{"id":1893,"date":"2015-01-23T11:03:22","date_gmt":"2015-01-23T09:03:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1893"},"modified":"2020-05-23T20:34:51","modified_gmt":"2020-05-23T18:34:51","slug":"troen-og-skaebnens-mysterier-i-friedkins-film-part-2-sorcerer-filmen-der-naegtede-at-doe","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2015\/01\/troen-og-skaebnens-mysterier-i-friedkins-film-part-2-sorcerer-filmen-der-naegtede-at-doe\/","title":{"rendered":"Troen og sk\u00e6bnens mysterier i Friedkins film Part 2: Sorcerer<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
I april 2014 blev den legendariske filminstrukt\u00f8r William Friedkin h\u00e6dret med en \u00c6res-Robert af Det Danske Filmakademi i Dagmar Teatret og en storsl\u00e5et koncert i Tivolis Koncertsal med det tyske krautrockband Tangerine Dream. Bandet komponerede det m\u00f8rke og synthesizer-drevne soundtrack til Friedkins  kultfilm Sorcerer <\/em>(1977), den polariserende efterf\u00f8lger til gyserf\u00e6nomenet The Exorcist<\/em> (1973).  Sorcerer<\/em>  blev en kommerciel fiasko og h\u00f8stede heller ikke megen ros hos samtidens anmeldere. Eftertiden har dog set med mildere \u00f8jne p\u00e5 filmen, der ydermere er en tematisk meget central film i  Friedkins oeuvre. <\/strong>I denne, den anden af to features om Friedkin, analyseres instrukt\u00f8rens udforskning af sk\u00e6bnens mysterium i den eksistentielle actionfilm Sorcerer<\/em>.<\/h5>\n\n\n\n

I midten af 1970\u2019erne var der f\u00e5 amerikanske instrukt\u00f8rer, der red p\u00e5 en lige s\u00e5 stor succesb\u00f8lge som William Friedkin. The French Connection<\/em> (1971) tog statuetterne for Best Picture<\/em>, Best Director<\/em>, Best Actor<\/em>, Best Film Editing<\/em> og Best Adapted Screenplay<\/em> ved Oscaruddelingen i 1971, mens The Exorcist<\/em> (1973) slog rekorder for \u00f8konomisk indtjening og blev en af de mest succesfulde horrorfilm nogensinde (for mere herom se Andersen (2015): “Troen og sk\u00e6bnens mysterier i Friedkins film Part 1: The Exorcist”<\/a>). Friedkin kunne prale med en kunstnerisk anerkendelse og frihed, som de fleste instrukt\u00f8rer blot turde dr\u00f8mme om. Da Friedkin skulle v\u00e6lge sit n\u00e6ste projekt efter The Exorcist<\/em>, faldt valget p\u00e5 en genfortolkning af den franske instrukt\u00f8r Henri-Georges Clouzots film Le salaire de la peur<\/em> (1953), der var baseret p\u00e5 Georges Arnauds litter\u00e6re forl\u00e6g af samme navn.<\/p>\n\n\n\n

Resultatet blev den eksistentielle actionfilm Sorcerer<\/em> (fig. 1). Filmen blev m\u00f8dt af negative anmeldelser og endte med at blive et af de mest notoriske flops under 1970\u2019ernes New Hollywood. Udover en miserabel modtagelse havde filmen en vanskelig produktion. Ingen af skuespillerne i filmen var Friedkins f\u00f8rstevalg til rollerne. Manuskriptets hovedrolle var skrevet til Steve McQueen, men fordi McQueen p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt lige var blevet gift med Ally MacGraw, \u00f8nskede han ikke at optage Sorcerer<\/em> uden for USA. McQueen blev derfor erstattet af Roy Scheider, der havde medvirket i The French Connection<\/em> (1971). Friedkin tilb\u00f8d en anden rolle til den italienske filmstjerne Marcello Mastroianni, men han afslog tilbuddet, fordi han angiveligt n\u00e6gtede at blive krediteret under Scheider. Endvidere var optagelsen af filmens junglescener i Mexico et logistisk helvede. Flere fra filmholdet blev syge, og i det hele taget foregik optagelserne med liv og lemmer som indsats under Friedkins kompromisl\u00f8se kommando.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1. Sorcerers<\/em> filmplakat, der blev designet af Richard L. Albert, indkapslede den ene af de to lastbilers livsfarlige brokrydsning i junglen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I forbindelse med tildelingen af \u00c6res-Robertprisen i 2014 afholdt Friedkin en masterclass sammen med Nicolas Winding Refn i Dagmar Teatret, hvor han diskuterede filmens katastrofale modtagelse. Friedkin tilskrev indirekte Sorcerers<\/em> kommercielle fiasko det faktum, at filmen fik premiere en uge f\u00f8r den familievenlige blockbuster Star Wars<\/em> (1977), der \u00e6ndrede Hollywoods produktions- og markedsf\u00f8ringslandskab for evigt. N\u00e6sten 40 \u00e5r senere er Sorcerer<\/em> genopst\u00e5et fra Hollywood-arkivernes kirkeg\u00e5rd og har f\u00e5et et helt nyt liv. Filmen er blevet digitalt restaureret og fremvist p\u00e5 Filmfestivallen i Venedig, Cin\u00e9math\u00e8que Fran\u00e7aise i Paris og CPH PIX i K\u00f8benhavn. Ikke ulig kultklassikere som for eksempel Francis Ford Coppolas Apocalypse Now<\/em> (1979) og Ridley Scotts Blade Runner<\/em> (1982) er Sorcerer<\/em> blevet reevaluteret siden sin biografpremiere. I dag anses filmen af mange som et overset mesterv\u00e6rk, og dens fans t\u00e6ller blandt andre Quentin Tarantino og Nicolas Winding Refn.<\/p>\n\n\n\n

D\u00f8dens uerkendelighed<\/h2>\n\n\n\n

Ligesom John Hustons neo-western The Treasure of Sierra Madre<\/em> (1948) handler Sorcerer<\/em> om desperate m\u00e6nd, som forbindes af kapitalismens gr\u00e5dighed og sk\u00e6bnens tilf\u00e6ldigheder. Sorcerer<\/em> er en dyster og ubarmhjertig fort\u00e6lling om en amerikansk gangster ved navn Jackie Scanlon (Roy Scheider), som befinder sig i eksil i Sydamerika. Scanlon skjuler sig efter at have deltaget i et fatalt kup mod mafiaen i USA, hvor han er den eneste af de involverede gangstere, der har overlevet en blodig bilulykke. I det gudsforladte og borgerkrigsramte land Nicaragua fors\u00f8ger Jackie at opn\u00e5 \u00e5ndelig frelse under sin nye identitet som \u201cJuan Dominguez\u201d (fig. 2-3).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig<\/a>
Fig 2. Roy Scheiders karakter Jackie Scanlon er et almindeligt menneske af k\u00f8d og blod. If\u00f8lge Friedkin var karakteren, der oprindeligt var skrevet til Steve McQueen, modelleret efter Humphrey Bogarts karakter Fred C. Dobbs i John Hustons The Treasure of Sierra Madre<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3. Humphrey Bogarts ikonografiske hat, uplejede sk\u00e6g og maskuline udstr\u00e5ling i John Hustons The Treasure of Sierra Madre<\/em> var Friedkins prim\u00e6re inspirationskilder for Jackie Scanlons udseende i Sorcerer<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

For at sone sin kriminelle fortid melder han sig frivilligt til en selvmordsmission, hvor han skal transportere to lastbiler igennem den sydamerikanske jungle i samarbejde med en flok h\u00e5rdkogte internationale forbrydere fra forskellige kulturer. Opgaven er livsfarlig, fordi begge bilers lastrum er fyldt med ustabil og h\u00f8jeksplosiv nitroglycerin, der kan eksplodere, hvis bare bilerne k\u00f8rer over det mindste bump i vejen. Pr\u00e6missen fungerer p\u00e5 et umiddelbart plan som et element\u00e6rt sp\u00e6ndingselement i filmens livsfarlige actionscener i junglen (fig. 4), men samtidig kan dette bizarre set-up ogs\u00e5 l\u00e6ses som en dj\u00e6velsk metafor for Friedkins eksistentielle tematik om sk\u00e6bnens uvished: D\u00e9t forhold, at alle mennesker lever med erkendelsen af, at de skal d\u00f8, men ingen ved, hvorn\u00e5r og hvordan, og at n\u00e5r man d\u00f8r, er man paradoksalt nok ude af stand til selv at erkende d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4. I en af Sorcerers<\/em> mest nervepirrende actionscener skal den ene lastbil krydse en pilr\u00e5dden bro i junglen. Scenen var livsfarlig at optage for filmholdet og skuespillerne. Under masterclassen erkendte Friedkin, at det var dumt og arrogant af ham at bringe andre mennesker i livsfare.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

I Friedkins forrige film The Exorcist<\/em> (1973) betaler de katolske pr\u00e6ster Father Merrin og Father Karras den ultimative pris og d\u00f8r en ubarmhjertig d\u00f8d, da de konfronteres med selveste Dj\u00e6velen under en eksorcisme. Denne nihilistiske kulmination er et godt billede p\u00e5, hvordan Friedkin i stort set alle sine film har udforsket netop d\u00f8den tematisk i relation til sk\u00e6bnens mysterium. Alene d\u00f8dbringende filmtitler som To Live and Die in L.A.<\/em> (1985) og Killer Joe<\/em> (2011) vidner bogstaveligt talt om en instrukt\u00f8r, der interesserer sig for d\u00f8den som et grundl\u00e6ggende menneskeligt vilk\u00e5r. I Sorcerer<\/em> udforsker Friedkin, hvor skr\u00f8beligt menneskets forg\u00e6ngelige liv er, og hvorledes mennesker ikke har kontrol over, hvorn\u00e5r og hvordan d\u00f8den indtr\u00e6ffer. Under masterclassen reflekterede Friedkin over d\u00f8dens relation til sk\u00e6bnens uvished:<\/p>\n\n\n\n

I lived my life as though I was going to live forever. And then at a certain point you realize that you\u2019re not. And sort of the theme of so many of my films, looking back on them, is that we all wind up the same way: Dead. No matter what success or failure you\u2019ve achieved, or if you were a king or a homeless person, we all go out the same way, and that\u2019s the theme: The mystery of fate. We don\u2019t know. We have no control over our lives what so ever, I believe. We have no control of where we\u2019re born or to whom.<\/span><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5. Da lastbilerne blokeres af et gigantisk tr\u00e6, der er v\u00e6ltet midt i junglen, v\u00e6lger en af forbryderne at bruge en mikroskopisk dosis af nitroglycerinen til at spr\u00e6nge tr\u00e6stammen i stumper og stykker.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I en scene i Sorcerer<\/em> blokeres begge lastbiler af et enormt tr\u00e6, der er v\u00e6ltet (fig. 5). <\/strong>Med livet som indsats bruger en af forbryderne en h\u00e5ndfuld af nitroglycerinen til at spr\u00e6nge tr\u00e6et i stumper og stykker, for at de kan passere igennem den tilgroede skov. Det livsfarlige fors\u00f8g lykkes og de euforiske kriminelle kan k\u00f8re videre igennem junglen og op i bjergene. Bag rattet til den ene lastbil sidder den franske gangster Victor Manzon (Bruno Cremer) og fort\u00e6ller en anekdote om sit armb\u00e5ndsur, som han fik i gave, da han tog afsked med sin elskede k\u00e6reste: \u201dThe day she gave me this was the last day I saw her.\u201d Akkurat samtidig k\u00f8rer bilen over et uventet skred i vejen, og k\u00f8ret\u00f8jet eksploderer i stumper og stykker p\u00e5 et splitsekund. Eksplosionen indtr\u00e6ffer s\u00e5 hurtigt ud af det bl\u00e5, at ingen af forbryderne i Manzons lastbil n\u00e5r at \u00e6nse deres egen d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Sk\u00e6bnen er en ond troldmand<\/h2>\n\n\n\n

En forklaring p\u00e5, hvorfor Sorcerer<\/em> havde sv\u00e6rt ved at finde et publikum i 1977 skal m\u00e5ske findes i filmens kryptiske titel og nihilistiske filosofi. Filmtitlen henviser umiddelbart til den ene lastbil, der har \u201dSorcerer\u201d malet p\u00e5 skroget. I et interview fra 2002 forklarer Friedkin, hvordan filmens titel,<\/em> der p\u00e5 dansk blev oversat til Frygtens pris<\/em>, relaterer sig til tematikken om sk\u00e6bnens mysterium:<\/p>\n\n\n\n

The Sorcerer is an evil wizard and in this case the evil wizard is fate. The fact that somebody can walk out of their front door and a hurricane can take them away, an earthquake or something falling through the roof. And the idea that we don\u2019t really have control over our own fates, neither our births nor our deaths, it\u2019s something that has haunted me since I was intelligent enough to contemplate something like it.<\/p>Clint, 2002.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Titlen er alts\u00e5 <\/em>Friedkins m\u00e5de at fort\u00e6lle tilskueren, at sk\u00e6bnen hele tiden sv\u00e6ver over karakterne og truer deres eksistens med total udslettelse. Med en n\u00e6rmest magisk<\/em> kraft kan sk\u00e6bnens troldmand, som symboliseres af den ene lastbils d\u00f8dbringende eksplosion, g\u00f8re det af med \u00e9n, n\u00e5r man mindst venter det. Hvordan, hvorn\u00e5r og hvorfor karaktererne i Sorcerer <\/em>enten d\u00f8r eller overlever har intet med \u00e5ndelig retf\u00e6rdighed at g\u00f8re, men er et eksistentielt udtryk for, at kontrollen over d\u00f8den i princippet er ude af menneskets egne h\u00e6nder (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6. Den dystre silhuet af, forbrydernes lastbil, som har det tematisk ladede navn \u201dSorcerer\u201d malet p\u00e5 siden af skroget. Regnen giver associationer til floden Styx, som de d\u00f8delige m\u00e5 krydse p\u00e5 deres rejse til d\u00f8dsriget i gr\u00e6sk mytologi.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I deres artikel \u201dIntroduction to Magic Realism\u201d (1995) definerer Lois Parkinson Zamora og Wendy B. Faris f\u00e6nomenet magisk realisme<\/em> som en litter\u00e6r bev\u00e6gelse, hvori magiske eller overnaturlige elementer sameksisterer med et ellers realistisk milj\u00f8 (Zamora & Faris, 1995, pp. 5-6). Zamora og Faris argumenterer for, at magisk realisme ikke er begr\u00e6nset til latinamerikansk litteratur, men b\u00f8r anses som en international og universel genre, der kobler naturlige og overnaturlige elementer: \u201dMagical realism often facilitates the fusion, or coexistence, of possible worlds, spaces, systems that would be irreconcilable in other modes of fiction\u201d (ibid.). I Sorcerer<\/em> kan sk\u00e6bnens troldmand udl\u00e6gges som Friedkins anerkendelse af dikotomien mellem den naturlige og overnaturlige verden, hvilket ogs\u00e5 er et centralt tema i Friedkins foreg\u00e5ende v\u00e6rk: Den okkulte horrorfilm The Exorcist<\/em>. I et interview fra 2014 tilkendegiver Friedkin sin begejstring for magisk realisme:<\/p>\n\n\n\n

The great fisherman of reality is the recently deceased Gabriel Garcia Marquez, who wrote One Hundred Years of Solitude. That stuff is called magic realism, but it deals with the inner lives of ordinary people in a way that raises it to a level of high art. It’s called magic realism, but it’s realism. It’s what goes on in people’s minds, and you can relate to it.<\/p>Hall, 2014.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

I de d\u00f8des rige<\/h2>\n\n\n\n

Sorcerer<\/em> var en stilistisk videreudvikling af The French Connections<\/em> cin\u00e9ma v\u00e9rit\u00e9-inspirerede realisme\u00e5re og The Exorcists<\/em> subliminale montageteknikker, som det er blevet demonstreret i f\u00f8rste feature om Friedkin (Andersen, 2015). Mod slutningen af Sorcerer<\/em> viser Friedkin, at Jackie k\u00e6mper en psykologisk kamp for ikke at miste forstanden i den sidste lastbil. Som den eneste overlevende k\u00f8rer han rundt i et m\u00f8rkt og goldt klippelandskab, der giver associationer til frasen \u201dfrom the Night\u2019s Plutonian shore\u201d fra Edgar Allan Poes digt The Raven<\/em> (1845). Poes stemningsfulde frase billedligg\u00f8r p\u00e5 poetisk vis d\u00f8dens facetter: 1) Natten<\/em> eller rettere sagt m\u00f8rket repr\u00e6senterer intetheden og naturens mystiske og potentielt farlige magt. 2) I klassisk mytologi er Pluto<\/em>: D\u00f8dsrigets gud. 3) Motivet kyst<\/em> er en smule mere tvetydigt, men kan tolkes som en metafor, der kan underst\u00f8tte en l\u00e6sning af nattens m\u00f8rke som et stort hav fuld af mystik. Tilsammen bidrager ordene til at beskrive d\u00f8den som et stort hav i helvedes m\u00f8rke. Jeg vil argumentere for, at Friedkin visualiserer dette skr\u00e6kindjagende motiv for enden af Jackies rejse ind i m\u00f8rkets hjerte (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7. Det livl\u00f8se og m\u00f8rke klippelandskab giver associationer til Edgar Allan Poes beskrivelse af d\u00f8dsriget som \u201dthe Night\u2019s Plutonian shore\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 samme m\u00e5de, som Poe beskriver d\u00f8den, fors\u00f8ger Friedkin at visualisere, at Jackie er blevet komplet sindssyg af konstant at blive udsat for n\u00e6rd\u00f8dsoplevelser, hvor alle hans kumpaner er omkommet. Det m\u00f8rke klippelandskab symboliserer, hvordan Jackie er omringet af og aldrig kan undslippe d\u00f8den. Gennem en dobbelteksponering ser vi, i \u00e9n og samme indstilling, Jackies h\u00e6rgede ansigt og det grusomme d\u00f8demandslandskab, der tilsammen visualiserer karakterens klaustrofobiske f\u00f8lelse af, at d\u00f8den konstant \u00e5nder ham i nakken (fig. 8). Ligesom i litteraturens magiske realisme forankrer Friedkin Sorcerers<\/em> ekspressive finale i et sp\u00e6ndingsfelt mellem realisme og overnaturlighed, n\u00e5r vi inviteres ind i Jackies forvr\u00e6ngede sind.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 8. Via en dobbelteksponering af Jackies maniske sammenbrud bag rattet og det lynende d\u00f8demandslandskab illustreres, at han er ankommet til d\u00f8dsriget.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Friedkin montageklipper mellem Jackies blik og en frenetisk billeder af karakterens makabre hallucinationer: Ligene fra det mislykkede r\u00f8veri i Amerika (fig. 9), borgerkrigens bombninger i Nicaragua, lastbilens livsfarlige krydsning af en bro i junglen og Manzons ur, der oversv\u00f8mmes af en flod af blod (fig. 10). De ultrakorte og kaotiske indstillinger af Jackies hallucinationer videref\u00f8rer den subliminale klippeteknik i The Exorcist<\/em>, hvor Friedkin, som demonstreret i f\u00f8rste feature, ligeledes indklipper en ustabil karakters indre og kaotiske underbevidsthed. B\u00e6geret flyder for alvor over, da Jackie desperat r\u00e5ber: \u201dWhere am I going? Where am I going? What do you mean you don\u2019t know?\u201d Akkurat som lastbilens motor samtidig bryder sammen, begynder Jackie at h\u00f8re sin afd\u00f8de kompagnon Nilos latter fra lastbilens bags\u00e6de: Jackies sk\u00e6bne er, at han er fanget i et helvedes liv, som er den rene d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9. Friedkins subliminale indklip genkalder det blodige gangsterkup mod mafiaen i USA.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 10. Friedkin klipper til et n\u00e6rbillede af Manzons tikkende ur, der oversv\u00f8mmes af en flod af Manzons eget blod.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At se d\u00f8den i \u00f8jnene<\/h2>\n\n\n\n

I filmens slutning ser vi Jackie til fods sl\u00e6be kassen med nitroglycerin i m\u00e5l. Selvmordmissionen lykkes dermed p\u00e5 mirakul\u00f8s vis, men filmens endelige epilog stiller flere sp\u00f8rgsm\u00e5l, end den giver et entydigt svar p\u00e5 Jackies sk\u00e6bne. Ligesom i The Exorcist<\/em>, hvor det er uvist om Karras\u2019 selvmord definitivt besejrer d\u00e6monen, er Sorcerers<\/em> slutning vid\u00e5ben. Vi ser Jackie sidde p\u00e5 en bar efter at have afleveret spr\u00e6ngstofferne til myndighederne (fig. 11). Bartenderen tilbyder Jackie et lovligt pas og en ny tilv\u00e6relse som chauff\u00f8r i Managua, men han afviser blankt tilbuddet og byder i stedet en lokal kvinde op til dans.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11. Jackie har et tomt blik i ansigtet, da han sidder p\u00e5 en bar efter at have fuldf\u00f8rt selvmordsmissionen og st\u00e5et ansigt til ansigt med d\u00f8den.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Friedkin lader langsomt kameraet bakke ud ad baren, hvorefter der panoreres ud mod gaden. Uden for baren ankommer en taxi med to amerikanske m\u00e6nd: Broderen til den afd\u00f8de mafioso, som blev r\u00f8vet under det fatale kup i Amerika, har sat en dus\u00f8r p\u00e5 Jackies hoved (fig. 12-16).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12. For f\u00f8rste gang i filmen ser vi den forh\u00e6rdede gangster Jackie nyde et intimt \u00f8jeblik. Kameraet  fjerner sig langsomt i en travelling ud ad baren.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 13. I en slow disclosure, jf. Sharff, panorerer kameraet v\u00e6k fra Jackies dans inden for i baren og ud mod gaden, hvor der ankommer en taxi med to amerikanske m\u00e6nd, som stiger ud.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 14. Broderen til den mafioso, som blev r\u00f8vet og dr\u00e6bt under det fatale kup i USA, er ankommet til Sydamerika for at f\u00e5 h\u00e6vn over Jackie.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 15. Jackies kriminelle makker, som hjalp ham med at flygte fra USA til Sydamerika efter det mislykkede kup, stiger ud af mafiosoens bil og har formentlig sladret om Jackies lokalisering. Tangerine Dreams dunkle ledemotiv antyder, at Jackie atter befinder sig i en livsfarlig situation.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 16. I filmens sidste indstilling, der er filmet i fugleperspektiv, ser vi mafiosoens taxi holde uden for baren. Akkurat efter, at vi h\u00f8rer lyden af \u00e9t pistolskud, klipper Friedkin til sort sk\u00e6rm og filmens rulletekster. Hvem, som affyrer skuddet, og hvorvidt vedkommende, der bliver skudt overlever, forbliver et mysterium. Jackies sk\u00e6bne er uvis.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Visuelt formulerer Friedkin, hvad Stefan Sharff kalder slow disclosure<\/em>, hvor publikum langsomt eksponeres for skjulte elementer uden for billedrammens ydre gr\u00e6nse i \u00e9n kamerabev\u00e6gelse (Sharff, 1982, p. 120). Akkurat som vi troede, at Jackie endelig havde fundet fred, antyder Friedkin over for publikum, at to gangstere er ankommet for at g\u00f8re det af med ham. Hvorvidt Jackie endelig har m\u00f8dt sin sk\u00e6bne, forbliver et mysterium, men vi h\u00f8rer lyden af \u00e9t pistolskud inde fra baren. Hvis man skal d\u00f8mme ud fra krautrocklegenderne Tangerine Dreams\u2019 ildevarslende synthesizer-ledemotiv, ser det sort ud for Jackie.<\/p>\n\n\n\n

I Friedkins agnostiske filmunivers betyder troen og sk\u00e6bnens mysterium<\/em>, at Gud og d\u00f8dens uerkendelighed \u2014 paradoksalt nok \u2014 er erkendelig. Karakterne i The Exorcist<\/em> og Sorcerer<\/em> hjems\u00f8ges af sp\u00f8rgsm\u00e5l om Guds eksistens, moralsk forfald og \u00e5ndelig frelse. Friedkins film skildrer m\u00e6nd, hvis indre helvede materialiserer sig i den eksterne og geografiske verden, som de befinder sig i: Desperate m\u00e6nd, der sl\u00e5s, stj\u00e6ler, jagter, dr\u00e6ber, mens de fors\u00f8ger at undslippe deres indre d\u00e6moner og navigere i verdens levende helvede. Deres liv er s\u00e5ledes en konstant slagmark for kampen mellem det gode og det onde. Virkelighed og overnaturlighed. Liv og d\u00f8d. \u00c9n ting er sikkert: I Friedkins film forbliver troen og sk\u00e6bnens mysterium ul\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6vnte film<\/h3>\n\n\n\n