{"id":2236,"date":"2015-06-10T21:18:06","date_gmt":"2015-06-10T19:18:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2236"},"modified":"2020-05-23T14:24:17","modified_gmt":"2020-05-23T12:24:17","slug":"family-noir","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/06\/family-noir\/","title":{"rendered":"Family Noir"},"content":{"rendered":"\n
\"067-01\"<\/figure>\n\n\n\n
I d\u00f8nningerne efter The Sopranos, Mad Men og Breaking Bad v\u00e6lter det ind over os med s\u00e5kaldte kvalitetserier \u2013 og det er blevet noget sv\u00e6rere at v\u00e6lge, hvad der skal ses. Men i de m\u00e5ske lidt grumsede vande gemmer sig mange interessante serier, deriblandt en klynge med fokus p\u00e5 den amerikanske familie. M\u00f8d The Americans<\/em>.<\/h5>\n\n\n\n

En af de bedste amerikanske tv-serier pt. er FX\u2019s The Americans<\/em> (2013-). Serien foreg\u00e5r i slut-halvfjerdserne og i begyndelsen af 1980\u2019erne og handler om familien Jennings, der p\u00e5 overfladen er en helt almindelig amerikansk kernefamilie. Det er de dog langt fra. For\u00e6ldrene Elisabeth og Philip er nemlig sovjetiske undercover spioner, der k\u00e6mper en ind\u00e6dt kamp for sovjetisk verdensherred\u00f8mme, alt imens de tager del i livet i den forstad udenfor Washington, hvor de bor, og i \u00f8vrigt fors\u00f8ger at v\u00e6re k\u00e6rlige og n\u00e6rv\u00e6rende for\u00e6ldre for deres to b\u00f8rn, Paige og Henry.<\/p>\n\n\n\n

Serien, der er skabt af den tidligere CIA-officer og high school-l\u00e6rer Joe Weisberg, er interessant af flere grunde. Som Mad Men<\/em> (AMC 2007-2015) kaster den lys over nutiden ved at unders\u00f8ge vores umiddelbare fortid og de v\u00e6rdier og politiske alliancer, der har bragt os til verden af i dag, men den er ogs\u00e5 et kammerspil, der, som det var tilf\u00e6ldet i The Sopranos,<\/em> s\u00e6tter familien som institution under lup. Akkurat som \u2019the Sopranos\u2019 er \u2019the Jennings\u2019 under et ub\u00f8nh\u00f8rligt og vedvarende pres, og sk\u00e6nderierne bliver naturligt nok mere skingre, og forskellene trukket skarpere op, n\u00e5r man ud over at have en familie at tage vare p\u00e5 ogs\u00e5 k\u00e6mper for en st\u00f8rre sag. At sagen ikke umiddelbart er s\u00e6rlig sympatisk, g\u00f8r bare seriens karakterer endnu mere interessante.<\/p>\n\n\n\n

Dette fokus p\u00e5 familien som institution og m\u00f8rket \u2019within\u2019 har konsekvenser for The Americans<\/em> visuelle udtryk. The Americans<\/em> er bogstaveligt talt en meget m\u00f8rk serie. Det g\u00e6lder ikke mindst, n\u00e5r vi befinder os indenfor hos familien Jennings\u2019, hvor k\u00f8kken og sovev\u00e6relse er centrum for en r\u00e6kke h\u00f8jdramatiske samtaler. Nogle af dem afg\u00f8r fjenders, eller venners, sk\u00e6bne, mens andre mere ligner de klassiske diskussioner, der udspiller sig i hjem, der har teenagere boende. P\u00e5 billedet herover kombineres de to elementer. Paige, datteren i huset (med ryggen til kameraet), har l\u00e6nge v\u00e6ret omdrejningspunkt for en bitter kamp mellem de to for\u00e6ldre; Elisabeth \u00f8nsker, at Paige skal f\u00f8lge i for\u00e6ldrenes fodspor og tage del i deres kamp for en bedre verden, mens Philip vil g\u00e5 endog meget langt for, at det ikke kommer til at ske. Paige, der til for\u00e6ldrenes store fortrydelse er blevet del af en kristen menighed i omr\u00e5det, fornemmer da ogs\u00e5, at noget er galt, og konfronterer for\u00e6ldrene. Hvad der sker herefter, lader vi sv\u00e6ve hen i det uvisse, men det er symptomatisk for The Americans<\/em>, at denne scene, en samtale mellem et for\u00e6ldrepar og deres datter, benytter en visuel stil, der bringer mindelser om noir-filmens dystre univers; Ikke mindst den kontrastfulde belysning, det lave perspektiv og brugen af vidvinkel, der accentuerer afstanden mellem for\u00e6ldre og datter aff\u00f8der fornemmelsen af en v\u00e6sensbesl\u00e6gtethed med s\u00e5vel den m\u00f8rke kriminalfilm som halvfjerdsernes konspiratoriske thrillers.<\/p>\n\n\n\n

Denne visuelle, men ogs\u00e5 tematiske slagside har The Americans<\/em> tilf\u00e6lles med en r\u00e6kke andre aktuelle tv-serier, der har familien som omdrejningspunkt. I sin artikel i The Family Noir: Introducing TV\u2019s Newest Trend<\/em> giver David Canfield ligefrem f\u00e6nomenet et navn og n\u00e6vner Netflixs Bloodline<\/em> som et af de mest \u00e5benlyse eksempler. Han skriver:<\/p>\n\n\n\n

The nuanced dramatics of Bloodline<\/em>, The Affair<\/em>, Rectify<\/em> and others \u2014 including, certainly, the murky mother\/son prequel \u00a0“Bates Motel” \u2014 shine a dim light on tropes of the family chronicle. Textured with menace, drowned in cynicism and vitalized by time-shifting intrigue, these series delve into tenuous family bonds with atmosphere to spare. They are immersive mood pieces, cutting with speedy elegance between sun and rain, past and present, love and hate.<\/p>Canfield 2015.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

The Americans <\/em>kunne s<\/em>agtens f\u00f8jes til Family Noir-<\/em>listen og med afslutningen p\u00e5 s\u00e6son 3 in mente, er der ikke ligefrem lagt i kakkelovnen til ro og fred p\u00e5 familiefronten hos the Jennings.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Canfield, David (2015): The Family Noir: Introducing TV\u2019s Newest Trend<\/em><\/a>. Indiewire 4. april 2015<\/p>\n\n\n\n

De to f\u00f8rste s\u00e6soner af The Americans<\/em> kan ses p\u00e5 Netflix.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

ET BILLEDES ANATOMI. Det er blevet mindre entydigt, hvilke tv-serier der skal<\/em> ses og kan<\/em> ses. I ugens billedanatomi pr\u00e6senterer Henrik H\u00f8jer et godt bud p\u00e5 skal<\/em>. Meet The Americans!<\/em><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":2271,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[32],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2236"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2236"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2236\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2271"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2236"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2236"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2236"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}