{"id":2388,"date":"2015-08-25T17:28:36","date_gmt":"2015-08-25T15:28:36","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2388"},"modified":"2020-05-23T14:07:12","modified_gmt":"2020-05-23T12:07:12","slug":"ud-af-laerredet-ind-i-kroppen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/08\/ud-af-laerredet-ind-i-kroppen\/","title":{"rendered":"Ud af l\u00e6rredet – ind i kroppen"},"content":{"rendered":"\n
\"062-00_topbillede\"<\/figure>\n\n\n\n
Med den stereoskopiske 3D-film nedbrydes barrieren mellem film og tilskuer og der opst\u00e5r et nyt taktilt rum, som b\u00e5de film og tilskuer har adgang til. I den forbindelse bidrager den nye bog 3D Cinema – Optical Illusions and Tactile Experiences <\/em>(fig. 1) med et k\u00e6rkomment supplement til den filmanalytiske v\u00e6rkt\u00f8jskasse og unders\u00f8ger hvad det er man som tilskuer ser<\/em>, f<\/em>\u00f8<\/em>ler<\/em> og oplever,<\/em> n\u00e5r man engagerer sig i 3D-filmen og dens sk\u00e6rpede kropslige filmoplevelse. Asger Ebdrup anmelder.<\/h5>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 1: 3D Cinema – Optical Illusions and Tactile Experiences, Miriam Ross (2015).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Siden James Camerons Avatar <\/em>(fig. 2) i 2009 cementerede den stereoskopiske 3D-films ren\u00e6ssance i den store, brede mainstreamfilm har f\u00e6nomenet v\u00e6ret til stadig debat. P\u00e5 alle niveauer i og omkring filmbranchen har teknologien og dens iboende illusoriske dybde\u00e6stetik sine tilh\u00e6ngere og modstandere – det v\u00e6re sig blandt instrukt\u00f8rer s\u00e5vel som producenter, fotografer, skuespillere, anmeldere og naturligvis ogs\u00e5 blandt film- og medieforskere. P\u00e5 den ene fl\u00f8j st\u00e5r de der mener, at stereoskopiens potentiale endnu ikke er fuldt realiseret, at vi stadig befinder os i teknologiens spiringsstadie og at den tredimensionelle film p\u00e5 et tidspunkt vil manifestere sig som den dominerende form p\u00e5 samme m\u00e5de, som farvefilm og synkron lyd har erstattet eller overhalet hhv. sort-hvid- og stumfilm. P\u00e5 den anden fl\u00f8j er argumenterne modsat, at 3D-filmen aldrig har v\u00e6ret og aldrig vil blive mere end en forbig\u00e5ende dille, at den i bedste fald kan fremprovokere en kropslig oplevelse, som bedst kan sammenlignes med en tivolitur og at dens agressive \u201cin-your-face\u201d-effekter punkterer og st\u00e5r i kontrast til den \u00e6<\/em>gte<\/em>, indlevede filmoplevelse.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Avatar, James Cameron, 2009.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

(For en mere udf\u00f8rlig gennemgang af 3D-filmens \u00e6stetik, dens muligheder og faldgruber kan interesserede l\u00e6sere henvises til artiklen Et Studie i dybden<\/a><\/em>, som blev bragt i 16:9 i april 2012.)<\/p>\n\n\n\n

Argumenterne for og imod 3D er endnu ikke udt\u00f8mte og debatten er langt fra overst\u00e5et, men \u00e9n ting er sikkert; den nye digitale 3d-films ren\u00e6ssance har vist sig langt mere sejlivet end i hvert fald dens skarpeste kritikere havde turdet sp\u00e5 om. Mere end 10 \u00e5r er g\u00e5et siden The Polar Express <\/em>(fig. 3) (IMAX 3D) i 2004 indvarslede den nye 3D-b\u00f8lge og selvom 3D-billetsalget har v\u00e6ret let faldende siden 2010 (det salgsm\u00e6ssigt bedste \u00e5r for 3D takket v\u00e6re Avatar-hypen) og selvom kun relativt f\u00e5  film for alvor har indfriet forventningerne til teknologien og levet op hovedv\u00e6rket Avatars <\/em>standart, s\u00e5 har den stereoskopiske 3D-film uomtvisteligt bidt sig fast som et filmhistorisk og filmkulturelt f\u00e6nomen, der p\u00e5kalder sig stigende faglig opm\u00e6rksomhed. Dertil kommer, at en r\u00e6kke prominente instrukt\u00f8rer som fx Steven Spielberg, Martin Scorsese og Francis Ford Coppola har helliget sig 3D-filmen med hhv. The Adventures of Tintin<\/em> (2011), Hugo <\/em>(2011) og Twixt<\/em> (2011) og senest har s\u00e5gar nyb\u00f8lge-koryf\u00e6et Jean-Luc Godard leget med formen i den eksperimenterede Adieu eu Langage<\/em> (2014). Disse film har sammen med en r\u00e6kke andre centrale v\u00e6rker v\u00e6ret med til at demonstrere en moden og kunstnerisk velovervejet udnyttelse af teknologien og har cementeret 3d-filmens store potentiale n\u00e5r det kommer til at skabe en ny form for medrivende og sanseligt stimulerende filmoplevelse.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: The Polar Express, Robert Zemeckis, 2004.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Et nyt begrebsapparat<\/h2>\n\n\n\n

For at forst\u00e5 denne nye m\u00e5de at opleve film p\u00e5, er der opst\u00e5et et behov for en udbygning af det filmanalytiske begrebsapparat, som g\u00f8r det i stand til at beskrive 3D-filmens udvidede muligheder for at iscenes\u00e6tte sin handling og i mindst lige s\u00e5 h\u00f8j grad, er der behov for en ny forst\u00e5elsesramme til at anskue den mere kropsligt engagerede tilskueroplevelse, som 3D-filmen afstedkommer. Omkring den stereoskopiske 3D-film har der af samme grund dannet sig et lille internationalt forskningsmilj\u00f8, som nu efterh\u00e5nden har haft tilstr\u00e6kkelig tid til at analysere og teoretisere over f\u00e6nomenet, hvilket en r\u00e6kke nye bogudgivelser de seneste \u00e5r vidner om.<\/p>\n\n\n\n

Den seneste af dem er 3D Cinema – Optical Illusions and Tactile Experiences<\/em> af New Zealandske Miriam Ross, som siden 2009 har markeret sig som en af de f\u00f8rende forskere p\u00e5 omr\u00e5det og som j\u00e6vnligt skriver om emnet p\u00e5 sin blog https:\/\/miriamruthross.wordpress.com<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det kommer til den verserende 3D-debat, er det v\u00e6rd at n\u00e6vne, at Ross repr\u00e6senterer en mere balanceret tilgang til emnet og det er et af bogens gennemg\u00e5ende argumenter, at der ikke n\u00f8dvendigvis eksisterer en uforcerbar kl\u00f8ft mellem de stereoskopiske billeder p\u00e5 den ene side og den indlevede oplevelse af immersion<\/em> p\u00e5 den anden. Hos Ross er det en pointe at tilskuerrollen er langt mere kompleks end som s\u00e5 og at vi som seere er i stand til at indtage en r\u00e6kke forskellige positioner i l\u00f8bet af filmen. S\u00e5ledes vil nogle scener fokusere p\u00e5 filmens narration, hvorved det is\u00e6r er tilskuerens kognitive apparat og konstruktionen af plot, der appeleres til. Andre gange kan 3D-filmen bringe de visuelt stimulerende effekter i front og skabe det Ross kalder stereoskopisk excess<\/em>, hvor en \u00f8get kropslig identifikation dominerer oplevelsen.<\/p>\n\n\n\n

Den tekstn\u00e6re 3D-filmanalyse<\/h2>\n\n\n\n

Det er almindeligt kendt, at den tekstn\u00e6re filmanalyse f\u00f8rst for alvor etablerede sig som disciplin i takt med, at filmforskerne fik adgang til den hjemmevideo-teknologi, som tillader at pause, spole og gense sekvenser, scener og indstillinger og som g\u00f8r det muligt at dechifrere elementer som klipning, framing og mise-en-scene<\/em> ned til mindste detalje. Tidligere var man henvist til kun at besk\u00e6ftige sig med biografaktuelle film uden mulighed for ovenn\u00e6vnte kontrol og samme udfordringer kan i h\u00f8j grad siges at have pr\u00e6get 3D-filmen helt frem til for ganske nylig. F\u00f8rst i 2010 blev det muligt at anskaffe sig et 3D-TV, men i endnu h\u00f8jere grad har udfordringen v\u00e6ret, at studier og distribut\u00f8rer har v\u00e6ret langsomme til at udgive stereoskopiske film p\u00e5 blu-ray – ikke mindst n\u00e5r det handler om \u00e6ldre 3D-film fra teknologiens tidligere opblomstringsperioder (hovedsageligt 50erne og 80erne). Efterh\u00e5nden er en lang r\u00e6kke b\u00e5de nye og gamle film dog blevet tilg\u00e6ngelige, hvilket har givet helt nye muligheder for i detaljer, at analysere og forst\u00e5 hvordan 3D-filmens stereoskopiske billeder er orkestreret og iscenesat.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5ledes er 3D Cinema<\/em> et af de f\u00f8rste v\u00e6rker, som har den tekstn\u00e6re 3D-filmanalyse som sin rygrad. Hvert af bogens syv kapitler er bygget op om analysen af to unikke v\u00e6rker, som tjener som eksempler for det enkelte kapitels pointer og argumentation. De i alt 14 3D-film, de mange, n\u00f8je udvalgte nedslag og de indlevede og sanselige beskrivelser er nogle af bogens helt store styrkepunkter og g\u00f8r, at man som l\u00e6ser f\u00e5r et bredt og nuanceret indblik i, hvordan 3D-filmen p\u00e5 meget forskellig vis kan udnytte og mobilisere det stereoskopiske rum. Via disse eksempler unders\u00f8ge Ross dels 3D-filmens \u00f8gede taktilitet, dels tilskuerens kropslige, sanselige position i forhold til filmen og endeligt hvordan disse instanser bringes i spil i udviklingen af forskellige tredimensionelle billeddannelsestaktikker.<\/p>\n\n\n\n

Taktil, haptisk, excessiv<\/h2>\n\n\n\n

Helt centralt for den stereoskopiske 3D-films s\u00e6regen visuelle identitet er dens evne til at iscenes\u00e6tte sine karakterer, sine objekter og sin handling i et tredimensionelt, pyramideformet rum, som udg\u00e5r fra tilskuerens \u00f8jne og hvis sider er defineret af biografl\u00e6rredets kanter. Personer og genstande kan transcendere l\u00e6rredets plan og manifestere sig ude i biografsalen eller v\u00e6re placeret i baggrunden hinsides l\u00e6rredet. P\u00e5 den m\u00e5de nedbryder 3D-filmen den barriere, der normalt eksisterer mellem tilskuerens og filmens virkelighed og illuderer i stedet, at tilskuer og film deler det samme rum. Effekten af dette radikalt anderledes forhold er en \u00f8get kropslig forbindelse mellem film og tilskuer, som Ross kalder for hyper-haptisk visualitet<\/em> og hvor styrken af den kropslige oplevelse hos publikum er varierende og i h\u00f8j grad afh\u00e6ngig af, hvor aggressivt det stereoskopiske rum er arrangeret.<\/p>\n\n\n\n

Den hyper-haptiske visualitet <\/em>kan i den enkelte indstilling op- eller nedprioriteres til fordel for narrationen, men er altid defineret ved en form for perception, som aktiverer taktile og kin\u00e6stetiske indtryk hos tilskueren. Et eksempel p\u00e5 dette er Avatars<\/em> mange n\u00e6rbilleder af hovedpersonen Jake Sullys ansigt, hvor stereoskopien bidrager med ekstremt naturtro gengivelse af overflade<\/em> og tekstur <\/em>(Fig. 4). Jakes ansigtstr\u00e6k, hud og h\u00e5r fremst\u00e5r med en dragende to-be-touched-ness;<\/em> en oplevelse, hvor det afbildede ansigt fremst\u00e5r s\u00e5 sanseligt h\u00e5ndgribelig, at man som tilskuer f\u00f8ler, at man kan r\u00e6kke ud og r\u00f8re ved det.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: I Avatars mange n\u00e6rbilleder bidrager stereoskopien med en s\u00e6rligt sanselig og taktil gengivelse af tekstur.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er desuden i indstillinger som denne, at der opst\u00e5r det, som Ross med reference til Kristin Thompsons excess-teori kalder for stereoskopisk excess.<\/em> I disse ofte dv\u00e6lende indstillinger kan den stereoskopiske ekstrainformation opfattes som et overskud af betydning, der ikke direkte spiller en rolle i tilskuerens konstruktion af plot. Disse excessive<\/em> forl\u00f8b markerer en pause eller time ou<\/em>t fra det narrative forl\u00f8b, hvor tilskueren i stedet cues<\/em> til stille kontemplation, sansning eller tilskyndes til taktil udforskning af den bjergtagende tredimensionelle gengivelse.<\/p>\n\n\n\n

Indlevelse vs Cinema of Attraction?<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Som sagt er det bogens hovedpointe – og en af dens st\u00f8rste meritter – at give en mere nuanceret forst\u00e5else af forholdet mellem tilskuer og 3D-film. P\u00e5 den baggrund beskriver Ross indsigtsfuldt og klart hvordan stereoskopien bedst lader sig opfatte som et parameter, som den enkelte filmskaber kan manipulere med, skrue op og ned for. Dette fx ved at tilrettel\u00e6gge i et s\u00e5kaldt depth script <\/em>– et plot over hvordan stereoskopiens agressivitet stiger og falder henover filmens tidsforl\u00f8b. S\u00e5ledes bliver det tydeligt, hvordan 3D-filmen befinder sig i et dialektisk sp\u00e6ndingsfelt mellem p\u00e5 den ene side den traditionelle fort\u00e6llende film, som s\u00f8ger at lade sin tilskuer leve sig ind i et diegetisk univers og p\u00e5 den anden side den filmhistoriske tradition Cinema of Attraction<\/em>, som har spektakul\u00e6re effekter i h\u00f8js\u00e6det og som kan f\u00f8lges helt tilbage til Georges M\u00e9li\u00e8s tidligste illusioner og special effects<\/em> (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: De fascinerende og bjergtagende special effects<\/em> i George M\u00e9li\u00e8s\u2019s Le Voyage dans la Lune<\/em> (1902) er et tidligt eksempel p\u00e5 Cinema of Attraction<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ross anskueligg\u00f8r via de mange malende eksempler, hvordan den enkelte 3D-film befinder sig et sted p\u00e5 spektret imellem de to yderpoler, hvor placeringen er defineret ved hvorn<\/em>\u00e5<\/em>r <\/em>og hvordan<\/em> den stereoskopiske illusion er bragt i spil. Og det er med argumenter som disse, at hun underbygger sin pragmatiske, balancerede tilgang til stereoskopien og g\u00f8r det indlysende, at der ikke er en skarp kontrast mellem 3D-\u00e6stetikken og den diegetiske indlevelse. Hos Ross er tilskuerrollen er dynamisk, flydende st\u00f8rrelse, hvor forskellige former for perceptionen i l\u00f8bet af filmen erstatter eller overlapper hinanden uden, at der n\u00f8dvendigvis opst\u00e5r konflikt imellem dem.<\/p>\n\n\n\n

3D-filmen som membran<\/h2>\n\n\n\n

I den klassiske \u201cflade\u201d film har det aldrig v\u00e6ret noget problem at afg\u00f8re hvor<\/em> filmbiledet befinder sig, id\u00e9t det manifesterer sig for sin tilskuer som en plan, todimensionel gengivelse p\u00e5 biografl\u00e6rredet. Det samme g\u00f8r sig i princippet g\u00e6ldende for 3D-filmen, men s\u00e5 snart man if\u00f8rer sig de obligatoriske 3D-briller flyder stereoskopiens to billeder sammen i \u00e9n tredimensionel illusion, som bemestrer sig hele biografrummet og det bliver s\u00e5ledes vanskeligere og mere diffust at afg\u00f8re pr\u00e6cist hvor<\/em> filmen befinder sig. For at etablere et begrebsapparat, som g\u00f8r det muligt beskrive og analysere den tredimensionelle illusion, foresl\u00e5r Ross, at 3D-filmens billede anskues som en fleksibel membran. Tidligere har et \u00e5benst\u00e5ende, gennemtr\u00e6ngeligt vindue v\u00e6ret brugt som billede p\u00e5 3D-l\u00e6rredet, men Ross\u2019s membranmetafor er langt st\u00e6rkere og mere pr\u00e6cis i sin beskrivelse fordi den i sig har den taktilitet og det fokus p\u00e5 tekstur, som er s\u00e5 central for den stereoskopiske oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

Den stereoskopiske membran er som en hinde <\/em>eller hud;<\/em> b\u00f8jelig og i stand til at morfe i uendelige former og faconer – og p\u00e5 samme m\u00e5de som huden, er den ogs\u00e5 i stand til at sekretere eller perspirere, s\u00e5ledes at elementer tr\u00e6nger igennem membranen og manifesterer sig frit h\u00e6ngende i biografens rum.<\/p>\n\n\n\n

Det er med indsigter som disse, at Ross for alvor udvider rammerne for forst\u00e5elsen af stereoskopiens billeddannelser og bidrager med nye begreber og v\u00e6rkt\u00f8jer til at anskueligg\u00f8re hvordan 3D-filmen tilbyder en filmoplevelse, som adskiller sig markant fra den almindelige \u201cflade\u201d film.<\/p>\n\n\n\n

Er man interesseret i 3D-film, er 3D Cinema<\/em> ikke til at komme udenom og samtidigt er bogen et glimrende sted at starte, hvis man vil have en dybere forst\u00e5else for den stereoskopiske film og forholdet mellem dens billeder og tilskuer. Bogen er skrevet s\u00e5 den kan l\u00e6ses uden forudg\u00e5ende kendskab til emnet og vil med sine mange velvalgte eksempler, indlevende beskrivelser og skarpe iagttagelser v\u00e6re et k\u00e6rkomment bekendskab for alle der holder af den tekstn\u00e6re filmanalyse. S\u00e5ledes er 3D Cinema – Optical Illusions and Tactile Experiences<\/em> en absolut anbefalelsesv\u00e6rdig bog, der p\u00e5 fornem vis behandler den ellers ofte udsk\u00e6ldte stereoskopiske 3D-film med den faglige seri\u00f8sitet og indsigt, som emnet s\u00e5 hungrende fortjener.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

10 af 3D-ren\u00e6ssancens hovedv\u00e6rker<\/h3>\n\n\n\n
  • The Polar Express (2004)<\/li>
  • Avatar (2009)<\/li>
  • Up (2009)<\/li>
  • Toy Storry 3 (2010)<\/li>
  • Transformers 3: Dark of the Moon (2011)<\/li>
  • Hugo (2011)<\/li>
  • The Hobbit: An Unexpected Journey (2012)<\/li>
  • Life of Pi (2012)<\/li>
  • Gravity (2013)<\/li>
  • Mad Max: Fury Road (2015)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    BOGANMELDELSE. Med den stereoskopiske 3D-film nedbrydes barrieren mellem film og tilskuer og der opst\u00e5r et nyt taktilt rum, som b\u00e5de film og tilskuer har adgang til. I den forbindelse giver en nye bog et k\u00e6rkomment supplement til den filmanalytiske v\u00e6rkt\u00f8jskasse og unders\u00f8ger hvad det er, man som tilskuer ser, f\u00f8ler<\/em> og oplever,<\/em> n\u00e5r man engagerer sig i 3D-filmen og dens sk\u00e6rpede kropslige filmoplevelse.<\/p>\n","protected":false},"author":33,"featured_media":2417,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[35],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2388"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/33"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2388"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2388\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2417"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2388"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2388"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2388"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}