{"id":2361,"date":"2015-06-29T11:04:21","date_gmt":"2015-06-29T09:04:21","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2361"},"modified":"2020-05-23T14:11:44","modified_gmt":"2020-05-23T12:11:44","slug":"man-jager-en-gris-og-finder-et-svin","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/06\/man-jager-en-gris-og-finder-et-svin\/","title":{"rendered":"Man jager en gris og finder et svin"},"content":{"rendered":"\n
\"063-00\"<\/figure>\n\n\n\n
Den enfoldige morder <\/em>(1982) er en klassiker i skandinavisk film. Den blev et internationalt gennembrud s\u00e5vel for instrukt\u00f8ren Hans Alfredson som for hovedrolleindehaveren Stellan Skarsg\u00e5rd. Filmen bygger p\u00e5 Alfredsons roman Den onde mand<\/em> fra 1980. I denne feature unders\u00f8ger Ole Thaisen forholdet mellem bog og film og interesserer sig specielt for forskelle i struktur og fort\u00e6lleform.<\/h5>\n\n\n\n

Ham skal du ikke bruge. Han er d\u00e5rlig.<\/em> S\u00e5dan l\u00f8d r\u00e5det fra en kollega, da Hans Alfredson var taget til Stockholm for at tilbyde Stellan Skarsg\u00e5rd hovedrollen i sin kommende film (Svensson, 2006). Alfredson sad r\u00e5det overh\u00f8rig, og Skarsg\u00e5rd var p\u00e5 sin side ikke i tvivl om, at han ville have rollen, da han havde l\u00e6st manuskriptet. Faktisk fastholder han i dag, at Alfredsons manuskript til Den enfoldige morder<\/em> (Alfredson, 1982) og manuskriptet til Lars von Triers Breaking the Waves <\/em>(Trier, 1996) er de bedste manuskripter, han er blevet pr\u00e6senteret for (Svensson, 2006).<\/p>\n\n\n\n

Begge traf den rigtige beslutning. Filmen blev ikke bare en k\u00e6mpesucces i Sverige men form\u00e5ede at begejstre publikum internationalt. Dette udl\u00f8ste nomineringer til filmen s\u00e5vel i USA som i Europa. Den st\u00f8rste triumf indfandt sig ved Berlinalen<\/em> i februar 1982. Her var selve filmen nomineret til den prestigefyldte guldbj\u00f8rn, samtidig med at Stellan Skarsg\u00e5rd hjembragte s\u00f8lvbj\u00f8rnen for bedste mandlige skuespilpr\u00e6station.<\/p>\n\n\n\n

I det f\u00f8lgende vil jeg unders\u00f8ge, hvorfor Den enfoldige morder <\/em>er s\u00e5 god. Jeg vil is\u00e6r besk\u00e6ftige mig med dens struktur, dens fort\u00e6lleform og det audiovisuelle udtryk og h\u00e5ber p\u00e5 den m\u00e5de at komme rundt om filmen og p\u00e5vise dens mange positive kvaliteter.<\/p>\n\n\n\n

En ond mand<\/h2>\n\n\n\n

Det er nok de f\u00e6rreste, der ved, at Den enfoldige morder <\/em>formelt set er en adaptation. Filmmanuskriptet bygger s\u00e5ledes p\u00e5 en bog, som Hans Alfredson udgav i 1980 med titlen En ond mand. Ett slags roman <\/em>(En ond mand. En slags roman<\/em>, da. 1982). Bogen er opbygget i seks kapitler, som har det til f\u00e6lles, at fabrikant John H\u00f6glund optr\u00e6der i dem alle. H\u00f6glund optr\u00e6der imidlertid kun som hovedperson i en enkelt af fort\u00e6llingerne, selv om hans ondskab er til stede i dem overalt (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.
Fig. 1: Romanen \u201dEn ond mand\u201d, som filmen bygger p\u00e5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De, der har besk\u00e6ftiget sig med filmens relation til bogen, har normalt betegnet kapitlet \u201dIdiotens historie\u201d som forl\u00e6gget for filmen. S\u00e5ledes skriver Johannes M\u00f8llehave i essayet  \u201dDen medf\u00f8lelse som kysser fr\u00f8en\u201d fra samlingen Vor tids tid <\/em>(1985): \u201dI Hans Alfredsons roman En ond mand<\/em> st\u00e5r den korte novelle, der er baggrunden for filmen. \u201dIdiotens historie\u201d hedder den.\u201d (M\u00f8llehave, 1985, s. 59).<\/p>\n\n\n\n

Om end \u201dIdiotens historie\u201d naturligvis er vigtig i forhold til manuskriptet, s\u00e5 overser en s\u00e5dan forst\u00e5else flere v\u00e6sentlige aspekter. Ikke mindst at slutningen p\u00e5 \u201dIdiotens historie\u201d er anderledes end filmens slutning. Men ogs\u00e5 at det ikke kun er \u201dIdiotens historie\u201d, som leverer materiale. Faktisk er alle kapitler repr\u00e6senteret med et eller flere elementer i filmen. Fx beskriver \u201dRedakt\u00f8r Erik Jowes (signaturen \u201dMr Fix\u201d) historie\u201d (Alfredson, 1982 (1), s. 45-61) p\u00e5k\u00f8rslen af r\u00e5bukken, den efterf\u00f8lgende middag p\u00e5 Savoy i Malm\u00f6 og nattens forlystelser i villaen i Limhamn uden at n\u00e6vne hverken Sven eller Vera. De er jo ellers centrale i filmens fremstilling af disse begivenheder.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et narratologisk niveau skjuler en tilgang som M\u00f8llehaves, at begge v\u00e6rker er s\u00e6rdeles bevidste om deres formelle opbygning. Allerede betegnelsen \u201dEn slags roman\u201d angiver, at forfatteren eksperimenterer med genren. Dette eksperiment udm\u00f8nter sig i en form, hvor hvert kapitel har sin hovedfort\u00e6lling med hver sin hovedfort\u00e6ller, samtidig med at forfatteren Hans Alfredson eksplicit optr\u00e6der som fort\u00e6ller i det f\u00f8rste og det sidste kapitel. I \u201dDen stammendes historie\u201d overlader han midtvejs fort\u00e6llerrollen til gymnasiekammeraten Alle Biff, som en passant i sin beretning n\u00e6vner sin biologiske far: \u201dDu ved ikke hvem far var. Det var p\u00e5 landet. Der var han Den Store Mand, fabrikant, godsejer p\u00e5 L\u00f6vesta. Han var det mest sataniske menneske i universet, fabrikant John H\u00f6glund!\u201d (Alfredson, 1982 (1), s. 28).<\/p>\n\n\n\n

I det sidste kapitel \u201dLommefilosoffens historie\u201d overtager Hans Alfredson igen fort\u00e6llerrollen og beretter om sin barndomsven Bengt-Ole M\u00e5nsson, hvis far var kommet under tilsyn af myndighederne efter en form for alkoholisk anfald:<\/p>\n\n\n\n

Han havde leet en hel dag og r\u00e5bt: \u201dHan er d\u00f8d! Idioten slog ham ihjel! Han er d\u00f8d! Idioten slog ham ihjel!\u201d(\u2026) \u201dBeo havde aldrig t\u00e6nkt p\u00e5 at faderen med sin sindssyge r\u00e5ben havde sigtet til fabrikant H\u00f6glund. Men han kunne godt huske den mand, som moderen plejede at bruge til at skr\u00e6mme b\u00f8rnene med, ligesom andre bruger skorstensfejeren.<\/p>Alfredson, 1982 (1), s. 181.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

I det f\u00f8rste og det sidste kapitel tangerer En ond mand <\/em>s\u00e5ledes Den enfoldige morder<\/em>, idet Alle Biff som H\u00f6glunds s\u00f8n er en af figurerne i filmen, mens Bengt-Ole ikke portr\u00e6tteres direkte i filmen, men er en del af forpagter M\u00e5nssons b\u00f8rneflok.<\/p>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber med disse f\u00e5 nedslag at have antydet den kompleksitet, som vedr\u00f8rer fort\u00e6llerdimensionen i En ond mand<\/em>. Jeg stopper nu, da \u00e6rindet her ikke prim\u00e6rt er romanen. Det vigtige i denne sammenh\u00e6ng er imidlertid, at bearbejdelsen af romanen til et filmmanuskript har kr\u00e6vet en fundamental gent\u00e6nkning af fort\u00e6llingens struktur og fort\u00e6lleforhold.<\/p>\n\n\n\n

Og nu til filmen\u2026<\/h2>\n\n\n\n

Den enfoldige Morder<\/em> er opbygget som en rammefort\u00e6lling, hvor rammen str\u00e6kker sig over en dag, mens den retrospektive indlejrede fort\u00e6lling beskriver et forl\u00f8b p\u00e5 en del \u00e5r. I begyndelsen ser vi den k\u00f8restolsbundne Anna og hovedpersonen Sven ankomme til deres skjulested i skoven en sommermorgen, og til slut observerer vi Anna, der samme dags aften opdager, at politiet har fundet skjulet og snart vil storme det. Filmen viser ikke eksplicit, hvad der herefter sker, men tilskueren h\u00f8rer to skud fra skjulestedet og m\u00e5 formode, at Anna f\u00f8rst har skudt Sven og derefter sig selv (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Sven b\u00e6rer Anna til skjulet. Denne scene danner det f\u00f8rste led i en ledemotivisk k\u00e6de, der handler om Anna og Svens forhold. I filmens begyndelse b\u00e6rer Sven Anna til skjulestedet som en brudgom ville b\u00e6re sin brud over d\u00f8rtrinnet. Midtvejs gengiver filmen visuelt Svens bryllupsfantasi, og til slut v\u00e6lger Anna deres evige forening i d\u00f8den. En slutning, der giver mindelser om Shakespeares Romeo og Julie.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I filmen anvendes \u00e9n overordnet eksplicit fort\u00e6ller, nemlig hovedpersonen Sven, fort\u00e6lleren fra \u201dIdiotens historie\u201d. Man kunne tro, at dette greb ville etablere et fast holdepunkt for tilskueren, men det tvedeler faktisk fort\u00e6lleplanet, idet hovedpersonen i bogstavelig forstand taler med to stemmer. N\u00e5r han interagerer med andre p\u00e5 filmens realplan, er han tydeligt plaget af det talehandikap, som har fulgt ham siden barndommen og givet ham \u00f8genavnet \u201didioten\u201d. N\u00e5r filmen derimod gengiver hans tanker og refleksioner i en voice-over, klinger hans talestr\u00f8m p\u00e5 et smukt og fejlfrit sk\u00e5nsk. Filmen opn\u00e5r ved dette greb at for\u00f8ge kontrasten mellem Svens umiddelbare fysiske fremtr\u00e6den og hans skjulte indre sj\u00e6leliv, hvilket muligg\u00f8r en endnu st\u00f8rre indlevelse og empati fra tilskuerens side.<\/p>\n\n\n\n

I den indledende ramme viser filmen det smukke forhold mellem de to unge, der hver er handicappet p\u00e5 deres m\u00e5de, sidel\u00f8bende med at Sven beskriver sin barndom frem til moderens d\u00f8d. Moderens d\u00f8d falder sammen med, at Sven skal begynde at arbejde for H\u00f6glund, og i filmen kombineres disse to tildragelser med, at Sven oph\u00f8rer som eksplicit fort\u00e6ller. Bortset fra en enkelt kort scene tilbage i skoven beretter filmen nu begivenhederne neutralt fra Svens synsvinkel frem til den afsluttende scene, hvor Sven er faldet i s\u00f8vn, og Anna reciterer fra Biblen<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det ufrivillige vidne<\/h2>\n\n\n\n

I filmen placeres Sven tre gange i en voyeurposition, hvor han ufrivilligt bliver vidne til H\u00f6glunds ondskab. F\u00f8rste gang er en gris undsluppet fra g\u00e5rdspladsen, og Sven l\u00f8ber efter den for at indfange den igen. Den forsvinder imidlertid ud af syne, men Sven h\u00f8rer nogle grynt, som han fejlagtigt tror stammer fra grisen. Han g\u00e5r efter lyden og ender foran et vindue til en hytte. Her konstaterer han, at gryntene ikke stammer fra en gris, men derimod fra et svin. Gennem vinduet iagttager han nemlig, hvorledes H\u00f8glund netop afslutter et samleje med Svens s\u00f8ster, Vera. At dette samleje ikke foreg\u00e5r mellem ligestillede, forst\u00e5r vi dels, da Vera tiltaler H\u00f6glund som hr. fabrikant, dels da denne ikke giver sig tid til at snakke med hende, men blot forlader pigen efter at have knappet sine bukser. Veras frustration fremg\u00e5r endvidere af, at hun kaster en sten gennem vinduet, hvorfra Sven m\u00e5ll\u00f8s iagttager hende, samtidig med at hun r\u00e5ber: \u201dHvad glor du p\u00e5, din forbandede idiot?\u201d (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Vera smadrer vinduet ved siden af Sven.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Anden gang st\u00e5r Sven p\u00e5 ladet af en hestetrukket arbejdsvogn, der tilf\u00e6ldigt standser lige ud for vinduet til H\u00f6glunds spisestue. Familien er i gang med middagsmaden, men m\u00e5ltidet afbrydes, da H\u00f6glund begynder at sk\u00e6lde sin hustru ud. B\u00f8rnene sendes ud af stuen, og Sven bliver derved den eneste tilskuer til H\u00f6glunds brutale fornedrelse af sin hustru. En fornedrelse, der slutter med, at han h\u00e6lder et glas \u00f8l i h\u00e5ret p\u00e5 hende (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: H\u00f6glund h\u00e6lder \u00f8l i hustruens h\u00e5r.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tredje gang er juleaftensdag, hvor Sven er blevet sat til at pudse ruderne i d\u00f8ren ind til H\u00f6glunds kontor. Her modtager H\u00f6glund en af sine forpagtere, M\u00e5nsson, som tidligere p\u00e5 m\u00e5neden har f\u00e5et afslag p\u00e5 en uds\u00e6ttelse af forpagtningsafgiften til for\u00e5ret og blot blevet bevilget tre uger til at skaffe pengene. Gennem d\u00f8ren ser og h\u00f8rer Sven, hvorledes forpagteren M\u00e5nsson igen f\u00e5r afslag p\u00e5 sin b\u00f8n om uds\u00e6ttelse. Det g\u00f8r intet indtryk p\u00e5 fabrikanten, at forpagteren har v\u00e6ret n\u00f8dt til at s\u00e6lge sin ardennerhest, som er uundv\u00e6rlig for familien M\u00e5nssons underhold. I stedet ydmyger H\u00f6glund efterf\u00f8lgende M\u00e5nsson yderligere. H\u00f6glund stopper s\u00e5ledes M\u00e5nsson, da denne vil forlade kontoret. Med seddelbundtet i h\u00e5nden insisterer H\u00f6glund p\u00e5, at hans holdning ikke er dikteret af pengene, nej, det er princippet, det drejer sig om, og for at fastsl\u00e5 dette utvetydigt kaster han sedlerne ind i pejsen. F\u00f8rst herefter f\u00e5r M\u00e5nsson lov til at forlade kontoret i visheden om, at hans forpagtning af g\u00e5rden kun vil vare til n\u00e6ste termin (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: M\u00e5nsson giver pengene til H\u00f6glund. Bem\u00e6rk Sven i baggrunden og pejsens genskin i den nederste rude i d\u00f8ren. Ilden symboliserer fabrikantens dj\u00e6velske ondskab, men samtidig t\u00e6ndes den retf\u00e6rdighedens flamme, som bliver hans sk\u00e6bne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Et bibelsk perspektiv<\/h2>\n\n\n\n

I filmen spiller tre bibelreferencer endvidere en v\u00e6sentlig rolle. Det drejer sig om Johannes \u00c5benbaringen, H\u00f8jsangen og Esajas\u2019 bog. Johs. \u00c5benbaringen er umiddelbart mest i\u00f8jnefaldende, idet Svens l\u00e6sning af denne f\u00f8rer frem til tilsynekomsten af de tre engle, som efterf\u00f8lgende dukker op i centrale scener, hvor de akkompagneres af forskellige uddrag fra Verdis Requiem <\/em>(1874).<\/p>\n\n\n\n

I den f\u00f8rste scene i stalden udtrykker englene Svens h\u00e5bl\u00f8shed og hans b\u00f8n om at finde en udvej fra den med Libera me <\/em>(Befri mig, frels mig). H\u00e5bl\u00f8sheden afl\u00f8ses herefter af h\u00e5b, da Sven m\u00f8der Anna, som han forelsker sig i. Fra sin b\u00e5s i stalden dr\u00f8mmer Sven nu om at afsl\u00f8re for Anna, at han i virkeligheden er udstyret med overnaturlige kr\u00e6fter, s\u00e5 han med sit r\u00f8ntgenblik usynligt har indhegnet en stor del af den sk\u00e5nske natur som sin egen. Med de tre engle som sin private garde og Sanctus<\/em> (Det hellige) som underl\u00e6gningsmusik ledsager han herefter Anna ind i den n\u00e6rliggende kirke, hvor de vies ved alteret.<\/p>\n\n\n\n

Senere da Sven er undsluppet fra H\u00f6glund, Anna og han er blevet k\u00e6rester, og alt tegner lyst, viser H\u00f6glund igen sit grimme ansigt, og nu er det ikke kun Sven, men ogs\u00e5 Anna og hendes familie, som bliver ofre for H\u00f6glunds ondskab. Med sine tre engle vandrer Sven herefter ind til H\u00f6glunds fabrik i byen og g\u00f8r endeligt op med ham til tonerne af Dies Irae<\/em> (Vredens dag, Dommedag).<\/p>\n\n\n\n

H\u00f8jsangen m\u00f8der vi i filmens anslag, hvor Sven bruger h\u00f8jsangens beskrivelser af den jordiske k\u00e6rlighed mellem mand og kvinde som udgangspunkt for sin besyngelse af den elskede Anna. H\u00f8jsangens beskrivelse af den mandlige elsker b\u00e5de som hyrde og som rig af kongelig status og v\u00e6rdighed forbinder H\u00f8jsangen med Svens Sanctusfantasi, og faktisk kan man h\u00e6vde, at filmen tre steder konnoterer bryllupstematikken. I anslaget, hvor Sven b\u00e6rer Anna til skjulestedet som den nygifte \u00e6gtemand b\u00e6rer sin brud over d\u00f8rtrinnet, i Sanctusfantasien, hvor Anna og Sven vies, og endelig i filmens slutning, hvor de to evigt forenes i d\u00f8dens favntag.<\/p>\n\n\n\n

Esajas kommer til slut i filmen, hvor Anna l\u00e6ser et skriftsted op fra Esajas\u2019 bog. Netop det skriftsted er blevet tolket som Esajas\u2019 profeti om Jesu komme: \u201dHan sk\u00f8d op som en Kvist for hans \u00c5syn, som et Rodskud af udt\u00f8rret Jord, uden Sk\u00f8nhed og Pragt til at drage vort Blik, uden Ydre, s\u00e5 vi syntes om ham, ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand og kendt med Sygdom, en, man skjuler sit Ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke. (Esajas 53:1-53:4).<\/p>\n\n\n\n

De tre skriftsteder er interessante af flere grunde. Johannes \u00c5benbaringen er en del af Det nye Testamente<\/em>, mens H\u00f8jsangen er gammeltestamentelig tekst. Esajas\u2019 Bog kan man h\u00e6vde har et ben i hver lejr, da den st\u00e5r i Det gamle Testamente<\/em>, men viser frem mod Det nye Testamente<\/em> med profetien om Jesus. Johannes \u00c5benbaringen og H\u00f8jsangen er imidlertid begge atypiske tekster i hver deres kontekst. H\u00f8jsangen er atypisk for Det gamle Testamente <\/em>ved at handle ikke bare om k\u00e6rlighed, men om jordisk k\u00e6rlighed. P\u00e5 den m\u00e5de st\u00e5r H\u00f8jsangen i mods\u00e6tning til den lovreligion, som st\u00f8rstedelen af Det gamle Testamente<\/em> udg\u00f8r. Faktisk er H\u00f8jsangen den eneste tekst i Bibelen<\/em>, som overhovedet ikke n\u00e6vner Gud.  Johannes \u00c5benbaringen eller Apokalypsen er ligeledes en tekst, som forekommer fejlplaceret i Bibelen<\/em>. Dels fordi den med sine mystiske syner viser tilbage til profetierne i Det gamle Testamente <\/em>med en tilsyneladende viden om himmelske hemmeligheder, der ikke kan erhverves p\u00e5 almindelig menneskelig vis. Dels fordi dens udpensling af Dommedag st\u00e5r langt fra det k\u00e6rlighedsbudskab, som man traditionelt tilskriver Det nye Testamente<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

I filmen l\u00e6gger placeringen af de tre tekster op til forskellige tolkninger. F\u00f8lger vi filmens bev\u00e6gelse, kommer H\u00f8jsangen f\u00f8rst, herefter Johannes \u00c5benbaringen og endelig Esajas. Dette giver et forl\u00f8b, hvor den jordiske k\u00e6rlighed bliver foruds\u00e6tning for retf\u00e6rdighedens sejr p\u00e5 Dommens Dag, hvilket f\u00f8rer frem til Annas bestemmelse af Sven som Jesus. V\u00e6lger vi i stedet en kronologisk tilgang, s\u00e5 er retf\u00e6rdighedens sejr foruds\u00e6tning for den jordiske k\u00e6rlighed, som s\u00e5 bliver fundamentet for Annas udpegning af Sven som Jesus. Endelig kan man v\u00e6gte en l\u00e6sning, hvor anslag og afslutning, der danner rammen om filmen, f\u00e5r selvst\u00e6ndig status, og her g\u00e5r bev\u00e6gelsen direkte fra den jordiske k\u00e6rlighed til Sven som Jesus.<\/p>\n\n\n\n

Hvilken tolkning man end v\u00e6lger, s\u00e5 er det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at det er Anna, som udpeger Sven som Jesus. Filmens f\u00f8rste scene viser nemlig, at Sven stopper bilen, som Anna og han k\u00f8rer i, fordi han ser de tre engle stige op mod himlen til venstre for bilen. Det er imidlertid tydeligt, at Anna ikke ser de tre engle. Hun kigger i stedet adspredt omkring, men vender aldrig blikket mod englene. N\u00e5r Anna til slut l\u00e6ser op fra Esajas\u2019 bog, implicerer det, at hun nu erkender, at Sven f\u00f8lges af engle, og at hans gerning repr\u00e6senterer det godes sejr over det onde (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: I filmens anslag ser Anna ikke englene.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tableau, dobbelteksponering og softfocus<\/h2>\n\n\n\n

Filmen henter sin visuelle inspiration fra flere kilder. Flere steder giver Den enfoldige morder <\/em>associationer til Fassbinder med sine tableauopstillinger. Dette g\u00e6lder s\u00e5ledes i filmens begyndelse, hvor Anna og Sven venter p\u00e5 Vera og hendes mand. Mens de venter, st\u00e5r alle personer p\u00e5 perronen ubev\u00e6gelige med undtagelse af Sven. Sven er bristef\u00e6rdig af forventning og farer frem og tilbage mellem de andre personer. Denne mods\u00e6tning mellem bev\u00e6gelse og stilstand gentager sig i slutningen af scenen, hvor hr. og fru Berghald p\u00e5 vej ud fra perronen med \u00e9t vender sig og poserer som til et stillfoto. I denne situation placerer det ubev\u00e6gelige \u00e6gtepar sig i kontrast til alle andre p\u00e5 stationen, som nu er i bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n

Hos Fassbinder symboliserer tableauopstillingen p\u00e5 den ene side samfundets fastl\u00e5sning af sine individer i pr\u00e6definerede roller og p\u00e5 den anden side personernes manglende evne til at bryde ud af disse roller (Braad Thomsen, 1975, s.15). For den opm\u00e6rksomme bliver scenen p\u00e5 baneg\u00e5rdens perron dermed en indikation af, at Sven som den eneste er i stand til at skabe forandring.<\/p>\n\n\n\n

Til at beskrive konflikten mellem H\u00f6glund og Sven anvender filmen et andet visuelt virkemiddel. Dobbelteksponering. Dette virkemiddel benyttes f\u00f8rste gang, da Sven har f\u00e5et rigtigt senget\u00f8j og dyne hos familien Anderson efter flugten fra L\u00f6vesta. Her forandrer en ultran\u00e6r indstilling  af linjerne p\u00e5 Svens ene tommelfinger sig pludselig til en total af furerne i en nypl\u00f8jet mark, hvor Sven k\u00e6mper sig frem med seglet i h\u00e5nden. Senere toner et billede af H\u00f6glunds ansigt uden varsel frem p\u00e5 himlen over familien Andersons grisestald, der er blevet sat i brand, og p\u00e5 samme vis suppleres Svens h\u00e6vntog med en dobbelteksponering, hvor Svens ansigt pludselig viser sig i det sk\u00e5nske landskab (fig. 7-8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: I en enkelt scene i filmen har vi b\u00e5de dobbelteksponering og tableau. Det drejer sig om Svens takketale til hr. og fru Anderson. Her er Svens familie, venner og engle samlet omkring hans seng. Billedet minder om fremstillinger af den lidende, frelsende Kristus efter korsf\u00e6stelsen, som vi fx ser hos Maerten van Heemskerck.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Maerten van Heemskerck (1498 \u20131574): Lamentation of the Dead Christ.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I beskrivelsen af Svens f\u00f8lelser for Anna udnytter Alfredson, at kameramanden er J\u00f6rgen Person, som stod for billedsiden i Bo Widerbergs Elvira Madigan<\/em> (1967) med de mange softfocus-indstillinger. I Den enfoldige morder <\/em>finder vi lignende indstillinger i b\u00e5dscenen i filmens begyndelse, i bryllupsfantasien omtrent midtvejs og i det afsluttende stillbillede af den nedg\u00e5ende sol.<\/p>\n\n\n\n

Magisk realisme eller fantastisk fiktion?<\/h2>\n\n\n\n

Erik Skyum-Nielsen sp\u00f8rger i bogen Engle i Sneen <\/em>(2000), om de mange engle, der optr\u00e6der i fort\u00e6llinger og digte efter 1980 fungerer kompensatorisk og refererer til et f\u00e6lles frav\u00e6r, der ikke er metafysisk, men et frav\u00e6r af almindelig menneskelighed (Skyum-Nielsen, 2000, s. 252). Det er ikke opgaven her at besvare dette generelle sp\u00f8rgsm\u00e5l, men overf\u00f8rt p\u00e5 Den enfoldige morder <\/em>bliver problemstillingen, om de h\u00e6vnende engle er hallucinatoriske syner hos Sven, eller om de skal tolkes som reelt eksisterende p\u00e5 filmens handlingsplan?<\/p>\n\n\n\n

Det er en diskussion, som ogs\u00e5 indeholder sp\u00f8rgsm\u00e5let om Den enfoldige morder <\/em>genrem\u00e6ssigt skal rubriceres som en film i den fantastiske genre eller som en magisk realistisk film. Hvis det er en film i den fantastiske genre, s\u00e5 tilh\u00f8rer de overnaturlige elementer eventyret. Englene er ikke virkelige, men blot sindbilleder hos Sven. Sven er forstyrret, og de udl\u00f8sende faktorer til hans gerning udspringer af vrangforestillinger. Er genren i stedet den magiske realisme, s\u00e5 udtrykker Svens handling en fuldbyrdelse af poetisk retf\u00e6rdighed, som indeb\u00e6rer, at den naturvidenskabelige verdensforst\u00e5else m\u00e5 vige for den magiske.<\/p>\n\n\n\n

Filmen tilbyder argumenter for begge tolkninger. Fortalere for, at englene blot er \u00f8nskeopfyldelsesfantasier hos Sven, kan is\u00e6r hente ammunition i to af filmens sekvenser. Den f\u00f8rste af disse er den dr\u00f8mmesekvens, der slutter med Anna og Svens bryllup. Her er der tydeligvis tale om en omnipotent fantasi. Den anden sekvens beskriver h\u00e6vntoget over markerne, gennem byens gader og frem til mordet p\u00e5 fabrikken. Her forekommer der nogle indstillinger, hvor Sven st\u00e5r alene uden englegarde. Dette kan man tolke som en visuel kommentar til Svens to stemmer, s\u00e5ledes at indstillingerne med engle repr\u00e6senterer Svens oplevelse af verden, mens indstillingerne uden engle repr\u00e6senterer den virkelige verden (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: H\u00e6vntoget p\u00e5 vej over markerne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Omvendt kan de, der betragter filmen som magisk realisme, hente argumentation i den kendsgerning, at filmen selv oph\u00e6ver det naturvidenskabelige verdensbillede ved at manipulere med tiden og lade englene og Sven g\u00e5 gennem byens gader i 1980\u2019erne, dvs. ca. 40 \u00e5r efter filmens \u00f8vrige begivenheder. I denne tolkning repr\u00e6senterer indstillingerne uden engle ikke virkeligheden, men derimod blindheden hos dem, der tror, at verden kun best\u00e5r af det m\u00e5lelige. Dette stemmer endvidere overens med, at Anna, som i filmens begyndelse ikke ser det magiske, til slut udpeger Sven som Jesus. Anna bliver derved samtidig taler\u00f8r for tilskuerens emotionelle oplevelse, nemlig at det er den himmelske retf\u00e6rdighed, der er sket fyldest, og at Anna og Sven vil realisere deres k\u00e6rlighed i det hinsidige (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Filmens slutindstilling.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
  • Alfredson (1980), Hans: En ond mand. Ett slags roman, <\/em>Stockholm: Wahlst\u00f6m & Widstrand 1980.<\/li>
  • Alfredson (1982), Hans: Den enfoldige morder<\/em>, 1982.<\/li>
  • Alfredson (1982 (1)), Hans: En ond mand. En slags roman<\/em>, Aalborg:  Lindhardt og Ringhof1982.<\/li>
  • Braad-Thomsen (1975), Chr.: I Fassbinders spejl<\/em>, Viborg: Fremads Fokusb\u00f8ger 1975.<\/li>
  • Skyum-Nielsen (2000), Erik: Engle i Sneen<\/em>: lyrik og prosa i 1990erne<\/em>, K\u00f8benhavn: Gyldendal 2000.<\/li>
  • Svensson (2006), Lasse: Svenska  Ord \u2013 i bild och tal, <\/em>AB Svensk Filmindustri, 2006.<\/li>
  • Trier (1985), Lars von: Breaking the waves<\/em>, 1996.<\/li>
  • Widerberg (1967), Bo: Elvira Madigan<\/em>, 1967.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Hans Alfredson<\/strong> (f. 1931): svensk komiker, forfatter, instrukt\u00f8r og skuespiller. Den ene halvdel af Sveriges mest ber\u00f8mte komikerpar i 1960erne og 1970erne: has se\u00e5tage. <\/em>Hans Alfredson modtog en Guldbagge<\/em> for sit virke i svensk film ved prisuddelingen i 2013.<\/p>\n\n\n\n

    Udvalgt filmografi:<\/p>\n\n\n\n

    • \u00c6gget er l\u00f8st<\/em> (1975)<\/li>
    • Den enfoldige morder<\/em> (1982)<\/li>
    • Falsk som vand<\/em> (1985)<\/li>
    • Jim og piraterne <\/em>(1987)<\/li><\/ul>\n\n\n\n

      Stellan Skarsg\u00e5rd<\/strong> (f. 1952): svensk skuespiller. Debuterede som teenager i tv-serien Bombi Bitt och jag<\/em> (1968).- Internationalt gennembrud med Den enfoldige morder<\/em> (1982). Efterf\u00f8lgende en r\u00e6kke roller i store Hollywoodproduktioner som Jagten p\u00e5 R\u00f8de Oktober <\/em>(1990),  Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende<\/em> (2007) og Mamma Mia<\/em> (2008). Desuden mange roller i film af Lars von Trier fra Breaking the waves<\/em> (1995) til Nymphomaniac <\/em>(2013).  <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Den enfoldige morder <\/em>(1982) med Stellan Skarsg\u00e5rd i hovedrollen er en klassiker i skandinavisk film. Filmen bygger p\u00e5 Hans Alfredsons roman Den onde mand<\/em> fra 1980. Ole Thaisen unders\u00f8ger forholdet mellem bog og film og interesserer sig specielt for forskelle i struktur og fort\u00e6lleform.<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":2372,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[32],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2361"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2361"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2361\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2372"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2361"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2361"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2361"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}