{"id":2306,"date":"2015-06-18T22:56:48","date_gmt":"2015-06-18T20:56:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2306"},"modified":"2020-05-23T14:20:16","modified_gmt":"2020-05-23T12:20:16","slug":"my-least-favorite-life","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/06\/my-least-favorite-life\/","title":{"rendered":"“My Least Favorite Life”"},"content":{"rendered":"\n
\"069_01\"<\/figure>\n\n\n\n
Den nye s\u00e6son af True Detective <\/em>handler om en kompliceret sag og kunne i sig selv ligne en umulig opgave. F\u00f8rste s\u00e6son var banebrydende med sit limited series<\/em>-format, sine markante karakterer og sin gennemg\u00e5ende instrukt\u00f8rstemme. Anden s\u00e6son har skiftende instrukt\u00f8rer, handlingen er flyttet til en ny location, og stilen pr\u00e6ges af en anden lyd- og farvetone. M\u00f8rket er dog stadig omsiggribende, og lovopretholderne har stadig en skyggeside. Vi tager gerne en tur mere ned i afgrunden.<\/h5>\n\n\n\n

Hinsides godt og ondt<\/h2>\n\n\n\n

Den der k\u00e6mper mod uhyrer m\u00e5 se til, at han ikke selv bliver et uhyre. Og n\u00e5r du l\u00e6nge kigger i en afgrund, kigger afgrunden ogs\u00e5 ind i dig selv.<\/p>Friederich Nietzsche<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\u201dThis is my least favorite life,\u201d synger den sj\u00e6lfulde natklubsangerinde i den nye s\u00e6son af True Detective<\/em>. Og denne linje kommer til at st\u00e5 som et lyrisk refr\u00e6n for de centrale karakterer, s\u00e5dan som supertotalerne af vejnettet i Californien danner et visuelt kort over seriens og karakternes forgrenede liv. I Twin Peaks <\/em>(ABC, 1990-1991) er det en lys, \u00e6terisk og dr\u00f8mmende stemme, der p\u00e5 baren The Roadhouse indfanger og spejler seriens tone og indhold. Det er natklubsangerinden, spillet af Julee Cruise og kl\u00e6dt helt i r\u00f8dt, der med numre som \u201dThe World Spins\u201d og \u201dFalling\u201d skaber et l\u00f8bende diegetisk refr\u00e6n for serien. Samme greb bruges alts\u00e5 i anden s\u00e6son af True Detective<\/em>, hvoraf HBO Nordic har frigivet tre afsnit til anmeldelse. P\u00e5 en st\u00f8vet og dunkel natklub lyder en smuk og afd\u00e6mpet jazz, der til fulde modsvarer seriens m\u00f8rke belysning og grundtone.<\/p>\n\n\n\n

Natklubsangerinden, der l\u00f8bende kommenterer p\u00e5 handlingen, ligner en reference til Twin Peaks<\/em>, og True Detective <\/em>(HBO, 2014-) er vel ogs\u00e5 en af de mest banebrydende og h\u00e6derkronede whodunits<\/em> siden The Singing Detective <\/em>(BBC, 1986) og netop Twin Peaks<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Fra Southern til Urban Gothic<\/h2>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste s\u00e6son af True Detective<\/em> blev hyldet for sin flotte titelsekvens, sin snedige fort\u00e6llekonstruktion, sit overlegne skuespil, sine eksistentielle tankespind og sin gennemf\u00f8rte brug af dobbeltkopieringer og sygelige gr\u00f8nne farver. Den f\u00f8rste s\u00e6son var i det hele taget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, idet den var skabt af en enkelt showrunner<\/em>, Nic Pizzolatto, med Cary Fukunaga som en gennemg\u00e5ende eller ligefrem konceptuerende instrukt\u00f8r. Dette og seriens limited series<\/em>-format fik mange kritikere til at tale om en potentiel ny brydning i tv-historien \u2013 en bev\u00e6gelse v\u00e6k fra tidens heftige serialisering og over mod en mere filmisk brug af faste instrukt\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n

Men netop det begr\u00e6nsede format og overgangen til en mere traditionel tv-stil med skiftende afsnitsinstrukt\u00f8rer har f\u00e5et mange til at frygte for den nye s\u00e6son: Vil anden s\u00e6son, med sine skiftende styrm\u00e6nd, kunne leve op til f\u00f8rste s\u00e6sons visuelle homogenitet? Vil skuespillet i anden s\u00e6son af folk som Vince Vaughn, Rachel McAdams og Colin Farrell blegne i sammenligning med Woody Harrelson og Matthew McConaugheys mesterlige karakterskuespil i f\u00f8rste s\u00e6son? Vil anden s\u00e6son tage seeren p\u00e5 en ny rejse eller blot endnu en bev\u00e6gelse ned i afgrunden, sat i en ny geografisk location?<\/p>\n\n\n\n

Svaret p\u00e5 de ovenst\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5l er ikke enkelt og utvetydigt, og ved et f\u00f8rste \u00f8jekast er anden s\u00e6son m\u00e5ske ikke helt s\u00e5 homogen og f\u00e6ngende som f\u00f8rste. Men den fortjener mere end et flygtigt blik. De gustne sumplandskaber og den incestu\u00f8se Southern Gothic<\/em>-stemning fra f\u00f8rste s\u00e6son er blevet erstattet af en mere afm\u00e5lt og k\u00f8lig storbyoplevelse. Anden s\u00e6son er sat i Californien, og lokaliteten markeres gennem musikken (hvor der ligefrem synges om Californien, mens kameraet klipper ud i en ikonisk supertotal) og diverse kran- og topskud, der illustrerer vejnettet med adskillige krydsende veje og biler i et sindrigt labyrintisk storbymylder. De to betjente fra f\u00f8rste s\u00e6son er i anden s\u00e6son erstattet af fire centrale karakterer, hhv. skurken Semyon (Vince Vaughn) og betjentene Velcoro (Collin Farrell), Woodrugh (Taylor Kitsch) og Ani Bezzerides (Rachel McAdams), der passende ligner en allusion til noir<\/em>-forfatteren A.I. Bezzerides. De krydsende veje, der fungerer som et tilbagevendende symbol, illustrerer karakterernes sammenfletning og den stadigt mere komplicerede sag. En sag, der blandt andet omhandler prostitution, manddrab og udbr\u00e6ndte \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n

Politiets blinde \u00f8je og betjentens tomme blik<\/h2>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste s\u00e6son af True Detective<\/em> blev af mange (ogs\u00e5 denne anmelder) set i lyset af Nietzsches eksistentialisme, og det indledende citat er ogs\u00e5 uhyre passende p\u00e5 anden s\u00e6son af True Detective<\/em>. Serien er selvklart en whodunit. Men den komplicerede sag, der som i f\u00f8rste s\u00e6son kobler sex og vold \u2013 libido og destrudo \u2013 er ogs\u00e5 en \u00e5bning ind i sindet p\u00e5 de tre forkvaklede betjente. Bezzerides er nok en kvinde, men hun er det klareste eksempel p\u00e5 en h\u00e5rdkogt detektiv i stil med 1940\u2019ernes film noir<\/em>, og som s\u00e5dan er hun heller ikke i stand til at skabe og pleje meningsfulde f\u00f8lelsesm\u00e6ssige relationer. Woodrugh er veteran og b\u00e6rer b\u00e5de fysiske og psykiske ar, og hans menneskelige impotens skildres af hans hang til bl\u00e5 piller. Velcoro er m\u00e5ske den mest afstumpede, men ogs\u00e5 den mest ynkelige af karaktererne. En selvt\u00e6gtsmand, en s\u00f8lle skilsmissefar og en forsumpet drukkenbolt med lige dele selvmedlidenhed og selvhad. Da han i kampen for sin (u\u00e6gte?) s\u00f8n tropper op og truer en 12-\u00e5rig dreng, bliver gr\u00e6nsen imellem god, ond og ynkelig ikke mere udtalt, og i slutningen af andet afsnit bliver han omdrejningspunkt for et af de \u2013 indtil videre \u2013 mest sp\u00e6ndende og overraskende plot points<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r Leonard Cohen i titelsekvensen synger \u201cyou\u2019re of their kin, you\u2019re of their kind\u201d og \u201cI live among you, well disguised\u201d, kunne disse linjer indikere, at gr\u00e6nsen imellem lovopretholder og kriminel ikke er slet s\u00e5 tydelig, som vi kunne h\u00e5be. M\u00e5ske antydes det, at morderen er t\u00e6ttere p\u00e5, end vi t\u00f8r tro; m\u00e5ske fort\u00e6ller sangen os blot, at vi alle har en rem af huden. At netop dette er politiets blinde \u00f8je<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: \u201dSometimes your best self is your worst self.\u201d I billedet ses den afstumpede og forsumpede politibetjent Velcoro.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Bezzerides refererer til den amerikanske noir-forfatter af samme navn og er en moderne kvindelig pendant til de typiske \u201dPrivate Dicks\u201d i h\u00e5rdkogte amerikanske krimier. Her omsluttes hun af et for genren typisk m\u00f8rke.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den smukke afgrund<\/h2>\n\n\n\n

Nietzsches citat er rammende, fordi det ikke blot illustrerer den indre kamp, der foreg\u00e5r i alle seriens betjente, men ogs\u00e5 det generelle m\u00f8rke og den misantropi, som gennemsyrer hele serien. M\u00f8rket er altomsluttende, og det ses i den voldsomme, noir<\/em>-agtige low-key-belysning, i Leonard Cohens m\u00f8rke og raspende sang i titelsekvensen, i karakterernes d\u00f8de udtryk og i de dialoglinjer og refr\u00e6ner som h\u00f8res igennem hele serien. Natklubsangerinden synger \u201dThis is my least favorite life\u201d, mens Cohen synger \u201dNevermind\u201d. Ja, det genlyder af alt fra Friederich Nietzsche til Edgar Allan Poe og Touch of Evil<\/em> (1958). I den forstand kan anden s\u00e6son siges at bev\u00e6ge sig i den samme trendy tristesse, som gennemsyrede f\u00f8rste s\u00e6son, men den er ogs\u00e5 markant forskellig fra f\u00f8rste s\u00e6son p\u00e5 flere forskellige omr\u00e5der. Hvor f\u00f8rste s\u00e6son var pr\u00e6get af nogle sygeligt gr\u00f8nne farver og en lav farveholdning \u2013 hvor livet n\u00e6sten var trukket ud af billederne \u2013 s\u00e5 er anden s\u00e6son pr\u00e6get af nogle meget st\u00e6rke og gennemg\u00e5ende farvetoner: Fra svedne gule til dybe bl\u00e5 og st\u00e6rke r\u00f8de nuancer. De gennemg\u00e5ende farvefiltre leder tankerne hen p\u00e5 Miami Vice <\/em>(NBC, 1984-1990), hvor forskellige afsnit havde skiftende farvetemaer. Men her ligner det mere end en gimmick. Slutningen af andet afsnit er et studie udi brugen af skiftende farver, og i \u00e5bningen af det tredje afsnit (instr. Janus Metz) f\u00e5r vi en forrygende surreal scene med en mandlig sanger, der ses gennem et bl\u00e5ligt filter og leder tankerne over p\u00e5 b\u00e5de Blue Velvet <\/em>(1986), All That Jazz <\/em>(1979) og Mulholland Dr.<\/em> (2001).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Anden s\u00e6son af True Detective<\/em> har sl\u00e5ende ligheder med f\u00f8rste s\u00e6son, n\u00e5r det kommer til genre, stemning og temaer. Farvestilen er dog en anden, og pr\u00e6ges her af nogle k\u00f8lige bl\u00e5, svedne gule og dybe r\u00f8de nuancer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den nye farvestil kunne ligne en strategisk markering af, at anden s\u00e6son st\u00e5r alene, s\u00e5dan som f\u00f8rste s\u00e6son var sin egen limited series<\/em>. Det samme kunne man sige om natklubsangerinden, musikken og det labyrintiske sammenrend af veje, fort\u00e6llespor og karakterer. Nogle af sporene ender blindt, og nogle af karaktererne er mindre fascinerende at f\u00f8lge end andre. Denne anmelder f\u00e6nges mere af Collin Farrell, Rachel McAdams og Taylor Kitsch end af Vince Vaughn, men synes ogs\u00e5, at skilsmisseproblemer og custody battles <\/em>kan blive en anelse uinteressante. Den nye s\u00e6son af True Detective <\/em>vil n\u00e6ppe (\u00f8jeblikkeligt) f\u00e6nge alle, men dens indolente afvikling passer fint til dens karakterer og dens eksistentielle tomhedsskildring. Den kan virke en anelse rodet og uegal, men dette kunne spejle de forgrenede vejsystemer, som vi konstant vender tilbage til. Den kan n\u00e6ppe undg\u00e5 at blive sammenlignet med sin forg\u00e6nger, men den har sin egen farvetone og fort\u00e6llestil. \u00c9n ting er dog det samme: Selvom vi er flyttet fra de sydlige sumplandskaber til den californiske storbyjungle, er vi stadig i den samme sump. Vi stirrer fortsat i den samme afgrund.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Forslag til videre l\u00e6sning<\/h3>\n\n\n\n