{"id":2000,"date":"2015-02-25T13:20:29","date_gmt":"2015-02-25T11:20:29","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=2000"},"modified":"2020-05-23T20:20:23","modified_gmt":"2020-05-23T18:20:23","slug":"da-toeserne-overtog-tossekassen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/02\/da-toeserne-overtog-tossekassen\/","title":{"rendered":"Da t\u00f8serne overtog tossekassen"},"content":{"rendered":"\n
\"053-00\"<\/figure>\n\n\n\n
Den 7. februar 2015 blev de \u00e5rlige Directors Guild of<\/em> America<\/em>-priser uddelt, og dette var ikke nogen typisk DGA-uddeling. Hele fire priser, herunder tre af de st\u00f8rste tv-priser, gik til fremtr\u00e6dende, kvindelige instrukt\u00f8rer. Lisa Cholodenko vandt for bedste miniserie med den forrygende HBO-serie Olive Kitteridge <\/em>(2014), Jill Soloway vandt for bedste komedieserie med et afsnit af Transparent <\/em>(Amazon, 2014), og Lesli Linka Glatter vandt for bedste afsnit i en dramaserie med afsnittet \u201dFrom A to B and Back Again\u201d fra Showtime-serien Homeland <\/em>(2011-) (jf. fig. 1-3). Denne 67. DGA-uddeling kunne siges at markere et skifte i det amerikanske tv-landskab, et landskab der i stigende grad domineres af st\u00e6rke kvinder b\u00e5de bag og foran kameraet. Netop dette skifte vil jeg unders\u00f8ge i denne artikel, en artikel der bl.a. tager udgangspunkt i en samtale med f\u00f8rn\u00e6vnte Lesli Linka Glatter.<\/h5>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 1-3: Olive Kitteridge<\/em> (2014-), Transparent<\/em> (2014-) og Homeland (2011-) – tre serier der har st\u00e6rke kvinder b\u00e5de foran og bag kameraet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Karakteren Birgitte Nyborg og skuespilleren Sidse Babett Knudsen er blevet regul\u00e6re eksportsucceser over de seneste \u00e5r, og uden for landets gr\u00e6nser har man ogs\u00e5 f\u00e5et \u00f8jnene op for vamsende, islandske sweatre og k\u00f8lige, danske krimier. Den danske tv-fiktion fejrer h\u00e6derkronede dage med serier som Forbrydelsen <\/em>(DR, 2007-), Borgen <\/em>(DR, 2010-) og Broen <\/em>(DR, 2011-), der hurtigt har aff\u00f8dt lignende serier og remakes <\/em>i England, Frankrig, USA og mange andre lande. Broen <\/em>med den komplekse og sm\u00e5autistiske kvindefigur Saga Nor\u00e9n (Sofia Helin) blev til The Bridge <\/em>uden for landets gr\u00e6nser, og Forbrydelsen <\/em>med den h\u00e5rdkogte, kvindelige sleuth <\/em>Sarah Lund (Sofie Gr\u00e5b\u00f8l) blev i USA genskabt som The Killing <\/em>(AMC, 2011-). Det amerikanske remake <\/em>havde tydelige reminiscenser af det danske forl\u00e6g, men blev i Staterne sammenlignet med den tv-serie, der ogs\u00e5 har inspireret S\u00f8ren Sveistrup til Forbrydelsen<\/em>, nemlig Twin Peaks <\/em>(ABC, 1990-1991). Noget der dog var mere bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt i The Killing<\/em>, var ikke d\u00e9t, at den som Twin Peaks <\/em>omhandlede en d\u00f8d pige (Rosie Larsen), men snarere d\u00e9t, at den var skabt af en kvindelig showrunner<\/em>, Veena Sud, med en st\u00e6rk kvindefigur i den absolutte hovedrolle: Mireille Enos som Sarah Linden (if\u00f8lge Alice Bolin [2014] og Sarah Marshall [2014] kan man betegne \u201dthe dead girl show\u201d som en fast tv-trope).<\/p>\n\n\n\n

I Danmark er det n\u00e6ppe et nyt f\u00e6nomen med st\u00e6rke kvinder foran og bag kameraet (jf. bl.a. Olsson 2014), men i det amerikanske tv-landskab har m\u00e6ndene haft en mere fremtr\u00e6dende rolle, og de kvindelige instrukt\u00f8rer og creators <\/em>har st\u00e5et i skyggen af deres mandlige kolleger, mens komplekse kvindefigurer har v\u00e6ret henlagt til mindre roller i et landskab, der overvejende befolkes af hvide, midaldrende m\u00e6nd. Som FX-manden Peter Ligouri eksempelvis udtrykker det:<\/p>\n\n\n\n

I was looking at the body of shows I was associated with and I realized, \u2018Oh, my God, Vic Mackey: forty-year-old guy, flawed. Screwed up. The two guys from\u00a0Nip\/Tuck<\/em>, same descriptor.\u00a0Rescue Me<\/em>, same thing. Dr. House, same thing.\u2019 It was like I was looking at Sybil.<\/span><\/p>Citeret i Martin 2013: 13.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Brett Martins bog Difficult Men <\/em>(2013) optegner netop denne overv\u00e6gt af hvide, midaldrende og kriseramte m\u00e6nd i amerikansk tv-fiktion, og skitserer p\u00e5 overbevisende facon et tv-landskab best\u00e5ende af Whites, Sopranos og McNultys og skabt af ditto hvide m\u00e6nd som Gilligan, Bochco og Chase (se ogs\u00e5 Halskov 2013). Siden udgivelsen af Martins bog har det amerikanske tv-landskab dog forandret sig, og de komplekse, kriseramte m\u00e6nd flankeres i dag af nogle lige s\u00e5 komplekse og kriseramte kvinder (fx Carrie Mathison i Homeland <\/em>[Showtime, 2011-], titelkaraktererne i Nurse Jackie <\/em>[Showtime, 2009-] og Olive Kitteridge <\/em>[HBO, 2014], hovedpersonerne i The Honourable Woman <\/em>[BBC\/SundanceTV, 2014], The Americans<\/em> [Fx, 2013-], Damages<\/em> [Fx\/Audience Network, 2007-2012] og f\u00e6ngselsserien Orange is the New Black <\/em>[Netflix, 2013-] og den kvindelige hovedfigur i The Affair <\/em>[Showtime, 2014-], som indtjente Ruth Wilson en Golden Globe<\/em>). Ja, ikke alene er der mange komplekse og st\u00e6rke kvindefigurer i nyere, amerikanske tv-serier. Disse karakterer optr\u00e6der ofte i serier, som er skabt af kvindelige creators<\/em> (fx Jenji Kohan, Lena Dunham, Diablo Cody, Sarah Treem og Lisa Cholodenko),  iscenesat af dygtige, kvindelige instrukt\u00f8rer (fx Lesli Linka Glatter) og besat af ber\u00f8mte kvindelige (film)skuespillere (fx Glenn Close, Laura Dern, Jessica Lange, Maggie Gyllenhaal og Claire Danes). Og s\u00e5 er det serier, der ofte eksplicit handler<\/em> om k\u00f8n \u2013 om det at v\u00e6re kvinde eller trans og det at leve i en k\u00f8nsm\u00e6ssig brydningstid \u2013 og som fors\u00f8ger at tegne nogle mere nuancerede fort\u00e6llinger om k\u00f8n i det nye \u00e5rtusinde. Over de n\u00e6ste sider skal det netop handle om dette skifte, og vi skal kaste et s\u00e6rligt blik p\u00e5 serier som Olive Kitteridge<\/em>, Orange is the New Black <\/em>og Transparent <\/em>(Amazon, 2014-). Artiklen er overvejende tv-historisk med enkelte analytiske nedslag, men baserer sig ogs\u00e5 til dels p\u00e5 et interview med den fremtr\u00e6dende tv-instrukt\u00f8r Lesli Linka Glatter, der senest har f\u00e5et DGA-prisen for bedste instruktion p\u00e5 Homeland.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Et skiftende landskab<\/h2>\n\n\n\n

Den 17. februar 2015, blot 10 dage efter overr\u00e6kkelsen af DGA-priserne, talte jeg med den ber\u00f8mte, kvindelige instrukt\u00f8r Lesli Linka Glatter \u2013 en instrukt\u00f8r, som startede i det uafh\u00e6ngige film- og teatermilj\u00f8, inden hun kom til tv-mediet, hvor hun fik sin uddannelse som episodeinstrukt\u00f8r p\u00e5 Twin Peaks <\/em>(ABC, 1990-1991) (jf. fig. 5). Foruden David Lynch var Lesli Linka Glatter (med fire afsnit) den person, der instruerede flest afsnit af Twin Peaks<\/em>, og flere af seriens skuespillere fremh\u00e6ver netop Glatter som en kompetent stilskaber og en t\u00e6ftig personinstrukt\u00f8r. Som skuespilleren Lenny Von Dohlen (Harold) udtrykker det:<\/p>\n\n\n\n

<\/p>

ach director offered me something uniquely different to the process and always wonderfully provocative. The very first episode with Lesli Linka Glatter was, by far, the most memorable because we were applying the very first paint strokes to the canvas of Harold, if you will. Introducing this complex and fragile character felt very much like a responsibility to all the homebound people in the world. And the collaborative intercourse Lesli encouraged is most thrilling, emboldening and my favorite way of working. Like walking on a high wire.<\/p>Halskov 2014.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Lesli Linka Glatter \u2013 \u00e9n af tidens mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige tv-instrukt\u00f8rer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

M\u00e5ske var det netop Glatters blik for personinstruktion og sk\u00e6ve stilistiske indfald (hun kendes bl.a. for sin finurlige brug af persienneskud, alternative kompositioner og kameravinkler), der senere skulle g\u00f8re hende til \u00e9n af de mest fremtr\u00e6dende kvindelige stemmer i tv-industrien (jf. fig. 6-7). Og hendes arbejde p\u00e5 netop Twin Peaks <\/em>har formentlig v\u00e6ret afg\u00f8rende for hendes senere tv-karriere. En tv-karriere, der byder p\u00e5 et frygtindg\u00e5ende overbud af centrale afsnit fra nogle af 1990\u2019ernes og 2000\u2019ernes mest afg\u00f8rende tv-serier: Twin Peaks<\/em>, E.R. <\/em>(NBC, 1994-2009), Freaks and Geeks <\/em>(NBC, 1999-2000), The West Wing <\/em>(NBC, 1999-2006), Mad Men <\/em>(AMC, 2007-), True Blood <\/em>(HBO, 2008-2014), The Walking Dead <\/em>(AMC, 2010-), Justified <\/em>(FX, 2010-), The Leftovers <\/em>(HBO, 2010-), Boss <\/em>(Starz, 2011-2012) og f\u00f8rn\u00e6vnte Homeland<\/em>. Som tv-journalisten Jessica Rose s\u00e5ledes udtrykker det: \u201cTV director Lesli Linka Glatter<\/a>\u2019s list of credits is almost identical to every critic\u2019s listicle ranking the best dramas from the past two decades.\u201d (Rose 2013).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6-7: To indstillinger fra afsnittet \u201dCooper\u2019s Dream\u201d (1990, 1:6) af Twin Peaks<\/em>, der illustrerer Lesli Linka Glatters finurlige leg med forskellige kompositioner og vinkler.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 7.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da jeg talte med Lesli Linka Glatter den 17. og 23. februar, talte vi netop om det skifte, vi oplever lige nu i amerikansk tv-fiktion, og den str\u00f8m af kvindelige instrukt\u00f8rer og st\u00e6rke kvinderoller. \u201dIt was pretty outstanding\u201d, sagde Glatter, da jeg bem\u00e6rkede kvindernes fremtr\u00e6dende rolle ved \u00e5rets DGA-uddeling, og hertil f\u00f8jede hun:<\/p>\n\n\n\n

Four of the most prominent awards were all given to women directors. I got the award for Homeland<\/em>, Jill Soloway, who is amazing, got the award for best comedy series with Transparent<\/em>, Lisa Cholodenko got the award for best miniseries with Olive Kitteridge<\/em>, and Laura Poitras got the award for best documentary with Citizenfour<\/em>. It was pretty remarkable.<\/span><\/p>Halskov 2015.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Tv-priserne inddeles i tre hovedkategorier (dramaserie, komedieserie og miniserie), og holdet bag den enkelte tv-serie beslutter selv, hvilken kategori deres serie naturligt m\u00e5tte tilh\u00f8re. M\u00e5ske var dette grunden til, at Amazons forrygende og biografiske serie Transparent <\/em>(2014) blev placeret i komediekategorien, sk\u00f8nt den kun momentvis er morsom og i langt h\u00f8jere grad ligner en karakterbaseret f\u00f8ljeton <\/em>eller dramedie<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Den absolutte hovedpris inden for tv er dog dramaseriekategorien, og her vandt Lesli Linka Glatter, som sagt, med afsnittet \u201dFrom A to B and Back Again\u201d fra Homeland<\/em>. Showtime-serien Homeland <\/em>er af mange blevet fremh\u00e6vet som \u00e9n af de mest centrale af tidens tv-serier (jf. bl.a. Bukkehave 2012 og Rosenberg 2014), og de fleste fremh\u00e6ver netop Claire Danes\u2019 st\u00e6rke og komplekse kvindefigur: Carrie Mathison. Ogs\u00e5 Lesli Linka Glatter h\u00e6fter sig ved Danes\u2019 pr\u00e6station, og mener, at netop dette f\u00e6nomen \u2013 migrationen af store skuespillere, forfattere og instrukt\u00f8rer fra film til tv \u2013 er en betydningsfuld del af det skifte, vi ser netop nu. Med Glatters ord:<\/p>\n\n\n\n

When the film business changed so drastically \u2013 you almost only have big blockbuster movies and very small movies, and the mid-budget movie doesn\u2019t get made because it is as expensive to market it, as it is to produce \u2013 so all of those writers, directors and actors went to television.<\/span><\/p>ibid.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Migrationen af forfattere, instrukt\u00f8rer og skuespillere fra film- til tv-industrien er n\u00e6ppe nogen nyhed, og Lesli Linka Glatter var selv et eksempel p\u00e5 dette, da hun og en anden kvindelig instrukt\u00f8r, Tina Rathborne, kom fra independentfilmmilj\u00f8et til tv-industrien tilbage i 1990\u2019ernes three-network era<\/em>. Tv-landskabet har rigtignok forandret sig, p\u00e5peger Glatter, og en del af disse forandringer kan spores tilbage til netop Twin Peaks, <\/em>hvor ellers ukendte kvindelige instrukt\u00f8rer fik muligheden og r\u00e5derummet til at instruere afsnit uden st\u00f8rre restriktioner fra selskabet og seriens skabere (David Lynch og Mark Frost). If\u00f8lge Glatter:<\/p>\n\n\n\n

It\u2019s needless to say that we\u2019re in a golden age of cable television, an age which has made it possible to tell stories in a far more visual and cinematic way. And I actually think that it started with \u201cTwin Peaks\u201d. I\u2019ve been to many meetings and talked with many people about \u201cTwin Peaks\u201d and what it did for television. What \u201cTwin Peaks\u201d did was that it assumed that a normal audience was intelligent, that you did not have to explain everything, that it could be more visual.<\/span><\/p>ibid.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Fra p\u00e6ne piger til st\u00e6rke kvinder<\/h2>\n\n\n\n

At flere kvindelige instrukt\u00f8rer g\u00f8r sig g\u00e6ldende i dagens tv-landskab, er ikke nogen st\u00f8rre overraskelse, men ogs\u00e5 i <\/em>de moderne tv-serier kan man spore et generelt skifte. Et skifte i retningen af mere komplekse kvindefigurer og serier, som handler om kvinder og k\u00f8nssp\u00f8rgsm\u00e5l uden at reducere disse til samtaler om vibratorer, singleliv og dyre h\u00e5ndtasker.\u201dWhere television has matured\u201d, siger Lesli Linka Glatter, \u201dis where all of these interesting, complex characters that we used to see in the mid-budget movies \u2013 movies that are no longer being made \u2013 are now being seen on TV\u201d (ibid.). Og hun forts\u00e6tter: \u201dHaving a complex, multi-layered female character \u2013 that will often come from women. But it\u2019s not gender-specific. Homeland <\/em>was created by two men, and that features a complex female character.\u201d (ibid.) Eksempler p\u00e5 s\u00e5danne komplekse kvindefigurer finder vi i s\u00e5 forskellige tv-serier som Orange is the New Black, Transparent <\/em>og Olive Kitteridge<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

En rigtig kvinde har furer i ansigtet: Olive Kitteridge<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Olive Kitteridge<\/em>, der i 2014 var \u00e9t af de mest interessante skud p\u00e5 tv-serie-stammen, drejer sig om den st\u00e6rke og sammensatte titelperson Olive, som med stor nuancerigdom spilles af Frances McDormand. Olive Kitteridge<\/em> er en miniserie, skabt og instrueret af Lisa Cholodenko (jf. fig. 8), der handler om et \u00e6gtepar, spillet af McDormand og Richard Jenkins, som lever i en amerikansk lilleby og n\u00e6rmer sig en f\u00e6lles alderdom med rutinevante diskussioner, flygtige dr\u00f8mme og \u00e6gteskabelig nid og nag. Serien har ikke en klar koncept-id\u00e9<\/em>, og er forfriskende lidt<\/em> orienteret omkring pudsige plot- og karakterkonstruktioner. Serien er snarere et virkelighedsbillede, der i al sin tvetydighed s\u00f8ger at fange de komplekser, som livet og ikke mindst samlivet byder os, n\u00e5r vi over mange \u00e5r lever med den samme partner og n\u00e6rmer os en f\u00e6lles udtoning. Som s\u00e5dan er serien heller ikke dramatisk i sin fort\u00e6llestruktur (hvis vi ser bort fra det flashforward<\/em>, som \u00e5bner f\u00f8rste afsnit), og den lader sig prim\u00e6rt kende for sine lange indstillinger og sit rolige fort\u00e6lletempo. Den 1:49 min. lange titelsekvens, der \u00e5bner hvert afsnit, indrammer seriens stil og rytme med en lille montage af indstillinger, der alle ligner almindeligheder (b\u00f8lger der sl\u00e5r mod strandkanten, en blomst der springer ud etc.), men som p\u00e5 metaforisk vis synes at skildre livets sl\u00f8ve men taktfaste gang (jf. fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Lisa Cholodenko \u2013 kvinden bag den prisvindende miniserie Olive Kitteridge<\/em>, der m\u00e5ske kunne vinde i sin kategori, fordi True Detective<\/em> blev rubriceret som dramaserie.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Titelsekvensen til Olive Kitteridge<\/em>, der p\u00e5 metaforisk vis indrammer seriens tema om livets gang. Cholodenkos serie er adapteret efter Elizabeth Strouts roman fra 2008.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Seriens afslutning har den samme rytme, og indrammer p\u00e5 fornem vis den fort\u00e6lling, som Cholodenkos serie synes at ville fange: Kampen for livet og lysten efter tabet af sin \u00e6gtef\u00e6lle, mens tankerne dv\u00e6ler ved fortiden, og kroppen \u201dkeeps banging on\u201d. I en sekvens fra fjerde afsnit p\u00e5 2:30 min., kun best\u00e5ende af ni indstillinger (en ASL p\u00e5 16,66 sek.), ser man Olive Kitteridge, der kommer hjem efter en lettere mislykket date. Hjemme er hun alene med sine tanker, og dette skildres p\u00e5 fornem vis i de lange indstillinger, det rolige og repetitive klavertema p\u00e5 lydsporet, den lavm\u00e6lte diegetiske lyd, uret i baggrunden og de l\u00e6ngselsfulde blikke, som Olive sender ud af vinduet. Som om hun gennem vinduet kunne se skyggerne af det liv, der nu er ved at ebbe ud (jf. fig. 10-11).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10-11: To indstillinger der indfanger Olives l\u00e6ngselsfulde blikke og seriens rolige plotafvikling.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 11.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den titul\u00e6re Olive Kitteridge er en sammensat kvinde, der ikke umiddelbart har en vindende personlighed, men som konstant er p\u00e5 nakken af sin mere servile og harml\u00f8se mand. Efter mandens d\u00f8d bliver han dog en sp\u00f8gelseskarakter, der tr\u00e6kker lange skygger af skyld, skam og afsavn ind over Olives liv (han spilles pudsigt nok af Richard Jenkins, der ogs\u00e5 i Six Feet Under<\/em> er en sp\u00f8gelsesagtig figur), og vi forst\u00e5r gradvist den k\u00e6rlighed og varme, som ogs\u00e5 <\/em>er en del af hendes sammensatte v\u00e6sen. Karakteren tegnes p\u00e5 fremragende vis af Frances McDormand, og turde man p\u00e5st\u00e5, at netop denne karakter er interessant som en rigtig <\/em>kvinde: En kvinde, der rummer mange forskellige og modsatrettede sider, som har sin egen selvst\u00e6ndige stemme og hvis furer i ansigtet fort\u00e6ller om et levet liv med mange grublerier. Dette er ikke en p\u00e6n pin-up-pige, men en smuk kvinde<\/em> og et \u00e6gte menneske, tegnet af \u00e9n af industriens mest fremtr\u00e6dende skuespillerinder efter instrukser af Lisa Cholodenko. En fremtr\u00e6dende, kvindelig instrukt\u00f8r i tidens amerikanske tv-landskab.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r k\u00f8n g\u00f8r en forskel: Orange is the New Black <\/em>og Transparent<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Mange af tidens mest centrale tv-skabere, -forfattere og -instrukt\u00f8rer er rigtignok kvinder (i Danmark har vi Maya Ils\u00f8e og i USA har man tv-skabere som Lesli Linka Glatter, Lisa Cholodenko, Lena Dunham, Jill Soloway og Jenji Kohan). De to sidstn\u00e6vnte er s\u00e6rligt interessante i denne kontekst, idet de begge har lavet deres serier til streamingtjenester (hhv. Netflix og Amazon) og eftersom de begge har lavet serier, der ikke bare er skabt af og indeholder st\u00e6rke kvinder, men som ogs\u00e5 handler <\/em>om k\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

I 2013 skabte Jenji Kohan s\u00e5ledes Orange is the New Black <\/em>til streamingtjenesten Netflix \u2013 en serie, der tog afs\u00e6t i Piper Kermans selvbiografi Orange is the New Black: My Year in a Women\u2019s Prison<\/em> (jf. fig. 12-13).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: Jenji Kohan \u2013 skaberen bag Orange is the New Black<\/em> (Netflix, 2013-).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 13: \u201dOz<\/em> m\u00f8der Sex and the City<\/em>\u201d \u2013 Piper Chapman i Orange is the New Black<\/em> (Netflix, 2013-).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kohans serie, der i udgangspunktet \u2013 med en vis forsimpling \u2013 kunne beskrives som \u201dOz <\/em>m\u00f8der Sex and the City<\/em>\u201d, drejer sig om Piper Chapman (Taylor Schilling), der kommer i et kvindef\u00e6ngsel og underg\u00e5r en ganske markant forvandling. Den p\u00e6ne, borgerlige Piper er forlovet med den j\u00f8disk-amerikanske fyr Larry (Jason Biggs) \u2013 der her fungerer som en traditionel kvinde(bi)figur \u2013 men \u00e6ndrer sig i f\u00e6ngslet i en s\u00e5dan grad, at ogs\u00e5 hendes borgerlige forhold lider overlast. I begyndelsen er Pipers figur stereotypt kvindelig \u2013 hun laver cremer i f\u00e6ngslet og er nerv\u00f8s for de sanit\u00e6re forhold mv. \u2013 men livet i f\u00e6ngslet tilf\u00f8jer lag af dybde og karakter til hendes n\u00e6sten karakterl\u00f8se borgerlighed. At dette vil ske aner vi allerede i seriens begyndelse, da den amerikansk-italienske Lorna Morello (Yael Stone), i \u00e9n af seriens mange intertekstuelle referencer, siger: \u201dOne of us, one of us\u201d (jf. fig. 14). <\/strong>Denne indforst\u00e5ede, intertekstuelle reference til Tod Brownings Freaks <\/em>(1932) vidner ikke blot om seriens kunstneriske ambitioner, men fort\u00e6ller os ogs\u00e5, at Piper langsomt men sikkert vil blive en anden. At hun vil forandre sig, f\u00e5 nye facetter og nye lag af kompleksitet.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 14: \u00c9n af mange intertekstuelle referencer i Orange is the New Black<\/em>, her til Freaks<\/em> fra 1932.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Pipers kvindelighed forbliver tydelig, men i tiltagende grad begynder hun at tvivle p\u00e5 sine valg og v\u00e6rdier, og efterh\u00e5nden forlader hun sin fine, borgerlige kvindestereotyp og tr\u00e6der ind i en seksuelt forvirret og mere selvst\u00e6ndig kvindefigur. Med Sophie Engberg Sonnes ord kan man beskrive Piper og f\u00f8rn\u00e6nvte Carrie som nogle n\u00e6sten “mandlige roller”, idet der er tale om “kvinder, der ikke er s\u00e6rligt optaget af at f\u00e5 hjem og hus til at fungere. Det er kvinder, der er drevet af karriere og lyst til at komme et sted i livet – og af ambitioner” (i: J\u00f8rgensen 2013).<\/p>\n\n\n\n

Jenji Kohans serie vandt for bedste komedieserie ved Critics Choice<\/em>-uddelingen i 2014, og \u00e5ret efter vandt Jill Soloway (jf. fig. 15) DGA-prisen i samme kategori for Amazon-serien Transparent <\/em>(Amazon, 2014-). <\/strong>Begge serier kunne siges at v\u00e6re pudsige vindere i netop denne kategori, da ingen af serierne er traditionelle komedieserier, endsige rendyrkede sitcoms. Hverken Transparent<\/em> eller Orange is the New Black <\/em>bruger en three-headed camera-<\/em>stil, laugh-track <\/em>eller en strengt episodisk struktur \u2013 hvad vi ellers forbinder med tv-komedien som genre (jf. Halskov 2012) \u2013 og begge serier lader til, bag de komiske tilsnit, at tage deres problemstillinger og karakterer ganske alvorligt. De to serier, der begge er skabt af kvinder, og som begge er skabt til nye outlets <\/em>(hhv. Netflix og Amazon), har dog ogs\u00e5 to andre centrale ligheder: De handler om k\u00f8n, og de er begge baseret p\u00e5 virkelige oplevelser. Orange is the New Black <\/em>er, som sagt, baseret p\u00e5 Piper Kermans selvbiografi, og Transparent <\/em>\u2013 som man ogs\u00e5 kunne h\u00f8re af Jill Soloways acceptance speech <\/em>ved den f\u00f8rn\u00e6vnte DGA-uddeling \u2013 tager afs\u00e6t i Soloways egen opv\u00e6kst. Serien handler om Maura Pfefferman (Jeffrey Tambor), der som titlen antyder er trans<\/em> \u2013 en for\u00e6lder der lever i gr\u00e6nselandet mellem mand og kvinde, far og mor. Maura befinder sig i en mellemposition, og ogs\u00e5 Soloways serie er et gr\u00e6nsef\u00e6nomen, der pendulerer mellem det komiske og det dramatiske, det tidstypiske og det tilbageskuende. Allerede i titelsekvensen lader dette sig spore \u2013 en titelsekvens, som i bedste Wonder Years<\/em>-stil sammenfletter forskellige hjemmevideoagtige indstillinger og som med et simpelt klavertema rammer seriens lettere melankolske og triste undertone. Stilistisk har titelsekvensen desuden mindelser af sen-70\u2019ernes disco-b\u00f8lge og psykedeliske filmperler fra 1960\u2019erne og 1970\u2019erne, s\u00e5som Performance <\/em>(1970) (jf. fig. 16-17).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 15: Jill Soloway \u2013 skaberen bag den biografiske serie Transparent<\/em> (Amazon, 2014-).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 16-17: Titelsekvensen til Transparent<\/em> peger b\u00e5de fremad og bagud.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 17.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Soloways serie handler dog ikke om k\u00f8n som en performance, men om det flydende k\u00f8n som en mellemposition i den moderne tilv\u00e6relse. Om k\u00f8nnet som et afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l og brydningspunkt i vor tid.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er det tilf\u00e6ldigt, at Twin Peaks<\/em> var \u00e9n af de f\u00f8rste amerikanske tv-serier til at vise\u00a0 transk\u00f8nnede eller transseksuelle karakterer (jf. Dennis\/Denise Bryson, spillet af David Duchovny), for den var ogs\u00e5 \u00e9n af de f\u00f8rste reelle game changers <\/em>i moderne amerikansk tv-fiktion. Det amerikanske tv-landskab har forandret sig meget siden: Nye outlets<\/em> er kommet til, nye m\u00e5der at se og opleve tv p\u00e5 er blevet et almindeligt f\u00e6nomen, og kvinder har f\u00e5et en stadigt st\u00f8rre og mere fremtr\u00e6dende rolle b\u00e5de foran og bag kameraet. Men i sidste ende handler det ikke s\u00e5 meget om k\u00f8n. Det handler om gode fort\u00e6llinger og kompetente historiefort\u00e6llere. Som Lesli Linka Glatter udtrykker det:<\/p>\n\n\n\n

There have always been competent women in front of and behind the camera, but I think what is happening is that women are doing such a good job that they are getting the awards. What happened at the DGA awards is significant, but, sadly, there is still a shortage of women directors. In film school, it is close to 50\/50, but something happens along the way. Statistically, women make up only 13 or 14 percent of the directors in TV.<\/p>Halskov 2015.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Glatter, Cholodenko og Soloway kan lige s\u00e5 d\u00e5rligt reduceres til “t\u00f8ser”, som tv-mediet kan reduceres til en “tossekasse”. De er f\u00f8rst og fremmest dygtige tv-instrukt\u00f8rer og -skabere, som tilf\u00e6ldigvis repr\u00e6senterer en ellers underrepr\u00e6senteret stemme i amerikansk tv. Det skorter fortsat p\u00e5 kvinder i amerikansk tv, men flere af de mest fremtr\u00e6dende af tidens amerikanske tv-skabere og -instrukt\u00f8rer er tilf\u00e6ldigvis kvinder. Og her b\u00f8r man notere sig navne som Jill Soloway, Jenji Kohan, Lisa Cholodenko, Lena Dunham og – ikke mindst – Lesli Linka Glatter. For ikke at n\u00e6vne den danske instrukt\u00f8r Charlotte Sieling, der efter sit regiss\u00f8rarbejde p\u00e5 Forbrydelsen<\/em>, Borgen<\/em> og Broen<\/em> har iscenesat nogle afsnit af The Americans<\/em> – med Keri Russell i hovedrollen som officeren Elizabeth Jennings – og f\u00f8rn\u00e6vnte Homeland<\/em>. Den serie, der for alvor gjorde Lesli Linka Glatter til et household name<\/em>, og som ved den 67. DGA-uddeling var med til at markere et skifte i det amerikanske tv-landskab.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Citerede v\u00e6rker<\/h3>\n\n\n\n