{"id":2469,"date":"2015-09-14T21:02:39","date_gmt":"2015-09-14T19:02:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2469"},"modified":"2020-05-23T13:59:28","modified_gmt":"2020-05-23T11:59:28","slug":"en-gang-mesterhakket","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/09\/en-gang-mesterhakket\/","title":{"rendered":"En gang MesterHakket serveret af leende klovne"},"content":{"rendered":"\n
\"071-01_titel_whoami\"<\/figure>\n\n\n\n
Film om hackere og it-iv\u00e6rks\u00e6ttere udg\u00f8r efterh\u00e5nden en velpr\u00f8vet genre. Fra koldkrigsklassikeren Wargames<\/em> til The Social Network<\/em>, filmen om Facebooks tilblivelse. Men tyske film med computeren som omdrejningspunkt skal man lede l\u00e6nge efter. Det r\u00e5des der effektivt bod p\u00e5 i Who am I? \u2013 Kein System ist sicher<\/em>, hvori en hackerkvartet maskeret som leende klovne s\u00e6tter det etablerede system p\u00e5 den anden ende.<\/h5>\n\n\n\n

En mesterhacker l\u00e6gger kortene p\u00e5 bordet<\/h2>\n\n\n\n

Undertitlen \u2013 Kein System ist sicher<\/em> \u2013 forankrer tydeligt Baran Bo Odars seneste film i et hacker-univers, men det g\u00f8r den overordnede titel sandelig ogs\u00e5. Udover at v\u00e6re en g\u00e6ngs kommando i det s\u00e5kaldte Unix-system (Har jeg l\u00e6st mig til. Bare rolig: Dette bliver ikke en anmeldelse for it-n\u00f8rder!), peger sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201dWho am I?\u201d ogs\u00e5 p\u00e5 en dybere, mere eksistentiel problemstilling. Dette er en film, som vil udfordre b\u00e5de f\u00f8lelse og intellekt. Nok mest det sidste.<\/p>\n\n\n\n

Plottet er uhyre sindrigt. Denne anmelder fik ikke alle mellemregningerne med ved f\u00f8rste gennemsyn. Det st\u00e5r dog klart fra begyndelsen, at filmen er indrammet af et l\u00e6ngere flashback. Benjamin Engel (Tom Schilling), en ung mand i tyverne, har selv meldt sig til myndighederne (fig. 2). Han er verdens mest efters\u00f8gte hacker, men er parat til at l\u00e6gge kortene p\u00e5 bordet for Hanne Lindberg (Trine Dyrholm), it-efterforsker ved Europol. Lindberg er danskf\u00f8dt og har derfor en legitim grund til at tale tysk med en vis accent.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Tom Schilling (f. 1982) br\u00f8d for alvor igennem i ungdomsfilmen Crazy<\/em> (2000). Hvor l\u00e6nge endnu kan Tom Schilling, som for l\u00e6ngst har rundet de 30 \u00e5r, blive ved med at spille unge helteroller?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nok har Benjamin bev\u00e6get sig fra den gr\u00e5 zone ind i kriminelle aktiviteter, men han er ikke skyldig i mord. Benjamin insisterer dog p\u00e5 at begynde med begyndelsen. Han har altid v\u00e6ret en ensp\u00e6nder og har aldrig kendt sin far. Benjamins mor begik selvmord, da han var otte \u00e5r gammel. Siden da har han levet sammen med sin bedstemor. Hun tog sig af ham, indtil hun blev senildement. Herefter har han taget sig af hende. Benjamin har altid opfattet sig selv som et nul, indtil han opdagede sit talent for at hacke. I den virtuelle verden, hvor ingen ser ham, kan han udfolde sig h\u00e6mningsl\u00f8st og gr\u00e6nseoverskridende frit.<\/p>\n\n\n\n

CLAY (Clowns laughing at you<\/em>) sl\u00e5r g\u00e6kken l\u00f8s<\/h2>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste af mange vendepunkter i Who am I? <\/em>indtr\u00e6ffer, da Benjamin fors\u00f8ger at kl\u00e6de filmens heltinde Marie (Hannah Herzsprung) p\u00e5 til at best\u00e5 en delpr\u00f8ve i hendes jurastudium ved p\u00e5 forh\u00e5nd at g\u00f8re hende bekendt med eksamenssp\u00f8rgsm\u00e5lene. Allerede i deres f\u00e6lles skoletid sv\u00e6rmede Benjamin for Marie, som til geng\u00e6ld d\u00e5rligt nok husker ham. Benjamin gribes p\u00e5 fersk gerning, da han er i f\u00e6rd med at hacke sig ind p\u00e5 en universitets-computer og p\u00e5l\u00e6gges som straf et antal timers samfundsnyttigt arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Mens Benjamin fejer gade if\u00f8rt en orangefarvet dragt, kommer han i snak med en anden mand, der er p\u00e5lagt samfundstjeneste, Max (Elyas M\u2019Barek) (fig. 3). Han har ogs\u00e5 beg\u00e5et it-relateret kriminalitet, men har mere sans for mennesker end maskiner. Max ser et stort potentiale i et fremtidigt samarbejde, fordi Benjamin tydeligvis har de kompetencer, han selv mangler. I forvejen er Max lederfigur for en hackertrio, som \u2013 ud over ham selv \u2013 best\u00e5r af den paranoide mand for software Paul (Antoine Monot) og den fandenivoldske mand for hardware Stephan (Wotan Wilke M\u00f6hring).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Den karismatiske Max, leder af hackerkollektivet CLAY<\/em>. Elyas M\u2019Barek (f. 1982), kendt som en utilpasset teenager af tyrkisk oprindelse i Die Welle<\/em> (2008), er blevet voksen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Benjamin, som aldrig har f\u00f8lt sig som del af et f\u00e6llesskab, lader sig med begejstring optage i det Anonymous-inspirerede hackerkollektiv og foresl\u00e5r, at de kalder sig CLAY<\/em>, en forkortelse for Clowns laughing at you<\/em>. Den nydannede kvartet er klar til at sl\u00e5 g\u00e6kken l\u00f8s. Det f\u00f8rste offer bliver det fiktive h\u00f8jreradikale parti NBD, som dog har en sl\u00e5ende lighed med det faktisk eksisterende NPD. Under d\u00e6kke af at v\u00e6re g\u00e6stedeltageren \u2019Ole\u2019 fra \u2019Dansk Folkefront\u2019 f\u00e5r Benjamin adgang til NBD\u2019s partidag, hvor han drister sig til at manipulere med en computer, der er forbundet med en projektor. De delegerede, som har gl\u00e6det sig til at f\u00e5 pr\u00e6senteret partiets nye valgvideo, f\u00e5r i stedet en Monty Python-lignende montage, der g\u00f8r grin med Adolf Hitler.<\/p>\n\n\n\n

CLAY<\/em> vs. FR13NDS<\/h2>\n\n\n\n

CLAY\u2019s<\/em> n\u00e6ste aktion er vendt mod de store b\u00f8rsinvestorer. Dem, hvorom Mogens Lykketoft engang s\u00e5 vittigt sagde, at de opf\u00f8rer sig som en flok hysteriske gamle k\u00e6llinger. I praksis foreg\u00e5r det ved at klovnekvartetten hacker sig ind p\u00e5 en direkte nyhedsudsendelse og f\u00e5r de aktuelle b\u00f8rskurser til at danne de s\u00e6reste formationer p\u00e5 de tyske tv-sk\u00e6rme. Herefter uds\u00e6ttes en unavngiven medicinalkoncern for h\u00e5n, spot og latterligg\u00f8relse: \u201dWe kill animals\u201d st\u00e5r der pludselig med blinkende, digitale bogstaver \u2013 som om det var en lysreklame ved juletid (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: CLAY: Clowns laughing at you! De leende klovne med deres Guy Fawkes-inspirerede masker er klar til at g\u00e5 i aktion.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Og s\u00e5dan forts\u00e6tter det. Den ene aktion afl\u00f8ser den anden. F\u00e6llesn\u00e6vneren er samfundskritik i humoristisk form. Efterh\u00e5nden v\u00e6kker CLAY <\/em>national og international opsigt. P\u00e5 de sociale medier f\u00e5r de en slags heltestatus. Dette er imidlertid ikke nok for Max. Han vil op i toppen af superligaen. Han vil anerkendes af stjernehackeren over dem alle: MRX, lederfiguren i hackergruppen FR13NDS, som har t\u00e6tte forbindelser til den russiske cybermafia.<\/p>\n\n\n\n

Her indtr\u00e6ffer filmens afg\u00f8rende vendepunkt. En kaskade af forudsete og uforudsete h\u00e6ndelser s\u00e6tter gruppens sammenhold p\u00e5 spil. Hvem skal have heltinden, Benjamin eller Max? Det ville f\u00f8re for vidt \u2013 og ogs\u00e5 \u00f8del\u00e6gge filmoplevelsen \u2013 at referere alle enkelthederne, men nogle af de vigtigste skuepladser og ingredienser er: BND (Bundesnachrichtendienst, dvs. efterretningstjenesten i Forbundsrepublikken), Europol, dobbeltspil, tredobbeltspil, en trojansk hest (i hackerm\u00e6ssig forstand!), en trojansk hest i den trojanske hest. Osv.<\/p>\n\n\n\n

Social-engineering vs. teknik<\/h2>\n\n\n\n

I filmens fremadskridende kronologi n\u00e5s den indledende ramme \u2013 samtalen mellem Benjamin og Europol-efterforskeren Hanne Lindberg \u2013 efter at mesterhackeren Krypton fra FR13NDS er blevet likvideret. Krypton var i virkeligheden hemmelig meddeler for BND. Benjamin er hovedmist\u00e6nkt for mordet. Han vil forklare Lindberg, hvordan det hele h\u00e6nger sammen, hvis han som modydelse f\u00e5r en ny identitet via Europols vidnebeskyttelsesprogram. Lindberg er selv i vanskeligheder, fordi hun ikke leverer resultater (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Trine Dyrholm (f. 1972) i rollen som Hanne Lindberg, it-efterforsker hos Europol. De tyske replikker forhindrer p\u00e5 ingen m\u00e5de Trine Dyrholm i at levere en overbevisende pr\u00e6station.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lindberg g\u00e5r ind p\u00e5 Benjamins deal. Slutscene: Totalbillede af en passagerf\u00e6rge med kurs mod Danmark. P\u00e5 skibets d\u00e6k ses herefter hele hackerkollektivet CLAY <\/em>plus heltinden. Alle har brede smil p\u00e5 l\u00e6berne, og Benjamin har blonderet sit h\u00e5r. Inden denne tilsyneladende lykkelige slutning har der v\u00e6ret endnu et par mere eller mindre uforudsete vendepunkter. Og sp\u00f8rgsm\u00e5let er i virkeligheden, om det hele kun findes i den ritalin-afh\u00e6ngige helts hoved. Mere end \u00e9n gang undervejs antydes det, at CLAY-kollegerne kun er produkter af en skizofren fantasi.<\/p>\n\n\n\n

Som det turde fremg\u00e5, er Who am I?<\/em> meget optaget af sin egen, sindrige konstruktion. S\u00e5 meget, at det ind i mellem bliver for meget af det gode. Konstruktion for konstruktionens egen skyld, men det er en kvalitet ved filmen \u2013 ud over en r\u00e6kke fine skuespilpr\u00e6stationer \u2013 at den aldrig glemmer den menneskelige faktor. Den karismatiske Max og efterh\u00e5nden ogs\u00e5 Benjamin demonstrerer, at i afg\u00f8rende situationer er social-engineering <\/em>\u2013 det, vi andre nok ville kalde sans for mennesker \u2013 vigtigere end teknik.<\/p>\n\n\n\n

I film om it- og anti-helte er der ofte noget dr\u00e6bende kedsommeligt over lyden af og synet af dansen over computertasterne \u2013 kombineret med n\u00e6rbilleder af snart m\u00e5bende, snart forskr\u00e6kkede og snart begejstrede ansigtsudtryk. Dette er Who am I?<\/em> lykkeligt befriet for. Filmens visualisering af mesterhackernes virtuelle m\u00f8der i darknet<\/em> \u2013 foruroligende ansigtsl\u00f8se skikkelser, der interagerer i et kunstigt til lejligheden skabt rum (en Berlinsk U-Bahn-vogn) under ledsagelse af medrivende musik \u2013 er det mest vellykkede enkeltaspekt ved Who am I? <\/em><\/p>\n\n\n\n

Virkelighed vs. konstruktion<\/h2>\n\n\n\n

Hektiske og hurtige film, der tematiserer entreprenante hackere og andre it-nedbrydere og -iv\u00e6rks\u00e6ttere udg\u00f8r efterh\u00e5nden en velpr\u00f8vet genre. Fra koldkrigsklassikeren Wargames<\/em> (1983), der leger med tanken om, at en ung hacker kan udl\u00f8se 3. Verdenskrig, til The Social Network <\/em>(2010), der f\u00f8lger den unge it-n\u00f8rd Mark Zuckerbergs vej mod rigdom og ber\u00f8mmelse. Nok fremstilles Zuckerberg selv som socialt retarderet, men det sociale medie, han er med til at grundl\u00e6gge, ekspanderer fortsat uh\u00e6mmet. Et innovativt eksempel p\u00e5 genren er ungdomshorrorfilmen Unfriended<\/em> (2014), der udelukkende udspiller sig p\u00e5 en computersk\u00e6rm \u2013 i real time<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Men tyske film i genren? Jeg kan faktisk kun komme i tanke om \u00e9n \u2013 den er til geng\u00e6ld yderst sev\u00e6rdig: Hans-Christian Schmids film med den korte titel 23<\/em> og den lidt l\u00e6ngere undertitel Nichts ist so wie es scheint <\/em>fra 1998. Den mystiske titel henviser til hovedkarakteren Karl Kochs bes\u00e6ttelse af tallet 23 og de konspirationsteorier, der kommer til udtryk i den amerikanske bestsellertrilogi Illuminatus! <\/em>af Robert Anton Wilson. 23<\/em> bygger dog i h\u00f8j grad p\u00e5 virkelige h\u00e6ndelser.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: August Diehl (f. 1976) i rollen som den legendariske hacker Karl Koch i filmen 23 \u2013 Nichts ist so wie es scheint<\/em> (1998).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hackeren Karl Koch, som opererer under pseudonymet \u2019Hagbart Celine\u2019, er overbevist anarkist. Han lever efter mottoet \u201dviden skal g\u00f8res tilg\u00e6ngelig for enhver\u201d, med d\u00f8r allerede som 24-\u00e5rig. Karl Kochs lig bliver fundet i en skov den 1. juni 1989. Da har han allerede v\u00e6ret savnet en uges tid. If\u00f8lge den officielle forklaring har han beg\u00e5et selvmord ved at stikke ild til sig selv. Formentlig som f\u00f8lge af psykiske problemer og et langvarigt stofmisbrug. I tyske hackerkredse kurserer dog h\u00e5rdnakket rygter om, at Karl Koch blev myrdet af politiske grunde.<\/p>\n\n\n\n

Det, der kan give n\u00e6ring til alleh\u00e5nde konspirationsteorier vedr. Karl Kochs d\u00f8d er, at han \u2013 i samarbejde med en r\u00e6kke andre tyske hackere \u2013 solgte informationer til KGB. Med udgangspunkt i Karl Kochs sk\u00e6bne leverer Hans-Christian Schmid et indf\u00f8lt og vedkommende portr\u00e6t af Forbundsrepublikken i 1980\u2019erne. I mods\u00e6tning hertil udspiller Who am I?<\/em> sig i et underligt konstrueret univers. Jo, vi befinder os da i nutidens Berlin. Og i et par tjekkede totaler undervejs ses byens TV-t\u00e5rn, men filmen f\u00f8les ikke forankret i en genkendelig virkelighed.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8strigeren vs. schweizeren<\/h2>\n\n\n\n

I virkeligheden har Who am I?<\/em> mere til f\u00e6lles med Die fetten Jahre sind vorbei <\/em>(2004), en film, der falder uden for genren. I begge film udvikler humoristiske aktioner \u2013 udt\u00e6nkt af samfundskritiske ungdomsgrupper \u2013 mod det best\u00e5ende system sig til mere eller mindre blodig alvor. M\u00e5ske vil mange f\u00f8le sig bedst underholdt af den hurtige Who am I?<\/em> I hvert fald s\u00e5 l\u00e6nge filmen varer. Det politiske engagement f\u00f8les dog mindre postuleret i \u00f8strigeren Hans Weingartners end i schweizeren Baran Bo Odars film. Hvis Who am I?<\/em> for alvor skulle opfattes som et politisk statement, skulle instrukt\u00f8ren i h\u00f8jere grad have gjort et \u00e6rligt fors\u00f8g p\u00e5 at ramme den livsf\u00f8lelse, som Anonymous-bev\u00e6gelsen er eksponent for. Bo Odar synes mest optaget af at konstruere det perfekte plot.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Who am I? <\/em>(2014) har ikke v\u00e6ret vist i danske biografer, men kan k\u00f8bes som DVD & Blu-ray, f.eks. via amazon.de.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

V\u00c6RKANMELDELSE. Who am I? \u2013 Kein System ist sicher <\/em>fra 2014 blev ikke vist i danske biografer. Det g\u00f8r tyske film kun sj\u00e6ldent. Men Baran Bo Odars film om en tysk hacker-kvartet maskeret som leende klovne er v\u00e6rd at se. Mikael Busch anmelder filmen og perspektiverer til andre film i genren.<\/p>\n","protected":false},"author":34,"featured_media":2479,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[35],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2469"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/34"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2469"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2469\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2479"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2469"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2469"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2469"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}