{"id":2429,"date":"2015-08-27T23:22:16","date_gmt":"2015-08-27T21:22:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2429"},"modified":"2020-05-23T14:05:00","modified_gmt":"2020-05-23T12:05:00","slug":"forstudier-til-spillefilm","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/08\/forstudier-til-spillefilm\/","title":{"rendered":"Forstudier til spillefilm"},"content":{"rendered":"\n
\"072_01_still_nylon\"<\/figure>\n\n\n\n
Torsdag d. 20. august havde tre nye, danske korte fiktionsfilm \u2013 Nylon<\/em>, Rastl\u00f8s<\/em> og Riders<\/em> – f\u00e6llespremiere p\u00e5 Bremen Teater i K\u00f8benhavn. De er alle produceret med st\u00f8tte fra New Danish Screen, Filminstituttets st\u00f8tteordning for talentudvikling, som er sat i verden for at sikre \u201dat nye filmfolk ikke forfalder til konventionelle, overleverede udtryk\u201d, som det hedder i visionen. 16:9<\/em> var med til premieren for at se, om ny dansk film nu ogs\u00e5 lever op til forventningerne og fik i den forbindelse et interview med ordningens kunstneriske leder (fig. 2 og 3).<\/h5>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Premierearrangementet kom som en konstruktiv reaktion p\u00e5 DFIs afskaffelse af festivalst\u00f8tten til danske kortfilm. Den debat g\u00e5r 16:9 t\u00e6ttere p\u00e5 i en kommende artikel. Foto: Anne Uhrenholdt Kjeldsen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Bremen Teater var t\u00e6t p\u00e5 udsolgt til de tre premierefilm, som ogs\u00e5 bliver de sidste New Danish Screen-st\u00f8ttede film i det format (20-60 min). Fremover satses der p\u00e5 low budget spillefilm. Foto: Anne Uhrenholdt Kjeldsen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Retrospekt<\/h2>\n\n\n\n

New Danish Screen har udviklet filmtalenter i 12 \u00e5r og kan betegnes som en succeshistorie i dansk filmindustri. Efter politisk skepsis de f\u00f8rste par \u00e5r beviste ordningen sit v\u00e6rd i 2006 med premierer p\u00e5 Pernille Fischer Christensens En Soap<\/em>, Christoffer Boes Off Screen <\/em>og Anders Morgenthalers Princess<\/em>. Siden er der sat milep\u00e6le med Martin Zandvliets Applaus<\/em>, Tobias Lindholm og Michael Noers R<\/em>, Mads Br\u00fcggers Ambassad\u00f8ren<\/em> og med kortfilm som Christian E. Christiansens Om natten <\/em>og Martin de Thurahs Ung mand falder<\/em>. Visionen bag succesen er stort set u\u00e6ndret i forhold til den oprindelige, som Vinca Wiedemann og Henning Camre formulerede i 2003, hvor det blandt andet lyder:<\/p>\n\n\n\n

New Danish Screen skal st\u00f8tte og inspirere udviklingen af filmens formsprog og fort\u00e6lling, s\u00e5 dansk film bevarer og styrker sin dynamik og diversitet. Det skal sikres, at nye filmfolk ikke forfalder til konventionelle, overleverede udtryk, men til stadighed str\u00e6ber efter at afs\u00f8ge gr\u00e6nser og skabe nye oplevelser for publikum.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

I 2003 var det en fremsynet vision. Dansk film red fortsat h\u00f8jt p\u00e5 dogmeb\u00f8lgen, og Trier, Vinterberg og Bier s\u00f8rgede for international succes b\u00e5de kunstnerisk og kommercielt. Men netop derfor var det vigtigt at t\u00e6nke nyt og se fremad, som Henning Camre forklarer i New Danish Screens 10-\u00e5rs jubil\u00e6umsmagasin. Og t\u00e6nke radikalt nyt, det gjorde de ovenn\u00e6vnte instrukt\u00f8rer. Pernille Fischer Christensen udviklede karaktererne f\u00f8r sit manus i t\u00e6t samspil med skuespillerne David Dencik og Trine Dyrholm. Christoffer Boe var mindre interesseret i penge og mere i tid, da han fremlagde konceptet for Off Screen<\/em>. Den blev optaget over et \u00e5r med Nicholas Bro som medinstrukt\u00f8r og Knud Romer som manusforfatter, der l\u00f8bende skrev med. Lindholm og Noers R<\/em> var ogs\u00e5 low budget og ukonventionel i sin metode, hvor det var nysgerrigheden over for f\u00e6ngslet som location, der blev styrende for den kreative proces.<\/p>\n\n\n\n

New Danish Screen anno 2015<\/h2>\n\n\n\n

I dag er den kunstneriske vision lagt i h\u00e6nderne p\u00e5 Mette Damgaard-S\u00f8rensen, som holder fast i grundtanken om det originale og gr\u00e6nses\u00f8gende. \u201dVi kigger efter talenter, der har fundet sin egen tone eller stemme i deres filmsprog. Dem vil vi gerne hj\u00e6lpe til at f\u00e5 sk\u00e6rpet sin stemme\u201d, siger hun f\u00f8r aftenens premiere (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

Og som et andet vigtigt aspekt n\u00e6vner Damgaard-S\u00f8rensen selve rammen for de produktioner, de gerne ser:<\/p>\n\n\n\n

]Vi kigger ogs\u00e5 efter ukonventionelle projekter, hvor der afpr\u00f8ves nye rammer for, hvordan man t\u00e6nker en historie. Det handler om at komme helt ind til den kunstneriske kerne i projektet og holde fokus p\u00e5 det, man har p\u00e5 hjerte.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: New Danish Screen skal satse p\u00e5 flere low budget spillefilm, hvilket \u00f8ger behovet for at eksperimentere med nye rammer og koncepter for spillefilmsproduktion.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ukonventionelle rammer og fokus p\u00e5 koncepter er kernev\u00e6rdier i New Danish Screen. Og de er ikke blevet mindre aktuelle med den nye medieaftale for 2015-18, if\u00f8lge hvilken New Danish Screen skal st\u00f8tte flere low budget spillefilm p\u00e5 bekostning af mellemformatet (20-60 minutter), som ryger helt ud af New Danish Screen-regi. Satsningen p\u00e5 flere low budget spillefilm er imidlertid ikke kun et \u00f8konomisk greb, men ogs\u00e5 et kunstnerisk, forklarer Damgaard-S\u00f8rensen:<\/p>\n\n\n\n

Vi vil gerne opdyrke andre m\u00e5der at lave film p\u00e5. Dels for at f\u00e5 flere instrukt\u00f8rer til at lave spillefilm \u2013 der er en enorm talentmasse i dansk film, som vi gerne ser lave spillefilm \u2013 dels for at sikre udviklingen af nye formgreb og fort\u00e6llinger.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Om de enkelte film klarer sig godt eller skidt er ikke et afg\u00f8rende kriterium for Mette Damgaard-S\u00f8rensen. Hun kigger hellere p\u00e5 instrukt\u00f8ren, producenten og hele holdet fremfor p\u00e5 den enkelte film: \u201dDet handler om udvikling. Det vigtige ved resultatet er, at det peger tydeligt frem mod noget st\u00f8rre \u2013 som et forstudie til en spillefilm.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, om grundtanken i New Danish Screen honoreres i de tre aktuelle New Danish Screen-produktioner? Besidder de et personligt s\u00e6rpr\u00e6g i formsprog og fort\u00e6lling, styrer de uden om velkendte normer og skabeloner, og peger hele konceptet og holdet frem mod en udfoldelse af et nyt projekt i spillefilmsl\u00e6ngde?<\/p>\n\n\n\n

Nylon<\/em> (Jeanette Nordahl, 27 min)<\/h2>\n\n\n\n

Jeanette Nordahls film Nylon<\/em> fort\u00e6ller om den unge Victors fascination af sin smukke, kr\u00e6ftramte tante Isabel under en st\u00f8rre familiekomsammen i et sommerhus i Sverige. De m\u00f8des om natten i k\u00f8kkenet, fordi de ikke kan sove, hun lader sig betragte af ham ved s\u00f8en, mens de andre bader, og han havner hos hende i sovev\u00e6relset under en uskyldig gemmeleg. Hun er smuk og forf\u00f8rende, og man forst\u00e5r hans tiltr\u00e6kning. Hun nyder hans blik, der ikke ser en syg, d\u00f8dsm\u00e6rket kvinde til forskel fra hendes r\u00e5dvilde mand og de andre i familien. Men samtidig bruger Isabel den unge student som en brik i et langt mere alvorligt spil, som truer med at forvandle den svenske sommeridyl til familietragedie (fig. 5 og 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Victor (spillet af 18-\u00e5rige William J\u00f8nck Nielsen, som man m\u00e5ske husker som drengen Christian i Susanne Biers H\u00e6vnen<\/em>) fascineres forst\u00e5eligt af sin svenske tante spillet af Malin Cr\u00e9pin.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Alvoren g\u00e5r til sidst op for Victor, da han konfronteres kontant af Isabels mand.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kernen i Nylon<\/em> er Victors seksuelle dragning mod en \u00e6ldre, forf\u00f8rende kvinde. Det er en kendt, men ikke desto mindre sp\u00e6ndende formel. Roligt og intelligent giver filmen scene for scene plads for seeren til selv at fylde de smukke billeder ud med alt det usagte, der lurer under overfladen. Det er en stor kvalitet, der lover godt for instrukt\u00f8ren, men ligesom m\u00f8llet, der sv\u00e6rmer om Viktors natlampe, indtil han puffer det v\u00e6k, n\u00f8jes filmen med at sv\u00e6rme om den potentielle katastrofe. Det forbliver ved antydningen af en tragedie, og vi m\u00e5 n\u00f8jes med en afsluttende symbolsk gestus, da Victor ser det r\u00e5dyr, der har spist af morfarens frugttr\u00e6er. Spirende seksualitet og frugttr\u00e6er. Man fornemmer et symboltungt manuskript til grund for denne film, som mere f\u00e5r den til at ligne et stykke filmet kortprosa \u2013 hjulpet p\u00e5 vej af den sv\u00e6rt afkodelige titel \u2013 end et egentligt forstudie til en spillefilm. Ikke at karaktererne og konfliktstoffet ikke kunne b\u00e6re en spillefilm, tv\u00e6rtimod. Men det ville kr\u00e6ve, at filmen t\u00f8r noget mere med sine karakterer, f.eks. lade Victor blive rigtig forelsket og tr\u00e6de i karakter. Her bliver det ved flirten med en spillefilm.<\/p>\n\n\n\n

Rastl\u00f8s<\/em> (Asger Kr\u00f8yer Kalles\u00f8e, 28 min)<\/h2>\n\n\n\n

Kan man opgive sit eget barn for selv at gribe en ny chance? Det er kernedilemmaet for Tinna, som er tidligere narkoman. Hendes voksne s\u00f8n, Martin, er junkie og har invaderet hendes v\u00e6relse p\u00e5 herberget. Da Tina overraskende f\u00e5r et job som servitrice i en caf\u00e9, smider hun s\u00f8nnen p\u00e5 gaden, men som skyldbetynget mor er det nemmere sagt end gjort (fig. 7 og 8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Relationen mellem clean mor og junkie-s\u00f8n, spillet af Sarah Boberg og Elliot Crosset Hove, er interessant, men f\u00e5r for lidt plads i Rastl\u00f8s<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Sarah Boberg evner at fort\u00e6lle meget med f\u00e5 ansigtsbev\u00e6gelser.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Rastl\u00f8s<\/em> er en lille, n\u00f8gtern socialrealistisk tragedie om et menneske p\u00e5 bunden af samfundet, der i sin kamp for at rejse sig fors\u00f8ger at kappe linen til sin s\u00f8n. Men kan hun undslippe den sociale arv, hun selv har sat i verden? Det er et interessant dilemma og en slutning med stof til eftertanke om morens reelle motiver for at hj\u00e6lpe sin s\u00f8n. Men trods overbevisende spil i hoved- og birollerne kommer filmen ikke rigtig ind og g\u00f8r ondt p\u00e5 seeren. Man sidder h\u00f8jst tilbage med en mild depression efter den ikke overraskende slutning. Stilistisk g\u00f8r filmen ellers, hvad den kan for at v\u00e6kke indlevelsen. De mange t\u00e6tte besk\u00e6ringer, som dominerer helt fra f\u00f8rste scene er gode til at indfange Sarah Bobergs sm\u00e5 tr\u00e6kninger og anstrengte smil, men de hj\u00e6lper lige lidt, n\u00e5r vi ikke emotionelt er sat op til at komme s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Et andet problem er, at der bliver brugt un\u00f8dvendigt mange scener p\u00e5 Tinnas nye jobstart og for f\u00e5 p\u00e5 den ambivalente relation til s\u00f8nnen, som er kernen i historien. F\u00f8rst da Tinna udfordrer sin s\u00f8n ved at give ham sit dankort, kommer der for alvor noget p\u00e5 spil \u2013 b\u00e5de dramatisk og moralsk. Samlet set er det en dygtigt eksekveret, men ikke rigtig vedkommende film, som heller ikke bringer v\u00e6sentligt nyt i hverken fort\u00e6lling eller formsprog til den danske tradition for socialrealisme. Det skulle da lige v\u00e6re den m\u00e5ske utilsigtede morale, at her p\u00e5 samfundets bund ligger mor og s\u00f8n, som de har redt.<\/p>\n\n\n\n

Riders<\/em> (Jesper Vidkj\u00e6r Rasmussen, 28 min)<\/h2>\n\n\n\n

Jesper Vidkj\u00e6r Rasmussen skiller sig ud som den eneste uskolede instrukt\u00f8r blandt de tre, men det er ikke til at se p\u00e5 Riders<\/em>. Her er der en film, som fra allerf\u00f8rste minut griber fat i sit publikum og ikke giver slip igen. Lars har taget en l\u00e6ngere f\u00e6ngselsstraf for sin gamle rockerven Lennart og har i f\u00e6ngslet planlagt at forlade rockerklubben og tage til Sverige med sin kone og s\u00f8n. Men Lennart fatter hurtigt mistanke og har ikke til hensigt at give slip p\u00e5 Lars. Filmen f\u00f8lger Lars under et enkelt hektisk d\u00f8gn i en jysk provinsby, hvor grebet konstant strammes om b\u00e5de ham og seeren, indtil det uundg\u00e5elige opg\u00f8r med den uhyggelige Lennart (fig.9 og 10).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Henrik Vestergaard og Lars Topp Thomsen inkarnerer to rocker-venner fra det m\u00f8rke Jylland.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Lars beder en b\u00f8n, inden han forlader f\u00e6ngslet. Det rigtige f\u00e6ngsel venter tilbage i rockerklubben.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Allerede i referatet lyder det som en film, der er l\u00e6ngere end 28 minutter, og det kunne den ogs\u00e5 sagtens v\u00e6re. Samtidig er det en stor styrke ved filmen, at den ikke har ro p\u00e5 sig et eneste sekund, for det afspejler fint den situation, hovedkarakteren befinder sig i. Der er mange nervepirrende scener og autentiske locations \u2013 som vaskehallen, rockerklubben og Lars\u2019 hjem ved togbanen \u2013 man gerne vil opholde sig l\u00e6ngere ved, men manusforfatter og klipper har s\u00e5 absolut forst\u00e5et at sk\u00e6re fort\u00e6llingen ind til benet. L\u00e6gger man dertil den norske fotograf Sturla Brandt Gr\u00f8vlens intense, h\u00e5ndholdte billeder, Anders Christophersen og Manon Parents smukke, ulmende kompositioner og nogle intense skuespilpr\u00e6stationer, som til tider virker improviseret frem, ja s\u00e5 har man en historie, en instrukt\u00f8r og et hold, der i h\u00f8j grad peger frem mod en udfoldelse i spillefilmsl\u00e6ngde.<\/p>\n\n\n\n

To kortfilm og \u00e9t forstudie<\/h2>\n\n\n\n

Vender vi tilbage til sp\u00f8rgsm\u00e5let, om ny dansk film lever op til visionen i New Danish Screen, m\u00e5 svaret blive et hmm… ja. Alle tre film holder et meget h\u00f8jt talent- og produktionsniveau \u2013 der er ikke meget low budget fornemmelse over selve h\u00e5ndv\u00e6rket. Dermed demonstrerer de imidlertid ikke nogle radikalt nye produktionskoncepter eller formeksperimenter, der kalder p\u00e5 at blive udfoldet. De enkelte plot afvikles korrekt og konventionelt med rigtige plotdrejninger, men n\u00e5r fort\u00e6llingen og karakterskildringen er i centrum, skal der heller ikke n\u00f8dvendigvis et eksperimenterende koncept til at realisere dem. Historierne er fokuserede og alvorlige, men mens Rastl\u00f8s<\/em> og specielt Nylon<\/em> er gode og formfuldendte kortfilm skiller Riders<\/em> sig ud ved at ramme en nerve af farlighed og n\u00f8dvendighed, der str\u00f8mmer gennem filmen. Her fornemmer man en original stemme fra det m\u00f8rke provinsjylland og en historie, der VIL fort\u00e6lles. Den samme n\u00f8dvendighed savner man i de to andre film.<\/p>\n\n\n\n

New Danish Screen handler som sagt om talentudvikling, og i den proces ligger der ogs\u00e5 en naturlig selektion. Som Mette Damgaard forklarer, er New Danish Screen formet som en tragt, hvor det ikke er meningen, at alle skal igennem. Hvorvidt hun er enig med 16:9\u2019s vurdering af de tre aktuelle talenter, f\u00e5r vi dog ikke afsl\u00f8ret her.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet vil jeg tale med instrukt\u00f8rerne selv om\u201d, siger hun med et smil.<\/p>\n\n\n\n

Nylon<\/em>, Rastl\u00f8s<\/em> og Riders<\/em> kan streames gratis indtil fre. 4. sept. p\u00e5 electricparc.dk\/shortcuts<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

I en kommende artikel ser 16-9 n\u00e6rmere p\u00e5 baggrunden for premierearrangementet, som er den debat, der fulgte i k\u00f8lvandet p\u00e5 DFIs upopul\u00e6re beslutning om at afskaffe festivalst\u00f8tten til danske kortfilm.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 11: Jeanette Nordahl. Aktuel med Nylon<\/em>. Uddannet instrukt\u00f8r fra Super 16 i 2012.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.12:<\/a>
Fig.12: Asger Kr\u00f8jer Kalles\u00f8e. Aktuel med Rastl\u00f8s<\/em>. Uddannet instrukt\u00f8r fra Den Danske Filmskole i 2011<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 13: Jesper Vidk\u00e6r Rasmussen. Aktuel med Riders<\/em>. Uddannet skuespiller og autodidakt instrukt\u00f8r.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som n\u00e6vnt er alle tre film tilg\u00e6ngelige indtil fre. 4. sept. p\u00e5 electricparc.dk\/shortcuts<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

FEATURE. Er de nyeste New Danish Screen-film nye nok? Jens Haaning har v\u00e6ret til premiere p\u00e5 tre spritnye kortfilm og talt med den kunstneriske leder af ordningen, Mette Damgaard-S\u00f8rensen, om visionerne i baghjulet af det nye medieforlig.<\/p>\n","protected":false},"author":31,"featured_media":2432,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[35,30],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2429"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/31"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2429"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2429\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2432"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2429"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2429"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2429"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}