{"id":2163,"date":"2015-05-04T20:03:46","date_gmt":"2015-05-04T18:03:46","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2163"},"modified":"2020-05-23T15:05:36","modified_gmt":"2020-05-23T13:05:36","slug":"sex-stoffer-og-rocknroll","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/05\/sex-stoffer-og-rocknroll\/","title":{"rendered":"Sex, stoffer og rock’n’roll – og motorcykler"},"content":{"rendered":"\n
\"056_00\"<\/figure>\n\n\n\n
Kenneth Angers hovedv\u00e6rk Scorpio Rising<\/em> (1963) regnes som en af 1960\u2019ernes mest indflydelsesrige undergrundsfilm. Effekten af Angers homo-erotiske skildring af ungdommens motorcykelsubkultur og ironiske anvendelse af popul\u00e6rmusik har haft kolossal indflydelse p\u00e5 prominente filmskabere som blandt andre Martin Scorsese, David Lynch og Nicolas Winding Refn. I denne artikel vil der blive kastet lys over, hvordan den amerikanske teenager for alvor mistede sin uskyld p\u00e5 film i Scorpio Rising<\/em>.<\/h5>\n\n\n\n

Den amerikanske undergrundsinstrukt\u00f8r og enfant terrible Kenneth Anger blev f\u00f8dt i Santa Monica i Californien i 1927 og regnes i dag som en af pionererne inden for efterkrigstidens eksperimentalfilm (fig. 1). I en alder af 17 \u00e5r instruerede Anger sin f\u00f8rste kortfilm, den homo-erotiske Fireworks<\/em> (1947), der vandt prisen for Bedste Poetiske Film p\u00e5 Festival du Film Maudit i Biarritz i Frankrig i 1949. I juryen sad den franske avantgardeinstrukt\u00f8r Jean Cocteau, som var s\u00e5 begejstret for Angers evner bag kameraet, at han inviterede Anger over Atlanten for at bo i Paris. Anger fortsatte med at producere eksperimentalfilm i Frankrig, hvor han sk\u00f8d den surrealistiske kortfilm Rabbit\u2019s Moon<\/em> (1950), som han brugte \u00e5rtier p\u00e5 at klippe f\u00e6rdig med popul\u00e6rmusik, p\u00e5 Jean-Pierre Melvilles efterladte kulisser. I 1950\u2019erne vendte Anger tilbage til Californien, hvor han involverede sig i den kunstneriske elite og instruerede den psykedeliske kortfilm Inauguration of the Pleasure Dome<\/em> (1954), der var inspireret af en udkl\u00e6dningsfest, hvor temaet l\u00f8d: \u201dCome As Your Madness\u201d (Landis 1995, s. 73). Anger blev dybt fascineret af den engelske okkultist Aleister Crowley (fig. 2), hvis hedenske religion Magick eller Thelema blev en stor inspirationskilde for Angers filmiske oeuvre (Dyer 2003, s. 122). Som en f\u00f8lge af Crowleys l\u00e6re, grupperede Anger ni af sine kortfilm som antologien Magick Lantern Cycle<\/em>. Anger var s\u00e5 filmisk p\u00e5virket af Aleister Crowley, at han annoncerede sit f\u00f8de\u00e5r til 1947 \u2014 samme \u00e5r som Crowley d\u00f8de \u2014 og fik navnet Lucifer tatoveret p\u00e5 brystet med flammebogstaver.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1. Den 88-\u00e5rige amerikanske kultfigur Kenneth Anger har gjort sig bem\u00e6rket ved sine skels\u00e6ttende eksperimentalfilm og gossipb\u00f8gerne Hollywood Babylon<\/em> (1959) og Hollywood Babylon II<\/em> (1984).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2. Aleister Crowley kaldte sig selv \u201dthe Great Beast 666\u201d, men blev ford\u00f8mt som \u201dthe wickedest man in the world\u201d af den engelske presse. Angers film foregreb Crowleys genf\u00f8dsel som et kulturelt ikon i 1960\u2019erne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fetichistisk og okkult generationsportr\u00e6t<\/h2>\n\n\n\n

I 1961 begyndte Anger at arbejde p\u00e5 en film om den amerikanske ungdoms spirende motorcykelsubkultur. Resultatet blev den dialogfri eksperimentalfilm Scorpio Rising<\/em> (1963), der rangerer som en af de mest banebrydende og indflydelsesrige v\u00e6rker i filmhistorien. Titlen refererer til stjernetegnet Scorpio, der styrer k\u00f8nsorganer og maskineri: Filmens to hovedkomponenter. Med afs\u00e6t i New Yorks italiensk-amerikanske bikere, som Anger fik lov til at f\u00f8lge med et kamera, og samtidens popul\u00e6rkulturelle ikonografi, var Scorpio Rising<\/em> en fetichistisk og okkult skildring af Beatgenerationens ungdomskultur p\u00e5 28 minutter. Angers quasi-dokumentariske skildring af den halvsindssyge motorcykell\u00f8mmel Bruce Byron var en surrealistisk meditation over amerikansk popul\u00e6rkultur, religion og ideologi. I filmen sammenstillede Anger 13 harml\u00f8se popsange i en montage best\u00e5ende af narkotikaindtagende teenagere, motorcykler, l\u00e6dert\u00f8j, filmstjerner, tegneserier, homo-erotiske orgier, religi\u00f8se og nazistiske symboler.<\/p>\n\n\n\n

Scorpio Rising<\/em> fik en ren\u00e6ssance, da filmen blev vist under en legendarisk koncert med de engelske punkbands Sex Pistols, The Clash og Buzzcocks p\u00e5 spillestedet Screen on the Green i London i 1976 (Robb 2012, s. 212). Endvidere var Angers forbillede Crowley i det hele taget popul\u00e6r hos rockmusikere: The Beatles inkluderede Crowley p\u00e5 coveret af deres LP Sgt. Pepper\u2019s Lonely Hearts Club Band<\/em> (1967), og albummets begyndelseslinje \u201dIt was twenty years ago today\u201d refererer til Crowleys d\u00f8d i 1947. Led Zeppelins guitarist Jimmy Page studerede Crowleys b\u00f8ger og k\u00f8bte hans ejendom Bolleskine House i Skotland i 1971.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 inden for filmens verden har Angers indflydelse v\u00e6ret tydelig. I bookletten til dvd-udgivelsen af Angers Magick Lantern Cycle<\/em> kommenterer Martin Scorsese, hvilken indflydelse Scorpio Rising<\/em> har haft p\u00e5 anvendelsen af popul\u00e6rmusik som filmisk virkemiddel:<\/p>\n\n\n\n

I was entranced by Scorpio Rising<\/em> when I saw it for the first time, and it\u2019s had a powerful effect on me and my own films over the years. The way Anger used music in that film, in such perfectly magical harmony with the images, opened my thinking about the role music could play in movies. It could become as important to the characters and the world of the film as it was to all of us at the time. The extraordinary link between movement and music that Anger found in Scorpio Rising<\/em>… allowed me, and all of us, to see and feel the devotional, ritualistic side of listening to music. It was vital to who we were and who we wanted to be.<\/span><\/p>Citeret i forordene til The Complete Magick Lantern Cycle<\/em> 2007.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Forholdet mellem filmmediet og popul\u00e6rmusik er mange\u00e5rigt og mangeartet. Siden Bill Haley & The Comets\u2019 signatursang \u201cRock Around the Clock\u201d akkompagnerede titelsekvensen i Richard Brooks\u2019 Blackboard Jungle<\/em> (1958), har instrukt\u00f8rer flittigt anvendt pr\u00e6eksisterende pop- og rocksange p\u00e5 utallige m\u00e5der. I Hollywood udviklede f\u00e6nomenet sig hurtigt i retning af fabrikerede exploitationfilm \u2014 de s\u00e5kaldte teenpics og strandfilm \u2014 hvor kendte popstjerner som blandt andre Elvis Presley, Frankie Avalon og Annette Funicello medvirkede som b\u00e5de skuespillere og sangere. Den norske filmteoretiker Peter Larsen definerer denne str\u00f8mning som backstage musicals, idet filmene i denne genre fiktionaliserede virkelighedens popstjerners vej til det store gennembrud (Larsen 2005, s. 152-153). S\u00e5ledes simulerede filmene en f\u00f8lelse af, at publikum blev inviteret bag kulisserne i popstjernernes liv. Form\u00e5let med denne pr\u00e6mis var at skabe en spinkel narrativ ramme omkring sangernes diegetiske musikoptr\u00e6dener i filmenes handlingsforl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n

Rock\u2019n\u2019roll som ironisk kommentarspor<\/h2>\n\n\n\n

I sit essay “As Above, So Below: 30 Years of Underground Cinema” (1995) udpeger den engelske filmforsker Jane Giles Scorpio Rising<\/em> som den f\u00f8rste skels\u00e6ttende og eksperimentelle anvendelse af popul\u00e6rmusik i filmmediet (Giles 1995, s. 45). Modsat har den amerikanske filmhistoriker P. Adams Sitney argumenteret for, at Bruce Conners obskure kortfilm Cosmic Ray<\/em> (1962), der indeholder Ray Charles\u2019 \u201dWhat I\u2019d Say\u201d, pr\u00e6daterer Angers ironiske anvendelse af popul\u00e6rmusik (Sitney 2002, s. 108-109). Scorpio Rising<\/em>s kobling mellem maskuline billeder og i\u00f8refaldende popsange skaber et anarkistisk filmsprog, der simultant hylder og ironiserer relationen mellem billed- og lydside. Anger var dybt inspireret af den sovjetiske montageskoles teoretiske erkl\u00e6ringer om lydens rolle i montagen:<\/p>\n\n\n\n

Only the contrapuntal use<\/em> of sound vis-\u00e0-vis the visual fragment of montage will open up new possibilities for the development and perfection of montage.<\/span><\/p>Eisenstein, Pudovkin & Alexandrov 1928, s. 371.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Scorpio Rising<\/em> er en rendyrket videreudvikling af de sovjetiske montagespillefilm, fordi filmens historie fort\u00e6lles gennem sammens\u00e6tningen<\/em> af billeder og lyd. I et interview med The Brooklyn Rail reflekterede Anger over, hvordan den kontrapunktiske anvendelse af popul\u00e6rmusik i Scorpio Rising<\/em> var inspireret af Eisenstein:<\/p>\n\n\n\n

The songs are in direct commentary to the images. They are like ironic humorous commentary on them, and they were integrated. There\u2019s a thought behind everything; it isn\u2019t just like blind luck. [\u2026] The use of shock cuts, and the fact that you can put things together that have no particular meaning separately, but when you put them together they assume a third meaning. I mean that\u2019s in the basic film grammar, but he was the first person to articulate it.<\/span><\/p>Chodorov 2006.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Udover at tilf\u00f8re montagen en musikalsk energi, fungerer sangene ogs\u00e5 som Angers sprogliggjorte og ironiske kommentarspor<\/em> i forhold til handlingen. Sangenes tekstunivers fungerer som en udenforst\u00e5ende fort\u00e6lleinstans, hvis funktion \u2014 svarende til det gr\u00e6ske kor i oldtidens teaterskuespil \u2014 er at kommentere p\u00e5 og kvalificere publikums opfattelser af montagens billeder. Slutningen p\u00e5 en sang og begyndelsen p\u00e5 en anden markerer s\u00e5ledes en ny sekvens, der kolliderer visuelt med montagens foreg\u00e5ende elementer.<\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste fire sange i filmen udg\u00f8r det segment, som Anger har d\u00f8bt \u201dBoys and Bolts\u201d, hvori bikernes fysiske<\/em> forberedelsesritualer skildres (Dyer 2003, s. 130). I filmens f\u00f8rste sekvens, der indrammes af Ricky Nelsons \u201dFools Rush In (Where Angels Fear to Tread)\u201d, etablerer Anger en rockabilly-biker i et motorcykelv\u00e6rksted. Via en serie af tiltninger og panoreringer ekspliciterer Anger skinnende motorcykeldele, olierede k\u00e6der og l\u00e6dert\u00f8j (fig. 3-5). <\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3. Filmens titel formuleres p\u00e5 ryggen af en bikers l\u00e6derjakke.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4. Anger sammenstiller bikeren med et skorpionsymbol.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5. Ryan Goslings jakke i Nicolas Winding Refns Drive<\/em> (2011) er en reference til Scorpio Risings<\/em> skorpionsymbol.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I filmens anden sekvens parallelklipper Anger mellem den motorcykelreparerende biker og en pr\u00e6pubert\u00e6r dreng, der leger med sin leget\u00f8jsmotorcykel (fig. 6-7). Angers metaforiske sammenligning underbygges af Little Peggy Marchs sentimentale nummer \u201dWind Up Doll\u201d, hvorigennem Anger forbinder bikerens motorcykelfascination med den feminine sangerinde, der definerer sig selv som et mekanisk objekt: “I guess I’m kind of a wind-up dolly too”. Anger karakteriserer kvinder og motorcykler som hinandens modstykker: Begge er leget\u00f8j, som drenge kan lege med. Til tonerne af pigegruppen The Angels\u2019 \u201dMy Boyfriend\u2019s Back\u201d overv\u00e5ges bikeren af Manden med leen i motorcykelv\u00e6rkstedet. Nummerets truende strofe \u201dMy boyfriend\u2019s back and you\u2019re gonna be in trouble\u201d antyder, at det kappekl\u00e6dte skelet er den fares\u00f8gende greasers anden store teenagek\u00e6rlighed udover motorcykler: D\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6. Motorcykelfascinationen har r\u00f8dder i barndommen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 7. Angers brug af popmusik seksualiserer bikerens motorcykelfascination.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dj\u00e6velen i forkl\u00e6dning?<\/h2>\n\n\n\n

Anger har udr\u00e5bt opdagelsen af filmens fjerde sang som et eksempel p\u00e5 Magick. Crowley definerede Magick som en metode for et individ til at handle i overensstemmelse med ens sande vilje, hvilket han ans\u00e5 som en forsoning mellem \u201dfreewill and destiny\u201d (Crowley 1998, s. 207). Da Anger havde udvalgt filmens \u00f8vrige soundtrack, manglede han \u00e9n popsang til at akkompagnere en sekvens, hvori tre poserende bikere ikl\u00e6der sig l\u00e6dert\u00f8j p\u00e5 ritualistisk vis. Helt tilf\u00e6ldigt t\u00e6ndte Anger for radioen, og ud kom Bobby Vintons \u201dBlue Velvet\u201d, der netop kunne tilf\u00f8re sekvensen en latent dosis homoseksualitet, som Anger sigtede efter (Sitney 2002, s. 104-105). Anger insinuerer homo-erotiske konnotationer ved at parallelklippe mellem en halvn\u00f8gen biker, der ligger i en seng, og en anden i f\u00e6rd med at ikl\u00e6de sig en l\u00e6derjakke (fig. 8-10).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 8. En halvn\u00f8gen biker udstiller sin muskul\u00f8se overkrop.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 9. Bikeren i bar overkrop l\u00e6ner sig ivrigt forover mod kameraet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 10. I \u00e5bningssekvensen til Blue Velvet<\/em> (1986) genbruger David Lynch Vintons nummer af samme navn og forst\u00e6rker melodiens status som den utopiske lyd af amerikansk forstadspsykose.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Angers kontrapunktiske anvendelse af popul\u00e6rmusik udfordrer 1960\u2019ernes amerikanske samfunds rigide diskurser om k\u00f8n og seksualitet, n\u00e5r en tilsyneladende uskyldig og heteroseksuel melodi kombineres med mismatchende motiver af kropsudsmykkende bikere. Anger sk\u00e6vvrider og udvisker ethvert betydningsb\u00e6rende tegns normative position og pr\u00e6senterer i stedet en polemisk kritik af det amerikanske efterkrigstidssamfunds m\u00f8rke understr\u00f8mme. Den engelske filmforsker Richard Dyer h\u00e6vder, at Anger vender popsangenes seksuelle orientering p\u00e5 hovedet i Scorpio Rising<\/em>:<\/p>\n\n\n\n

Most of the singers are men ostensibly singing to women, but the film has them appear to sing to other men. Montage further suggests the homo-erotic dimension of the images. In \u2018The Devil in Disguise\u2019 many seemingly hetero-sexual images are rendered gay (and devilish).<\/span><\/p>Dyer 2003, s. 129.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Filmens efterf\u00f8lgende fire sange udg\u00f8r segmentet \u201dImage Maker\u201d, hvori bikernes psykiske<\/em> forberedelsesritualer udpensles. Her introducerer Anger filmens egentlige hovedperson, Scorpio, der ligger i sin seng med en kat og l\u00e6ser tegneserier, mens Elvis Presleys \u201d(You’re the) Devil in Disguise\u201d akkompagnerer sekvensen. Nummeret fremkalder publikums viden om The Kings egen epokeg\u00f8rende status som en af efterkrigstidens mest potente rockikoner, der personificerede en hel generations musik, livsstil og frigjorte seksualitet. I sangens f\u00f8rste strofe \u201dYou look like an angel\u201d beskriver Elvis sin udk\u00e5rne p\u00e5 himmelsk vis, hvorefter han h\u00e5ner hende i omkv\u00e6det som \u201dthe devil in disguise\u201d. M\u00e5den, hvorp\u00e5 Anger integrerer Elvis\u2019 sang i montagen, f\u00e5r publikum til at sp\u00f8rge sig selv, om Scorpio er en engleblid teenager eller en ulv i f\u00e5rekl\u00e6der med dj\u00e6velske impulser (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11. Scorpios teenagev\u00e6relse er et visuelt katalog af popkulturel ikonografi, der afspejler karakterens underbevidsthed. V\u00e6ggene er tild\u00e6kkede med plakater af afd\u00f8de James Dean.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Relationen mellem nydelse og fare understreges, da kameraet dv\u00e6ler p\u00e5 avisoverskriften \u201dCycle Hits Hole & Kills Two\u201d, f\u00f8r Scorpio ikl\u00e6der sig l\u00e6derarmb\u00e5nd og okkulte fingerringe som rituel forberedelse p\u00e5 at ramme byen. P\u00e5 lydsiden overd\u00f8ves Ray Charles\u2019 \u201dHit the Road Jack\u201d af br\u00f8lende motorer og hvinende d\u00e6k. Derefter sniffer Scorpio narkotika til tonerne af pigegruppen Martha & The Vandellas\u2019 \u201d(Love Is Like a) Heat Wave\u201d \u2014 en popsang om seksuelle lysters hede virkninger. Til at analogisere Scorpios stoffrig\u00f8relse og -trip, parallelklipper Anger mellem accelererende leget\u00f8jsmotorcyklister, fugle, der undslipper fra et bur p\u00e5 tv, syrede farveforvr\u00e6ngninger, en blodsugende Bela Lugusi i Dracula<\/em> (1931), Dean og Brando p\u00e5 tv. Efter at have sigtet mod religi\u00f8se motiver p\u00e5 tv-sk\u00e6rmen med en pistol, finder Scorpio sit skorpionemblem frem. I den okkulte orden The Hermetic Order of the Golden Dawn, som Crowley tilh\u00f8rte i en periode, symboliserer skorpionen d\u00f8d i den mest destruktive forstand (Regardie 2003, s. 211). Da Scorpio kysser sit d\u00f8dbringende skorpionemblem, klipper Anger til en n\u00f8gen mandeoverkrop, hvilket transformerer Scorpios rebelske identitet til et ikonoklastisk ritual, der kombinerer d\u00f8d og sex.<\/p>\n\n\n\n

En slesk Jesus og en sexlysten biker<\/h2>\n\n\n\n

I filmens n\u00e6ste sekvens inkorporerer og undergraver Anger en kitschet lavbudget-s\u00f8ndagsskolefilm, der skildrer Jesus\u2019 rejse til Jerusalem. Anger parallelklipper mellem Scorpio, der vandrer gennem byens natteliv, og Jesus, som g\u00e5r foran sine disciple p\u00e5 en sti. Den bogstavelige lyrik \u201cSee the way he walks down the street \/ Watch the way he shuffles his feet\u201d i The Crystals\u2019 Phil Spector-producerede Wall of Sound-hit \u201dHe\u2019s a Rebel\u201d tilf\u00f8jer et humoristisk lag af ironi til Angers sammenligning mellem de to kulturelt fabrikerede ikoner: Bikeren og profeten. I et interview med Electric Sheep Magazine l\u00f8ftede Anger sl\u00f8ret for, at integreringen af Jesus i montagen var et heldigt uheld:<\/p>\n\n\n\n

I used clips from a Lutheran Sunday School film called The Last Journey to Jerusalem<\/em>, which was delivered to me by mistake and left on my doorstep when I was cutting Scorpio Rising<\/em>. And I just kept it and then I cut it into my film, because I thought it was serendipity, a gift from the holy powers, whatever you want to call them, not necessarily the gods, but maybe a prankster. I saw the parallels between the leaders and the followers and cut a little bit of it in, and after the film was shown all around the country I got a letter from the Lutherans, saying, are you actually using our Sunday School film, it looks awfully familiar. And I said, yes, but it\u2019s called a fair use, and I said, you should be ashamed showing such clich\u00e9s to children because to show a simpering Jesus is not really helpful.<\/span><\/p>Electric Sheep Magazine 2009.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Gennem parallelklipningen illustrerer Anger, hvad Scorpio bogstaveligt ville have gjort, hvis han var Kristus: Da Jesus n\u00e6rmer sig en blind tigger, viser Anger, at Scorpio ville have sparket ham ligesom han sparker til et motorcykelhjul. I stedet for at hj\u00e6lpe den arme tigger, ville Scorpio have givet ham en b\u00f8de for ulovligt ophold akkurat som placeringen af en parkeringsb\u00f8de p\u00e5 motorcyklen. Anger sammenstiller Jesus\u2019 ber\u00f8ring af tiggerens \u00f8jne med b\u00f8ssepornografi, og da den tilsyneladende kurerede tigger g\u00e5r ned p\u00e5 kn\u00e6 foran Jesus, klipper Anger til et n\u00e6rbillede af Scorpios erigerede penis (fig. 12-14). Via montagen drager Anger provokerende paralleller mellem religi\u00f8s og seksuel underkastelse. Anger konstruerer sin egen tvetydige bikermyte ved at dekonstruere kristendommens eksisterende myter og kulturelle symboler. Referencen til Kristus anticiperer bikersubkulturens uomg\u00e6ngelige d\u00f8dsderoute.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12. Jesus\u2019 ber\u00f8ring af en tigger sammenlignes med et b\u00f8ssepornografisk fotografi.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 13. Den kurerede tigger g\u00e5r ned p\u00e5 kn\u00e6 for Jesus.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 14. Anger giver tiggerens underkastelse en homoseksuel klang ved at eksplicitere en erigeret penis.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I segmentet \u201dWalpurgis Night\u201d skildres bikernes frigivelse af undertrykte kr\u00e6fter<\/em>: Normafvigende seksualitet, umodenhed og sadisme. Claudine Clarks \u201dParty Lights\u201d akkompagnerer en flok maskerede bikeres indmarch til en motorcykelklubfest (fig. 15). Anger forts\u00e6tter med at parallelklippe til Jesus og hans disciple, der tilsvarende ankommer til et hus. De h\u00e5ndholdte kamerabev\u00e6gelser iagttager, at bikerne smider deres bukser, prikker til en kvinde med en bar penis, sm\u00e6kker hinanden i numsen og kommanderer en buksel\u00f8s fyr ud p\u00e5 en motorcykel i byen. Festens udskejelser kulminerer, da en drengegruppe anvender tvang til at afkl\u00e6de og h\u00e6lde et glas sennep ud over en ung fyr. Lyrikken \u201cPlease baby, have a heart \/ Cause can’t you see \/ You’re torturing me\u201d i Kris Jensens \u201dTorture\u201d f\u00e5r en absurd dimension, da Anger overlejrer den perverterede leg med lyde af skrigende svin (fig. 16).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 15. De feststemte bikere er if\u00f8rt masker.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 16. Sennepslegen var angiveligt et optagelsesritual i bikernes motorcykelklub.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Filmens sidste segment \u201dRebel Rouser, the Gathering of the Dark Legions\u201d skildrer bikernes destruktive<\/em> ritualer. Scorpio har indfundet sig i en kirke, hvorfra han skyder et motorcykell\u00f8b i gang p\u00e5 tv\u00e6rs af tid og rum. Anger parallelklipper mellem bikerne, som gasser deres motorcykler op ved startlinjen, og Jesus, der hopper op p\u00e5 sit \u00e6sel i Jerusalem (fig. 17-18). <\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 17. Bikerne gasser deres metalhingste op.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 18. Jesus hopper op p\u00e5 et \u00e6sel.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Anvendelsen af Gene McDaniels\u2019 \u201dPoint of No Return\u201d annoncerer bikernes sk\u00e6bne via lyrikken \u201cI’m at the point of no return \/ And for me there’ll be no turnin’ back\u201d. Sangerinden Little Peggy Marchs \u201cI Will Follow Him\u201d akkompagnerer sekvensen, hvori Scorpio transformerer sig til et diabolsk \u00dcbermensch: Efter at have urineret i sin nazistiske hjelm, holder Scorpio den op over kirkealteret som sin van\u00e6rende ofring til kristendommen, mens Anger parallelklipper til billeder af marcherende nazi-tropper. Filmens sidste sekvens indledes af en tegning af et kranie med en cigaret af m\u00e6rket \u201dYouth\u201d i munden (fig. 19). Den ondskabsfulde latter i starten af surfbandet The Surfaris\u2019 instrumentalnummer \u201dWipe Out\u201d indikerer, at bikernes udslettelse st\u00e5r for d\u00f8ren. Angers frenetiske klippetempo kulminerer, da en fartgal motorcyklist k\u00f8rer galt og d\u00f8r. Filmens d\u00f8dbringende finale best\u00e5r af advarende sirener og motorcyklistens infrar\u00f8de lig.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 19. Motivet af Jesus, der anf\u00f8rer en plysklippet teenager, kommer til syne i kraniets \u00f8jenhuler.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ungdommens d\u00f8dsspejl<\/h2>\n\n\n\n

Anger har personligt beskrevet Scorpio Rising<\/em> som \u201dA death mirror held up to American culture\u201d (Landis 1995, s. 112). I sin feature \u201dSataniske vers\u201d (1989) argumenterer den danske forfatter Claus Winther, der ogs\u00e5 kendes som Gordon Inc., for, at ingen anden film har turdet forholde sig til 1960\u2019ernes ungdomsmytologi ligesom Scorpio Rising<\/em> (Winther 1989, s. 18-21). Udover at visualisere en sammenkobling af Crowleys rituelle foreteelser i en samtidig kontekst, hylder og<\/em> kritiserer Scorpio Rising<\/em> biker- og teenagemytologiens leg med vold, seksualitet og d\u00f8d. Angers ironiske distance udstiller identitetsfikserede regimers iboende absurditet \u2014 hvad enten det er Hollywoods konstruktion af heteroseksuelle sexsymboler i skikkelse af Brando og Dean, kristendommens pr\u00e6diken om Jesus\u2019 rolle som menneskehedens frelser eller nazismens st\u00f8rknede ideologi. Filmens antihelt Scorpio forf\u00f8res af sex, stoffer, rock\u2019n\u2019roll, motorcykler, l\u00e6dert\u00f8j, tegneserier, tv, filmstjerner, cigaretter, kokain, vanitassymboler og nazisme: Med andre ord skaber disse kulturelle symboler og tegn, som Scorpio putter sin tro og kraft i, hans identitet. Bikeren Scorpio bliver en paradoksal personificering af skorpionens tegn: P\u00e5 \u00e9n og samme tid engel og dj\u00e6vel, forf\u00f8rt og forf\u00f8rer, offer og b\u00f8ddel \u2014 et ansigt i ungdommens d\u00f8dsspejl.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6vnte film<\/h3>\n\n\n\n