{"id":2324,"date":"2015-06-23T13:49:46","date_gmt":"2015-06-23T11:49:46","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2324"},"modified":"2020-05-23T14:16:19","modified_gmt":"2020-05-23T12:16:19","slug":"whiplash-beyond-whats-expected","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/06\/whiplash-beyond-whats-expected\/","title":{"rendered":"Whiplash:<\/em> Beyond what\u2019s expected"},"content":{"rendered":"\n
\"068-00\"<\/figure>\n\n\n\n
Whiplash<\/em> var en af sidste \u00e5rs helt store positive filmoverraskelser ikke mindst p\u00e5 grund af en forrygende slutscene, hvor der g\u00e5r swinging jazz i filmsproget og moralsk ford\u00e6rv i fort\u00e6llingen. En kombination, der s\u00f8rger for, at filmen – ligesom sin hovedkarakter \u2013 overskrider det, vi forventer, og efterlader os med en yderst tilfredsstillende ambivalens.<\/h5>\n\n\n\n

Filmen Whiplash<\/em> kulminerer i en medrivende slutscene, der er v\u00e6rd se n\u00e6rmere p\u00e5 af flere \u00e5rsager. B\u00e5de stilistisk og plotm\u00e6ssigt udg\u00f8r scenen et klimaks, hvor lyd, billeder og klipning er liges\u00e5 pr\u00e6cist orkestreret som den afsluttende jazz-koncert. Men midt i den filmiske og musikalske begejstring lader filmen sin hovedkarakter g\u00e5 under rent moralsk, hvilket skaber en s\u00e6r ambivalens hos seeren. Men gud ske lov for det. For p\u00e5 den m\u00e5de bliver scenen interessant som mere end en ekvilibristisk jazzsolo oversat til filmsprog. Orkesterlederen og antagonisten Terence Fletcher lykkes til sidst med at skubbe trommeslageren og helten Andrew ud i en sublim pr\u00e6station, der overg\u00e5r det forventede, og helt i samme \u00e5nd overskrider filmen det forventede genreskema. Fletcher\u2019s filosofi om at \u201dpush people beyond what\u2019s expected\u201d bliver ogs\u00e5 filmens egen opskrift p\u00e5 succes. Hvordan den opskrift lyder i detaljer bliver fokus for denne artikel.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Whiplash<\/em>\u2019s slutscene er mere end blot en filmisk pendant til en avanceret jazzkomposition.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Skurken som l\u00e6remester<\/h2>\n\n\n\n

Andrew er trommeslager og lige optaget p\u00e5 jazzkonservatoriet Schaffer i New York, hvor han kommer under vingerne og i kl\u00f8erne p\u00e5 den utilregnelige, tyranniske orkesterleder Terence Fletcher. De fleste bukker under for Fletchers psykologiske terror, men Andrew tager kampen op \u2013 fast besluttet p\u00e5 at g\u00f8re sig fortjent til en plads i orkesteret.<\/p>\n\n\n\n

Whiplash<\/em> er struktureret over, hvad man kan kalde pr\u00e6stationsformlen. Ofte har den et l\u00e6remester\/l\u00e6rlingeforhold i centrum, hvor l\u00e6rlingen g\u00e5r igennem alskens pr\u00f8velser under l\u00e6remesterens kyndige instruktion, inden han er opl\u00e6rt og klar til at besejre den endelige modstander p\u00e5 egen h\u00e5nd. Vi ser typisk formlen i sportsdramaet, hvor film som Karate Kid <\/em>og Rocky<\/em> er eksemplariske. En variation af formlen ses i diverse skolefilm, hvor l\u00e6reren er skurken, og elevens m\u00e5l bliver at k\u00e6mpe imod l\u00e6rerens metode fremfor at tilegne sig den. Oplagte eksempler er Det fors\u00f8mte for\u00e5r <\/em>og Dr\u00f8mmen<\/em>, mens Dead Poets Society <\/em>og til dels Harry Potter<\/em>-franchisen kan siges at kombinere de to variationer.<\/p>\n\n\n\n

Whiplash<\/em> l\u00e6gger sig umiddelbart t\u00e6ttest op ad sportsdramaet blot med den lille afg\u00f8rende forskel, at l\u00e6remesteren ogs\u00e5 er skurken. Det giver en mere paradoksal version af l\u00e6remester\/l\u00e6rlingeforholdet, som tidligere er set i film som Kill Bill <\/em>og Batman Begins<\/em>. Vi har alts\u00e5 at g\u00f8re med et forkl\u00e6dt sportsdrama, hvor protagonisten k\u00e6mper for en plads p\u00e5 holdet, men f\u00f8rst skal bevise overfor sin tr\u00e6ner, at han har det, der skal til. Det har han selvf\u00f8lgelig, men ogs\u00e5 desv\u00e6rre, for dermed f\u00e5r skurken ret i det, han st\u00e5r for, og det ender i triumf og tragedie p\u00e5 samme tid.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Fletcher pisker perfektionen frem i Andrew, og han nyder det.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Anmelderne har netop fremh\u00e6vet denne ambivalens, som slutscenen efterlader os med. Ekko<\/em>s redakt\u00f8r Claus Christensen roser filmens \u201dpolitisk ukorrekte svirp med halen\u201d. Politiken<\/em>s S\u00f8ren Vinterberg konstaterer, at filmens \u201dsuver\u00e6ne udf\u00f8relse river \u00e9n med, selv om dens grundsyn er \u00e9n inderligt imod\u201d. David Sims skriver i The Atlantic<\/em> under overskriften \u201dThe uncomfortable message in Whiplash<\/em>\u2019s dazzling finale\u201d: \u201dAndrew is tragically wasting his effort on this sociopathic void of a man, but you can’t help but be stirred by his superhuman effort all the same.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Beyond what\u2019s expected<\/h2>\n\n\n\n

Ambivalensen i Whiplash<\/em> kan sammenlignes lidt med f\u00f8lelsen af at v\u00e6re enig med Kristian Thulesen Dahl, n\u00e5r man egentlig stemmer p\u00e5 Johanne Schmidt-Nielsen. Eller omvendt. I Whiplash<\/em> sker der det, at vi tager os selv i at nyde noget, vi egentlig ikke kan st\u00e5 inde for. \u00c6stetikken g\u00e5r op, mens etikken g\u00e5r under. Den ubekvemme erkendelse, som filmens plot bekr\u00e6fter, l\u00e6gges i munden p\u00e5 Fletcher i en central scene, hvor han forklarer Andrew, hvad han ser som sin mission som l\u00e6rer p\u00e5 Schaffer:<\/p>\n\n\n\n

\u201dI was there to push people beyond what\u2019s expected of them. I believe that is an absolute necessity. Otherwise we are depriving the world of the next Louis Armstrong. The next Charlie Parker. That to me is an absolute tragedy.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Klippet ind p\u00e5 Andrew efter replikken \u201dthe next Charlie Parker\u201d indvarsler slutscenen, hvor Andrew netop g\u00e5r udover det, vi forventer af ham og leverer en \u00e6gte \u2019Charlie Parker\u2019 p\u00e5 trommes\u00e6ttet. Det samme, kan man sige, sker med filmen selv i slutscenen. Den overskrider vores forventninger til den som sportsfilm og undg\u00e5r at falde i klich\u00e9en om de gode dyders sejr til slut. Andrew er ikke god, og det ville ogs\u00e5 v\u00e6re synd at sige om Fletcher. Alligevel bel\u00f8nnes de til sidst i en euforisk symbiose. Formelt set f\u00e5r vi den rigtige genreslutning med Andrew, der n\u00e6gter at give op og overvinder sin modstander med en n\u00e6rmest overmenneskelig bedrift, men moralsk er det den helt forkerte l\u00f8sning. Et filmisk klimaks, men et moralsk antiklimaks.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Andrew p\u00e5 toppen i lige dele fysisk og musikalsk udfoldelse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Let\u2019s have fun<\/h2>\n\n\n\n

Forud for slutscenen har Fletcher inviteret Andrew ind i sit band til en vigtig koncert. Hvad vi og Andrew ikke ved er, at Fletcher kun har til form\u00e5l at h\u00e6vne Andrew\u2019s klage over hans undervisning p\u00e5 Schaffer, hvilket har f\u00e5et ham fyret. Andrew hopper i f\u00e6lden, som varsles f\u00f8rste gang, da Fletcher giver sin pep talk til orkesteret, f\u00f8r de g\u00e5r p\u00e5 scenen. Han ynder at motivere sine elever gennem frygt; her sker det ved at minde musikerne om, at der blandt publikum sidder g\u00e6ster, som kan afg\u00f8re deres fremtid, og at de er den slags mennesker, der aldrig glemmer. M\u00e5ske er det i virkeligheden ham selv, der ikke har glemt Andrew\u2019s forr\u00e6deri. Umiddelbart efter runder han af med replikken \u201dLet\u2019s have fun\u201d, der klinger hult som p\u00e6dagogisk princip og ildevarslende for Andrew. L\u00e6st p\u00e5 et metafiktivt plan fungerer replikken som en ganske bogstavelig invitation til sig selv: Den f\u00f8lgende n\u00e6sten 14 minutter lange slutscene bliver en ren legeplads for filmens orkestrering af lys, lyd, billede og klip.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Fletcher indhyllet i sygeligt gr\u00f8nlige farver under sit dobbeltspil.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Idet Andrew bev\u00e6ger sig forbi Fletcher p\u00e5 vej ind p\u00e5 scenen, dv\u00e6ler kameraet et \u00f8jeblik ved ham, hvilket fungerer som endnu et lille varsel til os bag om ryggen p\u00e5 Andrew: Fletcher har noget skjult i \u00e6rmet. I samme bev\u00e6gelse vender kameraet tilbage til Andrew, som vi f\u00f8lger ind p\u00e5 den oplyste scene som en bokser p\u00e5 vej ind til sin afg\u00f8rende kamp. Han er klar til sit comeback og s\u00e6tter sig til rette ved trommes\u00e6ttet, t\u00f8rrer sved af h\u00e5ndfladerne og ser forventningsfuldt p\u00e5 publikum. Fletcher g\u00f8r sin entr\u00e9 og tr\u00e6der efterf\u00f8lgende ind som en skygge foran Andrew, mens vi h\u00f8rer ham afsl\u00f8re sit dobbeltspil: \u201dDo you think I\u2019m stupid. I knew it was you\u201d. Fletcher drejer om og vises bagfra i modlys, som tegner en glorie omkring ham, mens han modtager publikums bifald. En frelsende engel og forf\u00f8rende dj\u00e6vel i samme person. Ambivalensen er sl\u00e5et an, og det samme er den afg\u00f8rende kamp mellem de to hovedkarakterer.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Fletchers m\u00f8rke skikkelse tr\u00e6der ind i Andrew\u2019s billede.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Fletcher i kontrapunktisk lyss\u00e6tning set fra Andrew\u2019s synspunkt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8rste runde<\/h2>\n\n\n\n

Fletcher introducerer det f\u00f8rste nummer, som Andrew ikke har spillet f\u00f8r og ikke har f\u00e5et nodeark til. En r\u00e6kke hurtige klip og panoreringer p\u00e5 de andre musikeres klarg\u00f8ring illustrerer Andrews panik, inden Fletcher s\u00e6tter nummeret i gang. Andrew kan ikke finde ind i takten, hvilket smitter af p\u00e5 billedsiden, der best\u00e5r af lange indstillinger og ingen n\u00e6rbilleder af Andrew. Denne f\u00f8rste runde i boksekampen mellem Andrew og Fletcher ender med, at Andrew sendes til t\u00e6lling. Et n\u00e6r af Fletchers karakteristiske knyttede h\u00e5nd markerer sidste taktslag fulgt af et klip til Andrew, der opdager det for sent. Fletcher sender ham af scenen med ordene \u201dYeah, I guess maybe you don\u2019t have it\u201d. Andrew\u2019s far st\u00e5r klar i ringhj\u00f8rnet med \u00e5bne arme, men Andrew vender tilbage til scenen og insisterer p\u00e5 at g\u00e5 en ny runde med Fletcher. Det er et afg\u00f8rende valg, Andrew tr\u00e6ffer her. Gennem flere forudg\u00e5ende scener har vi f\u00e5et et indtryk af faren som en p\u00e5 sin vis k\u00e6rlig, sikker st\u00f8tte for Andrew. Modsat Fletcher stiller han ingen krav til Andrew, men han forst\u00e5r ikke sin s\u00f8ns dr\u00f8m og ser ikke hans potentiale. Derfor er Andrew tiltrukket af Fletcher. Han finder i ham den faderfigur, han har brug for i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at blive til det, han dr\u00f8mmer om \u2013 \u2019one of the greats\u2019. Andrew\u2019s evige tilbagevenden til Fletcher\u2019s ydmygelser gennem filmen bliver ogs\u00e5 et billede p\u00e5 hans opr\u00f8r mod faderens bl\u00f8dhed og middelm\u00e5dighed. P\u00e5 den m\u00e5de g\u00f8r Andrew n\u00f8jagtigt, som vi f\u00e5r at vide, at hans mor gjorde, da Andrew var sp\u00e6d: Han forlader faren.<\/p>\n\n\n\n

Anden runde<\/h2>\n\n\n\n

Midt i dirigentens pr\u00e6sentation af n\u00e6ste nummer (\u201dnow, we\u2019re gonna slow it down a little bit\u201d) afbryder Andrew Fletcher med en hidsig double time swing til nummeret Caravan<\/em>, en rytme som Fletcher i allerf\u00f8rste scene bad ham spille. I en senere \u00f8vesession r\u00e5ber Fletcher gentagne gange til Andrew: \u201dFaster. Keep playing\u201d. Det er v\u00e6rd at fremh\u00e6ve sammenh\u00e6ngen i disse replikker, da de taler for, at Fletcher\u2019s h\u00e6vn over Andrew blot er et led i hans master plan: Han har gennem hele filmen kun for \u00f8je at fremtvinge geniet i Andrew.<\/p>\n\n\n\n

Andrew f\u00e5r kontrabassisten med p\u00e5 rytmen, og nu er skifter fremstillingen af ham karakter. Hurtige klip og ultran\u00e6r viser hans evner p\u00e5 trommerne, mens flere fr\u00f8perspektiver og tre revolver-klip indikerer en forvandlet Andrew.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Tre revolverklip markerer Andrews forvandling.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Klipperytmen f\u00f8lger hans double time swing.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 9: I tre ryk f\u00e5r han fornyet styrke.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I en lang indstilling af Fletcher ser vi ham acceptere Andrew\u2019s tilbagevenden, hvorp\u00e5 han s\u00e6tter bl\u00e6serne i gang med Caravan<\/em>. Nu swinger big bandet, og det samme g\u00f8r filmen. Vi bliver som seere f\u00f8rt rundt til hele orkestret, som om Fletcher ogs\u00e5 dirigerer kameraet og klipningen som et sofistikeret stykke jazz-musik, hvor detaljerne og timingen er afg\u00f8rende. Caravan<\/em> er en jazz-standard komponeret over en AABA-struktur. Filmen glider forbi bl\u00e6serne under deres meloditema i A-stykkerne, panorerer med lyden ud af trompeten og markerer Andrew\u2019s pr\u00e6cise, skarpe breaks ved slutningen af hvert AABA-skema. Kameraet sv\u00e6ver som en sommerfugl, mens klipningen stikker som en bi, fristes man til at sige med boksekampsdramaturgien in mente.<\/p>\n\n\n\n

Det, der i jazz-genren f\u00e5r musikken til at svinge er betoningen af de s\u00e5kaldte off beat slag eller synkoper \u2013 dvs. der, hvor tonerne falder mellem taktslagene. Filmen fremh\u00e6ver og forst\u00e6rker jazzens swing ved at klippe synkront med synkoperne \u2013 et eksempel kan ses ved 01:33:10, hvor filmen i fire hurtige off beat-klip ender helt oppe p\u00e5 \u00f8verste r\u00e6kke efterfulgt af en r\u00e6kke hurtige klip af Andrews overgang til nyt A-stykke, hvorp\u00e5 b\u00e5de musikken og filmen gentager samme m\u00f8nster med variationer. Man kan tale om en kortvarig, musikalsk variant af Bordwells parametriske narration \u2013 stilen l\u00f8sriver sig fra historien og f\u00f8lger i stedet jazzens m\u00f8nster og leg med gentagelsen. Det er kort sagt jazz oversat til filmsprog.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Fornemmelsen for jazz formidles stilistisk af serier af ultran\u00e6re indstillinger.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 11: De ultran\u00e6re indstillinger af instrumenterne n\u00e6rmer sig det Bordwell kalder parametrisk narration.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Narrationen holder dog samtidig fast i plottet. Nervekrigen mellem Andrew og Fletcher er p\u00e5 sit h\u00f8jeste, og nok engang kommer Fletcher ind som en skygge foran Andrew og truer ham verbalt \u2013 hans foretrukne v\u00e5ben gennem hele filmen. Men denne gang svarer Andrew igen med sit<\/em> st\u00e6rkeste kort, et markeret slag p\u00e5 b\u00e6kkenet (en central rekvisit gennem hele filmen), som fra kameraets placering ser ud til at g\u00e5 rent ind p\u00e5 k\u00e6ben af Fletcher. Andrew f\u00f8rer runden p\u00e5 point.<\/p>\n\n\n\n

Piskesm\u00e6ld<\/h2>\n\n\n\n

Musikstykket<\/em> bev\u00e6ger sig nu over i en trombonesolo, hvor trommerne viger en smule tilbage, hvilket giver plads til en krydsklippet stillingskrig mellem Andrew og Fletcher inden deres afg\u00f8rende musikalske infight. Den udspiller sig under en s\u00e5kaldt chase mellem trommer og bl\u00e6sere, men i stedet for at klippe mellem disse to, rush panorerer kameraet mellem Andrew, n\u00e5r han \u201dkalder\u201d p\u00e5 trommerne, og Fletcher, n\u00e5r han \u201dsvarer\u201d med direktion af bl\u00e6serne. Tolv gange sendes vi frem og tilbage mellem de to duellanter, og det er umuligt at afg\u00f8re, om de arbejder med eller imod hinanden, men rent musikalsk og filmisk er det et flot klimaks. Panoreringerne kan minde om titlens piskesm\u00e6ld og antyder, at Andrew ikke kun tager imod slagene, men giver sin l\u00e6remester igen af samme skuffe.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: Rush pans som filmiske piskesm\u00e6ld mellem Fletcher og Andrew (her og fig. 13).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 13: Det h\u00e6sbl\u00e6sende understreges af rush-panoreringerne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da Fletcher knytter n\u00e6ven p\u00e5 stykkets sidste taktslag, skifter filmen fokus til Andrew i baggrunden, der dog ikke stopper p\u00e5 Fletchers cue. Lyset g\u00e5r ned, og filmen ser ud som om, den er klar til at slutte, men lyden af trommerne forts\u00e6tter i m\u00f8rket. Det er her Andrew g\u00e5r udover det, som salen, bandet, Fletcher og filemns publikum forventer, og det er samtidig her filmen overskrider genreskabelonen. En konventionel sports- eller boksefilm kunne passende have sluttet her. Andrew har vundet og fortjent sin plads i bandet. Men han bliver ved, n\u00f8jagtigt som Fletcher har ansporet ham til fra f\u00f8rste scene, hvor han sp\u00f8rger Andrew retorisk: \u201dDid I ask you to stop playing?\u201d. Andrews solo er en genrem\u00e6ssig overskridelse, der dyrker eneren og hans str\u00e6ben efter perfektion. Var han stoppet, havde han lavet et \u201dgood job\u201d \u2013 if\u00f8lge Fletcher de to mest skadelige ord i det engelske sprog \u2013 men det er lige pr\u00e6cis ikke godt nok endnu.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 14: Andrew lader sig ikke l\u00e6ngere stoppe af Fletchers knytn\u00e6ve.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tredje runde<\/h2>\n\n\n\n

Andrews vilde solo markerer tredje og sidste runde, og her s\u00e6tter han sig selv i dirigentrollen: \u201dI\u2019ll cue you\u201d, kommanderer han til Fletcher og kaster sig s\u00e5 ud i en pr\u00e6station inspireret af Buddy Rich, Andrew\u2019s store forbillede. I en central scene tidligere i filmen fort\u00e6ller Fletcher ham om, hvordan Charlie Parker blev til Bird, den st\u00f8rste jazzmusiker gennem tiden. I Fletchers version af historien kaster trommeslageren Jo Jones et b\u00e6kken efter Parker, som n\u00e6sten kapper hovedet af ham midt under en koncert. Et \u00e5r senere vender Charlie Parker tilbage til scenen og leverer en legendarisk solo, der efter sigende aldrig er overg\u00e5et. Det er den grundmyte om jazzen, der gentages i Whiplash<\/em>. I \u00f8velokalet har vi tidligere set Fletcher kaste en stol efter Andrew, som nu vender tilbage og leverer sin solo. Om den er s\u00e5 enest\u00e5ende rent teknisk, er ikke denne artikels \u00e6rinde at afg\u00f8re, men det er det indtryk man f\u00e5r godt hjulpet af den filmiske eksekvering. Andrew g\u00e5r n\u00e6rmest i et med sit trommes\u00e6t, reallyden viger tilbage for en subjektiv lyd, de bl\u00f8dende h\u00e6nder trommer i slow motion, og ultran\u00e6rbilleder viser sveddr\u00e5berne p\u00e5 Andrew\u2019s \u00f8re. Selv trommes\u00e6ttets b\u00e6kkener ser ud til at svede under kraftanstrengelsen.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 15: Trommes\u00e6ttet bades i Andrews sved.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Faren ser m\u00e5ll\u00f8s til fra sidelinjen, afsk\u00e5ret fra s\u00f8nnen, mens Fletcher hj\u00e6lper Andrew med at s\u00e6tte et b\u00e6kken p\u00e5 plads \u2013 igen en henvisning til Parker-myten. Nu dirigerer Fletcher Andrew helt ned i tempo, mens n\u00e6rbilleder af deres ansigter afsk\u00e6rer dem fra alt omkring dem. Slagene p\u00e5 lilletrommen bliver langsommere, til de n\u00e6sten g\u00e5r i st\u00e5, f\u00f8r Fletcher vender h\u00e5nden og langsomt skruer tempoet helt op igen til det absolut maksimale. Det er en solo, der gentager filmens \u00e5bningsscene og p\u00e5 en m\u00e5de mimer hele Fletchers formning af Andrew gennem filmen: Han nedbryder ham for  at bygge ham op igen som en ener, et geni. Transformationen er fuldst\u00e6ndig, da vi ser dem smile til hinanden i to lange, ultran\u00e6re indstillinger. Fletcher har skabt sin egen Charlie Parker, og Andrew er blevet \u2019one of the greats\u2019. Og lige d\u00e9r forlader vi ham. Det sidste afsluttende slag i trommesoloen bliver ogs\u00e5 den sidste frame i filmen. En musikalsk og filmisk triumf, men med en bitter eftersmag, da den k\u00e5rer Fletchers forkastelige metode som den endelige sejrherre.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 17: Andrews far taber sin s\u00f8n til Fletcher og efterlades p\u00e5 sidelinjen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Likeability og fascination<\/h2>\n\n\n\n

Andrew triumferer s\u00e5ledes til slut p\u00e5 bekostning af seerens sympati, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om ikke filmen allerede tidligt afskriver ham som en likeable karakter. Andrew skildres i flere tilf\u00e6lde som en mini-Fletcher. I scenen, hvor han sl\u00e5r op med sin k\u00e6reste lyder han n\u00e6sten som Fletcher omend med en klodset bedrevidenhed i stedet for dennes giftige vid. I spisebordsscenen s\u00e6tter han sine to middelm\u00e5dige f\u00e6tre verbalt p\u00e5 plads, n\u00f8jagtigt som Fletcher g\u00f8r ved ham selv i \u00f8velokalet. Og i slutscenen forlader han som n\u00e6vnt farens tr\u00f8stende omfavnelse til fordel for Fletchers knyttede n\u00e6ve. Han adopterer med andre ord Fletchers filosofi, hvor kunsten kun er opn\u00e5elig gennem total offervillighed og modstandskraft.<\/p>\n\n\n\n

Kigger man n\u00e6rmere p\u00e5 Fletcher, er det p\u00e5 den ene side nemt at aff\u00e6rdige ham som rendyrket psykopat. Hans verbale udfald er racistiske, sexistiske, chauvinistiske og mere til. Hans tr\u00e6k er s\u00e5 mange, at de nivellerer hinanden og i stedet kalder p\u00e5 en symbolsk l\u00e6sning af ham. I den horroragtigt filmede \u00e5bningsscene, som ogs\u00e5 kunne v\u00e6re et studie v\u00e6rd, er Fletcher fremstillet som en mystisk kraft, der ops\u00f8ger Andrew, n\u00e5r han sidder alene i m\u00f8rket ved trommes\u00e6ttet. Fletcher forsvinder lige s\u00e5 pludseligt, som han dukker op, og hele scenen inviterer til en l\u00e6sning af Fletcher som Andrews alter ego. Besk\u00e6ringerne isolerer ofte de to fra resten af omgivelserne, og det er n\u00e6rliggende at se de mange kampe mellem Andrew og Fletcher som Andrews kamp med sig selv. Om man opretholder denne psykologiske optik p\u00e5 karaktererne er ikke afg\u00f8rende, men det taler for, at Whiplash<\/em> fra start undg\u00e5r \u2019likeability\u2019 som en kvalitet ved sine hovedpersoner og i stedet tilbyder fascination af en str\u00e6ben og et m\u00e5l, vi moralsk m\u00e5 tage afstand fra, men kunstnerisk m\u00e5 tage hatten af for.<\/p>\n\n\n\n

Andrew ender som et kunstnerisk geni og en menneskelig tragedie. At tabe ham p\u00e5 gulvet ville v\u00e6re en tragedie for Fletcher, men at tabe Andrew til Fletcher er for seeren en lige s\u00e5 stor tragedie. Plottet g\u00e5r op, men  moralen g\u00e5r under. \u201dI guess it\u2019s not for everybody\u201d, siger Andrew til sin eksk\u00e6reste i telefonen, da hun afsl\u00e5r hans invitation til koncerten med henvisning til, at hendes nye k\u00e6reste ikke bryder sig om jazz. Det samme kan man sige om moralen i slutningen. Den er m\u00e5ske ikke for alle, men fra et filmisk perspektiv er det forfriskende at se en genrefilm suppleret med tvetydige karakterer og en ambivalent morale, der rammer ned i et p\u00e6dagogisk og ideologisk dilemma: Fremdyrkelsen af eneren koste hvad det vil, som amerikanerne altid har v\u00e6ret gode til, eller hensynet til f\u00e6llesskabet, der har plads til alle, som ligger t\u00e6ttere p\u00e5 dansk og skandinavisk mentalitet.<\/p>\n\n\n\n

I den gode kunsts tjeneste<\/h2>\n\n\n\n

Whiplash<\/em> hverken ford\u00f8mmer eller hylder Fletcher\u2019s filosofi. Den s\u00e6tter os i et dilemma, som vi selv m\u00e5 tage stilling til. P\u00e5 den m\u00e5de udfordrer filmen vores identifikation med karaktererne og l\u00e6gger sig op af moderne seriekarakterer som Don Draper, Walter White og Frank Underwood. Vi tager afstand fra dem samtidig med, at vi holder med dem. Det f\u00e5r vi mulighed for, n\u00e5r deres onde handlinger udf\u00f8res i en god sags tjeneste \u2013 tydeligst i serier som Breaking Bad <\/em>og Dexter<\/em>. I Whiplash<\/em> arbejder Fletcher og undervejs ogs\u00e5 Andrew i den gode kunsts tjeneste \u2013 en i Fletcher\u2019s optik \u201dabsolute necessity\u201d. Vi bliver tilbudt identifikation med en ekstrem metode, som udelukker menneskelig empati, retf\u00e6rdighed og korrekthed, og det er der en vis ambivalent tilfredsstillelse i. Men i denne sammenligning med den moderne amerikanske serie-antihelt tr\u00e6der problemet med karaktertegningen i Whiplash<\/em> frem. Det er sv\u00e6rt at overf\u00f8re det samme identifikationsm\u00f8nster fra tv-serie til genrefilm, fordi sidstn\u00e6vnte ikke har den tid, der skal til. Whiplash<\/em> har s\u00e5 travlt med sin genredikterede plotafvikling, at vi ikke l\u00e6rer Andrew godt nok at kende til, at vi rigtig g\u00e5r op i hans forkerte valg og de konsekvenser, de har. F.eks. er vi ligeglade med bruddet med k\u00e6resten, for vi har ikke rigtig set dem sammen. Vi l\u00e6rer heller ikke Fletcher at kende som andet end et endimensionelt r\u00f8vhul. Karakteren fungerer bedst p\u00e5 et lidt banalt symbolsk plan og t\u00e5ler ikke et reality check. Vi mangler med andre ord nogle karakteropbyggende scener. Filmen bruger meget tid p\u00e5 at formidle f\u00f8lelsen af at presse sig selv og blive presset til at yde mere, end man troede, man kunne. Men vi m\u00e6rker ikke menneskene bag skabelonerne Andrew og Fletcher. De ligner rigtige karakterer, og skuespillet er i top, men inde bag skallen er der ikke mere. Det tager lidt af brodden af det ellers sp\u00e6ndende dilemma, vi sidder tilbage med i slutscenen. Helliger m\u00e5let midlet? Hvor langt skal man g\u00e5 i kunstens navn? Andrew\u2019s transformation fra almindelig h\u00e5befuld trommeslager til \u2019one of the greats\u2019 er mere medrivende, end den er sandsynlig. At karaktererne finder hinanden i en kunstnerisk forening til slut er ikke videre plausibelt, men p\u00e5 den anden side er det netop det, der g\u00f8r filmen til meget mere end blot et genrem\u00e6ssigt \u2019good job\u2019. Ligesom Andrew lader sig presse ud over det forventede form\u00e5r Whiplash<\/em> med sin lange, overraskende slutscene at skubbe sig selv et godt stykke \u201dbeyond what\u2019s expected\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 18: Fletcher giver Andrew et anerkendende blik.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 19: Fletchers anerkendelse er det Andrew har higet efter filmen igennem.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Whiplash<\/em> er skrevet og instrueret af den kun 29-\u00e5rige Damien Chazelle og produceret p\u00e5 et beskedent budget p\u00e5 $3,1 mio. Efter at have filmet et uddrag af manuskriptet og f\u00e5et det optaget i kortfilmsprogrammet p\u00e5 Sundance Festival i 2013 faldt finansieringen p\u00e5 plads. \u00c5ret efter gik den f\u00e6rdige spillefilm sin sejrsgang p\u00e5 alverdens filmfestivaler kulminerende med tre Oscar-priser ud af fem nomineringer. En af Oscar-statuetterne priserne gik til J.K. Simmons for sin rolle som den frygtindgydende orkesterleder Terence Fletcher. Simmons spiller samme rolle i kortfilmsudgaven<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

For en uddybning af begrebet parametrisk fiktion, se David Bordwell: Narration in the Fiction Film, 1985, s. 280-288.<\/p>\n\n\n\n

En stor tak til Lynge Stegger Gemz\u00f8e og Anne-Marie Schlichtkrull for gode input og sparring.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

EN SCENES ANATOMI. Slutscenen i Damien Chazelles Whiplash<\/em> f\u00e5r os til at nyde noget, vi egentlig ikke kan st\u00e5 inde for. \u00c6stetikken g\u00e5r op, mens etikken g\u00e5r under. Jens Haaning kaster et n\u00e6ranalytisk blik p\u00e5 scenen, hvis musikalske trommesolo matches af filmisk ekvilibrisme og tilfredsstillende ambivalens.<\/p>\n","protected":false},"author":31,"featured_media":2336,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[32],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2324"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/31"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2324"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2324\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2336"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2324"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2324"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2324"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}