{"id":1777,"date":"2014-12-26T11:05:06","date_gmt":"2014-12-26T09:05:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1777"},"modified":"2020-05-23T21:02:32","modified_gmt":"2020-05-23T19:02:32","slug":"kronologi-er-ikke-sandhed-for-mig","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/12\/kronologi-er-ikke-sandhed-for-mig\/","title":{"rendered":"Kronologi er ikke sandhed for mig"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Christian S\u00f8nderby Jepsen er blandt de v\u00e6sentligste nyere danske dokumentarister. Med den Bodil-vindende Testamentet<\/i> (2011), der lokkede 15.000 mennesker i biografen, har han desuden form\u00e5et at f\u00e5 et st\u00f8rre biografpublikum i tale end de fleste af sine dokumentarkolleger. I dette interview fort\u00e6ller Christian S\u00f8nderby Jepsen om de dramaturgiske overvejelser og udfordringer i forbindelse med s\u00e6rligt Testamentet<\/i> og Blodets b\u00e5nd<\/i>, ligesom han g\u00f8r sig overvejelser om fordelene og ulemperne ved som dokumentarinstrukt\u00f8r selv at st\u00e5 for kameraarbejdet. Jepsen l\u00f8fter endvidere sl\u00f8ret for nogle af sine inspirationskilder, der \u2013 m\u00e5ske lidt overraskende – prim\u00e6rt h\u00f8rer til i kategorien fiktion.<\/h5>\n\n\n\n

Testamentet<\/h2>\n\n\n\n

Jeg vil gerne starte med <\/i>Testamentet, fordi den jo er s\u00e5 v\u00e6sentligt et v\u00e6rk i nyere dansk dokumentarisme. I mine \u00f8jne fremst\u00e5r den som en dramaturgisk s\u00e6rdeles skarpt sk\u00e5ret film. Kan du fort\u00e6lle os om de dramaturgiske overvejelser i forhold til <\/i>Testamentet?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Dramaturgien \u00e6ndrede sig undervejs. I starten troede jeg, at det ville komme til at handle om to br\u00f8dre, Henrik og Christian, der skal arve en million og s\u00e5 tager til Thailand for at g\u00e5 helt amok og kneppe en masse ludere. Det var jo deres plan, men midtvejs under optagelserne finder de s\u00e5 ud af, at de ikke vil f\u00e5 s\u00e5 mange penge, som de troede, og at det hele bliver mere problematisk end forventet.  Dertil kommer, at de i bund og grund er meget pressede af deres far, som de har et st\u00e6rkt tillids- og tilh\u00f8rsforhold til. De er meget splittede i forholdet til ham, og det er de for s\u00e5 vidt stadigv\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Men efter f\u00e6rdigg\u00f8relsen af optagelserne kunne vi jo s\u00e5 se, at dramaturgien kunne v\u00e6re s\u00e5ledes, at Henrik har et m\u00e5l: at blive rig, men at f\u00f8rste vendepunkt bliver, at tingene ikke g\u00e5r, som de regner med \u2013 det bliver ikke s\u00e5 let, og samtidig er der jo s\u00e5 familiehistorien (fig. 1). <\/b><\/p>\n\n\n\n

\"Fig.
Fig. 1: Christian S\u00f8nderby Jepsen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

A-historien opfylder funktionen som en reel ramme: Henrik har et m\u00e5l: at f\u00e5 arven \u2013 og gradvist bliver det mere og mere personligt,  og han finder efterh\u00e5nden ud af, at han er n\u00f8dt til at satse p\u00e5 sin egen familie. Hvad ang\u00e5r de famili\u00e6re fortidsting, kommer han aldrig til bunds i det. Men han l\u00e6rer ogs\u00e5, at penge ikke er alt.<\/p>\n\n\n\n

Som tilskuer er det let at relatere til Henrik og de problemstillinger, han st\u00e5r over for. Pengene kunne vi jo alle sammen t\u00e6nke os, men det er lige s\u00e5 meget de valg, han tr\u00e6ffer. I Henrik har man en karakter med mange sider. Han er meget intelligent, men samtidig ogs\u00e5 utrolig udfordret, og s\u00e5 er han ogs\u00e5 en dr\u00f8mmer.<\/p>\n\n\n\n

Man har et godt plot i det her: at arve penge \u2013 alts\u00e5 fra bums til million\u00e6r. Men der er jo ogs\u00e5 n\u00f8dt til at v\u00e6re en indre rejse, som er det famili\u00e6re opg\u00f8r( fig. 2). Det fremst\u00e5r som helt klassisk dramaturgi med en hovedkarakter med et m\u00e5l, modstand og personlig udvikling, men der er jo ogs\u00e5 sk\u00e5ret 300 timer ud, hvor Henrik sidder derhjemme med broderen og snakker, hvor de er ude i naturen, og hvor de snakker med mosterens gamle mand \u2013 eksmand, faktisk osv. Der er jo mange ting, der er sk\u00e5ret fra, for at sk\u00e6re ind til benet og holde fast i A-plottet, hvor hele sagen om testamentet k\u00f8rer som nogle punkter igennem filmen. De er jo sket i virkeligheden, men de er fordelt ud over filmen i en helt klassisk dramaturgisk bue.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Henrik (tv) og faderen, som Henrik i filmen frig\u00f8r sig fra. Arvesagen giver anledning til at afd\u00e6kke de svigt, som Henrik og broderen Christian har v\u00e6ret udsat for i deres barndom.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Moster Petra er jo grundl\u00e6ggende hende, de k\u00e6mper med om arven, men bortset fra et enkelt stillbillede er hun frav\u00e6rende. Bunder det i dramaturgiske overvejelser eller bare, at hun ikke \u00f8nskede at medvirke?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Hun \u00f8nskede ikke at v\u00e6re med, men p\u00e5 sin vis slap vi bare for et pres i forhold til, at man skulle over og have den anden side af historien. Vi valgte at fort\u00e6lle historien udelukkende fra deres side, og s\u00e5 m\u00e5 tilskueren selv vurdere. Uanset hvad finder man alligevel aldrig den objektive sandhed.<\/p>\n\n\n\n

Kronologi er ikke afg\u00f8rende<\/h2>\n\n\n\n

Anslaget illustrerer ret godt, hvor dramaturgisk skarp <\/i>Testamentet er. Kan du sige noget om overvejelserne i forhold til anslaget og dets tilblivelse?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Helt simpelt er det en af de bedste scener, vi havde. Der er fremdrift, og samtidig er det ogs\u00e5 komisk, at de kommer for sent til en begravelse (fig. 3 og 4). <\/b>Det er jo afg\u00f8rende at fange sit publikum lige fra starten. Samtidig er der ogs\u00e5 introduktionen af nogle centrale karaktertr\u00e6k \u2013 f.eks. at de ryger en joint. At de kommer for sent fort\u00e6ller ogs\u00e5 noget om dem. Men der var ogs\u00e5 brug for, at man vidste lidt om dem inden scenen, s\u00e5 derfor er der mailteksten, der skrives p\u00e5 sk\u00e6rmen inden, om at \u201djeg kommer fra en velstillet familie\u2026 og skal arve en masse penge og har i min barndom oplevet svigt efter svigt.\u201d Den giver scenen en konkret ramme. Der er mange sm\u00e5ting, der er vigtige, for at tilskueren kan f\u00f8le sig ret tryg. Eksempelvis udpegningen af hovedpersonen via scenen, hvor Henrik v\u00e5gner op og g\u00f8r sig klar (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Henrik og Christian p\u00e5 vej til morfarens begravelse. Centrale karaktertr\u00e6k markeres tydeligt via detaljer: de er ved at komme for sent til begravelsen, og de b\u00e5de ryger og drikker i bilen. At Henrik har lidt mere styr p\u00e5 tingene kommer til udtryk ved, at han k\u00f8rer bilen, og at Christian ryger en joint.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Tidspresset accentueres af denne indstilling lige inden deres k\u00f8retur og i dialogen mellem Christian og Henrik, der kredser om det, at de er sent p\u00e5 den.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Henrik betragter sig selv i spejlet, m\u00e5ske som et lille vink om, at han i filmen bliver tvunget til at se indad og tage sit liv op til revision.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvorn\u00e5r er optagelserne af Henrik, der g\u00f8r sig klar, lavet?<\/i><\/p>\n\n\n\n

De er lavet en anden dag. Det fremg\u00e5r ikke af filmen, men faktisk skulle de ned til Tyskland i forbindelse med Morfarens begravelse to gange. F\u00f8rst til Morfarens begravelse, og dagen efter skulle hans urne s\u00e6nkes i jorden. Establishing-shottet af solcenteret, som man ser, inden der klippes ind i Henriks lejlighed, er lavet en helt tredje dag. S\u00e5dan er der mange sm\u00e5ting i filmen, der er klippet sammen p\u00e5 tv\u00e6rs af kronologi. Det har jeg ikke noget problem med, for hukommelsen er ikke kronologisk. Jeg ser ikke kronologi som nogen sandhed (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Scenens indledende establishingshot inden der via et klassisk kontinuitetsklipningsgreb \u2013 en lydbro \u2013 klippes ind i Henriks lejlighed, er et eksempel p\u00e5 anvendelsen af optagelser p\u00e5 tv\u00e6rs af kronologi.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Er der en gr\u00e6nse, for hvor meget man kan rykke rundt p\u00e5 kronologi og dermed forskubbe \u00e5rsags-virkningsforhold?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Det synes jeg ikke, s\u00e5 l\u00e6nge man er sandf\u00e6rdig over for den oplevelse, man selv havde som instrukt\u00f8r. Der er mange ting, man oplever og f\u00e5r at vide, som ikke lige er blevet optaget. S\u00e5 m\u00e5 man pr\u00f8ve at genskabe det, s\u00e5 man i hvert fald kan fort\u00e6lle den historie. Den m\u00e5de, jeg laver dokumentarfilm p\u00e5, er, at jeg fort\u00e6ller den historie, som jeg oplevede. Jeg pr\u00f8ver ikke at lave det objektivt, men subjektivt \u2013 alts\u00e5 at genfort\u00e6lle den historie for publikum, som jeg oplevede det, s\u00e5 det og filmede det.<\/p>\n\n\n\n

Konsulentens rolle<\/h2>\n\n\n\n

Du havde Rasmus Heisterberg tilknyttet som manuskriptkonsulent p\u00e5 filmen. Kan du sige noget om betydningen af at have en manuskriptkonsulent tilknyttet?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Helt generelt er det givtigt for et kunstnerisk projekt at have en konsulent inde over. At du har en, som du stoler p\u00e5, til at se p\u00e5 det og give kritik. Som manuskriptforfatter er han naturligvis specialist i dramatisk struktur, men det kan s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 v\u00e6re andre konsulenter, som kan hj\u00e6lpe en til at blive mere bevidst om, hvilken film man egentlig er i gang med. B\u00e5de klipperen og jeg er jo ogs\u00e5 skolede i dramaturgi og fortrolige med vendepunkter osv.<\/p>\n\n\n\n

Kan du give eksempler i <\/i>Testamentet eller andre af dine film, hvor det havde konkret betydning, at der var en manuskriptkonsulent tilknyttet?<\/i><\/p>\n\n\n\n

I forhold til Testamentet<\/i> var der sm\u00e5 justeringer i forhold til den eksakte placering af f\u00f8rste vendepunkt eller midtpunktet, hvor karaktererne er s\u00e5 langt fra udgangspunktet som muligt (fig. 7). I Testamentet<\/i> er det Thailand-sekvenser, hvor omfanget af det svigt, de har v\u00e6ret udsat for, g\u00e5r op for tilskueren. I forhold til klimaksopg\u00f8ret med faderen, som str\u00e6kker sig over et godt stykke tid. Optakten til det er, at faderen presser ham p\u00e5 flere m\u00e5der. Her mente Heisterberg, at m\u00e5ske skulle der lige komme endnu et lille skub fra faderen inden opg\u00f8ret. Vi fulgte det r\u00e5d og fandt noget fra tidligere samtaler og klippede det ind, s\u00e5 man fik oplevelsen af, at \u201dnu er han presset helt derud\u2026\u201d. S\u00e5 ogs\u00e5 her er der rykket rundt p\u00e5 kronologien for at kunne fort\u00e6lle historien (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Omfanget af det svigt, Henrik og Christian har v\u00e6ret udsat for, bliver \u00e5benbaret via hjemmevideooptagelserne fra Thailand, hvor faderen l\u00e6rer den 17-\u00e5rige Henrik at knalde prostituerede.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At tage kameraet i egen h\u00e5nd<\/h2>\n\n\n\n

Ud over Henrik er du den eneste krediterede fotograf p\u00e5 <\/i>Testamentet. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 generelt, at du st\u00e5r for meget af kameraarbejdet i dine film. Er det vigtigt for dig at have kameraet som instrukt\u00f8r?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Det er i h\u00f8j grad et sp\u00f8rgsm\u00e5l om logistik. P\u00e5 en film som Testamentet<\/i> er det umuligt at have en fotograf med: Bare det at f\u00e5 plads til ham i bilen kan jo blive en komplicerende faktor. Dertil kommer, at jeg jo bliver ringet op af dem, n\u00e5r der er noget, jeg skal filme. S\u00e5 skal man jo kunne rykke ud med kort varsel. Det kan du aldrig f\u00e5 en fotograf til. Du kan ikke f\u00e5 en fotograf til at dedikere sig til en film p\u00e5 den m\u00e5de. Ud over det logistiske giver det ogs\u00e5 noget, at Henrik kan tale til mig. S\u00e5 alting taler for, at jeg selv filmer scenerne. P\u00e5 mine tidlige film \u2013 Side om side<\/i> og Min f\u00e6tter er Pirat<\/i>, havde jeg en fotograf p\u00e5. Derfor har de to film ogs\u00e5 et l\u00e6kkert look (fig. 9). Men jeg kom til et punkt, hvor jeg syntes, at det stilistisk blev for tungt. Derudover mister man ogs\u00e5 bare noget, n\u00e5r man har det st\u00f8rre set-up. Jeg kunne godt finde p\u00e5 at g\u00e5 tilbage til at arbejde med fotograf, men s\u00e5 skal det v\u00e6re helt kontrolleret og iscenesat og med lyss\u00e6tning, som i Side om side<\/i>. Omvendt har jeg det s\u00e5dan, at hvis det er en f\u00f8lgedokumentar, jeg er i gang med, s\u00e5 kan jeg lige s\u00e5 godt lave det selv. <\/b>N\u00e5r man arbejder p\u00e5 den m\u00e5de, hvor det kan ske h\u00e6ndelser, man ikke har kunnet forudse, og de medvirkende kan bev\u00e6ge sig fra rum til rum, s\u00e5 bliver mange fotografer simpelthen for tunge i r\u00f8ven.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: et eksempel p\u00e5 den visuelle stil i Side om side<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvilken rolle tror du kameraet og din tilstedev\u00e6relse har spillet for Henrik og for hans og broderens forhold til faderen?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Det har helt sikkert v\u00e6ret en slags katalysator. Han har reflekteret mere over forholdet og overvejet, om faderen nu ogs\u00e5 er god for ham. Det kan jo ikke undg\u00e5 at p\u00e5virke, n\u00e5r jeg flere gange sp\u00f8rger ind til forholdet til hans far og dermed tvinger ham til at reflektere over det \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 dage, hvor han ellers bare ville have r\u00f8get sig sk\u00e6v. Det samme g\u00f8r sig nok ogs\u00e5 g\u00e6ldende i forhold til testamentet. Jeg har jo v\u00e6ret en p\u00e5mindelse om, at de skulle huske at f\u00e5 gjort noget ved det. Ellers kunne det meget vel v\u00e6re endt med, at de kun havde f\u00e5et en tvangsarv med henvisning til, at de ikke havde reageret p\u00e5 henvendelserne.<\/p>\n\n\n\n

Den dramaturgiske udfordring: Blodets b\u00e5nd<\/i><\/h2>\n\n\n\n

Lad os vende os mod <\/i>Blodets b\u00e5nd. Var den en st\u00f8rre udfordring rent dramaturgisk end <\/i>Testamentet?<\/i><\/p>\n\n\n\n

<\/i>Ja, det var meget sv\u00e6rere at f\u00e5 den til at fungere! Testamentet<\/i> kunne selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 v\u00e6re blevet tabt p\u00e5 gulvet og v\u00e6re blevet en halvkedelig aff\u00e6re, hvis den ikke var strammet op, og der havde v\u00e6ret for megen sniksnak. Dokumentarfilm er altid sv\u00e6re at fort\u00e6lle, fordi virkeligheden grundl\u00e6ggende er kompleks og sv\u00e6rt forst\u00e5elig. Dertil kommer hele banale ting s\u00e5som, at folk m\u00e5ske taler utydeligt i nogle optagelser, eller at der kommer en bil dr\u00f8nende forbi p\u00e5 det forkerte tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n

Men for at vende tilbage til dit sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 jo, grundl\u00e6ggende l\u00e5 plottet der mere i Testamentet<\/i>, hvor Blodets b\u00e5nd<\/i> mere er en stilstandsfilm. I Blodets b\u00e5nd<\/i> har vi n\u00e6rmest opfundet en aktindsigt [vedr\u00f8rende tvangsfjernelsen, som Christina og hendes s\u00f8skende f\u00f8ler de, helt uretf\u00e6rdigt blev udsat for, og som ingen i familien kan huske \u00e5rsagen til. \u2013 red.]. Der skal jo v\u00e6re en udvikling, og fortiden blev det store mysterium i filmen \u2013 det, der skal opklares.<\/p>\n\n\n\n

Skal det forst\u00e5s s\u00e5dan, at uden jer havde der ikke v\u00e6ret nogen aktindsigt?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Nej, det var noget, der eksisterede. Han [faderen, Svend \u2013 red.] havde s\u00f8gt aktindsigt p\u00e5 det tidspunkt, men han havde ikke overskud til at g\u00e5 ind i det. Det havde vi overskud til, og vi havde behov for at han fik indsigt i nogle ting, s\u00e5 vi gik sagen igennem og tog det vigtige og formidlede det til ham. De havde \u00f8nsket om at vide noget om fortiden, men det er jo klart, at de ikke kunne l\u00e6se sagsakterne i den hastighed, som vi kunne. Den gradvise afd\u00e6kning og \u00f8nsket om at vide noget om fortiden kunne s\u00e5 placeres i forhold til dramaturgien. Og det var simpelthen den eneste motor, der var i deres liv. Og det er jo en grundting, at der er n\u00f8dt til at v\u00e6re et m\u00e5l og noget modstand. Der skal v\u00e6re noget, der skal findes ud af, noget vi kan f\u00e5 en afklaring p\u00e5 (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Svend med nogle af dokumenterne om tvangsfjernelsen af b\u00f8rnene.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de styrede I reelt den proces, han egentlig fik?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Ja, helt afgjort.<\/p>\n\n\n\n

En anden ting i forhold til dramaturgien er, at filmens orkestrering af karaktererne er anderledes end <\/i>Testamentet?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Ja, Blodets b\u00e5nd<\/i> er mere en multikarakterfilm. Det er lige s\u00e5 meget Svend, der er hovedperson som datteren Christina. Men det var en meget sv\u00e6r film at klippe sammen, fordi der var s\u00e5 mange personer indblandet. Og af dem var den mest aktivt handlende s\u00e5dan set Svend, men han k\u00f8rte jo bare derudaf uden rigtigt at have noget p\u00e5 spil. Det var ret vigtigt at finde ind til nogen af dem, der havde noget p\u00e5 spil. Det var jo b\u00f8rnene, s\u00e5 vi pr\u00f8vede at se det fra deres synsvinkel. I bund og grund er det blevet et dobbeltportr\u00e6t: en far og hans b\u00f8rn og nogle b\u00f8rn og deres far (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11: De to hovedkarakterer i Blodets b\u00e5nd<\/em>: Svend og datteren Christina.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Inspireret af fiktion<\/h2>\n\n\n\n

Jeg kunne godt t\u00e6nke mig, at vi vendte os mod dine inspirationskilder. Er der film, der i s\u00e6rlig grad har inspireret dig?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Det er faktisk i h\u00f8j grad fiktion, der inspirerer mig. Eksempelvis Kurosawas Rashomon<\/i>, hvor sandheden netop er s\u00e5 relativ og afh\u00e6ngigt af \u00f8jnene, der ser (fig. 12). Jeg kan ogs\u00e5 godt lide store, episke fort\u00e6llinger som The Deer Hunter<\/i>. Jeg synes ogs\u00e5, Von Triers m\u00e5de at f\u00e5 det religi\u00f8se i spil er inspirerende \u2013 f.eks. Breaking the Waves<\/i>. Testamentet<\/i> er jo p\u00e5 nogle m\u00e5der en dokumentarversion af Festen<\/i> blandet med noget Breaking the Waves<\/i>. Det religi\u00f8se aspekt kombineret med familiehistorien.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: I Akira Kurosawas Rashomon<\/em> (1950) f\u00e5r man flere forskellige karakterers vidt forskellige udl\u00e6gninger af den samme forbrydelse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der er ogs\u00e5 Fitzgeralds roman The Great Gatsby<\/i>. Det er i h\u00f8j grad karakteren Gatsby, som jeg er fascineret af. Der er alle rygterne om ham, alle har en mening om ham, men ingen ved, hvem han er. Det synes jeg er sp\u00e6ndende \u2013 hvad, der tegner en karakter, og hvad, der egentlig er sandheden.<\/p>\n\n\n\n

Af dokumentarisme kan jeg eksempelvis n\u00e6vne Stefan Jarl og hans social-arvfilm for eksempel Mods- trilogien, hvor man f\u00f8lger en gruppe unge, der til at begynde med er hippe og har det sjovt, hvorefter de begynder at ryge hash og ender med at blive narkomaner og d\u00f8 som fluer \u2013 det hele hen over en periode p\u00e5 25 \u00e5r fra sidst i 60\u2019erne til start halvfemserne.<\/p>\n\n\n\n

Men det er faktisk mest kunstneriske fiktionsfilm, jeg er inspireret af.<\/p>\n\n\n\n

Mere end dokumentarfilm inspirerer dig?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Ja, for mange dokumentarfilm bliver efter min mening simpelthen kedelige, fordi de er mere forhippede p\u00e5 at v\u00e6re vigtige og oplyse om noget vigtigt i stedet for at fort\u00e6lle en sp\u00e6ndende historie. Jeg kan godt lide, at film er karakterdrevne.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor er du s\u00e5 blevet dokumentarist?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Jeg tror ikke, jeg kunne finde ud af at lave fiktion \u2013 at skulle instruere skuespillere, og s\u00e5 synes jeg samtidig ogs\u00e5, at det er mere sp\u00e6ndende at skulle f\u00f8lge noget virkeligt \u2013 alts\u00e5 virkelige mennesker og virkelige f\u00f8lelser. Det er mere sp\u00e6ndende end at skulle skabe det selv i fiktion \u2013 i hvert fald for mig. Men hvem ved, det kunne da godt v\u00e6re, at jeg kunne finde p\u00e5 at lave noget fiktion p\u00e5 et tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n

Hvilke f\u00e6llestr\u00e6k ser du for dine egne film<\/i><\/p>\n\n\n\n

<\/i>Hvordan finder man frem til sandheden om ting? Ting, der er omg\u00e6rdet af rygter. Hvordan erindrer man, og hvordan erkender man? Og naturligvis faderopg\u00f8rene og opg\u00f8rene med fortiden. Folk, der pr\u00f8ver at komme videre i livet. Folk, der st\u00e5r med et problem, som de pr\u00f8ver at l\u00f8se via filmen.<\/p>\n\n\n\n

Og det er vigtigt for dig, at der en s\u00e5dan person, der s\u00f8ger og unders\u00f8ger \u2013 det er ikke bare dokumentaristen, der unders\u00f8ger en problemstilling<\/i><\/p>\n\n\n\n

Nej, jeg f\u00f8lger altid en hovedkarakter, der har et m\u00e5l, hvilket selvf\u00f8lgelig h\u00e6nger sammen med det, at filmene ikke bare skal v\u00e6re vigtige, men ogs\u00e5 v\u00e6re vedkommende og karakterdrevne.<\/p>\n\n\n\n

Dokumentaristen udfordring<\/h2>\n\n\n\n

Hvis du skulle fremh\u00e6ve enkeltscener i dine film, som du er s\u00e6rligt stolt af, hvilke ville du s\u00e5 n\u00e6vne?<\/i><\/p>\n\n\n\n

I Testamentet<\/i> er der korsafbr\u00e6ndingsscenen og k\u00f8returen til Tyskland. I Blodets b\u00e5nd <\/i>er der starten, <\/i>hvor han gr\u00e6der sammen med datteren (fig. 13). Sammenfattende kan man jo sige, at de er ekstreme situationer, hvor kameraet bliver holdt. Det er \u00f8jeblikke, der p\u00e5 godt og ondt hiver os ud af den gr\u00e5 og kedelige virkelighed og hverdag. Og s\u00e5 fungerer de ogs\u00e5 rent visuelt.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 13: I Blodets B\u00e5nd<\/em>s s\u00e6rdeles f\u00f8lelsesladede anslag konfronterer Christina sin far i forhold til den kollektive fortr\u00e6ngning om \u00e5rsagerne til tvangsfjernelsen. Efterf\u00f8lgende i filmen er det dog prim\u00e6rt Svend, der er aktivt handlende.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den billedm\u00e6ssige kvalitet er vigtig, men ogs\u00e5 at tingene faktisk bliver fortalt af billedsiden. Det er tit ret sv\u00e6rt i dokumentar, fordi virkeligheden er s\u00e5 sv\u00e6r at styre. Ind i mellem er man n\u00f8dt til at f\u00e5 noget tale p\u00e5, for at forst\u00e5 hvad der foreg\u00e5r. Og faren er selvf\u00f8lgelig, at filmene bliver tunge og domineret af dialog. S\u00e5 hvis man kan f\u00e5 nogle scener, hvor der sker noget, der g\u00f8r ondt i folk, uden at man beh\u00f8ver snak eller at klippe noget ind for at f\u00e5 folk til at forst\u00e5, hvad der foreg\u00e5r, s\u00e5 er det godt.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan f\u00e5r den slags scener i kassen \u2013 hvad skal man kunne som dokumentarist?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Helt banalt er man n\u00f8dt til at v\u00e6re et sympatisk menneske for at f\u00e5 de medvirkendes tillid, og s\u00e5 er man n\u00f8dt til v\u00e6re tro mod det og sige, at kameraet k\u00f8rer og lade det k\u00f8re, selv om det indimellem kan v\u00e6re gr\u00e6nseoverskridende at se p\u00e5 og filme. Hvis man ikke form\u00e5r det, bliver man tr\u00e6t af det n\u00e5r man sidder i klipperummet. S\u00e5 f\u00e5r man lavet en d\u00e5rlig film, og s\u00e5 er der ikke nogen, der er tilfredse med den, og folk, der er med i den, bliver kede af det, hvis den f\u00e5r d\u00e5rlige anmeldelser (fig. 14).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 14: Anslaget i Blodets b\u00e5nd<\/em> er et eksempel p\u00e5 en gr\u00e6nseoverskridende scene, hvor man som instrukt\u00f8r if\u00f8lge Christian S\u00f8nderby Jepsen er n\u00f8dt til at lade kameraet k\u00f8re.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Man skal yde sit bedste p\u00e5 hver eneste optagedag, og det er et meget individuelt ansvar, der hviler p\u00e5 dokumentaristen. Derfor er det ekstremt h\u00e5rdt at lave dokumentar, og det er grunden til, at der ikke er s\u00e6rlig mange dokumentarinstrukt\u00f8rer i Danmark, der er over 45 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

I bliver simpelthen slidt ned?<\/i><\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r man \u2013 man skal v\u00e6re hjemmefra i lange perioder og sidde standby ved telefonen hele tiden og v\u00e6re klar til at rykke ud for at optage. Man skal g\u00e5 benh\u00e5rdt efter det, hvis filmen skal lykkes.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Christian S\u00f8nderby Jepsen<\/a> Dokumentarfilmsinstrukt\u00f8r, f\u00f8dt 1977. Uddannet fra Den Danske Filmskole i 2007. <\/b><\/p>\n\n\n\n

Udvalgt filmografi<\/h3>\n\n\n\n
  • Der er en krig ude foran mit vindue <\/i>(2007)<\/li>
  • Side om Side<\/i>  (2009)<\/li>
  • D\u00f8mt for terror<\/i> (2010)<\/li>
  • Min f\u00e6tter er pirat<\/i> (2010)<\/li>
  • Testamentet<\/i> (2011)<\/li>
  • Blodets B\u00e5nd<\/i> (2013, instrueret sammen m. Pernille Bervald J\u00f8rgensen)<\/li>
  • Naturens uorden<\/i> (forventet premiere 2015)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    INTERVIEW. \u201dDramaturgien \u00e6ndrede sig undervejs. I starten troede jeg, at det ville komme til at handle om to br\u00f8dre, Henrik og Christian, der skal arve en million og s\u00e5 tager til Thailand for at g\u00e5 helt amok og kneppe en masse ludere.\u201d At dokumentarfort\u00e6llingen i Christian S\u00f8nderby Jepsens Testamentet<\/em> blev en anden, ved vi. I S\u00f8ren Bastholms interview bliver man klogere p\u00e5 hvorfor og hvordan. Med mere.<\/p>\n","protected":false},"author":12,"featured_media":1783,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[34],"tags":[31,29,30],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1777"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/12"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1777"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1777\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1783"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1777"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1777"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1777"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}