{"id":2073,"date":"2015-03-10T16:02:16","date_gmt":"2015-03-10T14:02:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2073"},"modified":"2020-05-23T20:10:15","modified_gmt":"2020-05-23T18:10:15","slug":"lad-os-snakke-om-kevins-mor","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/03\/lad-os-snakke-om-kevins-mor\/","title":{"rendered":"Lad os snakke om Kevins mor"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
We Need to Talk About Kevin<\/em> er en eksistentialistisk gyser, som mange mennesker er veget uden om, og det er ikke sv\u00e6rt at forst\u00e5. Det er en uhyggelig, ubehagelig og skr\u00e6mmende film, som ikke n\u00f8dvendigvis tilfredsstiller ens narrative beg\u00e6r eller behovet for en happy ending. Der gives ikke noget svar p\u00e5, hvad meningen er med brutaliteten og ondskaben. We Need to Talk About Kevin<\/em> er b\u00e5de en piberenser gennem sj\u00e6len og en katarsisk kunstoplevelse.<\/h5>\n\n\n\n

En mors mareridt<\/h2>\n\n\n\n

Lynne Ramsays film We Need to Talk About Kevin<\/em> fra 2011 er en meget ubehagelig, men ogs\u00e5 meget dragende labyrintisk film. Den handler om rejsebogsforfatteren Eva (Tilda Swinton), som p\u00e5 sine rejser verden rundt kaster sig ud i eksotiske og sensuelle eventyr, men pludselig ser sig gravid med en temmelig jordbunden mand. Meget mod sin vilje m\u00e5 hun b\u00e5de opgive det vilde rejseliv og s\u00e6tte et barn i verden.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00e5r galt fra start. Eva, der m\u00e5ske rammes af en f\u00f8dselsdepression, kan ikke knytte sig til sin s\u00f8n. Kevin g\u00f8r fra sp\u00e6d, tilsyneladende, livet til et helvede for sin mor, mens han i den lidt naive og godtroende fars n\u00e6rv\u00e6r fremst\u00e5r som en helt normal dreng. Familien f\u00e5r ogs\u00e5 en lilles\u00f8ster, som Kevin i det skjulte terroriserer \u2013 og det hele ender s\u00e5 galt, som det overhovedet kan, da Kevin med bue og pil udf\u00f8rer en skolemassakre i skolens gymnastiksal, som han forinden har boltet til, s\u00e5 de skrigende elever ikke kan slippe ud.<\/p>\n\n\n\n

Eller\u2026 det handler filmen m\u00e5ske slet ikke om?<\/p>\n\n\n\n

We Need to Talk About<\/em> Kevin<\/em> er i bund og grund en film om f\u00f8lelser og tanker – ubehagelige og grimme – man ikke har lyst til at f\u00f8le. Frygtelige tanker, man n\u00f8digt vil tvinges til at t\u00e6nke – og i hvert fald slet ikke noget, man har lyst til at tale om. Filmen skildrer en mors mareridt \u2013 en mor, der soner og s\u00f8rger, en mor, der leder efter svar p\u00e5 sin egen rolle i katastrofen (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.1:<\/a>
Fig.1: Kevins mor i slutningen af anslaget.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I want you to tell me why?<\/h2>\n\n\n\n

Handlingen, som er splittet op i nutid, fortid, mellemtider og mareridtsagtige r\u00e6dselssekvenser, giver hverken hende eller os noget entydigt svar p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l. Men samtidig afspejler filmens labyrintiske dramaturgi netop dens indhold. Lige s\u00e5 meningsl\u00f8st som det vil v\u00e6re at fors\u00f8ge at folde filmen kronologisk ud, lige s\u00e5 umuligt er det for Eva at finde svar og mening. Billed- og lydside udnyttes til fulde til at fremstille det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige r\u00e6dselskabinet, som Kevins mor befinder sig i efter s\u00f8nnens grusomme handling.<\/p>\n\n\n\n

Form\u00e5let med filmen er s\u00e5ledes ikke at komme med en psykologisk eller sociologisk profil p\u00e5 en skoleskyder og p\u00e5 den m\u00e5de tilbyde en forklaring p\u00e5 f\u00e6nomenet skoleskyderi. Filmen handler om Eva og hendes kamp for at forst\u00e5, og filmen er fortalt fra Evas point of view. Den fragmenterede fort\u00e6llestruktur viser Evas forvirring, og det sp\u00f8rgsm\u00e5l, hun stiller sin s\u00f8n til sidst, da hun bes\u00f8ger ham i f\u00e6ngslet: I want you  to tell me why? <\/em>er en ledetr\u00e5d i filmen. Der gives som n\u00e6vnt ikke noget svar, men vi forst\u00e5r godt, hvorfor hun sp\u00f8rger. For det samme g\u00f8r vi, mens filmen skrider frem, de r\u00e6dselsv\u00e6kkende brikker falder p\u00e5 plads, og sagens sammenh\u00e6ng g\u00e5r op for os i al sin gru.<\/p>\n\n\n\n

Ind i anslaget – og ned i s\u00f8let<\/h2>\n\n\n\n

Anslaget til We Need to Talk About Kevin,<\/em> best\u00e5r af 3 scener og er lige s\u00e5 komplekst, fragmenteret og ambivalent som filmen. I anslaget pr\u00e6senteres flere genreelementer, som indg\u00e5r i filmen. Den f\u00f8rste scene har tydelige gyserelementer med en antydende, mystisk lydside og et blafrende hvidt gardin i low-key belysning (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.2:<\/a>
Fig.2: Gyset antydes.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den n\u00e6ste scene er en montage, hvor hundredevis af m\u00e6nd og kvinder v\u00e6lter halvn\u00f8gne rundt i et blodlignende tomatbad. De deltager i den spanske tomatfestival \u201dLa Tomatina\u201d som afholdes hvert \u00e5r i den lille by Bu\u00f1ol og tiltr\u00e6kker tusindvis af turister fra resten af verden. Stemningen i denne scene er p\u00e5 \u00e9n gang ekstatisk og klaustrofobisk, og s\u00e5 giver den associationer til b\u00e5de splatterfilm og krigsfilm.<\/p>\n\n\n\n

Den sidste scene i anslaget er en mere hverdagsrealistisk scene, hvor Eva v\u00e5gner op i sin stue til lyden af maling, der klasker mod hendes hus. Dette er filmens nutidslag – massakren er sket, hun s\u00f8ger arbejde og bes\u00f8ger ind imellem Kevin i f\u00e6ngslet. Anslaget er her, som i mange andre film, et godt udgangspunkt for en analyse, da genreelementer, tema og hovedkarakter ridses op til videre udvikling. Filmens \u00e6stetik og symbolik fastl\u00e6gges.<\/p>\n\n\n\n

Det labyrintiske gys<\/h2>\n\n\n\n

Filmen begynder s\u00e5ledes, da det grufulde er sket, og Eva kommer hjem. Vi h\u00f8rer et lydmix af en havevander og en f\u00e6ngselsd\u00f8r, der sm\u00e6kker i det \u00f8jeblik, titelskiltet kommer p\u00e5 den sorte sk\u00e6rm. Det er fra start ildevarslende signaler, der sendes. De forst\u00e6rkes i den n\u00e6ste indstilling, hvor vi i en langsom travelling n\u00e6rmer os et blafrende hvidt gardin. Vi kan svagt ane en terrasse og et r\u00e6kv\u00e6rk gennem gardinet. Lyss\u00e6tningen er kontrastfyldt low-key \u2013 rummet er gemt i dystre skygger, og gardinet bev\u00e6ger sig sp\u00f8gelsesagtigt frem og tilbage mellem lys og m\u00f8rke. I bev\u00e6gelsen frem mod gardinet vokser lydsiden \u2013 vi kan h\u00f8re havevanderen og noget, der lyder som unge mennesker, der r\u00e5ber taktfast i en gymnastiksal. Vi f\u00e5r gennem lydsiden flere set-ups til den videre handling, og det antydes, at vi er ved indgangen til en labyrintisk fort\u00e6lling, hvor lyd, billeder og dramaturgi tilsammen danner et meget kompleks univers. Der kan drages paralleller til Nicolas Roegs klassiker Don’t Look Now<\/em> fra 1974, hvor filmens hovedperson er p\u00e5 en labyrintisk, indre rejse gennem Venedigs virvar af gader og kanaler. En reference, der ogs\u00e5 henter bel\u00e6g i filmenes brug af farver og barnet som motiv.<\/p>\n\n\n\n

Med en travelling bev\u00e6ger vi os i et close-up ind i gardinet, ind i det hvide lys, som kommer fra en lyskilde uden for huset (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.3:<\/a>
Fig.3: Der overbl\u00e6ndes ind i lyset \u2013 som ind i en d\u00f8dstunnel.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er en reference til og et varsel om filmens slutning, hvor Eva forlader f\u00e6ngslet ad en gang ud i det samme bl\u00e6ndende, hvide lys. Det er en blanding af gys og eksistentielt nulpunkt. Eva ved intet, hun forst\u00e5r intet, men hun m\u00e5 lede efter en meningen med Kevins liv og dermed med sit eget liv. Hun m\u00e5 bes\u00f8ge ham i f\u00e6ngslet, hun m\u00e5 finde sig i at blive konfronteret og ydmyget p\u00e5 gaden, hun m\u00e5 tage sig et usselt job, hun m\u00e5 blive ved med at vaske skammens maling af sit hus \u2013 og derfor sp\u00f8rger hun ham \u2019hvorfor\u2019. Svarene findes m\u00e5ske ude i den hvide intethed. Det er b\u00e5de gys og mere end gys. Det refererer samtidig helt konkret til det tidspunkt senere i filmen, hvor hun efter at have set Kevin blive f\u00f8rt ud af politiet efter massakren, kommer hjem og finder sin mand og datter dr\u00e6bt af Kevins pile ude i haven.<\/p>\n\n\n\n

La Tomatina<\/h2>\n\n\n\n

Via en lydbro bringes vi fra gardinets hvide intethed over i n\u00e6ste indstilling. Den asynkrone lyd fra havevanderen k\u00f8rer hurtigere, h\u00f8res tydeligere og blandes gradvist med tudende horn og et h\u00f8jt skud, som skyder den rituelle tomatfestival \u201dLa Tomatina\u201d i gang, efterfulgt af skrig, der g\u00e5r over i lyden fra jublende menneskemasser.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste scene \u00e5bner i et ekstremt fugleperspektiv, der giver os overblik over en b\u00f8lgende, pulserende og meget t\u00e6t menneskemasse. R\u00f8d-orange farver er dominerende, alle er halvn\u00f8gne, og det er ved f\u00f8rste \u00f8jekast sv\u00e6rt at se, hvad der foreg\u00e5r, og hvad det forestiller. I n\u00e6ste indstilling er vi stadig i en ekstrem fugl, men vi er nu t\u00e6ttere p\u00e5 menneskem\u00e6ngden. Kameraet bev\u00e6ger sig i en slags nedadg\u00e5ende travelling, og den r\u00f8d-orange farve bliver stadig mere dominerende. Det er uklart, hvad der foreg\u00e5r, folk st\u00e5r meget t\u00e6t og bev\u00e6ger sig n\u00e6rmest som \u00e9t b\u00f8lgende v\u00e6sen, et t\u00e6tpakket menneskehav af bare overkroppe. P\u00e5 lydsiden er der h\u00f8je jubelr\u00e5b og stemning som p\u00e5 et fodboldstadion.<\/p>\n\n\n\n

Der klippes i kamerabev\u00e6gelsen til, hvad vi kan betegne som en halvtotal, stadig i ekstrem fugl. Kameraet k\u00f8rer i en travelling hen over hovederne p\u00e5 menneskem\u00e6ngden, som bev\u00e6ger sig i slow motion. Vi ser r\u00f8de s\u00e5rlignende klatter af tomat, der i foruroligende grad ligner k\u00f8d- og blodrester p\u00e5 folks hoveder (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.4:<\/a>
Fig.4: Massepsykose.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der er stadig ekstatisk jubel p\u00e5 lydsiden, som i denne fase af scenen peger p\u00e5 en form for massepsykose. N\u00e6ste indstilling er stadig med kamera i ekstrem fugl, men nu med statisk kamera og i normalt tempo. Der er meget mere aggressivitet i denne indstilling. Den homogene menneskemasse fra f\u00f8r fremst\u00e5r nu, da vi er t\u00e6ttere p\u00e5, som individer, der k\u00e6mper mod hinanden. I de f\u00f8lgende indstillinger, hvor vi stadig sv\u00e6ver over begivenhederne i fugleperspektiv og gradvist kommer t\u00e6ttere p\u00e5, veksles der p\u00e5 denne m\u00e5de kontrastfyldt mellem lystbetonede, sensuelle scenarier i slow og aggressivt, voldelige opt\u00f8jer i normalt tempo. Vi ser en mand med hjelm, der b\u00e6rer p\u00e5 en kvinde, mens en anden mand med bar overkrop b\u00f8jer sig ind over og kysser hende. Vi ser muskul\u00f8se m\u00e6nd med tatoverede arme i n\u00e6rmest hooliganagtig sl\u00e5skamp, hvor de kaster med tomaterne og skubber til hinanden. Der fokuseres i en n\u00e6r p\u00e5 en spand med r\u00f8d tomatmasse, der h\u00e6ldes over hovederne p\u00e5 folk.<\/p>\n\n\n\n

Let me get out<\/h2>\n\n\n\n

Hvad der ved f\u00f8rste \u00f8jekast kunne ligne et blodblad, viser sig alts\u00e5 at v\u00e6re et gigantisk tomatorgie – halvn\u00f8gne mennesker, der vrider sig mellem hinanden i let slow motion \u2013 effekten er en foruroligende blanding af seksuel ekstase og blodigt voldsorgie. Der klippes i de n\u00e6ste fire indstillinger mellem mennesker, der vrider og v\u00e6lter sig i tomatmassen, og mennesker, der skubbes og k\u00e6mper for ikke at drukne i det r\u00f8de s\u00f8le. Der er en klar mods\u00e6tning mellem lidenskab og smerte i billederne. Kameraet forlader f\u00f8rst fugleperspektivets distancerede overblik i anslagets indstilling 17, hvor vi, i fr\u00f8perspektiv og dermed nede i s\u00f8let sammen med de andre, ser en kvinde, der som en gudinde, l\u00f8ftes af opstrakte arme (fig. 5). <\/b>Det viser sig at v\u00e6re filmens hovedkarakter, Kevins mor, Eva, som b\u00e6res i procession. Vi klipper igen til en fugl, hvor vi i en halvtotal ser hende i slow \u2013 erotisk, henf\u00f8rt smilende.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.5:<\/a>
Fig.5: Eva som gudinde.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I de n\u00e6ste indstillinger bliver vi i fugleperspektivets overblik, og der klippes f\u00f8rst til et close-up af den blodr\u00f8de tomatmasse p\u00e5 jorden, efterfulgt af endnu en halvn\u00e6r af mennesker, der v\u00e6lter sig rundt i tomaterne. Herefter vender vi tilbage til Eva, nu i total. Idet hun kigger op mod os, skifter hun ansigtsudtryk. Hendes blik bliver fjernt og lidende, og med de udstrakte arme ligner hun n\u00e6sten en Kristus p\u00e5 korset (Fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.6:<\/a>
Fig.6: Eva som Kristusfigur.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dette stemningsskift underst\u00f8ttes af lydsiden, der ogs\u00e5 \u00e6ndrer karakter.<\/p>\n\n\n\n

Den diegetiske jubellyd fra tomatorgiet udtones og erstattes af non-diegetiske lyde fra skolemassakren, der h\u00f8res som et fjernt ekko af desperat skrigende elever, og hvad vi senere erfarer, er lyden fra Kevins pile, der rammer eleverne. Samtidig tr\u00e6kkes Eva l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ned i tomats\u00f8let, hun slippes af de b\u00e6rende h\u00e6nder, som lader hende synke ned og nu n\u00e6rmest aggressivt d\u00e6nger hende til med k\u00f8d- og blodlignende tomatstykker, p\u00e5 en m\u00e5de der f\u00e5r os til at t\u00e6nke p\u00e5 makaber splatter\u00e6stetik. Samtidig fornemmer vi p\u00e5 lydsiden en stemme, der r\u00e5ber: Let me get out<\/em>. Og senere, med en slags rumklang, en anden stemme, der r\u00e5ber Everybody down<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Mens skoleeleverne k\u00e6mper for deres liv p\u00e5 lydsiden, k\u00e6mper Eva p\u00e5 billedsiden desperat for ikke at drukne i blodbadet (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.7:<\/a>
Fig.7: Eva k\u00e6mper for ikke at drukne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den sidste indstilling i denne scene er et n\u00e6rbillede helt ned i tomatp\u00f8len, der kastes en sidste gang med tomatmasse, som h\u00f8jlydt splatter ned i s\u00f8let, mens vi p\u00e5 lydsiden samtidig tr\u00e6kkes ud af tomatorgiets dr\u00f8mmeunivers, ved at skifte til reallyd. Vi kan h\u00f8re nogen, der griner og kaster, hvad der senere viser sig at v\u00e6re maling p\u00e5 Evas hus.<\/p>\n\n\n\n

En brat opv\u00e5gnen<\/h2>\n\n\n\n

Endnu engang er det s\u00e5ledes en lydbro, der sammen med den r\u00f8de farve bringer os over i n\u00e6ste scene. Via et sl\u00f8ret point-of-view shot og en s\u00f8gende travelling i close-up, f\u00f8rst langs en vindueskarm, bagefter ned ad gardinet, afsl\u00f8res det, at vi efter to dr\u00f8mmeagtige scener befinder os i Evas stue i filmens nutid. Kameraet forts\u00e6tter videre hen over et bord, hvor vi ser tallerkner med madrester, et r\u00f8dt \u00e6bleskrog, et r\u00f8dt stearinlys, en vinprop, en proptr\u00e6kker, en halvspist toast, en omelet med blodr\u00f8d ketchup (fig. 8), og vi slutter med nogle pilleglas, hvorefter kameraet bev\u00e6ger sig s\u00f8gende tilbage og opad, som om det leder efter nogen eller noget, og ender i en halvn\u00e6r af Evas ansigt, der er d\u00e6kket af et r\u00f8dligt sk\u00e6r fra vinduet. Via endnu et sl\u00f8ret pov-shot, der underst\u00f8tter, at Eva befinder sig i en tilstand mellem dr\u00f8m og virkelighed, ser hun op p\u00e5 vinduet. Gennem de delvist transparente gardiner aner vi blodr\u00f8de malerklatter p\u00e5 ruden. P\u00e5 n\u00e6r en svagt pibende lyd og f\u00e5 lyde udefra er denne scene meget stille. Tomatorgiets st\u00f8jende dr\u00f8mmescenarie er langt v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.8:<\/a>
Fig.8: Den r\u00f8de farve dominerer hele filmen, specielt i anslaget.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mens Eva kommer til sig selv og kigger op h\u00f8res en fjern rumlen af et tog, hvilket antyder, at hun ikke bor i det bedste nabolag. Evas sindstilstand tydeligg\u00f8res i en halvn\u00e6r indstilling, hvor den triste gullige farve fra gardinet, der lyser ned over hendes ansigt, viser, hvor udmattet og modl\u00f8s hun er. Fra en kameravinkel i gulvh\u00f8jde med delvist k\u00e6lkede linjer ser vi Evas knoglede f\u00f8dder, der tungt rammer gulvet, idet hun med besv\u00e6r k\u00e6mper sig op fra sofaen. Der klippes til en n\u00e6r af Eva i profil, hvor vi tydeligt ser, at en simpel handling som at komme ud af sengen er en voldsom kraftanstrengelse. I n\u00e6ste indstilling forts\u00e6tter Evas kvaler, idet hun vaklende st\u00f8der ind i bordbenet og v\u00e6lter pilleglassene, s\u00e5 de hvide piller flyver ud over gulvet.<\/p>\n\n\n\n

Vi vender tilbage til det sl\u00f8rede point of view-shot og f\u00f8lger Eva gennem huset, hvor flere piller, gamle aviser og flyttekasser understreger vores f\u00f8rste indtryk af en deprimeret kvinde og et hjem i opl\u00f8sning. Da Eva i samme indstilling n\u00e5r hen til d\u00f8ren og tager i h\u00e5ndtaget, falder det af (fig. 9). Det er n\u00e6rmest tragikomisk midt i hendes tristhed og forfaldet. Der klippes til en indstilling af genbohuset, der er ude af fokus. Eva tr\u00e6der ind i billedet i en halvn\u00e6r og vender sig mod os og kameraet med et fortabt og opgivende udtryk. N\u00e6ste og sidste indstilling i anslaget viser os, hvad der fremkalder dette udtryk: hendes hvidmalede hus er s\u00f8let til i dryppende blodr\u00f8d maling \u2013 og et markant symbol p\u00e5 Evas skyldf\u00f8lelse og soningsproces og ikke mindst omgivelsernes stigmatisering af hende. P\u00e5 lydsiden afsluttes anslaget med n\u00e6rmest kontrapunktisk fuglekvidder, som kommentar til det hyggelige nabolags behandling af den martrede kvinde. Eva tr\u00e6kker sig modl\u00f8s og opgivende tilbage ind i sit skjul, lukker d\u00f8ren og dermed anslaget.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.9:<\/a>
Fig.9: En tragikomisk situation, der muligvis ogs\u00e5 kunne rumme et symbolsk lag.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kan blodet vaskes af?<\/h2>\n\n\n\n

Anslaget i We Need to Talk About Kevin<\/em> g\u00f8r netop det, et anslag skal, n\u00e5r det er allerbedst \u2013 det etablerer filmens tematik, dens komplekse dramaturgi og ikke mindst dens \u00e6stetik. R\u00f8d pr\u00e6senteres tydeligt som filmens dominerende farve, der er til stede i n\u00e6sten hver eneste indstilling. Det komplekse lydspor og den fragmenterede handling afspejler Evas sindstilstand og hendes kamp med sine f\u00f8lelser og sin skyld. Kontrasten mellem det farlige og det lystfyldte tr\u00e6kkes skarpt op. Eva var fri og fuld af lyst, inden hun blev fanget af moderskabet og familielivets l\u00e6nker. Hun \u00f8nskede ikke Kevin \u2013 kunne han m\u00e6rke det? Var det derfor? M\u00e5ske \u2013 og derfor m\u00e5 hun, i sin egen forvredne logik, sone. Blodet skal vaskes af, som den r\u00f8de maling, der er kastet p\u00e5 huset og bilen, og hun m\u00e5 g\u00e5 bodsgang igennem byen igen og igen (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.10:<\/a>
Fig.10: Eva i r\u00f8dt mareridt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

We Need to Talk About Kevin<\/em><\/p>\n\n\n\n

  • \u00c5r: 2011<\/li>
  • Instrukt\u00f8r: Lynne Ramsay<\/li>
  • Skuespillere: Tilda Swinton (Eva), John C. Reilly (Franklin), Ezra Miller (spiller Kevin i teenagealderen) m.fl.<\/li>
  • Filmen er baseret p\u00e5 en roman af Lionel Schriver<\/li>
  • Lynne Ramsay har tidligere lavet bl.a. filmen Ratcatcher <\/em>(1999)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    EN SCENES ANATOMI. We need to talk about Kevin<\/em> er en ubehagelig og skr\u00e6mmende film, som man egentlig ikke har lyst til at se til ende. En eksistentialistisk gyser, hvor seeren st\u00e5r tilbage med et stort \u2019hvorfor\u2019, og det samme g\u00f8r Kevins mor. Curran & Schou ser – helt t\u00e6t – p\u00e5 filmens fragmentariske og labyrintiske anslag.<\/p>\n","protected":false},"author":28,"featured_media":2076,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[32],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2073"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/28"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2073"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2073\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2076"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2073"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2073"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2073"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}