{"id":2263,"date":"2015-06-15T09:53:08","date_gmt":"2015-06-15T07:53:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2263"},"modified":"2020-05-23T14:23:14","modified_gmt":"2020-05-23T12:23:14","slug":"fornemmelse-for-psychosphere","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/06\/fornemmelse-for-psychosphere\/","title":{"rendered":"Fornemmelse for psychosphere"},"content":{"rendered":"\n
\"065_00\"<\/figure>\n\n\n\n
Den med sp\u00e6nding im\u00f8desete 2. s\u00e6son af True Detective<\/i> er lige p\u00e5 trapperne. I en dansk kontekst bliver det ikke mindre interessant af, at Janus Metz (fig. 1), som vi indtil nu prim\u00e6rt kender som dokumentarist, har instrueret s\u00e6sonens 3. afsnit. I dette interview fort\u00e6ller Metz om sit arbejde p\u00e5 HBO-serien, den nye s\u00e6sons nyskabelser og det, der i hans \u00f8jne konstituerer essensen i antologiserien True Detective<\/i> p\u00e5 tv\u00e6rs af s\u00e6sonerne: forbindelsen mellem karakter og sted. Ydermere reflekterer han over springet fra dokumentarisme til True Detective<\/i>.<\/h5>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Janus Metz. Foto: Natascha Thiara Rydvald.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvordan opstod chancen for at instruere et afsnit af<\/i> True Detective?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Muligheden opstod, da jeg var i gang med forberedelserne til Galveston<\/i> med manuskript af Nic Pizzolatto baseret p\u00e5 hans egen roman (fig. 2), og den desv\u00e6rre m\u00e5tte udskydes pga. datosammenfald med de castede skuespilleres andre engagementer. Da jeg skrev en mail til Nic om at vi desv\u00e6rre var n\u00f8dt til at skubbe filmen, havde jeg dog ikke forestillet mig, at han ville sp\u00f8rge om det s\u00e5 eventuelt gav plads i min kalender til, at jeg kunne instruere et afsnit af True Detective<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: True Detectives skaber og showrunner Nic Pizzolatto, der har skrevet samtlige afsnit i begge s\u00e6soner \u2013 et s\u00e6rsyn i amerikansk tv-fiktion, hvor normen er at der en hel r\u00e6kke forfattere tilknyttet en serie.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvor lang tid strakte dit engagement p\u00e5<\/i> True Detective sig over?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Det er kort. S\u00e5dan er det jo n\u00e5r man laver tv. Officielt hedder det tre ugers forberedelser og to ugers shoot. Jeg tog vist derover 1. december og kom hjem i slutningen af januar, hvor jeg s\u00e5 havde juleferie indimellem. S\u00e5 omtrent to m\u00e5neders engagement. Og s\u00e5 lidt klippetid bagefter.<\/p>\n\n\n\n

Er det ogs\u00e5 et par uger?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Nej, det er fire dage. Du f\u00e5r et assembly, som er klipperens f\u00f8rste gennemklip af afsnittet, og det ligger ret pr\u00e6cist p\u00e5 de 58 minutter, man har. S\u00e5 har du fire dage til at give dit bud sammen med ham, inden det ryger videre til showrunneren og produceren.<\/p>\n\n\n\n

Det er den proces man altid har i klippefasen, hvor man som instrukt\u00f8r s\u00e6tter sin signatur p\u00e5 klipperens bud: \u201dKan vi skrue lidt op for det her og ned her? Jeg synes det her skal klippes lidt h\u00e5rdere\u201d. Der kan v\u00e6re scener man gerne vil have klippet lidt anderledes, shots, hvor man gerne vil se alternative takes, m\u00e5ske er der et sted, hvor man gerne vil have et n\u00e6rbillede skiftet ud med en total, og steder, hvor man gerne vil have musik ind. Det er i den dialog, at man som instrukt\u00f8r s\u00e6tter en retning p\u00e5 det, kan man sige.<\/p>\n\n\n\n

Nu du n\u00e6vner musikken \u2013 har du nogen frihed i forhold til valg af musik, eller ligger det p\u00e5 forh\u00e5nd fast hvilken musik, der skal bruges?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Det ligger ret fast. I dette tilf\u00e6lde udgjorde musikken dog en ekstra udfordring i klippefasen. T Bone Burnett, som ogs\u00e5 laver musik til 2. s\u00e6son, var ikke helt f\u00e6rdig med musikken, da vi skulle klippe afsnittet, s\u00e5 vi m\u00e5tte bruge maskemusik \u2013 alts\u00e5 musik, der stemningsm\u00e6ssigt og i intention ligger ret t\u00e6t p\u00e5 det, der i sidste ende skal bruges. N\u00e5r den rigtige musik kommer p\u00e5, l\u00f8fter det selvf\u00f8lgelig det hele en tak, og efter at jeg har afleveret min version, forest\u00e5r der selvf\u00f8lgelig en masse lydefterarbejde og billedarbejde.<\/p>\n\n\n\n

Forberedelse af scenen<\/h2>\n\n\n\n

Hvor grundigt er en serie som<\/i> True Detective storyboardet p\u00e5 forh\u00e5nd?<\/i><\/p>\n\n\n\n

At forberede scenerne har v\u00e6ret den m\u00e5ske st\u00f8rste del af mit arbejde \u2013 at l\u00e6gge skudplanerne og lave storyboards i samarbejde med en storyboard-artist. Det var dog kun de komplicerede scener i mit afsnit, der blev storyboardet. Storyboards er n\u00f8dvendige n\u00e5r man arbejder med komplekse scener med 2-300 statister og et k\u00e6mpeset. Men man storyboarder jo ikke en samtale mellem to personer. Det er der ikke nogen grund til. Der har man sin skudplan, og s\u00e5 har man selvf\u00f8lgelig en klar ide om hvordan scenen skal laves.<\/p>\n\n\n\n

Kan du pr\u00f8ve at fort\u00e6lle lidt mere detaljeret om hvordan en scene udvikler sig fra planl\u00e6gningsfasen til den skydes?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Man tager ud til den planlagte location, hvor man snakker med location manageren og production-designeren, og finder ud af, om den p\u00e5g\u00e6ldende location fungerer \u2013 giver den scenen den stemning, som man havde forestillet sig? Hvis ikke, m\u00e5 man jo ud og kigge p\u00e5 alternativer. Ligeledes kan en location ogs\u00e5 bare v\u00e6re problematisk ud fra et produktionspraktisk synspunkt \u2013 f.eks. om m\u00f8rkl\u00e6gning eller lyss\u00e6tning er praktisk muligt i forhold til det tidspunkt p\u00e5 d\u00f8gnet hvor scenen skal skydes. Dertil kommer afstanden til foreg\u00e5ende og n\u00e6ste location. Man pr\u00f8ver hele tiden at undg\u00e5 at skulle flytte settet s\u00e5 langt, for det spilder man kostbar tid p\u00e5. Den slags ting er en stor del af forberedelsesfasen: Hvordan skyder vi tingene, og hvordan kan det \u00f8konomisk, praktisk og kreativt h\u00e6nge sammen?<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg s\u00e5 ved, hvordan production-designet er, begynder jeg at blocke scenen, det vil sige, at man planl\u00e6gger, hvor i rummet skuespillerne befinder sig, hvor de kommer de ind, og hvor de g\u00e5r ud. Ud fra det l\u00e6gger jeg en f\u00f8rste skudplan, hvor jeg g\u00f8r mig nogle meget konkrete tanke om scenen som f.eks. hvordan scenens etableringsskud skal v\u00e6re, hvilken type n\u00e6rhed eller relation der er mellem karaktererne i scenen, og hvordan det skal formidles. Det er vigtigt at kunne kommunikere tydeligt ud til holdet, s\u00e5 alle ved hvordan kameraet skal bev\u00e6ges og hvorhen osv.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 settet<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 optagedagen m\u00f8der man op p\u00e5 settet med en p\u00e5 forh\u00e5nd defineret mise-en-sc\u00e8ne, men det hele skal tilpasses skuespillerne. De har jo hver deres egen m\u00e5de at tr\u00e6de ind i rummet og deres egen distinkte fysik. Det g\u00e6lder ikke mindst en skuespiller som Vince Vaughn, der er en meget fysisk skuespiller. Han er jo en stor fyr og har brug for at kunne m\u00e6rke rummet (fig. 3). Han er mest \u00e6gte n\u00e5r han selv kan f\u00e5 lov til at sige: \u201djeg tror jeg tr\u00e6der ind herovre og g\u00f8r det her\u201d. Der er andre skuespillere, der har det bedre med, at man som instrukt\u00f8r siger, hvor, man forestiller sig de skal st\u00e5 for at understrege relationen til de andre karakterer i rummet, og s\u00e5 h\u00f8rer, hvordan de synes, det passer med deres karakter.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Vince Vaughn \u2013 if\u00f8lge Janus Metz en fysisk skuespiller.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I de efterf\u00f8lgende rehearsals, optegninger p\u00e5 gulvet af skuespillernes placeringer og bev\u00e6gelser samt lyss\u00e6tning har man en l\u00f8bende dialog med fotografen om justeringer af skudplanen og kamerapositioner alt efter de justeringer i scenen, som skuespillernes input har givet anledning til.<\/p>\n\n\n\n

Under selve optagelserne handler det for instrukt\u00f8ren om skuespillet \u2013 er der nogle forskellige versioner man skal pr\u00f8ve af? Rammer man vendepunkterne p\u00e5 den bedst mulige m\u00e5de? M\u00e5ske er der en skuespiller, der skal st\u00f8ttes lidt op om, eller m\u00e5ske kommer en skuespiller med et forslag om at g\u00f8re det lidt anderledes \u2013 ud fra det kendskab han eller hun har opbygget til sin karakter. N\u00e5r man laver tv og kommer ind som episodeinstrukt\u00f8r, ved skuespillerene jo ofte mere om deres karakterer, end man g\u00f8r. De har allerede indstuderet nogle rutiner, s\u00e5 det er vigtigt, at man p\u00e5 forh\u00e5nd har kigget grundigt p\u00e5 materialet, der allerede ligger der. Det er i det hele taget vigtigt med \u00e5benhed over for skuespillerne, s\u00e5 man f\u00e5r etableret et godt samarbejde med dem. Samtidig skal man ogs\u00e5 v\u00e6re helt skarp p\u00e5 hvad der er essensen i scenen, s\u00e5 man kan give klare svar \u2013 b\u00e5de til skuespillere og andre p\u00e5 settet \u2013 for at kunne sikre at scenerne bliver som de skal v\u00e6re og kommer i kassen uden at tidsplanen skrider. I personinstruktionen er det tit de skuespillere, der har mindre roller og m\u00e5ske bare kommer ind en enkelt dag, man skal hj\u00e6lpe. De gennemg\u00e5ende skuespillere er generelt ret selvhjulpne, for de er jo allerede fint inde i deres karakterer.<\/p>\n\n\n\n

True Detective<\/i>-dna<\/h2>\n\n\n\n

Det er vist h\u00e6vet over enhver diskussion at der er meget store forventninger til <\/i>True Detective S\u00e6son 2, men i og med at det jo er en antologiserie med selvst\u00e6ndigt s\u00e6sonplot, ny setting og nyt cast, kunne man jo sp\u00f8rge hvad det er, udover Pizzolatto, der giver S\u00e6son 2 \u201d<\/i>True Detective-dna\u201d?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Det er jo netop Pizzolatto, der som forfatter giver serien dens signatur. Han har dette m\u00f8rke univers og foretager nogle introspektive unders\u00f8gelser af sine karakterer og dertil kommer s\u00e5 hans evne til at skrive disse karakterer og dette univers, som jeg synes er helt unik. Det er det, der f\u00f8res videre fra s\u00e6son til s\u00e6son. Og jeg tror at man vil genkende tonen fra S\u00e6son 1. Men n\u00e5r det s\u00e5 er sagt, s\u00e5 er der skiftet location fra Louisiana til L.A., og dermed er det en helt anden \u201dpsychosphere\u201d, som Nic kalder det, som man unders\u00f8ger. L.A. er jo en helt anden kultur end Sydstaterne (fig. 4 og 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: S\u00e6son 2 udspiller sig i L.A.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Louisiana var en betydningsm\u00e6ttet location for True Detective i 1. S\u00e6son.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Syden spiller en meget stor rolle i S\u00e6son 1. Spiller seriens setting en lige s\u00e5 stor rolle i S\u00e6son 2?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Ja, det vil jeg sige. Jeg synes, en af seriens grundpiller er forbindelsen mellem karakter og sted som man ser det i S\u00e6son 1, hvor de mange sumplandskaber n\u00e6sten bliver et symbol p\u00e5 den ursump, vi som mennesker kan b\u00e6re rundt p\u00e5. Forbindelsen mellem sted og karakter beskrives n\u00e6sten bedst med begrebet \u201dpsychosphere\u201d, som er stedets \u00e5nd s\u00e5 at sige, hvor de mennesker, der bor der, bliver p\u00e5virket af denne \u00e5nd og ogs\u00e5 virker tilbage p\u00e5 stedet. Og denne psychosphere bliver beskrevet i nogle tableauer, hvor stemningen og atmosf\u00e6ren bliver opdyrket i det visuelle. Men hvordan det konkret kommer til udtryk kan jeg ikke afsl\u00f8re. Det m\u00e5 man vente og se, men det er helt klart det samme blik p\u00e5 sammenh\u00e6ngen mellem karakter og sted.<\/p>\n\n\n\n

L.A. er en hyppigt brugt kulisse i amerikanske film og serier. Er det et andet Los Angeles man kommer til at se end det man plejer?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Ja, det synes jeg. Vi har skudt i virkelig store dele af Los Angeles, men meget af serien foreg\u00e5r i de mere tung-industrielle omr\u00e5der af Los Angeles, hvor man har den virkelige tunge produktion af metal og tekstiler og migrantarbejdere, s\u00e5 det er mere bagsiden af Los Angeles end det man normalt ser fra L.A. med palmerne og boulevarderne osv. Meget af s\u00e6sonen foreg\u00e5r i en fiktiv bydel, som er opfundet til serien, men som er inspireret af det syd\u00f8stlige Los Angeles. Og en stor del af plottet handler om den bydel.<\/p>\n\n\n\n

Det stilistiske koncept<\/h2>\n\n\n\n

Kan du sige noget om det stilistiske koncept i 2. s\u00e6son?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Det stilistiske koncept udstikker nogle retningslinjer, men tingene er alts\u00e5 ikke m\u00e5lt ud med lineal i en kreativ proces som denne \u2013 det er runde begreber. Man har en dialog med hinanden, s\u00e5 man har en f\u00e6lles forst\u00e5else om hvor man er p\u00e5 vej hen. I dette tilf\u00e6lde eksempelvis, at man skal have st\u00e6rke establishing shots og s\u00e5 ind til close up. Hvis man vil afvige fra konceptet, skal man have gode argumenter for at g\u00f8re det netop p\u00e5 dette punkt i afsnittet.<\/p>\n\n\n\n

Konceptet er inspireret af klassisk 70\u2019er-Hollywood cinema, meget klassisk fotografering. Nic har brugt konkrete titler som referencepunkter, men jeg tror n\u00e6sten, at han skal have lov til at r\u00f8be dem selv. Mange af 70\u2019ernes film er kendetegnet af et meget klassisk filmsprog med st\u00e6rke totaler og st\u00e6rke n\u00e6rbilleder. Der er ikke s\u00e5 meget fancy-pancy med spektakul\u00e6re kamerature. Det er de klassiske dyder, man stoler p\u00e5 skuespillerne, og n\u00e5r kameraet bev\u00e6ger sig, er det for at understrege noget.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man ser de forel\u00f8bige trailere for S\u00e6son 2, f\u00e5r man det indtryk at supertotalerne af forgrenede motorvejsnet ligesom i S\u00e6son 1 fylder en del.<\/i><\/p>\n\n\n\n

Generelt kan man sige, at landskabet lige som i S\u00e6son 1 er en v\u00e6sentlig del af det stilistiske koncept, og at stemningerne bliver skabt i kraft af landskabet. Og som det ses i trailerne, der allerede er ude, er highway-systemerne i og omkring L.A. en del af dette. Bylandskabet er en karakter i sig selv p\u00e5 samme m\u00e5de som sumpene og landskaberne er det i S\u00e6son 1. Det er som allerede n\u00e6vnt et af varem\u00e6rkerne for serien. Deri ligger der jo ogs\u00e5 en central ambition for Nics vedkommende med serien \u2013 at give en tolkning af bestemte steder, bestemte kulturm\u00f8nstre (fig. 6-8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: En af mange supertotaler af forgrenede vejnet fra 1. s\u00e6son, der synes at understrege seriens labyrintiske karakter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 7: At d\u00f8mme efter de forel\u00f8bige trailers vil karaktererne ogs\u00e5 skulle k\u00e6mpe for at undg\u00e5 at fare vild i S\u00e6son 2.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Endnu et eksempel p\u00e5 de labyrintiske supertotaler fra S\u00e6son 2\u2019s trailere.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvordan var samarbejdet med den konceptuerende instrukt\u00f8r, Justin Lin? Holder man som episodeinstrukt\u00f8r m\u00f8der sammen med ham og de andre instrukt\u00f8rer?<\/i><\/p>\n\n\n\n

I mit tilf\u00e6lde s\u00f8rgede jeg for i de uger, hvor jeg forberedte afsnittet, at have nogle gode snakke med Justin om, hvordan han gjorde tingene, og hvordan han syntes det k\u00f8rte p\u00e5 settet. S\u00e5 brugte jeg ogs\u00e5 en del tid p\u00e5 at gennemse Justins materiale, inden jeg selv skulle instruere. Det gjaldt ikke mindst ved de scener, der skulle skydes p\u00e5 locations, som ogs\u00e5 var blevet brugt i Justins afsnit. Jeg kiggede p\u00e5, hvordan han havde gjort det, og s\u00e5 gjorde jeg det en smule anderledes, s\u00e5 vi ikke gentog de samme skud, men alligevel holdt det inden for regels\u00e6ttet s\u00e5 at sige.<\/p>\n\n\n\n

Det er dog vigtigt for mig at understrege, at overordnet er det Nic Pizzolatto, der som forfatter og showrunner er den sammenh\u00e6ngende struktur i det, s\u00e5 samtalerne med ham var egentlig endnu vigtigere.<\/p>\n\n\n\n

Samarbejdet med Pizzolatto<\/h2>\n\n\n\n

S\u00e5 lad os tale om Pizzolatto. Hvordan er han at arbejde sammen med?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Han er ekstremt st\u00e6rk i sin vision, og det er ogs\u00e5 derfor, at han kan skrive p\u00e5 den m\u00e5de. Han er n\u00e6rmest en naturkraft af en manuskriptforfatter, der pumper ting ud. Han har evnen til b\u00e5de at v\u00e6re p\u00e5 settet og v\u00e6re dybt engageret i hvad der foreg\u00e5r og s\u00e6tte sig over i et hj\u00f8rne og skrive en scene til et senere afsnit. Han skriver i det hele taget meget \u2013 breakdowns p\u00e5 alle karaktererne osv.<\/p>\n\n\n\n

I samtalerne med Nic var storyboardsene et fint redskab og et udgangspunkt for vores diskussioner af hvordan vi i f\u00e6llesskab kunne styrke scenen. Nic har selvsagt et meget st\u00f8rre overblik over, hvor serien er p\u00e5 vej hen, end man har som episodeinstrukt\u00f8r, s\u00e5 det er rart at kunne vende ting med ham. Han er der som en guldmine, hvis man er i tvivl om noget. Omvendt kan han ogs\u00e5 sk\u00e6re igennem, hvis man er p\u00e5 vej i en retning, som han m\u00e5ske ikke bryder sig om.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan er det som filminstrukt\u00f8r at arbejde i tv, der jo er forfatternes og showrunnernes medium?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Jeg oplever det egentlig langt hen ad vejen som den samme kreative proces. Som instrukt\u00f8r er det jo dig der sidder i stolen, og du er den f\u00f8rste til at m\u00f8de skuespillerne og snakke med fotografen og alle de andre n\u00f8glespillere. Og den dialog er altid central, n\u00e5r man laver film \u2013 at skabe det f\u00e6lles standpunkt med skuespillere, fotograf, production designer osv., s\u00e5 alle yder deres bedste. Forskellen er selvf\u00f8lgelig, at jeg her har skullet facilitere Nics vision, men jeg bebor et univers, som grundl\u00e6ggende er Nics. N\u00e5r jeg instruerer film i Danmark, er jeg jo den, der undfanger filmens univers.<\/p>\n\n\n\n

Dramaturgi og kvindeportr\u00e6tter<\/h2>\n\n\n\n

Kan du sige noget om dit afsnits dramaturgi, alts\u00e5 b\u00e5de afsnittets dramaturgiske opbygning og hvordan det indg\u00e5r i s\u00e6sonens overordnede dramaturgi?<\/i><\/p>\n\n\n\n

I forhold til dramaturgien var jeg meget tilfreds med at f\u00e5 afsnit 3. De to f\u00f8rste afsnit i en tv-serie som True Detective<\/i> s\u00e6tter en masse ting op. Der er nogle karakterer, der skal pr\u00e6senteres og der er nogle plots, der skal s\u00e6ttes i gang. Men i afsnit 3 er der nogle tr\u00e5de, der begynder at samle sig i nogle dramatiske knudepunkter, og der sker nogle udviklinger. Lige pr\u00e6cis af de grunde var det en forn\u00f8jelse at f\u00e5 netop dette afsnit, og dermed at f\u00e5 lov til at lave nogle scener, der har dramatisk kulmination i forhold til karakterrelationer, og s\u00e5 er der ogs\u00e5 nogle egentlige actionscener i afsnit 3, som var sjove at lave.<\/p>\n\n\n\n

En af de ting som S\u00e6son 1 nogle steder blev kritiseret for midt i al hyldesten var kvindefremstillingen. Ikke mindst i det lys er det interessant, at 2. s\u00e6son af<\/i> True Detective har en kvindelig betjent (spillet af Rachel McAdams) i en tilsyneladende ret central rolle. Hvad tilf\u00f8jer det efter din mening, at der kommer en kvindelig karakter ind?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Jeg synes det er supersp\u00e6ndende, at der er en s\u00e5 central kvindelig karakter i S\u00e6son 2, og jeg synes hun er enormt velskrevet (fig. 9). Det er klart, at det er en kvinde med en masse d\u00e6moner, for ellers ville det ikke v\u00e6re et Nic Pizzolatto-manuskript, og jeg tror ogs\u00e5 at Nics valg om at beskrive en kvinde h\u00e6nger sammen med det faktum, at der ikke var en kvindelig hovedrolle i f\u00f8rste s\u00e6son. Men jeg synes nu at den kritik du n\u00e6vner af kvinderne og fremstillingen af dem er lidt forfejlet. I mine \u00f8jne er Maggie en ekstremt st\u00e6rk karakter og at hun har en st\u00e6rk vilje som kvinde, der g\u00e5r ud over at hun skal v\u00e6re en husmor for sin mand (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: I mods\u00e6tning til 1. s\u00e6son byder den kommende s\u00e6son af True Detective p\u00e5 en kvindelig ordensh\u00e5ndh\u00e6ver \u2013 spillet af Rachel McAdams.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig<\/a>
Fig 10: 1. s\u00e6sons Maggie Hart (spillet af Michelle Monaghan) er et omdiskuteret kvindeportr\u00e6t.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det afh\u00e6nger m\u00e5ske ogs\u00e5 af hvordan man tolker s\u00e6sonens slutning, hvor hun bes\u00f8ger ham p\u00e5 hospitalet. Den scene kan jo godt l\u00e6ses som at hun vender tilbage til ham til sidst som en slags bel\u00f8nning for at han har l\u00f8st sagen.<\/i><\/p>\n\n\n\n

Tolker du det som at hun g\u00f8r det \u2013 at de finder sammen til sidst? S\u00e5dan oplever jeg det ikke. Jeg ser det snarere som at hun er den eneste han har, og hun f\u00f8ler han er kommet til en erkendelse med sig selv, men jeg tror ikke det er nok til at hun g\u00e5r tilbage til ham. De har m\u00e5ske en f\u00e6lles forst\u00e5else, som kan v\u00e6re grundlag for en form for venskab, men jeg ser det ikke som at de vil finde sammen igen (fig. 11 og 12).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11: Maggie og d\u00f8trene bes\u00f8ger Martin p\u00e5 hospitalet efter at han og Rust omsider har l\u00f8st sagen. I afsnit 4 videreformidler Rust et \u00f8nske fra Marty om tid med b\u00f8rnene, da han taler med Maggie. Her efterkommes hans \u00f8nske fire afsnit og 17 \u00e5r senere.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 12: Dialogen i scenen anviser ikke om dette close up skal tolkes som et udtryk for at Martin genforenes med Maggie.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fra dokumentarist til fiktionsinstrukt\u00f8r<\/h2>\n\n\n\n

Hvilken betydning havde det at du selv kommer med en baggrund n\u00e6sten udelukkende som dokumentarinstrukt\u00f8r?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r jo, at jeg har mindre erfaring med at instruere skuespillere og store sets. N\u00e5r det er sagt, s\u00e5 m\u00e5 man ogs\u00e5 bare minde sig selv om, at der ikke er fribilletter til en serie som True Detective<\/i>, og stole p\u00e5 sin metode og sin intuition. Dertil kommer, at Nic jo altid var til stede p\u00e5 settet, og at han som n\u00e6vnt er meget aktivt engageret der, s\u00e5 man kan altid vende tingene med ham. Overordnet er mine dokumentarfilm dog meget visuelt bevidste, s\u00e5 jeg er vant til diskutere two-shots, close-ups og raking shots osv. med fotografen. I forhold til den slags ting f\u00f8lte jeg mig egentlig p\u00e5 hjemmebane.<\/p>\n\n\n\n

Det er mit indtryk, at HBO var bevidste om min begr\u00e6nsede erfaring med fiktion og nok s\u00e5 mig lidt an. Jeg sk\u00f8d nogle mindre scener i forberedelsesfasen, og det overbeviste dem vist om, at der ikke var grund til bekymring.<\/p>\n\n\n\n

Det er jo egentlig ogs\u00e5 interessant, at<\/i> Armadillo har gjort dig til et interessant navn i Hollywood, og at du efter den f\u00e5r tilsendt mange fiktionsmanuskripter, al den stund at den er en dokumentarfilm. Hvad tror du selv, det er ved<\/i> Armadillo, der f\u00e5r folk i den amerikanske film- og tv-branche til at t\u00e6nke, at du kunne v\u00e6re en god fiktionsinstrukt\u00f8r?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Jeg bliver i hvert fald tit m\u00f8dt med en holdning om, at Armadillo<\/i> er s\u00e5 gennemt\u00e6nkt fort\u00e6llem\u00e6ssigt og visuelt, at den lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re en fiktionsfilm, og de aspekter har vi ogs\u00e5 brugt mange kr\u00e6fter p\u00e5. Og jeg tror, at folk har set Armadillo og t\u00e6nkt at der er en god fiktionsfort\u00e6ller i det fort\u00e6lletemperament og det blik. Den er ogs\u00e5 en film, der g\u00e5r bag om den umiddelbare realisme og tager fat i de store fort\u00e6llinger \u2013 syndefaldsfort\u00e6llinger, det civiliserede over for det barbariske og s\u00e5 videre. Dermed n\u00e6rmer den sig mange af de store spillefilm, der skildrer krig (fig. 13).<\/p>\n\n\n\n

Det h\u00e6nger selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 sammen med min tilgang til dokumentarisme. For mig er dokumentarisme helt overordnet ikke en asketisk \u00f8velse i forholdet 1 til 1. Uanset hvad bliver filmmediet aldrig en blind portal til virkeligheden, og hvis man bilder sig ind, at dokumentarisme kan v\u00e6re det, s\u00e5 lyver man for sig selv. Jeg ser dokumentarisme som filmkunst, som en bevidsthed omkring en fort\u00e6lling og en m\u00e5de til at tvinge virkeligheden \u00e5ben for en sandere beskrivelse. I mine \u00f8jne har mange fiktionsfilm som f.eks. Apocalypse Now<\/i>, The Deer Hunter<\/i>, Hurt Locker<\/i> og Jarhead<\/i> derfor mindst lige s\u00e5 stor sandhedsv\u00e6rdi i skildringen af krigen som mange dokumentarfilm. De har elementer af virkelighed, der er mere virkelige end de fleste nyhedsindslag om de samme krige (fig. 14).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 13: Still fra Armadillo.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 14: Michael Ciminos The Deer Hunter (1978) er et af flere fiktionsv\u00e6rker, der if\u00f8lge Metz har st\u00f8rre sandhedsv\u00e6rdi end mange dokumentarfilm og nyhedsindslag.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nogle gange bliver dokumentarister forf\u00f8rt af virkeligheden, og det der er p\u00e5 overfladen af virkeligheden, men man skal jo gerne et spadestik dybere. I tilf\u00e6ldet Armadillo<\/i> var \u201dsandheden\u201d i mine \u00f8jne ikke det, soldaterne gav udtryk for p\u00e5 overfladen, men det der var under overfladen. Hele deres etos som soldater bygger p\u00e5 at undg\u00e5 at konfrontere sig selv med hvordan man har det, og i stedet opbygge et luftkastel af maskulinitet og testosteron, og p\u00e5 et umiddelbart niveau er det deres virkelighed. Men man skal jo bag om det og finde ud af hvad det er et udtryk for (fig. 15)!<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 15: Armadillo insisterede p\u00e5 at komme ind under soldaternes testosteronlag.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er nok ogs\u00e5 netop der, at Nic og jeg m\u00f8des rent kunstnerisk. Nics arbejde i True Detective<\/i> handler jo om at komme bagved facaden til alt det m\u00f8rke: Angst, skam, skyld og selvhad. Centralt i hans fort\u00e6llinger er, hvordan karakterer lyver for sig selv, og hvordan sted og karakter p\u00e5virker hinanden. Samtlige karakterer er jo korrumperede \u2013 i betydningen uperfekte og dermed menneskelige. Det synes jeg ogs\u00e5, soldaterne er i Armadillo<\/i> \u2013 korrumperede \u2013 eller i hvert fald bliver det. Jeg tror, at det er i disse skildringer, at Nic og jeg har haft et blik for hinanden.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Dette interview er foretaget i forbindelse med SPOT Film  30. april – 3. maj 2015 (Aarhus).<\/p>\n\n\n\n

True Detective S\u00e6son 2<\/i> f\u00e5r premiere i USA 21. juni og vil kunne ses p\u00e5 HBO Nordic dagen efter. Janus Metz\u2019 afsnit “Maybe Tomorrow” f\u00e5r premiere 5. juli (og vil kunne ses p\u00e5 HBO Nordic dagen efter).<\/p>\n\n\n\n

Forel\u00f8bigt er f\u00f8lgende trailers for True Detective S\u00e6son 2<\/i> tilg\u00e6ngelige:<\/p>\n\n\n\n

True Detective: Tease (HBO) (offentliggjort den 9. apr. 2015):<\/p>\n\n\n\n

\n