{"id":2582,"date":"2015-11-01T21:39:56","date_gmt":"2015-11-01T19:39:56","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2582"},"modified":"2020-05-23T13:48:42","modified_gmt":"2020-05-23T11:48:42","slug":"har-internettet-slaaet-filmkritikken-ihjel","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/11\/har-internettet-slaaet-filmkritikken-ihjel\/","title":{"rendered":"Har internettet sl\u00e5et filmkritikken ihjel?"},"content":{"rendered":"\n
\"079_00\"<\/figure>\n\n\n\n
Efter to \u00e5rs insisteren p\u00e5 at betale professionelle skribenter for at forfatte seri\u00f8s filmkritik, drejede det ambiti\u00f8se Chicago-baserede filmsite The Dissolve i juli n\u00f8glen om p\u00e5 grund af \u00f8konomiske vanskeligheder. Og det er ikke et s\u00e6rtilf\u00e6lde i USA. I de seneste \u00e5r har den ene erfarne kritiker efter den anden f\u00e5et kniven, i samme hast som nye og gamle kulturmedier sk\u00e6rer ned p\u00e5 anmeldelserne eller lukker helt.<\/h5>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Metacritic.com. Er vi alle blevet kritikere?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kritik er i lav kurs. I stedet konsulterer mange medieforbrugere aggregeringssites som Rotten Tomatoes, Metacritic og Yelp, der er er symptomatiske for nutidens mediekultur ved at tilbyde letford\u00f8jelig information. Det mener David Hajdu, professor i kunst og kultur p\u00e5 Columbia University Graduate School of Journalism og musikkritiker p\u00e5 magasinet The New Republic.. De stiller fakta, points og tal til r\u00e5dighed, der “muligg\u00f8r hurtig handling bedre end nuanceret prosa. Vi lever i en tidsalder, der dyrker data,” siger Hajdu.<\/p>\n\n\n\n

Kombineret med aviskrisen har den dalende l\u00e6serinteresse i anmeldelser f\u00f8rt til nedsk\u00e6ringer og tilsvarende h\u00e5rde tider for kritikere. I mellemtiden dukker sites og blogs dedikeret til film op overalt p\u00e5 internettet. Interessen for at diskutere film synes st\u00f8rre end nogensinde. Men f\u00e5 bliver betalt for det l\u00e6ngere, og situationen har i de seneste \u00e5r skabt intens debat om filmkritikkens tilstand, og kritikken er j\u00e6vnligt erkl\u00e6ret d\u00f8d eller d\u00f8ende.<\/p>\n\n\n\n

Faldne koryf\u00e6er<\/h2>\n\n\n\n

At en betydelig forandring har v\u00e6ret undervejs i nogen tid er indiskutabelt, siger Joshua Rothkopf. Som filmredakt\u00f8r for Time Out New York er han en af de f\u00e5 kritikere, der anmelder film p\u00e5 fuld tid. “Den gruppe svinder ind,” siger han. “Ikke fordi, der er f\u00e6rre film at anmelde, men jobbet er skiftet til at v\u00e6re mere freelancebaseret. Det kr\u00e6ver, at folk er produktive og arbejder meget h\u00e5rdt.”<\/p>\n\n\n\n

Fra 2006 til 2010 f\u00f8rte Sean Means, filmanmelder for Salt Lake Tribune, en online-liste over faldne kolleger fra store aviser og magasiner, hvor antallet af fyrede kritikere i hele landet var over 60. Blandt de seneste tilf\u00f8jelser er Owen Gleiberman, efter 24 \u00e5r p\u00e5 Entertainment Weekly, i april 2014, J. Hoberman, efter 33 \u00e5r p\u00e5 Village Voice i januar 2012, David Fear, filmredakt\u00f8r p\u00e5 Time Out New York i november 2013, Todd McCarthy, efter 31 \u00e5r og Derek Elley efter 20 \u00e5r p\u00e5 Variety i 2010, Ben Kenigsberg og A.A. Dowd fra Time Out Chicago, som nedlagde sin printversion i april 2013, Stephanie Zacharek fra Movieline i juni 2012, hele freelancestaben p\u00e5 Boxoffice Magazine i januar 2013 og MSN Movies i september 2013.<\/p>\n\n\n\n

Stephanie Zacharek er i dag f\u00f8rsteanmelder for newyorker-avisen Village Voice, men efter sin fyring fra magasinet Movieline tvivlede hun seri\u00f8st p\u00e5 sin egen fremtid som kritiker. Efter 11 \u00e5r p\u00e5 onlinemagasinet Salon sagde Zacharek ja til et chefanmelderjob p\u00e5 Movieline, da mediemogulen Jay Penske relancerede magasinet i en onlineversion i 2010. Men to \u00e5r efter nedlagde magasinet hendes stilling og hele anmeldelsessektionen. Efter Movieline k\u00e6mpede hun for at overleve som freelancer. “Selv hvis jeg skrev fem anmeldelser om ugen til NPR, som endda h\u00e6vede deres honorarer for mig, kunne jeg d\u00e5rligt f\u00e5 det til at l\u00f8be rundt. Jeg havde en opsparing, men i slutningen af de otte m\u00e5neder, var jeg ved at l\u00f8be t\u00f8r for penge,” siger hun. “Jeg satte seri\u00f8st sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om jeg ville finde et nyt job. Jeg var parat til at give op.” Hun \u00e5ndede lettet op, da hun blev ansat p\u00e5 Village Voice i april 2013, men det har ikke stoppet hendes bekymring over filmkritikkens tilstand. “Listen over faldne kolleger, som har skrevet for en publikation i 25, \u00e5r og som bliver tvunget ind i f\u00f8rtidspension\u2026 Det er skr\u00e6mmende,” siger hun. “Professionen d\u00f8r.”<\/p>\n\n\n\n

En af Zachareks bekymringer over fyringerne af de erfarne fastansatte skribenter er manglen p\u00e5 mentorskab. “Da jeg startede, havde jeg mange, jeg kunne l\u00e6re fra,” siger hun. Det er ikke tilf\u00e6ldet for de unge, ofte nyuddannede reportere, der fylder mange nyhedsredaktioner, inklusiv Village Voices. Og at “fylde avisspalterne med hurtige artikler om, hvad der skete til Golden Globes-uddelingen for at tjene $50 hj\u00e6lper ikke en ung reporter til at udvikle sig som skribent.\u201d “Krisen er slem,” siger hun. “Men mellem os sagt, s\u00e5 kunne verden godt eksistere uden filmkritikere. Det er trist, men man kan p\u00e5 sin vis godt forst\u00e5 det, n\u00e5r aviser afskediger kunstanmelderne og graverjournalisterne f\u00f8rst.”<\/p>\n\n\n\n

Filmkritikkens guldalder<\/h2>\n\n\n\n

Engang var det anderledes. I 60’erne og 70’erne herskede Pauline Kael fra The New Yorker og Andrew Sarris fra Village Voice over filmkritikken som sofistikerede stilister og trendsettere med hver deres tilh\u00e6ngere, “the Paulettes” og “the Sarristes.” Ophedede diskussioner om auteurteoriens legitimitet gjorde “kritikkens Katharine Hepburn og Spencer Tracy” til et popul\u00e6rt samtaleemne blandt amerikanske intellektuelle.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Pauline Kael.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Andrew Sarris.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men det var Roger Ebert, der bragte filmkritikken ind i mainstreamkulturen. Ebert n\u00f8d bred popularitet og anerkendelse som anmelder for Chicago Sun-Times i 46 \u00e5r og ved at vendte tommelfingrene op og ned med Gene Siskel i tv-programmet At the Movies<\/em>. Efter han mistede sin evne til at tale som f\u00f8lge af kr\u00e6ft, genopfandt han sin karriere p\u00e5 sin blog og som en entusiastisk tweeter. Han var den f\u00f8rste filmkritiker, der modtog en Pulitzer Prize og en stjerne p\u00e5 Hollywood Walk of Fame. Da Ebert d\u00f8de i april 2013, udn\u00e6vnte mange kommentatorer ham til den sidste kritiker, der bet\u00f8d noget.<\/p>\n\n\n\n

Ebert, hvis Twitter-profil stadig er aktiv, bestyret af hans hustru Chaz Ebert, har 814.000 f\u00f8lgere. The New York Times’ A.O. Scott, vel nok den mest indflydelsesrige kritiker nu om dage, har 40.000. Kenneth Turan fra Los Angeles Times har 2.300. Rotten Tomatoes har over en million.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Ebert (og Siskel).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Rotten Tomatoes.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Benjamin Crossley-Marra, marketingschef for distributionsselskabet Zeitgeist Film beklager faldet i antallet af filmkritikere, da de ofte er fortalere for uafh\u00e6ngige og udenlandske film. En god anmeldelse i New York Times kan stadig ses p\u00e5 billetsalget, siger han. Men the Times er if\u00f8lge Crossley Marra omtrent den eneste publikation, der stadig har denne status som meningsdanner. Onlineudgivelser har ikke n\u00e5et samme grad af respekt,” siger han. “At skrive uden l\u00f8n, uden en redakt\u00f8r og under en stram deadline\u2026 det tarveligg\u00f8r branchen. Nogle filmsites producerer respektabel kritik, men flertallet pr\u00e6diker for koret \u2013 De skriver for n\u00f8rder som sig selv, og ikke for et bredt publikum”, mener Marra. Som konsekvens bruger Zeitgeist f\u00e6rre penge p\u00e5 printannoncer og flere p\u00e5 gr\u00e6srodsmarketing.<\/p>\n\n\n\n

Vennernes anbefalinger t\u00e6ller h\u00f8jere<\/h2>\n\n\n\n

F\u00f8r internettet, husker Rebecca Conget, (Vicepresident, indk\u00f8b og distribution for independent distributionsselskabet Film Movement), klagede distribut\u00f8rer over, at kritikerne havde for meget magt. Da blogs og sociale medier begyndte at f\u00e5 indflydelse, fejrede alle det nye demokrati. Nu savner Conget og hendes kolleger tiden, hvor kritikere havde autoritet. “Det er meget demokratisk, og alle meninger er tilg\u00e6ngelige, men folk ved ikke, hvem de skal stole p\u00e5 l\u00e6ngere” siger hun. “Det er sv\u00e6rere at f\u00e5 folk til at se din film, hvis anmeldelser ikke betyder noget for dem \u2013 n\u00e5r du liges\u00e5 vel kan sp\u00f8rge din nabo som l\u00e6se avisen.” Film Movement citerer kritikere i markedsf\u00f8ringen af biografudgivelser, fordi deres publikum hovedsageligt er 45 plus. Men i forhold til den yngre m\u00e5lgruppe,, forlader de sig i mindre grad p\u00e5 kritikerne. “N\u00e5r de unge g\u00e5r online for at beslutte sig for, hvad de skal se, kigger de p\u00e5 traileren og plakaten,” siger Conget. “M\u00e5ske l\u00e6ser de brugeranmeldelser online og ser, om deres venner anbefaler filmen. Kammeraternes anbefalinger t\u00e6ller h\u00f8jere.” \u201dRespekten for kritikerfaget er desv\u00e6rre ved at forsvinde.\u201d Hun bebrejder b\u00e5de aviserne for ikke at beholde deres skribenter l\u00e6nge nok til, at l\u00e6serne udvikler et forhold til dem, og den mentalitet, der er udviklet af de sociale medier. “Alle tror, at de er ekspert i alting nu,” siger hun. “Alle har deres egne Twitter- og Facebook-profiler og tror, at de er universets centrum, og at alle er interesserede i deres meninger. Tidligere var der en gruppe, hvor du t\u00e6nkte, ok, jeg respekterer dem, fordi de har brugt \u00e5r p\u00e5 rent faktisk at l\u00e6re om teater eller litteratur. Det er deres ekspertise.”<\/p>\n\n\n\n

“Der har v\u00e6ret et anstr\u00f8g af antielitisme,” uddyber Professor David Hajdu fra Columbia University.<\/p>\n\n\n\n

Amerika er grundlagt ud fra en forkastelse af klasse, stat og religi\u00f8s autoritet, men det er blevet v\u00e6rre i de seneste 10 \u00e5r…St\u00f8jen fra taleradio og fra Fox lyder som en konstant, utr\u00e6ttelig dundren om, at den kulturelle elite er forfladiget, ude af trit, irrelevante og ligefrem destruktive, fordi de er uddannede. Konsekvensen af indstillingen om, at intellektualisme er suspekt, er en fordummelse i den offentlige debat…<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

S\u00e5 l\u00e6nge den er aktuel i Dallas\u2026<\/h2>\n\n\n\n

Denne fordummelse har ogs\u00e5 ramt aviserne, mener freelanceren Nick Pinkerton. Han opsagde sit samarbejde med Village Voice i februar 2013 i protest mod de forandringer, avisen gennemgik, da den og 10 andre alternative ugeaviser i 2012 blev solgt til the Voice Media Group. Flere redakt\u00f8rer og kritikere blev fyret, og avisen begyndte at bringe mindre lokald\u00e6kning og mere nationalt, syndikeret stof. Derved udvandede avisen sit indhold, mener Pinkerton. “Hvad der ville falde i god jord, var listicles<\/em> relateret til hvad end der havde premiere i 1600 biografer den uge, eller et interview med en manuskriptforfatter til en fuldst\u00e6ndig uv\u00e6sentlig film \u2013 s\u00e5 l\u00e6nge man kunne bringe den artikel i Dallas, Orange County og Minneapolis. Det gav god mening forretningsm\u00e6ssigt, men for mig tilintetgjorde det sektionens sj\u00e6l.”<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke et billede, Village Voices’ filmredakt\u00f8r Alan Scherstuhl genkender. Han oplister avisens seneste “detaljerede d\u00e6kning” fra “f\u00f8rsteklasses skribenter” af repertoireserier i BAM og Lincoln Center, historier om filmfestivaler, dokumentarer og udenlandske film samt anmeldeler af alle film, der har premiere i New York City. Men, siger han, alle redakt\u00f8rerne p\u00e5 avisen sl\u00e5s om plads i printavisen. “Som en mange\u00e5rig l\u00e6ser, der voksede op med 90’ernes Voice, ville jeg ogs\u00e5 \u00f8nske, at vi havde plads og ressourcer til den overd\u00e5dige filmsektion fra gamle dage. Hver uge er der filmbegivenheder i New York, jeg ville \u00f8nske vi havde plads til at d\u00e6kke i detaljer.”<\/p>\n\n\n\n

Internettet kr\u00e6ver mere indhold<\/h2>\n\n\n\n

Det beh\u00f8ver dog ikke v\u00e6re enten-eller, if\u00f8lge\u00a0Kate Erbland, som var en tilfreds freelancefilmskribent i \u00e5revis, indtil hun for nylig landede jobbet som redaktionschef p\u00e5 Indiewire. Erbland var en af de ansatte, der blev afskediget p\u00e5 b\u00e5de Boxoffice Magazine og MSN Entertainment. Mens oplevelserne \u2013 is\u00e6r p\u00e5 MSN, som fyrede hundredevis af freelancere via email \u2013 var “enormt chokerende”, mener hun ikke, at episoderne er betegnende for filmkritik som helhed. “Begge virksomheder havde problemer med ledelse, sammenh\u00e6ngende stil og med at tilpasse sig til internetkulturen.” Erfaringerne l\u00e6rte hende, “ikke at l\u00e6gge alle \u00e6g i \u00e9n kurv” og ikke at forvente at kunne leve udelukkende af kritik. “At v\u00e6re kritiker alene er ikke l\u00e6ngere en levedygtig karriere, for internettet kr\u00e6ver mere indhold p\u00e5 kortere tid. Den tid, hvor man kunne se en film, bruge nogle dage p\u00e5 at skrive om den og finpudse sin artikel er ovre.”<\/p>\n\n\n\n

Filmkritikken som en kat p\u00e5 steroider<\/h2>\n\n\n\n

Denne optimistiske realitetssans deler en anden tidligere skribent p\u00e5 The Dissolve, Matt Singer, som nu er redakt\u00f8r p\u00e5 sitet Screencrush. Han kom fra en freelance-stilling som redakt\u00f8r af Criticwire, Indiewires blog helliget filmkritikkens verden, der bl.a. rapporterer om jobskifter i branchen. Her skrev han klart flere historier om kritikere, der blev fyret end hyret. Alligevel mener han, at rygterne om filmkritikkens d\u00f8d er st\u00e6rkt overdrevne.<\/p>\n\n\n\n

“Hvis kritikken var d\u00f8d, hver gang nogen sagde, den var d\u00f8d, ville den v\u00e6re en kat p\u00e5 steroider,” siger Singer. “Hvis man g\u00e5r tilbage i arkiverne, finder man folk, der klagede over kritikkens tilstand i 1950, 1960 og 1970.” \u201dSelv de folkek\u00e6re Siskel og Ebert blev anklaget for at \u00f8del\u00e6gge filmkritikken med deres “opadvendte tommelfingerfilmkritikkultur,” som Richard Corliss beskrev det i Film Comment i 1990.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Faktisk hyldede selvsamme Ebert internettets demokratiske potentiale ved blandt andet at invitere amat\u00f8rkritikere fra hele verden til at bidrage til sin blog. Han s\u00e5 internettet som en guldgrube af uopdagede talenter.<\/p>\n\n\n\n

“Filmkritik er stadig en profession, men det er ikke l\u00e6ngere en besk\u00e6ftigelse. Man kan ikke tjene penge p\u00e5 det. Det giver muligheder til dem, der g\u00e5r op i film og godt kan lide at udtrykke sig,” skrev Ebert p\u00e5 sin blog i 2010.<\/p>\n\n\n\n

Sean P. Means, min ven p\u00e5 Salt Lake Tribune, har udarbejdet en trist liste over filmkritikere, der har mistet deres arbejde. Er der nogen, der laver en liste over f\u00f8rsteklasses kritikere, der nu er aktive p\u00e5 internettet? Jeg formoder, at der er 20 eller 30 for hvert navn p\u00e5 Seans liste. Nogle af dem er p\u00e5 Seans liste. Jeg opdager nye hver uge. Internettet er en enorm sk\u00e6ppe, og du kan gemme en masse lys under den.<\/p>Ebert 2010.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

I forbindelse med Eberts d\u00f8d, hvor blandt andet Variety spurgte, “Was Roger Ebert the last film critic who mattered?” (Verini 2013) protesterede filmanmelder for Washington Post Jen Cheney over den nostalgiske dommedagsretorik i artiklen<\/p>\n\n\n\n

Tiderne er skiftet. Internettet forandrede dem. Og mens det er utroligt uheldigt, at nogle meget indsigtsfulde filmkritikere m\u00e5ske har mistet deres job i en usk\u00f8n\u00a0overgangsfase, har internettet gjort denne tid til den bedste tid i historien til at engagere sig i provokerende dialog om film, og til at l\u00e6se den engagerede\u00a0kritik skrevet af mange forskellige mennesker, b\u00e5de v\u00e6rdsatte kritikere p\u00e5 h\u00f8jtprofilerede medier og “chucklefucks”.<\/p>Chaney 2013.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: P\u00e5 Roger Eberts Journal har man samlet Roger Eberts artikler og anmeldelser.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Matt Singer mener heller ikke, at jobsituationen for filmkritikere er udtryk for et fald i kvalitet eller engagement. “Der er en vis gran af sandhed i det faktum, at filmkritikkerjobs er mindre udbredt, end de var for 20 \u00e5r siden,” indr\u00f8mmer Singer. “Men er det fordi, folk er mindre interesseret i film eller i filmkritik, eller fordi avisindustrien har gennemg\u00e5et en \u00f8konomisk nedgang?”, sp\u00f8rger han og tilf\u00f8jer, at han ville v\u00e6re mere bekymret, hvis filmfestivaler begyndte at kollapse, eller filmsites begyndte at forsvinde. “Hvis man ser p\u00e5 de hjemmesider, der aggregerer filmkritik, kan man se, at der stadig er en enorm appetit efter det. Folk vil gerne vide, hvad kritikerne har at sige.”. Han mener desuden, at der er flere medier, der formidler god kritik, og flere gode kritikerskribenter end tidligere. “Udvalget er bedre, og mange af dem er str\u00e5lende hvad ang\u00e5r stil, retorik, og analyse.”<\/p>\n\n\n\n

Intellektuelt tab<\/h2>\n\n\n\n

Mange af hans kolleger er dog uenige. “Unge mennesker er d\u00e5rligere skribenter,” siger Lisa Schwarzbaum, som accepterede en frivillig aftr\u00e6delse efter 22 \u00e5r p\u00e5 Entertainment Weekly i forbindelse med en sparerunde i 2013. If\u00f8lge Schwarzbaum giver internettet desuden plads til en masse “dumme ting”, som devaluerer kritikernes autoritet. Og n\u00e5r filmkritikerne mister kulturel betydning, bliver de sk\u00e5ret v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

“Kritik har altid haft to funktioner,” siger Lisa Schwarzbaum, tidligere Entertainment Weekly “Den ene er servicevinklen: Vil jeg bruge mine penge p\u00e5 den her? Hvis man skal ud fredag aften, er det vigtigt.” Men, siger hun, mens Rotten Tomatoes kan erstatte forbrugerguiden, er det ikke en substitut for kritikkens anden funktion, som er at levere en analyse, der hj\u00e6lper l\u00e6seren til at forst\u00e5 filmen eller tilf\u00f8re nye perspektiver. Nedgangen i filmkritik er s\u00e5ledes ikke kun uheldigt for kritikeren, der mister sit job; det er et intellektuelt tab for samfundet.<\/p>\n\n\n\n

“Vi mister respekten for v\u00e6rdien af diskurs og analyse, der ikke er promovering \u2013 ‘Jeg elskede den,’ ‘Jeg hadede den’,” siger hun. “Det tror jeg, vi har brug for. Ellers er det bare folk, der s\u00e6lger og k\u00f8ber ting.”<\/p>\n\n\n\n

Markedet er m\u00e6ttet<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r alle r\u00e5ber deres holdninger ud, hvordan adskiller vi s\u00e5 de intelligente tanker fra de intetsigende? Er demokratiseringen kommet ud af kontrol? Kan man tale om for mange stemmer og for mange meninger? “Jeg tror, vi er n\u00e5et et punkt nu, hvor alt er overm\u00e6ttet,” siger Lisa Schwarzbaum. “Der er for mange film, og der er for mange mennesker, der taler. Mange er interessante. Mange er ikke. Hvad er det, vi virkelig \u00f8nsker at t\u00e6nke over? Hvad betyder noget? Jeg tror, vi er et sted, hvor vi ikke kender svaret p\u00e5 det.”<\/p>\n\n\n\n

Det overv\u00e6ldende antal valgmuligheder vil i sidste ende f\u00e5 publikum til at vende tilbage til en form for kuratering, forudser Rebeca Conget fra Film Movement. “Historisk set er alt cyklisk, og jeg tror, vi er kommet til et sted, hvor der er for mange valg. Og m\u00e5ske,” tilf\u00f8jer hun, “vil folk indse, at deres venner ikke har en s\u00e5 god smag.” Men hvis det ikke sker, kan vi v\u00e6re i store problemer if\u00f8lge professor Noah Isenberg fra The New School: “Kulturelt set ville vi v\u00e6re meget fattigere,” siger han om det scenarie, at alle kunstkritikere forsvandt. “Vi ville blive frataget noget, som jeg synes er virkelig vigtigt i forhold til, hvordan vi definerer os selv. Vi ser de her film, vi t\u00e6nker p\u00e5 de her film, og vi g\u00f8r det p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at det faktisk p\u00e5virker den m\u00e5de, vi opf\u00f8rer os p\u00e5; m\u00e5den vi t\u00e6nker; m\u00e5den vi diskuterer; m\u00e5den vi kl\u00e6der os; m\u00e5den vi spiser; m\u00e5den vi drikker; m\u00e5den vi ryger. Det de ting, film g\u00f8r ved os, og uden at skrive det, vil vi miste en meget, meget vigtig dimension af kulturel og intellektuel udveksling.”<\/p>\n\n\n\n

Danmark i h\u00e6lene p\u00e5 USA?<\/h2>\n\n\n\n

Den virkelighed kan vi muligvis ogs\u00e5 se frem til i Danmark, der er nogle \u00e5r bagud i forhold til USA, men bev\u00e6ger sig i samme retning. De fastansatte filmanmeldere kan t\u00e6lles p\u00e5 \u00e9n h\u00e5nd, og if\u00f8lge Unni From og Nete N\u00f8rgaard Kristensens unders\u00f8gelse i bogen Kulturjournalistik<\/em> fra 2010 er antallet af anmeldelser i aviserne faldet en anelse. I 2011 skrev Politiken (Hjort 2011), at b\u00e5de Ekstra Bladet, B.T. og B\u00f8rsen skar markant i sine filmanmeldelser.<\/p>\n\n\n\n

Filmredakt\u00f8r p\u00e5 Information Christian Monggaard mener, at mediemodellen i Danmark er s\u00e5 tilpas anderledes, at man ikke kan konkludere, at den danske dagbladskritik vil lide samme sk\u00e6bne som den amerikanske og engelske. “Men det er da bekymrende for filmkritikken og den kvalificerede filmkulturelle samtale p\u00e5 verdensplan, at der synes at blive f\u00e6rre kritikere, ikke mindst af den fastansatte slags. Det er jo i vid udstr\u00e6kning kritikerne fra de store britiske og amerikanske aviser, man l\u00e6ser, og som skaber en debat,” siger han. “Man skal dog heller ikke v\u00e6re blind for, at kritikken til geng\u00e6ld trives p\u00e5 nettet i USA og England \u2013 den har lidt sv\u00e6rere vilk\u00e5r p\u00e5 nettet herhjemme, men der er enkelte sites, som med et vist held fors\u00f8ger. Man kan desuden diskutere, om det med lister og mere luftigt stof, som ganske rigtigt er blevet en vigtig del af internetfilmjournalistikken, skader den grundige analyse. Det g\u00f8r det m\u00e5ske nok nogle steder, mens det andre er blevet et ofte underholdende \u2013 nogle gange overfladisk og uopfindsomt \u2013 supplement til den mere dybdeborende og grundige kritik. Det handler vel om at bruge alle nettets muligheder til at give den traditionelle kritik og filmjournalistik en saltvandsindspr\u00f8jtning.”<\/p>\n\n\n\n

Monggaard vurderer ikke, at der er f\u00e6rre fastansatte kritikere p\u00e5 de danske aviser. Selv mener han at v\u00e6re den f\u00f8rste af slagsen p\u00e5 Information \u2013 hans forg\u00e6nger Morten Piil var fx ikke fastansat \u2013 og han bruger tid p\u00e5 meget andet end at anmelde. “Det, der efter min mening i h\u00f8jere grad g\u00e5r ud over kvaliteten, er, at der i nogle aviser bliver mindre og mindre plads til at skrive p\u00e5, hvorfor kritikken i enkelte tilf\u00e6lde reduceres til god\/d\u00e5rlig-vurderingen af de bredeste film,” pointerer Monggaard.<\/p>\n\n\n\n

Den konstante forhandling om spaltepladsen nikker anmelder p\u00e5 Jyllands-Posten Nanna Frank Rasmussen genkendende til. Hun ser dog ogs\u00e5 en udvikling mod f\u00e6rre fastans\u00e6ttelser. “Vi har \u2013 7, 9, 13 \u2013 ikke oplevet det samme mandefald som i USA, men det skyldes ogs\u00e5, at vi aldrig har v\u00e6ret s\u00e5 mange. De f\u00e6rreste er fastansatte. F\u00f8r i tiden kunne man godt f\u00e5 en kontraktans\u00e6ttelse, men i dag er de fleste freelancere.”<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00e5r ud over arbejdsvilk\u00e5rene, mener hun. Tidsforbrug og kompensation h\u00e6nger ganske enkelt ikke sammen. Og \u00f8nsker man fx at videreuddanne sig ved at holde sig opdateret om nye genrer og talenter p\u00e5 festivaler, foreg\u00e5r det ofte i fritiden for egen regning. “Jeg savner en respekt for faget og for den kunstart filmanmeldelsen er. P\u00e5 redaktionerne h\u00f8rer man ofte, at der st\u00e5r en masse i k\u00f8 til jobbet. Men hvem er det? Det er ikke skidenemt at skrive den gode anmeldelse, og det tager tid. Den tid bliver man ikke n\u00f8dvendigvis betalt for. Man skal virkelig v\u00e6ret drevet af en usund lidenskab for at leve som filmanmelder.”<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Citater uden henvisning er fra egne interviews.<\/p>\n\n\n\n