{"id":1983,"date":"2015-03-02T11:55:07","date_gmt":"2015-03-02T09:55:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1983"},"modified":"2020-05-23T20:12:56","modified_gmt":"2020-05-23T18:12:56","slug":"nick-cave-mellem-virkelighed-fiktion","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/03\/nick-cave-mellem-virkelighed-fiktion\/","title":{"rendered":"Nick Cave mellem virkelighed og fiktion"},"content":{"rendered":"\n
\"055_00\"<\/figure>\n\n\n\n
Foruds\u00e6tningen for at simulere noget er, at man fors\u00f8ger at komme s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 virkeligheden som muligt. I fiktionens verden er man bevidst om dette. Filminstrukt\u00f8ren ved, at man ved hj\u00e6lp af blandt andet de rette stilistiske virkemidler, godt skuespil, god instruktion, trov\u00e6rdig dialog og de rette locations kan konstruere og simulere mord, k\u00e6rlighed og krig s\u00e5ledes, at det for publikum fremprovokerer chok, affekt og forf\u00e6rdelse. F\u00f8lelser hos publikum som er \u00e6gte f\u00f8lelser \u2013 virkelige f\u00f8lelser. Det, der starter som simulation i fiktionen, ender alts\u00e5 forh\u00e5bentligt ud i noget meget virkeligt for tilskueren.<\/h5>\n\n\n\n

Denne fascinerende omst\u00e6ndighed, som er formuleret af sociologen og filosoffen Jean Baudrillard, har fiktionen alts\u00e5 for l\u00e6ngst omfavnet og taget til sig i en konstant leg med fakta- og fiktionskoder, s\u00e5ledes at det, der fremtr\u00e6der for os som virkeligt, oftest er komplet simuleret (Baudrillard 1994, s. 20).<\/p>\n\n\n\n

I dokumentarfilm er billedet imidlertid anderledes. Her st\u00e5r instrukt\u00f8ren i h\u00e5bet om at simulere virkeligheden s\u00e5 pr\u00e6cist og faktuelt som muligt, over for at skulle foretage en sk\u00e5nselsl\u00f8s prioritering og v\u00e6gtning af fiktion og fakta i forhold til den konflikt, der \u00f8nskes belyst. Der skal<\/em> v\u00e6re et virkeligt problem eller en virkelig konflikt. Dokumentaren skal<\/em> indeholde faktakoder i et omfang, der kan forankre den i virkeligheden, og fiktionskoder i et omfang, der kan appellere til en stor m\u00e5lgruppe. En m\u00e5lgruppe som skal underholdes tilstr\u00e6kkeligt til, at de ser filmen til ende og modtager budskabet. Det budskab, som alts\u00e5 er forankret i virkeligheden. S\u00e5dan er det i dokumentarfilm. Eller er det? Fra tid til anden produceres der en dokumentarfilm, som udfordrer forskrifterne. Dokumentarfilm som virker til at omfavne Jean Baudrillards tanker, og som genskaber en ny virkelighed gennem simulationen. En simuleret virkelighed som til tider forekommer mere virkelig end den levede virkelighed. 20.000 Days On Earth<\/em> er en s\u00e5dan dokumentar. Her skabes en mere virkelig og \u00e6rlig skildring af kunstneren Nick Cave, end man kunne f\u00e5 ved at se en steril og postuleret objektivt observerende portr\u00e6tdokumentar baseret p\u00e5 en overflod af faktakodede virkemidler.<\/p>\n\n\n\n

I det f\u00f8lgende vil jeg ved hj\u00e6lp af en n\u00e6ranalyse fors\u00f8ge at belyse, hvordan dette spiller sig ud. Jeg vil g\u00e5 i dybden med de tre sammenh\u00e6ngende scener der tilsammen udg\u00f8r filmens begyndelse, og efterf\u00f8lgende koble denne analyse til resten af filmen i et fors\u00f8g p\u00e5 at skildre dens simulerede virkelighed.<\/p>\n\n\n\n

I ceased to be a human being<\/h2>\n\n\n\n

Filmen begynder med en h\u00f8j asynkron hyletone, samtidig med en fade-in fra sort. Lyden af en gammeldags form for video-apparat, der startes, igangs\u00e6tter gr\u00e5den fra en nyf\u00f8dt baby. Femten fjernsynsapparater st\u00e5r stablet med sort sk\u00e6rm, inden billederne fra f\u00f8dslen af den baby, som offscreen-gr\u00e5den stammer fra, toner frem (fig. 1). Lydbilledet suppleres med noget, som b\u00e5de kunne referere til en filmprojektor og et tikkende ur. Sidstn\u00e6vnte association billedligg\u00f8res, da et femcifret tal begynder at t\u00e6lle op fra nul. De grynede indstillinger fra fjernsynsapparaterne udg\u00f8r tilsammen og hver for sig en n\u00e6sten kaleidoskopisk subliminalt klippet montage over hele Nick Caves liv fra dag nul og op til dag nr. 19.999 p\u00e5 jorden. Den hektisk klippede montage underst\u00f8ttes af et kaotisk lydbillede, der, udover asynkrone skingre og dystre brummende lyde, danner et sammensurium af synkronlyd, som h\u00f8rer til enkeltdele af de filmklip, vi ser p\u00e5 fjernsynsapparaterne. S\u00e5ledes portr\u00e6tteres hele Nick Caves liv p\u00e5 1 minut og 45 sekunder op til dag nr. 20.000 i Nick Caves liv. En dag som herefter danner rammen om filmens resterende 91 minutter og 36 sekunder.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1. En hektisk montage indleder filmen. S\u00e5ledes introduceres hele Nick Caves liv op til dag nr. 20.000.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Filmens instrukt\u00f8rer Iain Forsyth og Jane Pollard g\u00f8r hermed rent bord. Alt, hvad der for mange dokumentarister ville v\u00e6re sp\u00e6ndende at gribe fat i og skildre i en tilbundsg\u00e5ende indramning af Nick Caves liv, fort\u00e6lles i et s\u00e5 forceret tempo, at man kun kan n\u00e5 at sammens\u00e6tte brudstykkerne, hvis man kender til hans historie i forvejen. Bevares. Det hele er med. Familiebillederne fra hjemmevideoarkivet; den metonymiske k\u00e6nguru fra hjemlandet Australien; broen, som drengen Nick Cave og vennerne sprang i vandet fra; 60\u2019ernes musikalske inspirationskilder; de h\u00e5rde stoffer, som han var dybt afh\u00e6ngig af i en lang \u00e5rr\u00e6kke; de vilde koncerter med Nick Caves tidligere band The Birthday Party i Berlin; det kommercielle gennembrud i duetterne med PJ Harvey og Kylie Minogue; brylluppet med hans nuv\u00e6rende model-kone Susie Bick og f\u00f8dslen af hans to tvillingedrenge. Montagen munder ud i hans seneste kunstneriske projekter, der blandt andet d\u00e6kker over dannelsen af endnu et band, Grinderman, og en stigende interesse for at lave filmmusik med den anden drivkraft i The Bad Seeds, Warren Ellis. Alt sammen elementer, som kunne v\u00e6re sp\u00e6ndende i en portr\u00e6tdokumentar om en af tidens mest anerkendte og karismatiske sangskrivere. I stedet standser t\u00e6llingen ved 19.999 samtidig med montagen. Lydbilledet forstummer og erstattes af en iscenesat situation, hvor en s\u00f8vnl\u00f8s Nick Cave ligger i en seng og stirrer tomt ud i luften ved siden af sin kone, inden et v\u00e6kkeur tvinger ham til at st\u00e5 op fra sin s\u00f8vnl\u00f8shed (fig. 2). Vi h\u00f8rer hans stemme i en voice-over, som fort\u00e6ller os filmens virkelige omdrejningspunkt \u2013 at han i slutningen af det 20. \u00e5rhundrede oph\u00f8rte med at v\u00e6re et menneske\u2026<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2. Nick Cave s\u00e6ttes i gang af sit v\u00e6kkeur efter en tilsyneladende s\u00f8vnl\u00f8s nat.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

…That’s not necessarily a bad thing…<\/h2>\n\n\n\n

Denne overraskende udmelding, der bliver italesat med st\u00f8rste selvf\u00f8lgelighed, efterlader et stort rum, som Iain Forsyth, Jane Pollard og<\/em> Nick Cave kan boltre sig i. I stedet for at have en virkelig og decideret konflikt, koncentrerer filmen sig herfra om den subjektive, postulerende betragtning fra hovedpersonen selv. For hvis Nick Cave ikke l\u00e6ngere er et menneske, hvad er han s\u00e5? Og hvem er den personificering af Nick Cave, som vi f\u00f8lger i filmen, og hvis musik vi h\u00f8rer i h\u00f8jttalerne og g\u00e5r til koncert for at opleve? Svaret fors\u00f8ger Nick Cave at give i en simplificeret udgave allerede i filmens f\u00f8rste iscenes\u00e6ttelse, hvor Nick Cave i en rolig ritualistisk form p\u00e5begynder sin badev\u00e6relsesrutine. Nick Caves voice-over s\u00f8ger at uddybe den overraskende udmelding om sin eksistens:<\/p>\n\n\n\n

I awake, I write, I eat, I write, I watch TV (\u2026) Mostly I feel like a cannibal, you know, a cartoon one \u2013 with the big lips and the funny hair and the bone through its nose. Always looking for someone to cook in a pot. You can ask my wife, Susie, she\u2019ll tell you\u2026 Because she\u2019s usually the one that\u2019s getting cooked, \u2018cause there is an understanding between us\u2026 a pact\u2026 where every secret, sacred moment that exists between a husband and a wife is cannibalized and ground up and spat out the other side in the form of a song\u2026 inflated and distorted and monstrous.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Mens Nick Caves poetiske, fort\u00e6llende stemme lyder, ser vi p\u00e5 billedsiden en langsom elliptisk montage af Nick Cave, der n\u00e6rstuderer og grundigt udj\u00e6vner sine karakteristiske kulsorte \u00f8jenbryn og bakkenbarter foran forskellige typer af badev\u00e6relsesspejle (fig 3). Spejlene markerer tydeligt det identitetselementet, der ligger i at finde ud af, hvem\/hvad Nick Cave er for en st\u00f8rrelse \u2013 n\u00e5r han nu tilsyneladende er d\u00f8d. Vi ser en \u201dvirkelig\u201d Nick Cave i badev\u00e6relset, en konstrueret udgave af Nick Cave i spejlet og en uklar og perverteret repr\u00e6sentation af en Nick Cave-gev\u00e6kst i det lille forst\u00f8rrelsesspejl. De tre afbildninger adskilles af de lodrette linjer, men som repr\u00e6sentationer af Nick Caves person er de ogs\u00e5 indbyrdes afh\u00e6ngige.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3. I en steril konstruktion af lys og spejle studerer Nick Cave sig selv pertentligt, som om figuren i spejlet er en anden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En enkelt indstilling afbryder Nick Caves selviagttagelse. I det \u00f8jeblik han fastsl\u00e5r, at det oftest er konen, der er offer for kannibalen, klippes der tilbage til en supertotal indstilling af den efterladte Susie, der ensomt vender sig i den alt for store seng, for at sove videre (fig 4). Montagen afsluttes med en ultran\u00e6r indstilling af Nick Caves \u00f8je, der, samtidig med at ordet \u2019monstrous\u2019 lyder i voice-overen, flytter sig f\u00e5 millimeter og stirrer ud mod tilskueren for at understrege, at han er bevidst om, at vi kigger med derude i virkeligheden. En lille indsn\u00e6vring af pupillen konnoterer, at han stiller skarpt p\u00e5 os (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4. Nick Caves kone ligger ensom tilbage i den efterladte alt for store dobbeltseng.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5. Nick Cave bryder her den fjerde v\u00e6g og stirrer direkte ud p\u00e5 os.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

…It’s just a thing…<\/h2>\n\n\n\n

Den efterf\u00f8lgende scene er en bl\u00f8d og meget langsom dolly hen ad gangen ud for Nick Caves arbejdsv\u00e6relse, som ender i en lige s\u00e5 bl\u00f8d panorering ind p\u00e5 filmens hovedperson \u2013 som alts\u00e5 er noget andet end et menneske. En form for konstruktion af Nick Cave. En konstruktion, som for det meste f\u00f8ler sig som en tegneseriekannibal, og som arbejder hele tiden. Nick Caves evindelige arbejdsraseri, som han er kendt for, iscenes\u00e6ttes her. Han hamrer uafbrudt i sin gamle skrivemaskine uden tilsyneladende at \u00e6nse omverdenen. Intensiteten i hans ustandselige skriveri f\u00e6stnes i den forst\u00e6rkede synkronlyd fra skrivemaskinen, som sammen med en asynkron monoton og smuk cello danner lydbro fra forrige badev\u00e6relsesscene. Derudover ekspliciterer voice-overen determinismen i hans arbejde:<\/p>\n\n\n\n

Mostly I write, tapping and scratching away, day and night sometimes. But if I ever stop for long enough to ever question what I\u2019m actually doing, the why of it, well, I couldn\u2019t really tell you. I don\u2019t know.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Den fiktionaliserede Nick Cave i filmen kan<\/em> simpelthen ikke forklare, hvorfor han g\u00f8r, som han g\u00f8r. Den virkelige Nick Cave har ogs\u00e5 altid v\u00e6gret sig mod at skulle forklare sig. Blandt andet eksemplificeret i en artikel af journalisten Pernille Jensen, hvor hun i et interview om hans seneste plade (den plade, som vi ogs\u00e5 f\u00f8lger tilblivelsen af i filmen) Push the Sky Away<\/em>, sp\u00f8rger ind til betydningen af en bestemt sang p\u00e5 pladen. Pernille Jensens fors\u00f8g bliver lagt totalt p\u00e5 is, med Nick Caves svar: \u201dDu vil tale om en sang? Det er egentlig ikke noget jeg plejer at g\u00f8re\u201d. Det svar, som Nick Cave giver til Pernille Jensen i det virkelige liv, fremst\u00e5r en smule arrogant og afvisende, mens det i filmens fiktionaliserede udgave f\u00e5r en poetisk og mere mystisk karakter. Ikke desto mindre er svaret det samme: Han kan<\/em> ikke.<\/p>\n\n\n\n

En ny verden bliver til<\/h2>\n\n\n\n

Arbejdsraseriet g\u00e5r ud p\u00e5 at skabe en parallel verden, som udspringer af hans egne minder, de intime \u00f8jeblikke med hans kone, samt de smukke, sk\u00f8re, grimme, frast\u00f8dende ting, som omgiver ham. Blandt andet ting, som pryder kontoret, som han arbejder i. Eller rettere, det rum, som Iain Forsyth og Jane Pollard har skabt som illustration af Nick Caves arbejdsplads. Her er en overflod af b\u00f8ger, der st\u00e5r stablet overalt midt imellem statuetter og skulpturer af mere eller mindre absurd karakter. V\u00e6ggene er fyldt med billeder, notatark, plakater og fotografier. Alt sammen sorteret i et smukt kaos (fig. 6). Samtidig forts\u00e6tter Nick Caves voice-over:<\/p>\n\n\n\n

It\u2019s a world I\u2019m creating. A world full of monsters and heroes, good guys and bad guys. It\u2019s an absurd, crazy, violent world where people rage away and God actually exists. And the more I write, the more detailed and elaborate the world becomes and all the characters that live and die or just fade away, they\u2019re just crooked versions of myself. Anyway, for me, it all begins in here in the most tiniest of ways.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6. Nick Cave arbejder ustandseligt i sit iscenesatte kontor, som bidrager betragteligt som inspiration.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Imens voice-over\u2019en lyder og Nick Cave febrilsk hamrer l\u00f8s p\u00e5 skrivemaskinen, bev\u00e6ger kameraet sig i en travelling t\u00e6ttere ind p\u00e5 den intenst arbejdende musiker og understreger hans udelukkelse af omverdenen. I samme \u00f8jeblik han beskriver den verden, som han konstruerer, der er fyldt med monstre og helte, brydes de rolige og lange indstillinger af nogle hurtige indklipsbilleder af forskellige genstande p\u00e5 kontoret. Genstande som potentielt kunne blive anvendt af Nick Cave i den verden, der bliver kreeret. Samtidig krydres skrivemaskinen og celloen i lydbilledet med brudstykker af typiske fiktionslyde, der kunne passe ind i den verden Nick Cave skaber: b\u00f8rnelatter, skrig, torden og naturligvis pistolsalver. Stilen i de hurtige indklipsbilleder og lyden relateret til disse, minder om den tempofyldte montage-skildring af hele Nick Caves liv, som filmen indledte med. S\u00e5ledes flyder hans egne minder, intime \u00f8jeblikke med konen, samt pludselig interesse for elemeter i den fysiske verden, der omgiver ham, sammen, og Nick Cave skaber herudaf en ny verden. En ny verden fyldt med voldsomme, smukke, morderiske, sataniske, jomfruelige, monstr\u00f8se karakterer, som alle er fordrejede versioner af ham selv. En fiktiv verden, hvor gud rent faktisk eksisterer.<\/p>\n\n\n\n

Og musik bliver til<\/h2>\n\n\n\n

Scenen i arbejdsv\u00e6relset afsluttes af et point-of-view fra Nick Cave og ned i den skrivemaskine, som han hamrer l\u00f8s p\u00e5 (fig. 7). Endnu et meta-aspekt afsl\u00f8res i \u00f8vrigt her, i kraft af, at den tekst som han arbejder p\u00e5 er voice-over\u2019en til filmen selv. Der match-cuttes fra Nick Caves fingre p\u00e5 skrivemaskinen, til hans fingre, der sl\u00e5r akkorder an p\u00e5 sit flygel (fig. 8). Og alt begynder her \u2013 \u201din the most tiniest of ways\u201d. Resten af filmen kredser om processen bag tilblivelsen af Push the Sky Away<\/em> \u2013 og ikke mindst de liveoptr\u00e6dener, der f\u00f8lger herp\u00e5. Ind imellem de smukke scener fra diverse studier, hvor musikken komponeres, \u00f8ves og indspilles, ser vi en r\u00e6kke \u00e6stetisk velkomponerede, iscenesatte sekvenser, som behandler de historier, minder, f\u00f8lelser og venskaber, som musikeren konstant bruger til at konstruere sin fiktive verden.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7. Nick Caves fingre oms\u00e6tter tanker, minder og id\u00e9er til ord p\u00e5 skrivemaskinen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8. Nick Caves fingre s\u00e6tter musik p\u00e5 den verden, han konstruerede p\u00e5 sin skrivemaskine.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi er med ved psykologen, der fremprovokerer og dissekerer mere eller mindre freudianske barndomsminder. Vi er med i underbevidsthedens k\u00e6lderarkiv, som er fyldt med billeder, fotografier og s\u00e5gar h\u00e5rlokker fra hele Nick Caves barndom og karriere. Et arkiv, som i virkeligheden er kommet i stand af hovedpersonens vane med, gennem hele livet at gemme visse elementer fra sit liv og karriere. Arkivarerne hiver bestemte emner frem og udfritter Nick Cave, der flittigt fort\u00e6ller. P\u00e5 den m\u00e5de interviewes hovedpersonen om sin tid som junkie, hvor hvert fix blev efterfulgt af en syndsforladende tur i kirke. Om sine \u00e5r som frontmand i bandet The Birthday Party, der i en periode blev promoveret som verdens mest voldelige band, hvilket tiltrak en type af folk, som ikke var bange for at stille sig op p\u00e5 scenen og urinere. Om et alt for tidligt testamente, hvori sangeren vil donere alle sine penge til et \u201dNick Cave Memorial Museum.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Endelig er der de tre melankolske, morsomme og r\u00f8rende sekvenser med henholdsvis skuespilleren Ray Winstone og musikerne Blixa Bargeld og Kylie Minogue, som alle har spillet hver deres betydelige rolle i forhold til konstruktionen Nick Cave. Alle samtalerne foreg\u00e5r i Nick Caves Jaguar, mens sangeren k\u00f8rer de skiftende passagerer gennem det evigt regnfulde Brighton. De dukker i hver deres scene op ud af ingenting, som om de kunne v\u00e6re Nick Caves fantasi. Enten ved at man h\u00f8rer deres stemme afd\u00e6mpet og utydeligt, inden Nick Cave ved et lead in og et point of view bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 dem, eller ogs\u00e5 ved pludseligt at forekomme i Nick Caves bakspejl.<\/p>\n\n\n\n

Familien – en parentes mellem smukke optr\u00e6dener<\/h2>\n\n\n\n

Allerede efter 27 minutter af filmen f\u00e5r Nick Cave sl\u00e5et fast, at den konstruktion, han \u00f8nskede at v\u00e6re, n\u00e5r han som dreng stod og sang ind i en kost, har f\u00e5et overtaget i kampen mellem Nick Cave som kunstner og Nick Cave som et almindeligt d\u00f8deligt menneske med en familie og almindelige problemer:<\/p>\n\n\n\n

You turn it on. You turn it off. But one day you find you can\u2019t and you\u2019ve become the thing you wished into existence back when you were a kid up in your room and singing into a broom with the door locked. You\u2019ve dreamed yourself to the outside, and nothing can bring you back in, and, anyway, you\u2019re not sure you ever wanted to be in there in the first place.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Filmens klimaks udspiller sig omkring seks krydsklippede scener, der netop viser den prioritering af livet som kunstner og livet som \u201dnormalt\u201d menneske, han ikke selv er herre over. Med nogle smukt orkestrerede overgange flyder de lange opprioriterede koncertscener over i nogle korte sporadiske scener med familiemennesket, Nick Cave.<\/p>\n\n\n\n

Koncertscenerne er gengivet som den tydelige kulmination p\u00e5 arbejdet med den musik, der er blevet til i l\u00f8bet af filmen. Enormt intense scener, der i deres filmiske stil ved f\u00f8rste \u00f8jekast ligner optr\u00e6dener fra enhver anden koncertfilm. Dog har kameraernes placering, de enormt smukke manuelle fokusskift og de mange f\u00f8lelsesladede n\u00e6re og ultra-n\u00e6re indstillinger af dedikerede fans p\u00e5 forreste r\u00e6kke, en effekt, der g\u00f8r koncertoptagelserne s\u00e6rligt vedkommende. Og enhver, der har v\u00e6ret til en Nick Cave-koncert kan relatere direkte til den magi, der udspiller sig mellem de forreste blandt publikum og den dedikerede kunstner, som tydeligvis lever allermest i disse \u00f8jeblikke. Smukkest er den spontant opst\u00e5ede intimitet mellem Nick Cave og en gr\u00e5dkvalt kvinde p\u00e5 forreste r\u00e6kke, som f\u00e5r lov til at l\u00e6gge h\u00e5nden p\u00e5 hans bryst, til ordene \u201dCan you feel my heartbeat?\u201d (fig. 9). Den samh\u00f8righed, som her eksisterer mellem kunstneren og en tilf\u00e6ldig fan, st\u00e5r i skarp kontrast til intimiteten mellem familiemennesket Nick Cave, og den kone han efterlader alene tilbage i sengen i begyndelsen af filmen.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9. Nick Cave f\u00f8rer i en smuk samh\u00f8righed h\u00e5nden fra en kvindelig fan op til sit hjerte, mens han i musikken sp\u00f8rger \u201dCan you feel my heartbeat?\u201d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Scenerne fra hjemmet, som der krydsklippes til imellem de st\u00e6rke koncertoptagelser forbliver en parentes. Konen, Susie, ses kun i en enkelt vemodig over-the-shoulder, hvor hun betragter sin mand forlade hjemmet endnu engang. Vinduets spejling og sprosse gengiver subtilt konens l\u00e6ngsel og adskillelsen mellem hende og manden, som har indg\u00e5et en pagt for at dette forhold skal kunne fungere (fig. 10). Ogs\u00e5 den gribende scene med Nick Cave og de to charmerende s\u00f8nner, der spiser pizza i en sofa, og ser den legendariske og mest blodige scene fra gangsterfilmen Scarface, fremst\u00e5r som en parentes.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10. Endnu engang er Nick Caves kone overladt til sig selv, mens kunstneren vandrer afsted til \u00e9t af utallige jobs.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00f8-monsteret der lokkes op til overfladen<\/h2>\n\n\n\n

Nick Cave tog selv initiativ til filmen og bad Iain Forsyth og Jane Pollard om at lave den. Ydermere havde han \u201dfinal cut\u201d p\u00e5 filmen, hvilket naturligvis kunne indikere, at fiktionaliseringen og selviscenes\u00e6ttelsen af Nick Cave er ren og sk\u00e6r imagekontrol. Med denne analyse vil jeg dog antyde, at der ogs\u00e5 er andet og mere, som ligger Nick Cave p\u00e5 sinde. Med nedenst\u00e5ende konklusion forholder jeg mig kun til denne film. Men Nick Caves, Iain Forsythe og Jane Pollards pointe og budskab kan ogs\u00e5 overf\u00f8res p\u00e5 andre store stjerner inden for kunstens, musikkens og filmens verden \u2013 hvis deres konstruerede billede af dem selv ellers kan holde til det.<\/p>\n\n\n\n

For Nick Caves pointe er, at han for l\u00e6ngst er holdt op med at v\u00e6re et menneske. I hvert fald i den konventionelle forst\u00e5else, som omverdenen har af et menneske. Den konstruktion af en rock\u2019n\u2019roll persona, som han har simuleret, siden han stod p\u00e5 sit v\u00e6relse og sang ind i en kost, er blevet mere og mere v\u00e6rdifuld for ham. Nick Cave er mere optaget af historien \u2013 den konstruerede verden. Eller m\u00e5ske er det mere pr\u00e6cist at konkludere, at han er interesseret i rummet mellem<\/em> virkeligheden og den konstruerede virkelighed. Dette antydes i hvert fald i hans voice-over:<\/p>\n\n\n\n

In the end, I\u2019m not interested in that which I fully understand. The words I have written over the years are just veneer. There are truths that lie beneath the surface of the words. Truths that rise up without warning, like the humps of a sea monster and then disappear. What performance and song is to me is finding a way to tempt the monster to the surface, to create a space where the creature can break through what is real and what is known to us. This shimmering space, where imagination and reality intersect, this is where all love and tears and joy exist. This is the place. This is where we live.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

If\u00f8lge Baudrillard er foruds\u00e6tningen for at simulere noget, at det udspringer direkte fra virkeligheden. Men gennem simulationen opst\u00e5r der alts\u00e5 virkelige f\u00f8lelser. N\u00e5r vi oplever disse konstruerede f\u00f8lelser, som opst\u00e5r pludseligt i rummet mellem fantasi og virkelighed, lever vi if\u00f8lge Nick Cave allermest.<\/p>\n\n\n\n

Derfor er Nick Caves liv og musik og nu den film, der er lavet om\/af ham en blanding af mennesket, Nick Cave, og en simulation af mennesket, Nick Cave. Ligesom filmen 20.000 Days On Earth<\/em> er Nick Caves virkelige liv en konstrueret verden, indenfor hvilken de st\u00f8rste sandheder og f\u00f8lelser opst\u00e5r. En simuleret virkelighed, som til tider forekommer mere virkelig end den levede virkelighed.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

20.000 Days On Earth<\/em> er instrueret af Iain Forsyth og Jane Pollard og udkom i oktober 2014.<\/p>\n\n\n\n

Nick Cave er 57 \u00e5r og bosat i Brighton i Engand. Han er bedst kendt som sanger, sangskriver og tekstforfatter i Nick Cave and the Bad Seeds. Bandets seneste plade Push the Sky Away<\/em> udkom i februar 2013. Derudover har Cave ogs\u00e5 udgivet to plader med sideprojektet Grinderman, og han har desuden forfattet to romaner og manuskript til filmene Lawless<\/em> (2012) og The Proposition<\/em> (2005).<\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n