livstruende infight?<\/p>\n Ingmar Bergman (samt hans drabant J\u00f6rn Donner) og Bo Widerberg hadede hinanden. Bergmans film er for l\u00e6ngst udgivet p\u00e5 dvd. Bortset fra et par stykker har Widerbergs v\u00e6ret uopdrivelige. Hvor har Det svenske Filminstitut deponeret sin rettidige omhu?<\/p>\n Widerberg d\u00f8de i 1997. Nu udkommer \u201dWiderbergboxen\u201d, 17. August 2015. He\u2019s back!<\/p>\n Det svenske Filminstitut har ingen andel i udgivelsen. Den er resultatet af et samarbejde mellem Det kungliga Biblioteket og produktionsselskabet Studio S. Forud herfor bes\u00f8rgede Svensk Filmindustri i 2012 en bokss\u00e6t-udgivelse af 7 Widerberg-spillefilm, \u201dBo Widerberg \u2013 en filmografi\u201d. Bortset fra at det henst\u00e5r i det uvisse, hvad en filmografi egentlig er for noget, er det selvf\u00f8lgelig fint, at disse film er tilg\u00e6ngelige, men udgivelsen fra Svensk Filmindustri virkede som en hastesag, sjusket og beh\u00e6ftet med mangler. Det er tilf\u00e6ldigt, hvilke undertekster der tilbydes, og ekstramateriale er helt frav\u00e6rende.<\/p>\n I sammenligning hermed fremst\u00e5r den nye udgivelse Widerbergboxen med en samlet spilletid p\u00e5 23 timer som et forbilledligt udgivelsesarbejde med omhyggelig dokumentation af DVD-kopierne samt en overflod af ekstramateriale, hvoraf en del er nyproduceret. Udgivelsen er simpelt hen et overfl\u00f8dighedshorn og uomg\u00e6ngelig, ikke kun for en Widerbergfan, men ogs\u00e5 for den filminteresserede i almindelighed. Udover de levende billeder rummer den ogs\u00e5 en fin lille \u2013 men t\u00e6ttrykt \u2013 booklet, der indledes med en \u00f6msint <\/em>(\u00f8m, k\u00e6rlig) vignet af dramatikeren Peter Birro og afrundes af et informationsm\u00e6ttet og veloplagt interview med instrukt\u00f8ren af Kjell H\u00e4glund (fra 1995).<\/p>\n Boxen rummer fire af Widerbergs spillefilm: Joe Hill (1971), Fimpen (1974), Victoria (1979) og Lust och f\u00e4gring stor (1995). Herudover p\u00e5 yderligere 2 af de i alt 6 DVD\u2019er TV-iscenes\u00e6ttelsen af Arthur Millers hovedv\u00e6rk En handelsresandes d\u00f6d (1979) samt Stefan Jarls dokumentarfilm om Widerberg, Liv til varje pris (1998) (fig. 2).<\/p>\n Et omdrejningspunkt i Widerbergs liv og v\u00e6rk er skuespilleren Thommy Berggren. De to var soulbrothers og livslangt forenet i et frugtbart, men ogs\u00e5 opslidende arbejdsf\u00e6llesskab og venskab. Han spillede hovedroller i fem af \u201dBosses\u201d betydeligste film, og han er ogs\u00e5 omdrejningspunkt i Widerbergboxens ekstramaterialer med interview og kommentarspor. Han er i dag 78 \u00e5r, men liges\u00e5 spillevende som i sine filmroller, og han bidrager i betydelig grad til udgivelsens profil og perspektiver samt ikke at forglemme dens underholdningsv\u00e6rdi. Ligesom Bosse selv er han \u201dh\u00f6ggradigt j\u00e4vla excentrisk\u201d (i allerh\u00f8jeste grad forbandet excentrisk) \u2013 titlen p\u00e5 M\u00e5rten Blomkvists udf\u00f8rlige Widerbergbiografi, der udkom i 2011.<\/p>\n Bo Widerberg anvendte selv hverken bord eller stole. Han vandrede op og ned ad gulvet og indtog sin frokost uden at sidde. Ganske morsomt, n\u00e5r man m\u00e5 iagttage, at borde og stole fylder ganske meget i hans film og er kilde til en knopskydende opfindsomhed i hans arrangementer af skuespillerne, rummene, selve aktionen. Skuespillerne skal v\u00e6re ubevidste, mente han \u2013 tingene <\/em>derimod skal v\u00e6re bevidste! Han var intensivt opm\u00e6rksom p\u00e5 en location og dens samspil med skuespilleren i et hastigt forbidragende moment. Han var selve \u00f8jeblikkets mester.<\/p>\n Derfor kom han gang p\u00e5 gang i strid med alt i omgivelserne, som kr\u00e6vede struktur, regelm\u00e6ssighed, orden. Han var i uh\u00f8rt grad p\u00e5 tv\u00e6rs. Men altid p\u00e5 livets side, og poesiens, det flygtiges side. Meget f\u00e5 instrukt\u00f8rer har skabt s\u00e5 pulserende \u00f8jeblikke p\u00e5 l\u00e6rredet.<\/p>\n At han ogs\u00e5 beherskede de komplekse strukturer, dem der g\u00e5r ned under dramaturgiske formler til eksistensens underjordiske rodb\u00e6rende lag, hvorfra de n\u00e6ringsrigeste, sv\u00e6rest tilg\u00e6ngelig mineraler kan hentes op og blusse i blomstringens og alt det florerendes sekundkorte sk\u00f8nhed \u2013 ja, det beviser til overflod hans (i mine \u00f8jne) ultimative mesterv\u00e6rk \u00c5dalen 31 (da. Opr\u00f8ret i \u00c5dalen, 1969 \u2013 se henvisning til min artikel i faktaboksen).<\/p>\n Lige n\u00f8jagtig strukturbevidstheden har M\u00e5rten Blomkvist mindst held med at udfolde i sin prisv\u00e6rdige og p\u00e5 alle m\u00e5der respektindgydende biografi. Som svigers\u00f8n har han haft adgang til et omfangsrigt materiale, som han sobert og detaljerigt freml\u00e6gger i sin f\u00e6ngslende fremstilling af en karriere, der som sagt p\u00e5 de ydre linier var pr\u00e6get af Widerbergs konfliktfyldte forhold til magthaverne i svensk film, og p\u00e5 de indre linier pr\u00e6get af et vidtl\u00f8ftigt privatliv, et hyperenergisk og udfarende, spillende og legende temperament under heftig beskydning fra depressive anl\u00e6g. Produktionsforl\u00f8bene blev sj\u00e6ldent mindre end h\u00e5rrejsende.<\/p>\n Widerberg var f\u00f8dt i Malm\u00f8 og havde rod i arbejderklassen. Hans unikke sans for milj\u00f8er og skuespillets sm\u00e5 virkelighedsforankrede nuancer trives side om side med en forfinet og nydelsesbetonet, livshengiven og poetisk farverigdom i udtrykket, der med tiden fandt inspiration i fransk impressionisme, is\u00e6r Renoir. Det faldt hans meningsf\u00e6ller for brystet. De beskyldte ham for arbejderromantik og borgerlig \u00e6steticisme. Men Widerberg overskred traditionelle gr\u00e6nsedragninger mellem borgerlig og socialistisk kunst. Man kan ogs\u00e5 sige det enklere: den kunstneriske vilje og evne satte sin egen dagsorden\u00a0(fig. 3).<\/p>\n Han d\u00f8de den f\u00f8rste maj omgivet af sine k\u00e6re. Vinduet stod \u00e5bent. \u201dTonerna fr\u00e5n \u201dInternationalen\u201d str\u00f6mmade in i rummet, tr\u00f6stade n\u00e5got de tre s\u00f6rjande, ber\u00f6rde inte alls den fj\u00e4rde i rummet, vars livsl\u00e5nga kamp f\u00f6r at st\u00f6rta det gamla i gruset var \u00f6ver\u201d.<\/p>\n S\u00e5dan slutter M\u00e5rten Blomkvist sin biografi.<\/p>\n Hvis man vil berede sig selv en poetisk og filmhistorisk \u00e5benbaring, skal man se de f\u00f8rste femten minutter af Widerbergs Joe Hill. Her formelig spr\u00f8jter livet selv ud mod tilskueren. Liv for enhver pris! Det var instrukt\u00f8rens credo\u00a0(fig. 4).<\/p>\n Filmen er juvelen i Widerbergboxen. Et komplet negativ dukkede op i Californien, og da den omsorgsfulde restaurering var tilendebragt, kunne den genopstandne film vises ved Cannesfestivalen i \u00e5r, 2015, hvor den i 1971 vandt juryens store pris.<\/p>\n Joe Hill var svensk Amerika-emigrant, og som ganske ung ankom han i 1900-tallets begyndelse til New York. Her oplevede han de udst\u00f8dtes elendighed og engagerede sig siden i proletarernes kamp for rettigheder. Han udviklede sit talent for singer-song-writing<\/em> \u2013 \u201dYou\u2019ll get pie in the sky when you die!\u201d. Efter en summarisk domsafsigelse i en drabssag blev han henrettet, formentlig uskyldig.<\/p>\n Widerberg havde ofte et dokumentarisk udgangspunkt for sine film. \u00c5dalen 31 skildrede begivenheder, der \u00e6ndrede svensk historie. Gennembrudsfilmen Elvira Madigan \u00e6ndrede ikke kun farvefilmens historie, men ogs\u00e5 opfattelsen af en episode i danmarkshistorien. Da filmen fik premiere i New York, udbr\u00f8d Patti Smith: dette er Elvira Madigan-sommeren\u00a0(fig. 5)!<\/p>\n Dr\u00f8mmen om Amerika var levende i Widerberg, og med udgangspunkt i den biografiske skitse om Joe Hill (i realiteten ved man ikke meget om ham), rejste han til New York med Thommy Berggren og fotografen J\u00f6rgen Persson samt yderligere (ganske f\u00e5) trofaste medarbejdere, der alle fortjener at n\u00e6vnes, men det g\u00f8r jeg s\u00e5 ikke lige her.<\/p>\n Det er et genuint mirakel, at det lykkedes for dette lille hold \u2013 uden nogen som helst assistance fra det professionelle amerikanske produktionsmilj\u00f8 \u2013 at skabe s\u00e5 autentisk et amerikansk<\/em> v\u00e6rk, sikkert ud fra deres dybeste l\u00e6ngsler og valgsl\u00e6gtskaber, Elia Kazan, Marlon Brando etc. Men alligevel. Hvor forlorent og naivt kunne det hele ikke v\u00e6ret faldet ud.<\/p>\n Men nej.<\/p>\n Coppola, Leone, de Niro \u2013 de s\u00e5 (if\u00f8lge Thommy Berggren, der fik tilbudt en rolle i Once Upon a Time in America) alle Joe Hill, og hvem kan v\u00e6re i tvivl om, at Widerberg havde skabt en holdbar vision. Man m\u00e5 ogs\u00e5 formode, at Lars von Triers Dancer in the Dark st\u00e5r i g\u00e6ld til Joe Hill, b\u00e5de i Lumber Jack- scenarierne, men ikke mindst i henrettelsesscenerne.<\/p>\n Filmens kommentarspor leveres af Peter Birro og Thommy Berggren. Jeg har sj\u00e6ldent oplevet et mere medrivende og heftigt engagerende kommentarspor til en spillefilm. Det \u00e6ndrer markant filmoplevelsen, ikke kun intellektuelt, men ogs\u00e5 emotionelt. Pludselig opst\u00e5r der pauser, hvor de to bliver s\u00e5 optaget af fort\u00e6llingens styrke og magi, at de ganske enkelt forstummer i ladede \u00f8jeblikke\u00a0(fig. 6).<\/p>\n Filmen er billedsk\u00f8n og skuespillerst\u00e6rk. Dens impulsive, antydende og episodiske fort\u00e6lleform blev af visse kritikere i samtiden opfattet som dramaturgiske \u201dsvagheder\u201d, men s\u00e5dan ser vi det ikke i dag. Det er en bedrift i sin egen ret, n\u00e5r instrukt\u00f8rer kaster de dramaturgiske sp\u00e6ndetr\u00f8jer af sig. Hvis de alts\u00e5 kan lave film p\u00e5 de betingelser. Det kunne Widerberg. Han var en foregangsmand.<\/p>\n Thommy Berggren arbejdede enkelte gange ogs\u00e5 med Bergman, som udfrittede ham om Widerberg, den j\u00e4vel<\/em>. \u00c5dalen 31 (hvor Thommy ikke var med) fik premiere. Thommy Berggren beretter i Stefan Jarls dokumentar, at Widerberg ans\u00e5 Bergman for grundl\u00e6ggende at v\u00e6re en vertikal instrukt\u00f8r. Alt er h\u00e6ngt op p\u00e5 vertikale strukturer. Jean-Luc Godard fandt ham t\u00f8r og kold.<\/p>\n I mods\u00e6tning hertil var Widerberg et horisontalt orienteret menneske. Altid optaget af autencitet og n\u00e6rv\u00e6r. De utallige ansigter, der fanges ind af hans kamera \u2013 ikke mindst i Joe Hill \u2013 b\u00e6rer altid med sig, at de ogs\u00e5 har levet et andet liv, et andet sted, som n\u00e6rer oplevelsen af realitet og erfaring. I filmkunstens historie tilh\u00f8rer Widerberg realismens tradition.<\/p>\n
\n\u2013De sortlistede ham, fort\u00e6ller Roy Andersson, systemet hjalp ham aldrig.
\n\u2013 Alle de film han kunne<\/em> have skabt, siger Stefan Jarl i sin lille kortfilm Koltrasten (Solsorten). Film vi i dag m\u00e5 savne (selv om efterladt materiale dokumenterer projekterne). Film, som uviljen blandt andet fra Filminstituttet forhindrede. Pengene skulle nok andre steder hen. (If\u00f8lge Wikipedias omtale af Donners biografi udtalte han sig i embeds\u00e5rene som chef st\u00e6rkt kr\u00e6nkende og neds\u00e6ttende om Widerberg. \u201dSyg i hovedet\u201d, \u201dgal\u201d, \u201duduelig\u201d.)<\/p>\n![\"Fig.](\"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/093-01.jpg\")
<\/a>Widerbergboxen<\/h2>\n
<\/a>Bosse<\/h2>\n
<\/a>Joe Hill<\/h2>\n
<\/a><\/a><\/a>\u201dDet \u00f6msinte blick\u201d<\/h2>\n
\nSkal du ikke se den, spurgte Thommy Ingmar.
\n–\u00a0Tror du jeg skal se en film af den j\u00e4vel!, l\u00f8d Bergmans svar.
\n– Jeg f\u00f8lger dig ned til biografen!, fulgte Thommy op.
\nSelv gik Thommy Berggren ikke med, men s\u00f8rgede for at Bergman fik billet og gik ind. Senere m\u00f8dte han ham ved udgangen. Bergman var synligt bev\u00e6get. Jo, det var en bra film. Han \u00e4r kanske den b\u00e4sta.<\/p>\n\n