{"id":2526,"date":"2015-09-22T21:21:21","date_gmt":"2015-09-22T19:21:21","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2526"},"modified":"2020-05-23T13:56:41","modified_gmt":"2020-05-23T11:56:41","slug":"oedipus-hemmelighed","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/09\/oedipus-hemmelighed\/","title":{"rendered":"\u00d8dipus’ hemmelighed: Om spoilerf\u00e6nomenet"},"content":{"rendered":"\n
\"074-00\"<\/figure>\n\n\n\n
[SPOILER ALERT: I denne artikel diskuteres bl.a. slutningen til St. Elsewhere<\/em>, Twin Peaks<\/em>, Fight Club<\/em> og Six Feet Under<\/em>, og der vises en afsl\u00f8rende frame <\/em>fra Game of Thrones<\/em>]<\/h5>\n\n\n\n
En sagnomspunden k\u00e6lk og en incestu\u00f8s, morderisk far. Et historisk forlis og et forelsket par, som p\u00e5 tragisk vis d\u00f8r. En mand, som viser sig at v\u00e6re et sp\u00f8gelse og en anden mand, som viser sig at v\u00e6re en fraspaltning af filmens navnl\u00f8se personal-fort\u00e6ller. Vi kender dem alle sammen. De ber\u00f8mte slutninger og de herostratisk ber\u00f8mte spoilers<\/em>. Spoilerf\u00e6nomenet er n\u00e6ppe nyt, men med de sociale medier og de nye udgivelsesvinduer og -platforme er ord som spoiler<\/em> og spoiler alert<\/em> blevet meget almindelige. Er der opst\u00e5et en egentlig spoilersensitivitet<\/em>, og hvad skyldes denne sensitivitet i givet fald? Findes der forskellige typer af spoilers<\/em>, og er det nogensinde tilladeligt at spoile<\/em> en film eller tv-serie? Disse og lignende sp\u00f8rgsm\u00e5l vil jeg s\u00f8ge at besvare i denne artikel. En artikel der ikke har til form\u00e5l at \u00f8del\u00e6gge nogens film- og tv-oplevelse, men som ikke med garanti kan kaldes spoilerfri.<\/h5>\n\n\n\n

Som underviser har jeg oplevet mange ting. Jeg er blevet irettesat af en skeptisk studerende, fordi jeg \u2013 ti \u00e5r efter seriens afslutning \u2013 tillod mig at beskrive hvordan afslutningsmontagen i Six Feet Under<\/em> (HBO, 2001-2005) indrammer seriens gennemg\u00e5ende d\u00f8dstematik (fig. 1). Jeg har ogs\u00e5 m\u00f8dt kritik for at vise en komisk YouTube-video, som i en hidsig montage sammenklipper en r\u00e6kke indstillinger fra Game of Thrones<\/em> (HBO, 2011-) til tonerne af Pointer Sisters-klassikeren \u201dI\u2019m So Excited\u201d (fig. 2), og jeg er blevet kritiseret for at beskrive incestmotivet i Twin Peaks<\/em> (ABC, 1990-1991). Dette p\u00e5 et tidspunkt hvor serien var mere end 20 \u00e5r gammel og hvor jeg var blevet bedt om at introducere prequel\u2019en Fire Walk with Me<\/em> (1992), som ellers synes at foruds\u00e6tte et indg\u00e5ende kendskab til den f\u00f8rn\u00e6vnte serie (fig. 3-4). Ja, en studerende har s\u00e5gar ladet mig h\u00f8re for en sort t-shirt, som i sit print gengiver en ikonisk scene fra Philip Kaufmans Invasion of the Body Snatchers<\/em> (1978). En ikonisk scene fra et n\u00e6sten 40 \u00e5r gammelt remake<\/em> af en klassisk science fiction-film \u2013 og vel at m\u00e6rke en scene som man kun genkender, hvis man allerede har<\/em> set Kaufmans remake<\/em> (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: En enkelt frame<\/em> fra afslutningsmontagen til Six Feet Under<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2. Et afsl\u00f8rende udsnit fra en ultrakort Game of Thrones<\/em>-relateret fanvideo.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Et klassisk shot<\/em> fra Twin Peaks<\/em> (ABC, 1990-1991).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4. Et sigende billede fra Twin Peaks: Fire Walk with Me<\/em> (1992).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5: En ikonisk indstilling fra afslutningen af Philip Kaufmans Invasion of the Body Snatchers<\/em> (1978). Den ikoniske afslutningsscene i Kaufmans remake<\/em> er forskellig fra afslutningen i Don Siegels oprindelige film fra 1956.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Forleden oplevede jeg dog noget temmelig overraskende: Jeg blev m\u00f8dt med irritation og skepsis, da jeg i forbindelse med en generel introduktion til tragediegenren tillod mig at afsl\u00f8re \u00d8dipus\u2019 hemmelighed. En hemmelighed, der ellers ikke er synderligt velbevaret og som ligefrem har lagt navn til et klassisk psykologisk kompleks. Disse h\u00e6ndelser har f\u00e5et mig til at t\u00e6nke: Er vi blevet mere sensitive overfor spoilers<\/em>, og hvordan kan vi i givet fald forklare denne sensitivitet? Er der forskel p\u00e5 spoilers<\/em>, og hvorn\u00e5r \u2013 om nogensinde \u2013 er det rimeligt at spoile<\/em> handlingen i en film eller tv-serie? Hvad vil det overhovedet sige at spoile<\/em> en film eller tv-serie, og foruds\u00e6tter denne betegnelse ikke, at film er nogle narrative \u00e9n-gangs-forlystelser, der ikke t\u00e5ler gensyn?<\/p>\n\n\n\n

En rigtig film forf\u00f8rer altid to gange<\/h2>\n\n\n\n

Det h\u00e6vdes, at man \u00f8del\u00e6gger nydelse eller sk\u00f8nhed ved at analysere dem. Det er hensigten med denne artikel.<\/p>Laura Mulvey (1991).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

N\u00e5r den feministiske filmteoretiker Laura Muvey taler om lyst og nydelse i forbindelse med film, henviser hun til en s\u00e5kaldt skuelyst<\/em>, hvor den kvindelige karakter g\u00f8res til et objekt for det glubske mandlige blik. Det er denne lyst, som Mulvey skriver om og som hun \u00f8nsker at \u201d\u00f8del\u00e6gge\u201d. Men Mulveys ord kunne ogs\u00e5 \u2013 om med en vis tilsnigelse \u2013 overf\u00f8res til diskussionen om spoilers<\/em>. Ogs\u00e5 n\u00e5r det kommer til filmen og filmfort\u00e6llingen kan man nemlig tale om en lyst. Eller rettere: Forskellige former for lyst.<\/p>\n\n\n\n

Til mange film knytter sig et generelt \u00f8nske om fremdrift, en lyst til at spore, foregribe og g\u00e6tte diverse plottr\u00e5de og et \u00f8nske om at f\u00e5 et pay-off<\/em> for alle de forventninger og set-ups<\/em>, som filmfort\u00e6llingen har etableret. Denne lyst, svarende til det som Roland Barthes kalder plaisir<\/em>, knytter sig s\u00e6rligt til \u00e9n type film: Den (st\u00e6rkt) narrative og fremdriftsbetonede film (jf. Barthes 2003). I nyere film har vi oplevet en tendens til nogle postmoderne eller forf\u00f8rende film, som prim\u00e6rt beror og s\u00e6lger sig p\u00e5 nogle drillende og komplekse fort\u00e6llestrukturer, der vildleder eller overrasker publikum. Med afs\u00e6t i film som Pulp Fiction<\/em> (1994), Fight Club<\/em> (1999), The Sixth Sense<\/em> (1999) og The Prestige<\/em> (2006) taler mange s\u00e5ledes om vildledende fort\u00e6llinger<\/em>, puzzle plots<\/em> eller mind-game films<\/em> (jf. fx Buckland 2009, Elsaesser 2009 og Jerslev 2001), forst\u00e5et som film der prim\u00e6rt er interessante for deres ukronologiske plotafvikling og som ofte baserer sig p\u00e5 et overraskende reframing act<\/em> sidst i filmen (hvor handlingselementer vendes p\u00e5 hovedet, s\u00e5ledes at tilskuerens forventninger kuldkastes). At Tyler Durden (Brad Pitt) viser sig at v\u00e6re en skizofren fraspaltning af hovedpersonen (spillet af Edward Norton) i Fight Club<\/em> fungerer eksempelvis som en central fort\u00e6llem\u00e6ssig overraskelse, som f\u00f8rst introduceres i filmens slutning, og noget lignende kan siges om de afsl\u00f8rende eller forunderlige slutninger p\u00e5 filmene The Sixth Sense<\/em> og Donnie Darko<\/em> (2001). Ja, skulle man v\u00e6re fr\u00e6k, kunne man sige, at fascinationen af The Sixth Sense<\/em> n\u00e6sten forsvinder efter f\u00f8rste gennemsyn, idet man netop kender de overraskelser der synes at b\u00e6re og definere dens vildledende plot.<\/p>\n\n\n\n

Af samme grund vil netop denne type film ogs\u00e5 v\u00e6re s\u00e6rligt f\u00f8lsomme overfor spoilers<\/em>. Hvis man som tilskuer allerede kender slutningen p\u00e5 The Sixth Sense<\/em>, hvorfor skulle man s\u00e5 (gen)se filmen, kunne man sp\u00f8rge? Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l kan synes nok s\u00e5 rimeligt, men det antyder samtidig, at film som Fight Club<\/em>, Donnie Darko<\/em> og The Sixth Sense<\/em> kun er interessante i kraft af deres overrumplende slutninger. Som om selve stilen var uinteressant, og som om historien ikke skulle holde til en dybere analyse og et nysgerrigt gensyn. Som om der ikke kunne knytte sig nogle nye og s\u00e6rlige oplevelser til gensynet (for Fight Club<\/em>s vedkommende kunne man netop mene, at der er nogle narrativt humoristiske detaljer, som kun er synlige for den indviede seer). Med Laura Carrolls ord:<\/p>\n\n\n\n

… the underlying assumption doesn\u2019t imply much respect for anything that a fiction might offer you except abrupt and sensational narrative developments, or much confidence in the long-term durability of a story (i.e. its ability to withstand and reward repeated engagements). A well-constructed story will stand up to decades of use and abuse, won\u2019t it?<\/p>Carroll, 2005.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\u201cIf a book is not worth reading only because you know how it ends,\u201d har litteraturkritikeren Rich Puchalsky ligeledes sagt, \u201cthen the book was probably never worth reading in the first place OR the reader isn\u2019t paying close enough attention.\u201d (in: Carroll 200). Puchalskys pointe er ikke helt urimelig, men den synes dog at underkende den umiddelbare lyst, som ofte knytter sig til st\u00e6rkt narrative og fremdriftsbetonede fort\u00e6llinger. Roland Barthes skelner imellem lyst (plaisir)<\/em> og nydelse (jouissance)<\/em>, og han skelner tilsvarende imellem fremdriftsbetonede fort\u00e6llinger, som kan l\u00e6ses \u00e9n gang med stor og flygtig forn\u00f8jelse, og mere interessante fort\u00e6llinger, som vinder ved analyse, gensyn og genl\u00e6sning. Den f\u00f8rste type af fort\u00e6lling er l\u00e6selig (lisible)<\/em>, mens den anden teksttype er skrivelig (scriptible)<\/em>, og selvom denne opdeling kan synes grov og normativ, s\u00e5 peger den p\u00e5 nogle v\u00e6sentlige skismer ift. forskellige tekster og l\u00e6sninger. Hvis man ikke kender slutningen i The Sixth Sense<\/em>, vil M. Night Shyamalans velkendte reframing act<\/em> formentlig v\u00e6re overraskende, men hvis man kender slutningen \u2013 eller har h\u00f8rt eller l\u00e6st om den p\u00e5 forh\u00e5nd \u2013 s\u00e5 ville filmen med stor sandsynlighed v\u00e6re mindre interessant (fig. 6). Shyamalans film er nemlig vildledende, og de f\u00e6rreste tilskuere kan vildledes to gange af den samme film og det samme plot twist<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: M. Night Shyamalans The Sixth Sense<\/em> (1999) er en s\u00e5kaldt vildledende film, og her vil et forh\u00e5ndskendskab til slutningen reelt spoile<\/em> filmoplevelsen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Anderledes forholder det sig med film som Lost Highway<\/em> (1997) og Citizen Kane<\/em> (1941). Hvis man p\u00e5 forh\u00e5nd ved, hvem der siger ordene \u201dDick Laurent is dead\u201d i Lost Highway<\/em> \u2013 de ord som Fred Madison (Bill Pullman) h\u00f8rer gennem sin d\u00f8rtelefon i filmens \u00e5bningsscene \u2013 s\u00e5 ville det grangiveligt g\u00f8re filmen mindre overraskende, men det ville ikke forklare og s\u00e5ledes udt\u00f8mme<\/em> filmen. I mods\u00e6tning til The Sixth Sense<\/em> ville det ikke v\u00e6re d\u00e6kkende at kalde Lost Highway<\/em> for vildledende, for dens fascinationskraft ligger ikke (alene) i dens evne til at vildlede og overrumple publikum. Filmens fort\u00e6lling er ganske vist ukronologisk, og dens plot er rigtignok forf\u00f8rende<\/em>, men den er forf\u00f8rende p\u00e5 samme m\u00e5de som karakteren Alice Wakefield (Patricia Arquette): Man tror m\u00e5ske, at man har fanget den, men man kan blive ved med at afs\u00f8ge nye afkroge af mysteriet, og filmen kan ikke til fulde f\u00e6rdigg\u00f8res. \u201dYou\u2019ll never have me\u201d (fig. 7). Noget tilsvarende kan siges om Citizen Kane<\/em>, hvor tilskuerens (forh\u00e5nds)viden om \u201dRosebud\u201d (fig. 8) nok \u00e6ndrer filmoplevelsen, men uden ligefrem at spolere eller udt\u00f8mme filmoplevelsen (for mere om Citizen Kane<\/em> og \u201dRosebud\u201d se Nielsen 2008).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Lost Highway<\/em> (1997) \u2013 en forf\u00f8rende hyper-noir<\/em>, som man aldrig kan blive f\u00e6rdig med.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: \u201dRosebud\u201d og Citizen Kane<\/em> (1941) n\u00e6vnes ofte i forbindelse med spoilerdiskussionen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Spoilerens kontekst<\/h2>\n\n\n\n

Som det ses ovenfor, findes der forskellige typer af film, og i forbindelse med st\u00e6rkt narrative eller vildledende film er det s\u00e6rligt problematisk at f\u00e5 afsl\u00f8ret slutningen. Nogle film og tv-serier er, s\u00e5 at sige, mere f\u00f8lsomme overfor plot spoilers<\/em> end andre, og det samme g\u00e6lder tilskuerne. Der er dog ogs\u00e5 et kontekstparameter<\/em>, som man ikke m\u00e5 glemme eller undervurdere. I forbindelse med undervisning, akademisk filmanalyse eller filmlitteratur m\u00e5 det eksempelvis forventes, at visse plot points<\/em>, handlingstr\u00e5de e.l. vil blive afsl\u00f8ret med henblik p\u00e5 at n\u00e5 i dybden med og analysere de forskellige elementer. Film- og tv-kritiker David Bianculli har en lignende pointe, sk\u00f8nt han overser den v\u00e6sentlige forskel imellem forskellige former og fora for filmkritik. Som Bianculli skriver:<\/p>\n\n\n\n

There oughta be a law about when Spoiler Alerts become outdated, like groceries with use-by expiration dates. And I’m about to propose one. So how long, as a professional critic, am I supposed to wait before the pop-culture stragglers finally get around to the wanna-see stuff in their “To Do” piles? Do I have to wait until the slowest runner in the marathon crosses the finish line? And even then, what about Viewers: The Next Generation?
There has to be an end to the absurdity. My personal opinion is that once something has been broadcast, printed, exhibited or otherwise made available to the public, it’s fair game. If I want to talk about the ending of Lost<\/em> the day after it ended, I can, and will.<\/p>Bianculli 2010.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Den herostratisk ber\u00f8mte slutning p\u00e5 NBC-serien St. Elsewhere<\/em> (1982-1988), en slutning som har visse reminiscenser af Citizen Kane<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bianculli har en pointe, og han n\u00e6vner dagbladenes behandlinger af slutningen p\u00e5 tv-serier som Lost<\/em> (ABC, 2004-2010) og St. Elsewhere<\/em> (NBC, 1982-1988), som i 1988 blev afsluttet med et ber\u00f8mt snekugle-shot, der forklarede hele den forudg\u00e5ende handling som en dagdr\u00f8m (fig. 9). Bianculli skriver korrekt nok, at man som filmkritiker skal og b\u00f8r have mulighed for at diskutere forskellige elementer i en film eller tv-serie, ogs\u00e5 de kontroversielle plot twists<\/em> eller afslutninger. Dette er dog et f\u00f8lsomt omr\u00e5de, s\u00e6rligt n\u00e5r vi taler om dagbladendes hurtige behandling af aktuelle film og tv-serier, og s\u00e5ledes burde man m\u00e5ske sondre imellem f\u00f8lgende typer af spoilers<\/em>:<\/p>\n\n\n\n

(1) Den institutionelle spoiler<\/em><\/strong>, dvs. traileren, foromtalen p\u00e5 dvd\u2019en og \u201dnext on\u201d-montagen, som spoiler<\/em> nogle forskellige (ofte mindre v\u00e6sentlige) plotelementer mhp. at v\u00e6kke publikums interesse og f\u00e5 dem til at se eller k\u00f8be den givne film eller tv-serie.<\/p>\n\n\n\n

(2) Den kritiske spoiler<\/em><\/strong>, dvs. den spoiler<\/em>, som inkluderes i en anmeldelse af en aktuel film eller tv-serie (som man ofte har set det i Bo Green Jensens ellers velskrevne anmeldelser). Denne spoiler<\/em> er kritisk i dobbelt forstand, fordi den knytter sig til dagbladskritikken og fordi den risikerer at \u00f8del\u00e6gge filmoplevelsen for almindelige tv-seere og biografg\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n

(3) Den fanskabte spoiler<\/em><\/strong>, dvs. den spoiler<\/em>, som skabes af og florerer iblandt forskellige fans i nogle s\u00e5kaldte knowledge communities<\/em>, uden n\u00f8dvendigvis at tage h\u00f8jde for fansenes forskellige grader af kendskab til den givne film eller tv-serie.<\/p>\n\n\n\n

(4) Den akademiske spoiler<\/em><\/strong>, dvs. en spoiler<\/em>, som ses i akademiske tidsskrifter, monografier eller undervisningskontekster, som netop har til form\u00e5l at behandle og dybdeanalysere diverse (oftest uaktuelle) film og tv-serier.<\/p>\n\n\n\n

(5) Den hverdagsagtige spoiler<\/em><\/strong>, dvs. en spoiler<\/em>, som opleves i en helt hverdagsagtig kontekst ved, at man overh\u00f8rer eller bliver inddraget i en afsl\u00f8rende samtale om en (ofte) aktuel film eller tv-serie hos fris\u00f8ren, i bussen e.l.<\/p>\n\n\n\n

Der findes alts\u00e5 forskellige typer af film og tilskuere \u2013 nogle mere f\u00f8lsomme overfor spoilers<\/em> end andre \u2013 og der findes forskellige typer af spoilers<\/em>. Men der findes ogs\u00e5 forskellige m\u00e5der at bruge spoilers<\/em> p\u00e5, og nogle fans bruger dem faktisk aktivt og bevidst i forbindelse med deres film- eller tv-sening. I sit studie af Lost<\/em>-fans (s\u00e5kaldte Losties<\/em>) og deres udveksling af viden har Jonathan Gray fundet frem til, at Lost<\/em>-fansene brugte plot spoilers<\/em> p\u00e5 diverse fanfora til enten at indhente det fors\u00f8mte <\/em>(catch up<\/em>) eller at skippe fremad i teksten <\/em>(skip ahead<\/em>) (Gray 2010: 149) (fig. 10). Der knyttes en vis social kapital<\/em> til viden om film og tv-serier, og det er tydeligt, at fans og anmeldere kan vise deres overlegne kendskab til en given film eller tv-serie ved at fort\u00e6lle om eller \u201dforegribe\u201d afg\u00f8rende vendepunkter. Dette bringer mig dog til et sidste og ganske v\u00e6sentligt punkt, nemlig de nye medier og udgivelsesvinduers betydning for spoilerkulturen<\/em> og -sensitiviteten<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Flere af de s\u00e5kaldte Losties<\/em> brugte spoilers<\/em> som en bevidst strategi mhp. at komme (tilbage) ind i den kryptiske \u2019tekst\u2019.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bag duggede ruder<\/h2>\n\n\n\n

I forbindelse med en artikel af litteraturkritikeren Laura Carroll bem\u00e6rker en af kommentatorerne, at spoiler<\/em>-advarslen prim\u00e6rt er et Internetf\u00e6nomen. \u201dThe spoiler warning seems to me to be, basically, an Internet phenomenon\u201d, som han skriver. Og han forts\u00e6tter:<\/p>

It is not always so ugly and all-caps; there are various versions with different degrees of ugliness but with the same function. In my opinion, it was created because on the Internet, the shared context that you can assume exists in most other situations cannot be assumed to exist. I don\u2019t think that it really has much to do with complexity of and reliance on plot. It is more of a social signaling device, saying that if you are a kind of person who really wishes to read a text for the first time, untroubled by the influence of preexisting interpretations, you shouldn\u2019t read this one. (Jf. Carroll 2005).<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Kommentatoren har fat i an afg\u00f8rende sag, nemlig d\u00e9t, at der i dag eksisterer adskillige forskellige platforme og udgivelsesvinduer. En tv-serie udkommer ikke p\u00e5 \u00e9t bestemt tidspunkt, men har formentlig adskillige frigivelsestidspunkter p\u00e5 diverse forskellige kanaler og streamingtjenester. Og hertil kommer de geografiske forskelle, alts\u00e5 at den samme tv-serie udkommer p\u00e5 forskellige tidspunkter i forskellige lande. En serie som Fear the Walking Dead<\/em> (AMC, 2015-) bliver fx vist p\u00e5 den amerikanske kanal AMC, og herhjemme kan den bl.a. ses p\u00e5 HBO Nordic. Anmelderne f\u00e5r s\u00e6rlige VIP-logins eller box sets<\/em> og har mulighed for at skippe fremad i teksten og forudbeskrive dele af handlingen i deres respektive anmeldelser, f\u00f8r<\/em> de givne afsnit n\u00e5r ud til den almindelige seer (fig. 11). Via diverse ulovlige tjenester, s\u00e5som Popcorn Time, er det ligeledes muligt at stille sig foran i k\u00f8en og se afsnit eller film, f\u00f8r de givne afsnit eller film n\u00e5r l\u00e6rredet hos almindelige seere og biografg\u00e6ngere. Dette har skabt en \u00f8get spoilersensitivitet<\/em>, s\u00e6rligt fordi der i dag ogs\u00e5 er flere platforme og kanaler for at dele viden og skrive om eller anmelde film og tv-serier. Anmelderblogs, fanfora og sociale medier flyder over med beskeder om film og tv-serier, ikke bare mens filmene eller tv-serierne k\u00f8rer, men s\u00e5gar mens de er in production<\/em>, og man skal n\u00e6sten holde sig for \u00f8jnene for ikke at f\u00e5 et blik ind bag de duggede ruder.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11: Tv-serier som Fear the Walking Dead<\/em> (AMC, 2015-) udkommer forskudt p\u00e5 mange forskellige platforme, og med de mange nye udgivelsesvinduer og sociale medier er muligheden blevet st\u00f8rre for at foregribe og spoile<\/em> handlingstr\u00e5de i diverse film og tv-serier.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I forbindelse med den tredje s\u00e6son af Twin Peaks<\/em> har der allerede v\u00e6ret mange diskussioner blandt fans og kulturskribenter, eftersom fans har taget billeder fra settet<\/em> og (tilsyneladende) foregrebet nogle af den nye s\u00e6sons plottr\u00e5de, og eftersom skuespillerne selv har delt billeder og givet l\u00e6serne nys om handlingen. Dana Ashbrook (Bobby Briggs) og M\u00e4dchen Amick (Shelly Johnson) har delt et billede, som indikerer, at de fortsat er med i den nye s\u00e6son, formentlig stadig som et par. Og nogle fans har taget billeder af en facade i North Bend, som indikerer, at Nadine Hurley (Wendy Robie) formentlig ejer en draperunner<\/em>-forretning i den nye s\u00e6son (fig. 12). Skiltet \u201dRun Silent, Run Drapes\u201d synes at pege tilbage til en plottr\u00e5d fra f\u00f8rste s\u00e6son (hvor Nadine taler om \u201dsilent draperunners\u201d), og fanbilledet har allerede v\u00e6ret genstand for megen og fyrig debat. Ja, det fik s\u00e5gar David Lynch til officielt at opfordre Twin Peaks<\/em>-fansene til ikke at poste<\/em> flere spoilers<\/em> (fig. 13).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: En mulig fanskabt spoiler<\/em> fra den kommende tredje s\u00e6son af Twin Peaks<\/em> (Showtime, 2016\/2017).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 13: En fanplakat af Rinaldo Zoontjes, som illustrerer David Lynchs opfordring til Twin Peaks<\/em>-fansene om ikke at poste flere spoilers<\/em> p\u00e5 de sociale medier.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201cThese days, technology has progressed so much that news value has, paradoxically, retreated,\u201d skriver David Bianculli. Og han forts\u00e6tter: \u201cDecades ago, pre-VCR, no one thought of issuing Spoiler Alerts, because you either saw it or you didn’t. But now, the sensitivity has gone the other way, and has gone way too far.\u201d (Bianculli 2010). Bianculli har ret i, at spoilersensitiviteten<\/em> har forandret sig, men dette har en naturlig og ogs\u00e5 rimelig forklaring. Med tilkomsten af nye (sociale) medier og den massive for\u00f8gelse af udgivelsesvinduer og platforme har muligheden for at spoile<\/em> plotelementer i en film eller tv-serie aldrig v\u00e6ret st\u00f8rre. \u201dNext on\u201d-montager og trailers kan opfattes som en art industry-circulated spoilers<\/em>, men fans og kritikere spoiler<\/em> ogs\u00e5 handlingen i diverse film og tv-serier, nogle gange af n\u00f8dvendige \u00e5rsager, men andre gange helt utilsigtet og uigennemt\u00e6nkt. Der findes forskellige typer af spoilers<\/em>, og der findes seere og tilskuere, som er meget nerv\u00f8se for plot spoilers<\/em> (s\u00e5kaldte spoiler avoiders<\/em>) og fans eller tv-seere, som faktisk bruger spoilers<\/em> som en vej ind i en given film eller serie (s\u00e5kaldte spoiler readers<\/em>) (jf. Gray 2010: 151).<\/p>\n\n\n\n

Ingen tekstl\u00e6sning er, som litteratur- og filmkritikeren Nick Caldwell udtrykker det, \u201dproduceret i et vakuum\u201d, og det er sv\u00e6rt at p\u00e5ber\u00e5be sig retten til ikke at kende slutningen p\u00e5 Citizen Kane<\/em> (1941), Titanic<\/em> (1997) eller Kong \u00d8dipus<\/em> (ca. 430 f.Kr) (fig. 14-16). Purister som David Shaw (forf. \u201dThe Ethics of Spoilers\u201d) mener, at alle spoilers<\/em> er d\u00e5rlige, men der en flydende gr\u00e6nse imellem spoiler<\/em> og spoiled<\/em>. Jeg kan som menneske ikke forvente, at jeg kun modtager den information, som jeg \u00f8nsker, n\u00f8jagtig n\u00e5r og hvis jeg \u00f8nsker den. Men som almindelig biografg\u00e6nger og tv-seer kan jeg med rimelighed forvente, at jeg ikke f\u00e5r spoilet<\/em> en biografaktuel film eller et kommende afsnit i en aktuel tv-serie, blot fordi jeg l\u00e6ser dagbladenes anmeldelser eller logger p\u00e5 Facebook. Som Jonathan Gray indsigtsfuldt udtrykker det:<\/p>\n\n\n\n

It is virtually impossible to watch a movie or TV show without preconceived notions because of the hype that precedes them, while a host of media extensions guarantees them a life long past their air dates. An onslaught of information from print media, trailers, internet discussion, merchandising, podcasts, and guerilla marketing, we generally know something about upcoming movies and TV shows well before they are even released or aired.<\/span><\/p>Gray 2010: bagsiden.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 14: Har man ret til ikke at kende slutningen p\u00e5 Citizen Kane<\/em>?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 15: … Og hvad med Titanic<\/em>?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 16. Hovedkonflikten i Kong \u00d8dipus<\/em> er da velkendt?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der findes film og tv-serier, som i s\u00e6rlig h\u00f8j grad spiller p\u00e5 vildledninger og plot twists<\/em>, og der findes komplekse film og tv-serier, som har en s\u00e5kaldt \u201doperational aesthetic\u201d (for at bruge Jason Mittells term). Disse er s\u00e6rligt f\u00f8lsomme overfor spoilers<\/em>, og det er s\u00e6rligt problematisk at afsl\u00f8re de narrative krumspring eller omkalfatringer, n\u00e5r det kommer til denne type af film. Men ogs\u00e5 denne type film og tv-serie kan blive historisk og akademisk interessant, og ogs\u00e5 disse plot twists<\/em> kan man som film- eller tv-kritiker have brug for at behandle. Om det ville v\u00e6re legitimt at spoile<\/em> handlingen i en given film eller tv-serie er s\u00e5ledes afh\u00e6ngigt af diverse forskellige forhold, herunder (1) hvor aktuel filmen eller tv-serien er og (2) i hvilken sammenh\u00e6ng man besk\u00e6ftiger sig med filmen eller tv-serien. M\u00e5ske skal vi alle t\u00e6nke os om, f\u00f8r vi afsl\u00f8rer hvem der dr\u00e6bte Laura Palmer, hvad \u201dRosebud\u201d betyder eller hvad der sker i det kommende afsnit af Fear the Walking Dead<\/em>. Men m\u00e5ske skal vi ogs\u00e5 alle sammen blive lidt mindre f\u00f8lsomme overfor den information, som hidsigt og ukontrolleret florerer p\u00e5 Internettet vedr\u00f8rende klassiske film og tv-serier. Anmelderen skal v\u00e6re bevidst om, at han eller hun ofte beskriver aktuelle film og tv-serier, men seerne skal ogs\u00e5 v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvilken type bog eller artikel, de l\u00e6ser. Anmelderen skal kende sin l\u00e6ser, og l\u00e6seren skal kende sit medie. \u201dLet\u2019s be careful out there,\u201d som de udtrykker det i en nu klassisk tv-serie. Og, nej, det er ikke<\/em> en spoiler<\/em>\u2026<\/p>\n\n\n\n

Epilog<\/h2>\n\n\n\n

Efter udarbejdelsen af denne artikel, er spoilerdiskussionen pludselig blevet reaktualiseret, dette i forbindelse med \u00e5rets Emmy Awards, hvor man valgte at sammenklippe en r\u00e6kke serieafslutninger i en lille afsl\u00f8rende montage. Dette fik Andy Samberg til at kalde Emmyuddelingen for \u201dthe Spoiler Awards\u201d, og montagen vakte stor furore blandt seere s\u00e5vel som kritikere. Montagen kan ses her<\/a>, men det er p\u00e5 eget ansvar, s\u00e6rligt hvis man f\u00f8lger med i \u2013 og endnu ikke har afsluttet \u2013 serier som Mad Men <\/em>(AMC, 2007-2015), Boardwalk Empire <\/em>(HBO, 2010-2014) og Justified <\/em>(FX, 2010-2015).<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n