{"id":2106,"date":"2015-03-29T23:23:37","date_gmt":"2015-03-29T21:23:37","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2106"},"modified":"2020-05-23T20:04:24","modified_gmt":"2020-05-23T18:04:24","slug":"det-indifferente-kamera","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/03\/det-indifferente-kamera\/","title":{"rendered":"Det indifferente kamera"},"content":{"rendered":"\n
\"066_0\"<\/figure>\n\n\n\n
Ovenst\u00e5ende billede stammer fra svenske Ruben \u00d6stlunds De ufrivillige <\/em>fra 2008. Pigerne i baggrunden er blevet introduceret i en tidligere scene, og idet de samtidig taler h\u00f8jlydt, inviteres seeren til f\u00f8rst og fremmest at orientere sig mod dem og alts\u00e5 ikke manden i forgrunden \u2013 selvom ogs\u00e5 han senere bliver inddraget i scenen. Billedet er i sig selv kompositorisk up\u00e5faldende, m\u00e5ske endda p\u00e5 kanten af det uinteressante, men ikke desto mindre markerer det et s\u00e6rskilt markant \u00f8jeblik i filmen. Billedet optr\u00e6der en lille halv time inde i filmen, og p\u00e5 dette tidspunkt har vi som seere l\u00e6rt dens stringente stilistiske metode at kende: det indifferente kamera bev\u00e6ger sig aldrig, og der klippes (n\u00e6sten) aldrig internt i den enkelte scene. S\u00e5 meget desto mere overraskede bliver vi idet vi kort herefter konfronteres med hvad der ved f\u00f8rste \u00f8jekast ligner en kamerabev\u00e6gelse \u2013 hvilket netop er hvad denne billedanatomi skal handle om.<\/h5>\n\n\n\n

I sin helhed fort\u00e6ller filmen fem parallelle historier, hvis veje aldrig krydser hinanden. S\u00e5ledes f\u00f8lger vi et spor om en fyrv\u00e6rkeriulykke til en familiefest, et andet om en kendt skuespillerinde der havner i problemer idet hun fortier sandheden ombord p\u00e5 en bus, et tredje om to unge teenagepiger p\u00e5 forbudt druk, et fjerde om en skolekonflikt hvor en l\u00e6rer har sl\u00e5et et barn for \u00f8jnene af en anden l\u00e6rer, og endelig et sidste der involverer et seksuelt overgreb blandt en gruppe af m\u00e6nd der sl\u00e5r sig l\u00f8s p\u00e5 en weekendtur til en svensk \u00f8deg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n

Fort\u00e6llem\u00e6ssigt indskriver filmen sig s\u00e5ledes i en efterh\u00e5nden righoldig tradition af episodiske ensemblefilm eller multiprotagonistfilm. \u00d6stlund virker is\u00e6r til at skrive sig stilm\u00e6ssigt op mod landsmanden Roy Andersson, selvom han m\u00e5 siges at v\u00e6re mere hverdagsrealistisk og mindre stiliseret end Andersson. Endvidere synes De ufrivillige <\/em>ogs\u00e5 meget specifikt at skele til Hanekes Code Inconnu<\/em> fra 2000 som den har ikke s\u00e5 lidt tilf\u00e6lles med b\u00e5de tematisk, fort\u00e6llem\u00e6ssigt og stilistisk (fig.1-2). \u00d6stlund har da ogs\u00e5 b\u00e5de Andersson og Haneke som erkl\u00e6rede inspirationskilder, i hvert fald hvis man skal tro hans bidrag til Sight & Sound<\/em>s ber\u00f8mte afstemninger om verdens bedste film, der finder sted hvert tiende \u00e5r, hvor han i den seneste afstemning fra 2012 bl.a. har stemt p\u00e5 to af Anderssons film og p\u00e5 netop Code Inconnu<\/em><\/a>. Men hvor Code Inconnu<\/em> spejler de individuelle handlinger i et st\u00f8rre globalt perspektiv, adresserer den europ\u00e6iske skyld og itales\u00e6tter et klassisk modernistisk tema ang\u00e5ende kommunikationens umulighed, er \u00d6stlunds film anderledes jordbundet og orienteret imod de mere hverdagsligt lokale konflikter som vi alle indimellem befinder os i.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.1:<\/a>
Fig.1: \u00d6stlunds film peger ofte i retning af landsmanden Roy Andersson, her Sange fra anden sal<\/em> der ogs\u00e5 rummer en ber\u00f8mt transportscene.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.2:<\/a>
Fig.2: De ufrivillige<\/em> kan ogs\u00e5 l\u00e6ses som en opdateret skandinavisk version af Hanekes Code Inconnu<\/em>, der ligeledes rummer en berygtet transportscene.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er dog befriende, at De ufrivillige<\/em> modsat s\u00e5 mange andre multiprotagonistfilm stort set er renset for den ofte moraliserende brug af sommerfugleeffekten, netop idet de individuelle tr\u00e5de ikke flettes det mindste sammen. Her er ingen antydning af at sommerfuglens lokale basken med vingerne kan have en global effekt og for\u00e5rsage en storm et andet sted. S\u00e5ledes st\u00e5r de fem historier hver for sig, og de fleste af dem forlades uden en endegyldig resolution.<\/p>\n\n\n\n

Filmen fokuserer i stedet p\u00e5 forholdet mellem individets handlinger og disse handlingers konsekvenser for de andre personer, der er tilstede til at bevidne disse handlinger \u2013 med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 gruppedynamikkens sociale mekanismer og mennesket som flokdyr. I samtlige fem fort\u00e6llinger er vi som tilskuere s\u00e5ledes tvunget til at se ting, vi dybest set helst havde v\u00e6ret foruden. Pr\u00e6cis ligesom karaktererne i filmen bliver vi som seere mod vores vilje vidner til en r\u00e6kke ulidelige situationer, hvor karakterernes egoisme, stolthed og st\u00e6dighed s\u00e6tter andre i en pinagtig knibe. Vi f\u00f8lger med et vist ubehag hvorledes filmen blotl\u00e6gger de selviske, ynkelige og nederdr\u00e6gtige sider ved vores medmennesker (og indirekte m\u00e5ske ved os selv). \u201dDe ufrivillige\u201d, som filmens titel henviser til, er s\u00e5ledes ikke kun karaktererne der mod deres vilje tages som gidsler i b\u00e5de store og sm\u00e5 moralske dilemmaer, men ogs\u00e5 os som seere, der sidder med f\u00f8lelsen af b\u00e5de modvilligt og magtesl\u00f8st at se p\u00e5 mens karaktererne blamerer sig og situationerne spidses til \u2013 og kun f\u00e5 form\u00e5r for alvor at tage ansvar og sige fra.<\/p>\n\n\n\n

Alt dette forst\u00e6rkes af kameraets totale indifference. Filmens stilistiske koncept er som ogs\u00e5 hos Andersson og Haneke meget stramt og stringent: som allerede n\u00e6vnt er kameraet komplet ubev\u00e6geligt, og der klippes kun sj\u00e6ldent internt i de enkelte scener (og der er i s\u00e5 fald altid tale om h\u00e5rde klip). Dertil er der i filmens l\u00f8b en r\u00e6kke markante og demonstrativt selvrefleksive indstillinger: fx den allerf\u00f8rste indstilling som filmer karaktererne fra kn\u00e6ene og ned og dermed n\u00e6gter os adgang til at se karakterernes ansigter (fig.3) <\/strong>eller den f\u00f8rste indstilling i fort\u00e6lletr\u00e5den med m\u00e6ndene p\u00e5 weekendtur, der viser os et forvr\u00e6nget billede af mandegruppen som den spejles i en bild\u00f8r (fig.4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.3:<\/a>
Fig.3: Filmens f\u00f8rste indstilling n\u00e6gter os demonstrativt at se karakterernes ansigter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.4:<\/a>
Fig.4: Andre indstillinger er ogs\u00e5 pr\u00e6get af markante selvrefleksive perspektiver.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At kameraet konsekvent er fikseret i en fastl\u00e5st position bevirker, at vi i endnu h\u00f8jere grad noterer os umuligheden af at kigge bort. Kameraets automatiserede perspektiv g\u00f8r s\u00e5ledes, at det n\u00e6sten antager et pr\u00e6g af at v\u00e6re et overv\u00e5gningskamera, der p\u00e5 uinteresseret vis blot og bart registrerer, hvad der foreg\u00e5r (dog uden at kameravinklerne svarer til et overv\u00e5gningskameras typiske placering). Kameraets ligegyldige attitude, dets manglende agens, og dets manglende engagement i omgivelserne mimer s\u00e5ledes karakterernes konsekvent manglende evne til at g\u00f8re det rigtige i de situationer, de nu m\u00e5tte befinde sig i. S\u00e5 meget desto mere overraskende er virkningen af billedet ovenfor, der stammer fra en af scenerne hvor vi f\u00f8lger de to teenagepiger \u2013 for her panorerer kameraet h\u00f8jst overraskende pludselig fra venstre mod h\u00f8jre som om det pludselig fatter interesse for teenagepigerne hvis bev\u00e6gelser kameraet synes at f\u00f8lge (fig.5-6). Men n\u00e5r kameraet derefter f\u00f8lger pigerne igen, mens de bev\u00e6ger sig tilbage mod venstre, melder tvivlen sig: er det overhovedet kameraet der bev\u00e6ger sig? F\u00f8rst da indser tilskueren, at scenen udspiller sig ombord p\u00e5 en sporvogn, og at det, der \u00f8jensynligt var en panorering, blot var et udslag af, at sporvognens forskellige led skiftede position i forhold til hinanden idet sporvognen drejede. Det er s\u00e5ledes omgivelserne og ikke, som f\u00f8rst antaget, kameraet der bev\u00e6ger sig.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5. Pludselig synes kameraet at panorere mod h\u00f8jre…<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.5-6:<\/a>
Fig.6: …og dern\u00e6st tilbage igen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som et s\u00e6regent og s\u00e6rligt refleksivt \u00f8jeblik i filmen er det umuligt ikke at bem\u00e6rke. Det f\u00f8les s\u00e6rligt tungt fordi kameraets komplette indifference f\u00f8les desto tydeligere idet man narres til at tro, at det pludselig bryder reglernes tvang og bev\u00e6ger sig. Det er sv\u00e6rt ikke at mindes Godards udtalelse om, at enhver kamerabev\u00e6gelse er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om moral. For bedst som man tror at kameraet i kraft af sin bev\u00e6gelse tager d\u00e9t moralske ansvar, som karaktererne fral\u00e6gger sig, indser man alts\u00e5, at kameraet stadig er n\u00f8jagtigt liges\u00e5 indifferent over for, hvad der foreg\u00e5r, som det hele tiden har v\u00e6ret.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • Ruben \u00d6stlund: De ufrivillige<\/em>, 2008<\/li>
  • Roy Andersson: Sange fra anden sal<\/em>, 2000<\/li>
  • Michael Haneke: Code Inconnu<\/em>, 2000<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    ET BILLEDES ANATOMI. Ruben \u00d6stlunds De ufrivillige<\/em> fra 2008 er en stilistisk stringent film, hvor der aldrig klippes internt i den enkelte scene, og hvor kameraet aldrig bev\u00e6ger sig. S\u00e5 meget desto mere overraskende er det ene moment i filmen, hvor vi konfronteres med hvad der ved f\u00f8rste \u00f8jekast ligner en kamerabev\u00e6gelse \u2013 men viser sig ikke at v\u00e6re det alligevel \u2026<\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":2110,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[32],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2106"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2106"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2106\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2110"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2106"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2106"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2106"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}