{"id":2170,"date":"2015-04-28T09:37:10","date_gmt":"2015-04-28T07:37:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2170"},"modified":"2020-05-23T15:09:53","modified_gmt":"2020-05-23T13:09:53","slug":"universitetet-hitchcock","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/04\/universitetet-hitchcock\/","title":{"rendered":"Universitetet Hitchcock"},"content":{"rendered":"\n
\"I
I Dona Kerchers nyligt udgivne Latin Hitchcock<\/em> f\u00e5r vi p\u00e5 fornem vis illustreret Hitchcocks betydning hos en r\u00e6kke spanske og latinamerikanske filminstrukt\u00f8rer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
I Latin Hitchcock<\/em> tr\u00e6kker Dona Kercher p\u00e5 veloplagt og yderst omfangsrig vis tr\u00e5de fra Alfred Hitchcock til lang r\u00e6kke spanske og latinamerikanske instrukt\u00f8rer. Otto Pretzmann anmelder v\u00e6rket.<\/h5>\n\n\n\n

F\u00f8rste gang en spansk film fik den \u00e6re at \u00e5bne Cannes-festivalen, var i 2004, da Pedro Almod\u00f3var deltog med La Mala Educaci\u00f3n. <\/em>S\u00e5 snart lyset blev t\u00e6ndt i salen efter slutteksterne, sprang publikum op med voldsom applaus. Den overv\u00e6ldede instrukt\u00f8r udbr\u00f8d: \u201dI have vertigo!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Hermed sigtede han ikke kun til den svimlende oplevelse, men ogs\u00e5 til Hitchcocks mesterv\u00e6rk fra 50erne, der siden blandt filmkritikere fik status som verdens bedste film. Udsagnet bet\u00f8d alts\u00e5 ogs\u00e5, at \u201dnu har jeg skabt min<\/em> Vertigo\u201d \u2013 og blev lanceret med samme t\u00e6ft for promotion<\/em>, som ogs\u00e5 udm\u00e6rkede den ber\u00f8mte forg\u00e6nger.<\/p>\n\n\n\n

I Dona Kerchers nyligt udgivne Latin Hitchcock<\/em> f\u00e5r vi med svimlende vingefang og overbevisende flyvef\u00e6rdighed godtgjort, at hentydningen til Hitchcocks film ikke kun var en salgs-gimmick, men et hurtigt kig ned i selve grundlaget for Almod\u00f3vars auteur-karriere, herunder ogs\u00e5 for filmen, som han deltog med i Cannes.<\/p>\n\n\n\n

Fantasi frem for sentimentalitet<\/h2>\n\n\n\n

Det har l\u00e6nge v\u00e6ret anerkendt, at Hitchcocks film trods deres rod i f\u00f8rst engelsk og siden amerikansk filmproduktion spr\u00e6nger landegr\u00e6nser og r\u00e6kker ud i internationale sammenh\u00e6nge (fig. 1). I den globaliserede verden har filmhistorikere interesseret sig endog for hans indflydelse p\u00e5 kinesisk filmkunst. Dona Kercher har imidlertid bem\u00e6rket, at med f\u00e5 undtagelser (f.eks. Guillermo del Toros bog \u201dAlfred Hitchcock\u201d) er hans forbindelser til spansk og latinamerikansk kultur overset. Det r\u00e5der hun nu bod p\u00e5 med sin righoldige filmhistoriske \u2013 men ogs\u00e5 n\u00e6ranalytiske – unders\u00f8gelse, som falder i to dele.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Universitetet Hitchcock.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8rste del fokuserer p\u00e5 Spanien, anden del p\u00e5 Latinamerika (Mexico og Argentina). Begge dele indledes med grundige fremstillinger af Hitchcocks udbredelse i de spansksprogede omr\u00e5der. Hvilke film fik premiere og hvorn\u00e5r? Hvordan var receptionen? Samtidig f\u00e5r hun inddraget de b\u00e5de im- og eksplicitte referencer i Hitchcocks v\u00e6rk til den spansktalende verden. T\u00e6nk p\u00e5 Dali-sekvenserne i Spellbound<\/em>, den cubanske setting i Topaz<\/em>, den argentinske (?) i Notorious<\/em>, den meget spanske atmosf\u00e6re p\u00e5 Mission Dolores og Mission Juan Bautista i Vertigo<\/em> \u2013 hvor hun i \u00f8vrigt tr\u00e6kker tidligere filmhistorikere i \u00f8rerne for at blande tingene sammen! I det hele taget er der vist ikke meget, hun ikke ved og ikke har haft n\u00e6sen nede i. En interessant pointe skal refereres. Den almindelige holdning er, at den amerikanske genindspilning af The Man who Knew too Much <\/em>overg\u00e5r den engelske (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"<\/a>
Fig. 2: Peter Lorre i den engelske version af The Man Who Knew too Much<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I sin interview-bog med mesteren er det ogs\u00e5 Truffauts kontante vurdering. Men ligesom i Vertigo<\/em>\u2019s tilf\u00e6lde aner man en smule reservation fra Hitchcock \u2013 eller skuffelse? \u2013 over Truffauts synspunkter. Nu afsl\u00f8rer Kercher, at Hitchcock p\u00e5 filmfestivalen i San Sebasti\u00e1n i 1958 betror filmkritikeren Fern\u00e1ndez Cuenca, at han selv foretr\u00e6kker den engelske version, fordi den er langt mere \u201dlocamente imaginativa\u201d (crazily imaginative). Og hvorfor det? Jo, for da han skulle oms\u00e6tte filmen til et amerikansk publikum, m\u00e5tte han erstatte fantasi med sentimentalitet \u2013 husk p\u00e5, siger han, at 80 procent af det amerikanske filmpublikum best\u00e5r af kvinder (fig. 3)!<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Doris Day i den amerikanske version af The Man Who Knew too Much<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Frodigt udvalg<\/h2>\n\n\n\n

Latin Hitchcock<\/em> sk\u00e6rper opm\u00e6rksomheden p\u00e5 de udsagn i Truffauts klassiker, som fremviser Hitchcocks sans for de globale perspektiver i de filmiske strategier. Truffaut sammenfatter (her i den engelske overs\u00e6ttelse): \u201dThe nature of Hitchcocks cinema is to absorb the audience so completely that the Arab viewer will forget to shell his peanuts, The Frenchman will ignore the girl in the next seat, the Italian will suspend his chain smoking, and the Swedes will interrupt their love-making in the aisles\u201d. I \u00f8vrigt en r\u00f8d tr\u00e5d i deres dialog, ofte med selvironiske overtoner, men jo til syvende og sidst med fokus p\u00e5 elementet af filmisk grundforskning i hans v\u00e6rker, \u201cpure cinema\u201d, som sigter universelt.<\/p>\n\n\n\n

Hvis man holder af filmhistoriske fremstillinger, der under sig selv og l\u00e6seren den forn\u00f8jelse \u2013 m\u00e5ske som guilty pleasure<\/em> \u2013 at underholde ogs\u00e5 med saligt overfl\u00f8dige detaljer, er der en del at g\u00e5 efter i Dona Kerchers bog og dens fodnoter. Ikke at hendes fremstilling er ufokuseret, slet ikke, hendes vinkel og metode byder blot p\u00e5 et overraskende frodigt opbud af iagttagelser og sammenh\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n

Opfindsom analytiker<\/h2>\n\n\n\n

Efter de filmhistoriske overblik f\u00f8lger nu selvst\u00e6ndige kapitler om tre spanske og to latinamerikanske instrukt\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n

Rigest orkestreret er efter min mening kapitlet om Almod\u00f3var, selv om afsnittene om de resterende, ikke mindst Amen\u00e1bar og Del Toro, ogs\u00e5 rummer h\u00f8jst interessante og l\u00e6sev\u00e6rdige iagttagelser. Kercher er en velfunderet og opfindsom n\u00e6ranalytiker og dygtig til at formidle sit stof med velskreven pr\u00e6cision.<\/p>\n\n\n\n

F\u00e6lles for de fem instrukt\u00f8rer er, at alle har g\u00e5et p\u00e5 det s\u00e6rlige film\u00e6stetiske og filmtematiske universitet, som Hitchcock ene mand repr\u00e6senterer. Hitchcock var simpelthen sit eget universitet. Og det er han vel stadigv\u00e6k for enhver filmkunstner og filmstuderende? \u201dIn Hitchcock\u2019s work a film-maker is bound to find the answer to many of his own problems, including the most fundamental of all: how to express oneself by purely visual means\u201d (Truffaut).<\/p>\n\n\n\n

Amen\u00e1bar stryger ham mod h\u00e5rene, Almod\u00f3var modellerer hele sin karriere og strategi i hans fodspor uden at s\u00e6tte en t\u00f8ddel af sin egenart overstyr.<\/p>\n\n\n\n

Mens Amen\u00e1bar og Del Toro har akademiske foruds\u00e6tninger og relationer og et meget reflekteret forhold til deres egne strategier \u2013 som sagt har Del Toro skrevet en bog om Hitchcock \u2013 er Almod\u00f3var en autodidakt, der har l\u00e6rt sit fag i biografen og p\u00e5 gaden med et super-8 kamera i h\u00e5nden. I hans tilf\u00e6lde er det b\u00e5de bev\u00e6gende og overraskende at f\u00f8lge, hvor dybt p\u00e5virkningen fra Hitchcock g\u00e5r \u2013 fra filmsproglige greb til karakterernes relationer og de dramaturgiske og tematiske konstruktioner. Casting, promotion, skyldtema, close-ups, MacGuffins, lange indstillinger, voldt\u00e6gt, \u201dinverse sequencing\u201d, katolicisme –  ja, og hvordan er det nu lige Marnie tr\u00e6kker i sin nederdel i scenen, hvor hun afventer ans\u00e6ttelsessamtalen, overv\u00e6ret af Sean Connery? Tjek det ud i Almodovars H\u00f8je h\u00e6le<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Tak til selvironien<\/h2>\n\n\n\n

M\u00e5ske kan forfatteren ikke helt se sig fri for \u2013 som Storm P engang sagde \u2013 at beg\u00e5 lovligt fantasifulde \u201dsammenlignende billeddannelser i ubevogtede \u00f8jeblikke\u201d, men s\u00e5 f\u00f8lger gerne et selvironisk glimt i \u00f8jet og et par forsigtige sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn.<\/p>\n\n\n\n

At Dona Kercher har et us\u00e6dvanligt blik for sammenh\u00e6nge, som det kr\u00e6ver mere end filmskolekundskaber at udrede, viser sig ikke mindst i den komplekse analyse af La mala educaci\u00f3n<\/em> som en gendigtning af Vertigo<\/em> (fig. 4-6). <\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4-6: Forkl\u00e6dning i Vertigo<\/em> og La Mala Educaci\u00f3n<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Flere kritikere har v\u00e6ret opm\u00e6rksomme p\u00e5 sammenh\u00e6ngen mellem de to v\u00e6rker (ligesom alts\u00e5 Almod\u00f3var selv har antydet den). Identitetsombytningerne falder naturligvis i \u00f8jnene, forkl\u00e6dningerne, der hos Almod\u00f3var varieres i mange lag. Kercher f\u00e6stner sig ved den centrale scene i swimmingpoolen mellem Enrique og Gael Garc\u00eda Bern\u00e1l \u2013 og ser heri en genspejling af scenen mellem James Stewart og Kim Novak, da han redder hende fra det simulerede selvmordsfors\u00f8g ved Golden Gate-broen (fig. 7.). En scene der f\u00f8lges af de erotisk gnistrende antydninger foran kaminilden i Stewarts lejlighed. Her er der i Almod\u00f3vars film langt mere p\u00e5 spil end postmoderne leg med intertekstuelle referencer (fig. 8-11).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Gael Garcia Bernal men hvem er han\/hun?.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Frelst \u2013 eller for altid tabt? \/ Vertigo<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Frelst eller fortabt? \/ La Mala Educaci\u00f3n<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Hvad nu? \/ Vertigo<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 11: Hvad nu? \/ La Mala Educaci\u00f3n<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

G\u00e6ld<\/h2>\n\n\n\n

Til forskel fra Almod\u00f3var var Amen\u00e1bar en flunkende men frustreret og bitter filmskoleelev p\u00e5 konfrontationskurs over for alle faderlige autoritetsfigurer. Hans indfaldsvinkel til Hitchcocks v\u00e6rk var at udstille og korrigere alle de fejl, han fandt hos forg\u00e6ngeren. At denne bestr\u00e6belse i dobbelt potens afsl\u00f8rede en dybtg\u00e5ende inspiration og kunstnerisk forbundethed er vel set f\u00f8r i filmhistorien \u2013 t\u00e6nk p\u00e5 Jean Luc Godard.<\/p>\n\n\n\n

The Others<\/em> st\u00e5r \u00e5benlyst i g\u00e6ld til Rebecca<\/em>, men igen er det Vertigo<\/em>, der l\u00f8ber med opm\u00e6rksomheden. Efter sin spektakul\u00e6re debut med Thesis<\/em> blev der med stor forventning set frem til opf\u00f8lgeren Abre los Ojos<\/em> (1997), en thriller, der med sin g\u00e5defuldhed forvirrede, men ogs\u00e5 imponerede kritikken. Instrukt\u00f8ren og hans manuskriptforfatter havde tydeligvis lagt deres udgangspunkt hos Hitchcock, men \u2013 som Kercher skriver \u2013 \u201dwith a vengeance\u201d!<\/p>\n\n\n\n

Som det fremg\u00e5r i samtalen med Truffaut var Hitchcock helt p\u00e5 det rene med, at hans fort\u00e6llem\u00e6ssige greb i Vertigo<\/em> med at afsl\u00f8re Kim Novaks bedrag for tilskueren, inden det g\u00e5r op for James Stewart, var uhyre kontroversielt (fig. 12). Han begrundede det med sin suspence-strategi, og filmhistorien har vel givet ham ret.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: Afgrunden \/ Vertigo<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Med sin dekonstruktive tilgang er det netop her Amen\u00e1bar s\u00e6tter ind i den hensigt at gen-og omskrive Vertigo<\/em>, ja, \u201dkorrigere\u201d den.<\/p>\n\n\n\n

Han lader sin film slutte med et fald fra taget, som citerer Vertigo<\/em>\u2019s \u00e5bningsscene (fig. 13). Han kaldte sin film for en \u201dreversal\u201d af Vertigo<\/em>, men i hans billedkomposition l\u00e5 ogs\u00e5 en tydelig reference til Salvador Dali\u2019s korsf\u00e6stelsesbillede (fig. 14). Mere dybtg\u00e5ende var hans beslutning om at udskyde afsl\u00f8ringen af historiens skjulte sammenh\u00e6nge til filmens slutning og netop derigennem opn\u00e5 en radikal identifikation med hovedpersonens synsvinkel og forst\u00e5elsesniveau. Hermed tilstr\u00e6ber han if\u00f8lge Kercher en \u201dpostmodern questioning of the integrity of subject, which is far removed from the classical Hollywood dictum that by the finale all plot elements be clearly resolved\u201d. Man f\u00e5r lyst til at tilf\u00f8je: bliver de i grunden det hos Hitchcock?<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 13: Afgrunden \/ Abre los Ojos<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 14: Salvador Dali: Korsf\u00e6stelsen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De virtuose man\u00f8vrer<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r Dona Kercher i anden del af Latin Hitchcock<\/em> vender sig mod Latinamerika, falder det i \u00f8jnene, hvor st\u00e6rkt profileret instrukt\u00f8rens engelske produktion stod i den mexicanske reception. En film som Sabotage<\/em> vakte interesse, bl.a. fordi Trotskys eksil i Mexico optog sindene, men ogs\u00e5 andre politiske fokuspunkter spillede sammen med receptionen. Interessant, n\u00e5r man bet\u00e6nker bogens globaliserede vinklinger af Hitchcocks v\u00e6rk, og samtidig holder i erindring, hvad han selv pointerede over for Truffaut, da de dr\u00f8ftede hans indstilling til film og politik: \u201dIt\u2019s just that the public doesn\u2019t care for films on politics\u201d (fig. 15)!<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 15: Truffaut og Hitchcock.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er opl\u00f8ftende at f\u00f8lge Del Toro\u2019s opgradering af Hitchcocks sene mesterv\u00e6rk Frenzy<\/em>. Den er \u201dthe darkest, most personal and admirable creation of an old and tired poet of brutality\u201d. Indflydelsen fra mesteren g\u00f8r sig hos Del Toro m\u00e5ske mere g\u00e6ldende i virtuose man\u00f8vrer end i dybereg\u00e5ende strukturer, men det er interessant at f\u00e5 belyst bredden i Hitchcocks indflydelse, n\u00e5r det fremh\u00e6ves, at \u201cthe \u2019Latin\u2019 or Spanish and Latin American world notices Hitchcock\u2019s humour and incorporates humour in similar situations\u201d, som det ene hovedpunkt \u2013 og som det andet: \u201dthe Latin world appreciates and adapts the moral tone of Hitchcock\u2019s films\u201d. Grusomhederne i Pans Labyrint<\/em> afstemmes med en velberegnet hitchcocksk humor \u2013 bl.a. i den spektakul\u00e6re amputationsscene, \u00e9n gang set, aldrig glemt.<\/p>\n\n\n\n

Lysten til at gense v\u00e6rkerne<\/h2>\n\n\n\n

Nogle gange oplever man, at akademiske fremstillinger giver mere hovedpine end indsigt. I Dona Kerchers selskab oplever man i stedet en st\u00f8t voksende lyst til at gense og til at se de v\u00e6rker, hun inddrager.<\/p>\n\n\n\n

Bogen er illustreret, men som det ofte er tilf\u00e6ldet med den slags udgivelser, har der ikke v\u00e6ret midler til virkelig at satse p\u00e5 det visuelle. Det m\u00e5 man s\u00e5 selv r\u00e5de bod p\u00e5 i sin hjemmebiograf.<\/p>\n\n\n\n

Naturvidenskaberne har Newton\u2019s Principia<\/em>. Universitetet Hitchcock har Truffauts uudt\u00f8mmelige mesterv\u00e6rk. Donald Spotos og Patrick MacGilligans v\u00e6rker h\u00e6vder deres rang. Dona Kerchers afhandling fortr\u00e6nger ingen af disse v\u00e6rker, men f\u00f8jer nye og oplysende facetter til det store billede. Og hvilket billede!<\/p>\n\n\n\n

Her f\u00e5r nu Alfred Hitchcock det sidste ord (citeret fra Truffauts samtalebog):<\/p>\n\n\n\n

\u201dIf you\u2019ve designed a picture correctly, in terms of its emotional impact, the Japanese audience should scream at the same time as the Indian audience. To a film-maker this is always the challenge\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Dona Kercher, Latin Hitchcock \u2013 How Almod\u00f3var, Amen\u00e1bar, De la Iglesia, Del Toro and Campanella became notorius<\/em>. A Wallflower Press Book, Columbia University Press 2015. 384 sider.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

BOGANMELDELSE. I Latin Hitchcock<\/em> tr\u00e6kker Dona Kercher p\u00e5 veloplagt og yderst omfangsrig vis tr\u00e5de fra Alfred Hitchcock til en lang r\u00e6kke spanske og latinamerikanske instrukt\u00f8rer. Otto Pretzmann anmelder v\u00e6rket.<\/p>\n","protected":false},"author":9,"featured_media":2172,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[32],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2170"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2170"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2170\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2172"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2170"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2170"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2170"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}