{"id":2247,"date":"2015-06-02T00:56:42","date_gmt":"2015-06-01T22:56:42","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2247"},"modified":"2020-05-23T14:27:29","modified_gmt":"2020-05-23T12:27:29","slug":"furioest-spektakel","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/06\/furioest-spektakel\/","title":{"rendered":"Furi\u00f8st spektakel"},"content":{"rendered":"\n
\"060-00_madmaxtop\"<\/figure>\n\n\n\n
Martin Skovhus anmelder George Millers fjerde opus i filmserien om den gale landevejskriger, Mad Max: Fury Road<\/em>, som den nu 70-\u00e5rige instrukt\u00f8r har beg\u00e5et 30 \u00e5r efter forg\u00e6ngeren, Mad Mad Beyond Thunderdome. <\/em>Anmeldelsen ser n\u00e6rmere p\u00e5 filmens plot, audiovisuelle aspekter og k\u00f8nspolitiske potentiale, der har f\u00e5et selvudr\u00e5bte He-Men til at advare andre m\u00e6nd mod at se filmen, som de anklager for at v\u00e6re undergravende, feministisk propaganda.<\/h5>\n\n\n\n

Mad Max: <\/em>Tredive \u00e5r efter<\/h2>\n\n\n\n

Mad Max: Fury Road<\/em> er den fjerde film i serien om den gale landevejskriger Max Rockatansky. Der er ikke noget us\u00e6dvanligt i beslutningen om at f\u00f8lge op p\u00e5 et succesfuldt franchise, men det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at der er g\u00e5et tredive \u00e5r siden den forrige film i serien, Mad Max Beyond Thunderdome<\/em>, og 36 \u00e5r siden den f\u00f8rste, Mad Max<\/em> (1979), som var en forholdsvis billigt produceret, australsk new wave<\/em>-film, der blev et overraskende stort og profitabelt hit (fig. 1). Den originale Mad Max<\/em> er p\u00e5 mange m\u00e5der typisk for perioden, pr\u00e6get af wipes<\/em>, ivrig brug af det forholdsvis nyligt introducerede Steadicam<\/em>, en morderisk motorcykelbande der mest af alt ligner en blanding af et punkband og en omrejsende g\u00f8glertrup, og vekslen mellem bil- og motorcykeljagter i h\u00f8jt tempo og dv\u00e6lende sekvenser med svulstig underl\u00e6gningsmusik. Det er en film, der konstant befinder sig i kitchens gr\u00e6nseomr\u00e5de, for eksempel n\u00e5r Max og hans kone Jessie (Joanne Samuel) i et fors\u00f8g p\u00e5 at flygte fra deres problemer k\u00f8ber en bl\u00f8d, brun hundehvalp og flytter langt ud p\u00e5 landet med deres nyf\u00f8dte barn.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Plakaten til den f\u00f8rste Mad Max<\/em>-film fra 1979, som blev en overraskende k\u00e6mpesucces.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I de mellemliggende \u00e5r har filmens australske instrukt\u00f8r, George Miller, blandt andet instrueret familiefilmene Babe: Pig in the City<\/em> (1998), Happy Feet <\/em>(2006) og Happy Feet 2 <\/em>(2011). M\u00e5ske har den nu 70-\u00e5rige instrukt\u00f8rs omgang med nuttede grislinger og pingvinunger givet ham ekstra blod p\u00e5 tanden til at vende tilbage til det postapokalyptiske, udst\u00f8dningsgasstinkende univers, som Mad Max <\/em>udspiller sig i. Originalens dv\u00e6lende scener og till\u00f8b til ironi finder man ikke meget af i Mad Max: Fury Road<\/em>, der stort set udspiller sig som \u00e9n lang actionsekvens med br\u00f8lende maskiner, endel\u00f8se stunts og langt flere hestekr\u00e6fter end forl\u00f8berne nogensinde kunne have dr\u00f8mt om \u2013 hele herligheden i 3D.<\/p>\n\n\n\n

In medias res<\/h2>\n\n\n\n

Anslaget til Mad Max: Fury Road<\/em> er en regul\u00e6r kickstart, hvor tilskueren sparkes n\u00e5desl\u00f8st ind midt i det kaotiske og larmende univers. I rollen som titelfiguren har Tom Hardy overtaget rattet fra Mel Gibson, enten p\u00e5 grund af Gibsons fremskredne alder eller \u2013 som \u00e9n anmelder (David Edelstein) bem\u00e6rker \u2013 Gibson er \u201dtoo genuinely mad to continue\u201d (fig. 2).\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Tom Hardy har overtaget titelrollen, som blev spillet af Mel Gibson i de f\u00f8rste tre film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I filmens optakt er Max p\u00e5 flugt fra en gruppe raiders<\/em> fra bjergf\u00e6stningen The Citadel<\/em>, som er p\u00e5 jagt efter egnede organdonorer til deres h\u00e6r af war boys<\/em>, der tilsyneladende lider af en form for genetisk blodsygdom. The Citadel <\/em>er en grotesk og perverteret f\u00e6stning for en kultlignende overklasse, der holder de fattige unders\u00e5tter i ave ved at ud\u00f8ve total kontrol over den ultimative ressource: vand, eller aqua-cola<\/em>, som det hedder i filmens univers. Her bliver hvidmalede drenge med m\u00f8rke \u00f8jenomgivelser opdraget som war boys<\/em>, med l\u00f8fte om at komme til Valhalla, hvis de d\u00f8r i kamp. F\u00f8dedygtige kvinder er en mangelvare, og derfor har samfundets leder, Immortan Joe (Hugh Keays-Byrne), et harem af bortf\u00f8rte, slanke sk\u00f8nheder til sin r\u00e5dighed, der skal f\u00f8de hans s\u00f8nner, mens de mere veln\u00e6rede kvinder holdes som malkekv\u00e6g for den omfattende moderm\u00e6lksindustri og antageligt som leverand\u00f8rer af sm\u00e5, nye soldater. Immortan Joe bliver introduceret i en fascinerende scene, hvor hans vorted\u00e6kkede krop pudres og d\u00e6kkes med et gennemsigtigt kropspanser, mens hans t\u00e6rede ansigt bliver ikl\u00e6dt en d\u00f8dningemaske (fig. 3).\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Immortan Joe ikl\u00e6dt panser og maske.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Trods ind\u00e6dt kamp bliver Max indfanget, br\u00e6ndem\u00e6rket og l\u00e6nket som personlig blood bag <\/em>til Nux (Nicholas Hoult), en war boy<\/em>, der bliver en central karakter i plottet. Klipningen af Max\u2019s flugtfors\u00f8g er hektisk og inkluderer bombardementer af flash backs eller hallucinationer, hvor Max bliver hjems\u00f8gt af sp\u00f8gelser fra sin fortid. Tilskueren er lige s\u00e5 desorienteret som Max i de trange, underjordiske gange, han fors\u00f8ger at flygte igennem. Tydeligvis inviterer filmen sin tilskuer til at koble analyseapparatet fra og bare lade sig overv\u00e6lde af det visuelle bombardement, der udnytter 3D-formatet til fulde. Filmens bestr\u00e6belse p\u00e5 at forvirre tilskueren begr\u00e6nser sig ikke kun til anslaget, for da filmens anden hovedkarakter, Imperator Furiosa (Charlize Theron) bliver introduceret, har man ingen id\u00e9 om, hvem hun er, eller hvad der er hendes mission, da hun forlader citadellet i en war rig<\/em> \u2013 en heftigt armeret tankvogn (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Charlize Theron som den opr\u00f8rske Imperator Furiosa.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

The green place<\/h2>\n\n\n\n

Officielt er Furiosa p\u00e5 vej for at hente br\u00e6ndstof i den n\u00e6rliggende Gas Town, da hun giver sine folk ordre til at \u00e6ndre rute. Immortan Joes s\u00f8n Corpus Colossus (Quentin Kenihan) lugter forr\u00e6deri, og derfor s\u00e6tter Immortan Joe efter Furiosa med hele sin h\u00e6r. Langsomt begynder filmens plot at tegne sig for tilskueren: Furiosa er p\u00e5 flugt med Immortan Joes harem, som hun vil tage til det sagnomspundne green place of many mothers<\/em> \u2013 et sted, hvor det stadig skulle v\u00e6re muligt at dyrke jorden i den ellers endel\u00f8se salt\u00f8rken, og hvor kvinder kan slippe for m\u00e6ndenes undertrykkelse. Nux er ogs\u00e5 med i jagten p\u00e5 Furiosa, og som hans bloddonor bliver Max ufrivillig deltager. Efter at have overlevet den lange tur som levende rambuk under d\u00f8dsk\u00f8rslen gennem \u00f8rkenen, lykkes det Max at slippe fri af sine l\u00e6nker, og han slutter sig til kvindernes spirende opr\u00f8rsbev\u00e6gelse. Det er dog langt fra k\u00e6rlighed ved f\u00f8rste blik mellem Furiosa og Max, og i lang tid er forholdet imellem Max og kvinderne pr\u00e6get af dyb gensidig mistro. Drevet af sin forelskelse i \u00e9n af de unge kvinder slutter war boy<\/em> Nux sig til ogs\u00e5 til gruppen, der siden sl\u00e5r sig sammen med en fraktion af \u00e6ldre, kvindelige bikere \u2013 the Vuvalini<\/em>. \u00c9n af de \u00e6ldre kvinder med det passende navn Keeper of the Seeds (Melissa Jaffer) er i besiddelse af en samling fr\u00f8, symbolet p\u00e5 opr\u00f8rsgruppens h\u00e5b om en bedre verden. Men uden vand ingen dyrkning, og derfor g\u00f8r gruppen sig klar til kampen om retten til vand i et storsl\u00e5et opg\u00f8r med Immortan Joe og hans h\u00e5ndlangere. Det er her, filmen for alvor tager form, og man som tilskuer forst\u00e5r pr\u00e6cis, hvad der er p\u00e5 spil.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8rkenvandring<\/h2>\n\n\n\n

Der bliver gjort till\u00f8b til humor og ironi, for eksempel da Max f\u00f8rste gang m\u00f8der haremmet af unge modeller, der som et fata morgana ses i gang med at vaske hinanden i slow motion med en vandslange, men overordnet set er det overd\u00e5dighed, der er i h\u00f8js\u00e6det, ikke ironi eller raffinement (fig. 5). Den digitale filmning fandt prim\u00e6rt sted i Namibias \u00f8rken, forest\u00e5et af den erfarne filmfotograf John Seale, der pudsigt nok vandt en Oscar for en anden \u00f8rkenfilm, The English Patient <\/em>(1996). Billedsiden er kendetegnet af klare, n\u00e6sten plakatagtige kompositioner, ofte monokrome eller holdt i f\u00e5, gennemg\u00e5ende farver \u2013 bl\u00e5, gyldne, gr\u00e5lige (fig. 6). Det f\u00e5r lidt filmen til at ligne en to timer lang tv-reklame, og bedre bliver det ikke, n\u00e5r 3D-formatets lag-p\u00e5-lag-effekter resulterer i billeder, der minder om de udsk\u00e5rne krybbescener i karton, som nogle mennesker s\u00e6tter i deres vinduer omkring juletid. Indtrykket stemmer dog fint overens med karaktertegningerne, der ogs\u00e5 er temmelig skabelonagtige \u2013 ikke mindst titelfiguren, hvis ansigt i filmens f\u00f8rste del er d\u00e6kket af en maske og forbliver nogenlunde lige s\u00e5 udtryksl\u00f8st, da masken bliver fjernet. Som Henrik Queitsch skriver i sin anmeldelse i Ekstra Bladet: \u201dDet er da kreperligt, at man hyrer en s\u00e5 kapabel skuespiller som Tom Hardy og s\u00e5 bruger ham til absolut ingenting. Rollen kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re besat af en boksepude.\u201d For denne anmelder var det mest kreperlige faktisk, at boksepuden er udstyret med one-liners <\/em>i v\u00e6rste Die Hard<\/em>-stil, som \u201dHey, that\u2019s my head\u201d og (citeret efter hukommelsen): \u201dIt wasn\u2019t enough for you to steal my car \u2013 now you want my blood too.\u201d \u00c6rgerligt virker det ogs\u00e5, at filmen er s\u00e5 sp\u00e6kket med detaljer, at mange af dem ender med at forblive uudnyttede. Hvad er for eksempel pointen i at have en karakter, der bliver kaldt The People Eater<\/em>, hvis han aldrig f\u00e5r lov at gnave i s\u00e5 meget som en sur storet\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Immortan Joes harem af unge kvinder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Mange af filmens shots er monokrome eller holdt i f\u00e5, gennemg\u00e5ende farver.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 lydsiden bliver der leget lidt med den filmiske diegesis, n\u00e5r elementer af den hollandske multiinstrumentalist Junkie XL\u2019s score<\/em> pludselig bliver del af filmens dramatiske univers: Der sl\u00e5s lystigt p\u00e5 trommer, og en el-guitarist med bind for \u00f8jnene er sp\u00e6ndt for et af h\u00e6rens k\u00f8ret\u00f8jer og benyttes flittigt til at knytte lyd og billede sammen \u2013 somme tider med en effekt, der n\u00e6rmer sig mickey mousing.<\/em> Sidstn\u00e6vnte element bliver dog skamredet i en grad, s\u00e5 det bliver regul\u00e6rt tr\u00e6ttende, og det \u00e6ndrer ikke p\u00e5 det overordnede indtryk: Dette er en film, der har haft et enormt budget at lege med og er opsat p\u00e5 at vise det i hver eneste sekvens.<\/p>\n\n\n\n

H\u00e6vnende furier<\/h2>\n\n\n\n

Umiddelbart kunne man have t\u00e6nkt, at filmens undertitel Fury Road<\/em> var en hentydning til den road rage<\/em> og d\u00f8dsk\u00f8rsel, der har kendetegnet filmserien fra f\u00f8rste f\u00e6rd. Men den refererer nok snarere til den prim\u00e6rt kvindebaserede opr\u00f8rsgruppe som en flok furier \u2013 de h\u00e6vnt\u00f8rstige, underjordiske gudinder fra gr\u00e6sk mytologi \u2013 anf\u00f8rt af den forst\u00e5eligt rasende Furiosa. Vi f\u00e5r indtryk af, at hun ogs\u00e5 har lidt mentale og fysiske men under Immortan Joes tyranni: hun n\u00e6vner p\u00e5 et tidspunkt, at hun ogs\u00e5 i sin tid blev bortf\u00f8rt til The Citadel<\/em> \u2013 og kunne han ogs\u00e5 v\u00e6re skyld i, at hendes venstre underarm er amputeret og erstattet af en metalprotese? Med fokus p\u00e5 kvinderne som h\u00e6vnende furier har nogle kritikere og anmeldere antydet filmens till\u00f8b til k\u00f8nspolitisk potentiale. P\u00e5 en us\u00e6dvanligt fordummende hjemmeside for \u2019rigtige\u2019 m\u00e6nd skriver den selvudr\u00e5bte He-Man Aaron Clarey i \u201dWhy You Should Not Go See \u2019Mad Max: Feminist Road\u2019\u201d om, hvordan filmen er slet skjult feministisk propaganda. I realiteten er det s\u00e5 som s\u00e5 med feminismen. Nok er der slagf\u00e6rdige bedstemortyper og viljefaste kvindelige ledere, men k\u00f8nsstereotyperne lever i bedste velg\u00e5ende, n\u00e5r de kampdygtige kvinder enten har barberede hoveder (som Furiosa), kort h\u00e5r (som Toast the Knowing (Zo\u00eb Kravitz), den modigste kvinde i haremmet), eller er infertile, \u00e6ldre kvinder. Med andre ord, som Carol Clover ville argumentere, if\u00f8lge en traditionel k\u00f8nsopfattelse er de funktionelt set <\/em>ikke kvinder i filmens univers. Det er til geng\u00e6ld de slanke, unge, langh\u00e5rede, letp\u00e5kl\u00e6dte modeller fra haremmet, som stort se ikke er andet bevendt i en krisesituation end at hvine i baggrunden (fig. 7). Skulle man endelig l\u00e6se en form for civilisationskritik ud af Mad Max: Fury Road<\/em> er det snarere den spirende eco warrior<\/em>-mentalitet \u2013 karakteriseret ved fr\u00f8ene som h\u00e5b for fremtiden og kampen mod monopolet p\u00e5 vand, hvor Coca Cola-koncernen f\u00e5r et slet skjult vink med en vognstang i kraft af filmens navn for vand, aqua-cola.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Feminisme? Jo mere stereotypt feminine de er, des mindre bevendt er filmens kvinder i krisesituationer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mad Max: Fury Road<\/em> er en h\u00e6sbl\u00e6sende aff\u00e6re, som har begejstret rigtig mange. Filmen har i skrivende stund en user rating<\/em> p\u00e5 8,9\/10 p\u00e5 IMDB blandt 28,866 brugere, hvilket er sigende om dens appel. For denne anmelder havde taktikken med at bombardere og forvirre tilskueren fra begyndelsen ikke den tilsigtede effekt. Faktisk kedede jeg mig igennem filmens f\u00f8rste halvdel, og da f\u00f8rst plottet stod klart i al dets enkelhed, var det b\u00e5de for lidt og for sent. Filmen er et imponerende audiovisuelt spektakel, hvis kulturkritiske till\u00f8b virker temmelig halvhjertede.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n