{"id":1774,"date":"2014-12-31T00:40:48","date_gmt":"2014-12-30T22:40:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1774"},"modified":"2020-05-23T20:52:34","modified_gmt":"2020-05-23T18:52:34","slug":"amerikansk-paranoia","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/12\/amerikansk-paranoia\/","title":{"rendered":"Amerikansk Paranoia"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Invasion of the Body Snatchers<\/i> (1978) et fint eksempel p\u00e5 en radikal, amerikansk paranoiafilm. Men i mods\u00e6tningen til originalen fra 1956 mangler 1978-udgaven en mere raffineret kobling til samfundssituationen. 1978-udgaven af den krops\u00e6dende film fremst\u00e5r mestendels som en habil genreleg, hvor h\u00e5ndv\u00e6rket er i orden, men filmen n\u00e5r slet ikke originalens h\u00f8jder.<\/h5>\n\n\n\n

Det gode mod det onde<\/h2>\n\n\n\n

\u2019Det er noget farligt indeni\u2019, sang Lilly Broberg i Cirkusrevyen 1976. Sangen peger p\u00e5, at efterh\u00e5nden som videnskaben finder ud af mere og mere, s\u00e5 vil der ogs\u00e5 v\u00e6re mere og mere at v\u00e6re bekymret over. Sangens pointe er dog, at man ikke b\u00f8r g\u00e5 og bekymre sig om alt muligt, ogs\u00e5 selvom der m\u00e5ske kan v\u00e6re grunde til det (fig.1).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Der er altid en fare derude.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5dan var det ikke i 50\u2019ernes USA \u2013 her var bekymringerne ikke noget, man bare kunne sl\u00e5 hen med, at det nok ikke var s\u00e5 galt. Og s\u00e5dan er det stadig i dele af den amerikanske kultur. Efter afslutningen p\u00e5 Anden Verdenskrig var der i USA meget st\u00e6rke f\u00f8lelser knyttet til, at verden var delt i et \u00f8st og et vest. Denne f\u00f8lelse af forskellighed og adskilthed blev forst\u00e6rket af kr\u00e6fter, der ligefrem \u00f8nskede og kunne f\u00e5 (politiske) fordele af at g\u00f8re forskellen til en ideologisk forskel af mytologiske dimensioner. Det gode stod overfor selveste \u2019Det onde\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Senator Joseph McCarthy havde held til at iscenes\u00e6tte en kampagne, der d\u00e6moniserede alt, hvad der kunne kaldes ikke-amerikansk eller u-amerikansk, og han pegede p\u00e5, at denne fare lurede indefra, fra naboen, kollegaen, og han fik gjort det til en pligt, at alle skulle deltage i kampen mod denne om-sig-gribende meget smittefarlige uamerikanskhed (fig. 2). Der kom en masse h\u00f8ringer, som mest af alt havde karakter af heksejagt i stil med dem, man kender fra inkvisitionen i Middelalderens Europa.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Senator Joseph McCarthy.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

D\u00e6moniseringens strategi er kendt og \u00e5benbart meget effektiv, hvis den orkestreres rigtig og de kulturelle foruds\u00e6tninger er til stede. Nazisternes strategi var bygget op p\u00e5 samme m\u00e5de: Udpeg et gr\u00e6nseobjekt, forbind det til smittefarlig sygdom og g\u00f8r bek\u00e6mpelsen til en f\u00e6lles folkelig sag. Vi ser det ogs\u00e5 i den \u00f8jeblikkelige europ\u00e6iske debat om muslimer og arabere, dog uden at denne diskurs kan kaldes hegemonisk, da der ogs\u00e5 er meget modstand mod den type af fort\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n

Den anden<\/h2>\n\n\n\n

<\/b>Don Siegel instruerede i 1956 filmen Invasion of the Body Snatchers<\/i>, som illustrerer fort\u00e6llingen om et gr\u00e6nseobjekt, der kan forbindes med smittefarlig sygdom. Filmen handler om, hvordan et mindre samfund inficeres med the body snatchers, der bliver udkl\u00e6kket i en slags b\u00e6lge; pods. Kropstyvene overtager kroppen fra de mennesker, der bebor det lille samfund p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at man ikke kan se, at det menneske, der hidtil har \u2019levet i kroppen\u2019, ikke findes mere. (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Kevin McCarthy som doktor Bennell i 1956-versionen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er den menneske sj\u00e6l, det der g\u00f8r et menneske til menneske, der bliver sl\u00e5et ihjel og erstattet af \u2019det andet\u2019 \u2013 et rumv\u00e6sen inden for fort\u00e6llingens ramme. Kroppen kan stadig foretage sig almindelige hverdagsagtige ting som at arbejde og f\u00f8lge anvisninger. Men der er ingen menneskelige f\u00f8lelser tilbage. Det er f\u00f8lelserne som forf\u00e6rdelse, empati og k\u00e6rlighed, der definerer menneskeligheden i denne fort\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n

Gr\u00e6nseobjektet \u2013 \u2019den anden\u2019, kommunisten, j\u00f8den, rumv\u00e6snet \u2013 besidder ikke de fundamentale f\u00f8lelser, og det er derfor ikke et menneske, men negationen af det menneskelige. Ved netop at vise \u2019det andet\u2019 som frav\u00e6rende af et menneske, undg\u00e5r filmen at se \u2019det andet\u2019 som en (ligev\u00e6rdig) modstander, der kan bek\u00e6mpes i en traditionel kamp, hvor repr\u00e6sentanter st\u00e5r over for hinanden. \u2019Det andet\u2019 bliver i stedet noget usynligt, der smitter selve det gode. Og med Siegels film handler det ikke om, at man skal finde en vaccine, for der findes ingen. Kropstyvene kan ikke bek\u00e6mpes, siges det inden for filmens rammer, og den rammer derfor meget godt den kulturelle stemning, der herskede i 50\u2019ernes USA (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Kropstyvene kan ikke bek\u00e6mpes, men derfor kan man jo godt g\u00f8re fors\u00f8get, her i Siegels 1956-udgave af filmen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Don Siegels film har nu klassikerstatus \u2013 og det er bestemt en interessant film. Det er desv\u00e6rre ikke denne, der er blevet udgivet i en digital forbedret udgave p\u00e5 Blu-ray. Det er der imod Philip Kaufmans remake fra 1978 med Donald Sutherland og Brooke Adams i de to hovedroller.<\/p>\n\n\n\n

Suspense p\u00e5 forskellig vis<\/h2>\n\n\n\n

<\/b>Filmens historie er grundl\u00e6ggende den samme som i Siegels film. I storbyen San Francisco m\u00f8der vi ikke en l\u00e6ge, men en veterin\u00e6r, der er p\u00e5 inspektion p\u00e5 en fransk restaurant. Der er tydeligvis tale om en fisefornem restaurant, der aspirerer til at tilh\u00f8re det finere k\u00f8kken. Men som den gode sundhedsdetektiv Matthew Bennell (Sutherland) er, gennemskuer han lugten af den krydrede sauce, hvori han finder rottelort. Rottelort m\u00e5 siges at v\u00e6re ret ul\u00e6kkert, og selvom den franske kok h\u00e6vder, at der er tale om kapers, vil han dog ikke spise det\/den (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Bennell (Donald Sutherland) \u2013 rottelort eller kapers?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Parallelt med dette f\u00e5r vi et indblik i hans kollega Elizabeth Driscoll (Adams) samliv med en ikke s\u00e6rlig sympatisk sportsinteresseret tandl\u00e6ge. Vi forst\u00e5r, at han slet ikke passer til hende \u2013 og vi fornemmer klart en tiltr\u00e6kning mellem hende og Sutherlands gode veterin\u00e6r. Den f\u00f8lgende morgen kan Elizabeth overhovedet ikke kende sin k\u00e6reste igen. Han er blevet s\u00f8vng\u00e6ngeragtigt, og hun er hurtig til at konkludere, at han ikke l\u00e6ngere er den samme. Som tilskuere ved vi, at det er hende selv, der har bragt en blomst fra parken med hjem, og at denne blomst er transportmiddel for nogle rumv\u00e6sner. Faren, smitten kommer alts\u00e5 ind uden, at der ligger nogen ond vilje bag. (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Elizabeth (Brooke Adams) \u2013 hvad gemmer der sig derude?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden g\u00e5r det op for Elizabeth og Matthew, at der er tale om en sundhedsrisiko, da de oplever flere og flere f\u00f8lelsesforladte mennesker. L\u00f8bende ser vi \u2013 uden at karaktererne l\u00e6gger m\u00e6rke til det \u2013 at renovationsbiler fyldes med efterladenskaber af b\u00e6lge, som har indeholdt de rumv\u00e6sner, der overtager menneskenes kroppe.<\/p>\n\n\n\n

Hitchcocks leg med forholdet mellem, hvad karaktererne ved, og hvad vi som tilskuere ved (suspense), bruges her effektivt. De mange efterladenskaber, der hober sig op, minder om scenen i Fuglene<\/i> fra 1963, hvor Tippi Hedren sidder p\u00e5 en b\u00e6nk med et klatrestativ i baggrunden (fig. 7). I den krydsklippede scene ser vi, at klatrestativet langsomt fyldes med \u2019de onde fugle\u2019, mens Hedren intetanende sidder med ryggen til og ryger en cigaret (fig. 8). Tilskueren sidder som p\u00e5 n\u00e5le for, hvorn\u00e5r sl\u00e5r de til, hvad vil der ske, og vi f\u00e5r lyst til at hj\u00e6lpe den stakkels hj\u00e6lpel\u00f8se kvinde.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: \u00c9n fugl lander.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8: En h\u00e6r af fugle klar til angreb p\u00e5 det menneskelige.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men der er en forskel p\u00e5 m\u00e5den, de to film bruger suspense p\u00e5. P\u00e5 et tidspunkt vender Hedren sig om, hun bliver forskr\u00e6kket og panisk, men netop denne reaktion g\u00f8r, at hun kan handle. Hun forholder sig til situationen, hun kan se modstanderen, og hun kan s\u00e6tte sig til modv\u00e6rge. At hun og hendes allierede alligevel ikke kan nedk\u00e6mpe fuglene er en anden sag. I mods\u00e6tning til \u2019kampen\u2019 i Fuglene<\/i>, s\u00e5 g\u00e5r det aldrig op for vores skarpsindige veterin\u00e6r-detektiv, at disse overdimensionerede \u2019b\u00e6lge\u2019 fylder mere og mere i byen. Det betyder ogs\u00e5, at b\u00e6lgene bliver mere og mere p\u00e5tr\u00e6ngende for tilskueren, men derved mister billederne deres funktion som suspense \u2013 de bliver n\u00e6rmest ufrivillig komiske p\u00e5mindelser om, at karaktererne g\u00e5r rundt i en verden, hvor alt er bestemt p\u00e5 forh\u00e5nd. Alts\u00e5 det modsatte af suspense.<\/p>\n\n\n\n

Man kan ogs\u00e5 sige, at de bliver billeder p\u00e5, at individet har mistet evnen til at udg\u00f8re agens (at handle aktivt), men det viser filmen s\u00e5 netop ikke p\u00e5 handlingsplanet, hvor vores to hovedpersoner kaster sig ud i en heroisk kamp for f\u00f8rst at advare myndighederne og offentligheden mod den snigende, smittende fare, og dern\u00e6st for at undg\u00e5 selv at blive smittet og s\u00f8rge for at komme til et sikkert sted langt fra smittekilden.<\/p>\n\n\n\n

At acceptere en genre<\/h2>\n\n\n\n

<\/b>Tilbage til handlingen: Vores helte s\u00f8ger hj\u00e6lp blandt deres venner, hvoraf nogle af dem viser sig selv at v\u00e6re overtaget af kropstyvene \u2013 og det udvikler sig efterh\u00e5nden til en jagt mellem de meget f\u00e5 gode og de f\u00f8lelsesforladte, stj\u00e5lne kroppe (fig. 9). En jagt der ikke er uden en vis effektivitet og intensitet. Men det hele virker ogs\u00e5 en anelse konstrueret, ligesom ogs\u00e5 fort\u00e6llingen afvikles rutinem\u00e6ssigt uden den store interesse for karakterernes dybde eller trov\u00e6rdighed, som ogs\u00e5 eksemplet med b\u00e6lgene, der hober sig op, viser.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Matthew med Dr. Kibner (Leonard Nimoy) og vennen Jack. Men kan han stole p\u00e5 dem?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der spilles fint og filmh\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt p\u00e5 en vekselvirkning mellem, at vores helte ser ud til at have en chance for at vinde og scener, hvor \u2019alt h\u00e5b er ude\u2019, dog for \u00f8jeblikket efter at skifte igen. P\u00e5 en tv-serieagtig m\u00e5de virker disse vendinger dog ikke altid lige overbevisende. Men det er ogs\u00e5 sv\u00e6rt at f\u00e5 gang i en rigtig handlingsfremdrift, n\u00e5r modstanderne er zombieagtigt ligeglade. De ber\u00f8res ikke f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, de engagerer sig ikke. Nok fanger de Matthew og Elizabeth p\u00e5 et tidspunkt, men de bekymrer sig ikke rigtigt om at fange dem. De ved jo, at deres smitte i sidste ende ogs\u00e5 vil ramme Mathew og Elizabeth. Smitten er nemlig blevet s\u00e5 omfattende, s\u00e5 den vil ramme alle, der falder i s\u00f8vn, og det vil et menneske jo uv\u00e6gerlig g\u00f8re p\u00e5 et tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man se en film som Invasion of the Body Snatchers,<\/i> skal man acceptere genreskabelonen, og inden for den ramme fungerer filmen. Der er som sagt tale om udm\u00e6rket h\u00e5ndv\u00e6rk. Men det er dog vanskeligt at se, hvad Kaufmans film bidrager med, som ikke virkede bedre i Siegels udgave fra 50erne. Siegels film falder ind i en bestemt diskurs, hvor den giver mening. Dens nihilistiske fort\u00e6lling gav den ogs\u00e5 en friskhed \u2013 eller s\u00e5dan forekommer det i hvert fald i tilbageblik (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10: En puppe er ved at blive udkl\u00e6kket og klar til at overtage en krop.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

H\u00e6vet over systemet<\/h2>\n\n\n\n

<\/b>I forhold til Siegels film er det i Kaufmans film vanskeligere at afkode allegorien. Hvem er de f\u00f8lelsesforladte et billede p\u00e5? Siegels film er blevet set som en klar allegori for den kommunistiske fare. Som en McCarthyistisk paranoiafilm, hvor alle potentielt set var smittet af den kommunistiske og dermed umenneskelige sygdom. Som filmmand har Siegel underst\u00f8ttet en ideologisk linje, hvor det enkelte individ st\u00e5r over lighedsideologi. Ikke mindst som producer for film som Coogan\u2019s Bluff<\/i> (1968) og Dirty Harry <\/i>(1971) har han st\u00e5et for en politisk film, der st\u00f8tter forestillingen om eneren, der er h\u00e6vet over systemet. Selvt\u00e6gt og selvretf\u00e6rdighed er nogle af de v\u00e6rdier, der st\u00e5r frem i hans film, hvilket ogs\u00e5 passer fint med hans forbindelse med Clint Eastwood, som netop havde hovedrollerne i de to film.<\/p>\n\n\n\n

Kaufmans film har ikke samme resonansbund i 70\u2019erne \u2013 og den kan nok snarere ses som en advarsel mod overdreven konformisme. Men hvis dette skulle fungere, mangler der nogle mere klare bud p\u00e5, hvad det er, vi vil miste gennem konformismen. Filmen s\u00e6tter ikke mange positive modbilleder op i forhold til den d\u00f8dkedelige konformisme, som rammer den kedelige tandl\u00e6ge og alle de andre. Jo, de f\u00f8lger ordrer eller anvisninger, s\u00e5 vi kan se et negativt billede p\u00e5 det konforme.<\/p>\n\n\n\n

Men den eneste markering af menneskelighed ud over dette er, at Elizabeth og Matthew erkl\u00e6rer hinandens k\u00e6rlighed. Det virker dels latterligt, at de ikke har erkl\u00e6ret denne, ogs\u00e5 f\u00f8r de blev forfulgt af f\u00f8lelsestomme kroppe. Men der har de haft travlt med at passe deres arbejde p\u00e5 m\u00e5der, der ikke adskiller sig v\u00e6sentligt fra det, kroppene senere g\u00f8r rutinem\u00e6ssigt. Billedet bliver ogs\u00e5 mudret af, at den v\u00e6sentligste transport for \u2019smitten\u2019 er klart r\u00f8de blomster. Som symbol st\u00e5r blomsten \u2013 ikke mindst, n\u00e5r den k\u00e6des sammen med San Francisco \u2013 for ungdomsopr\u00f8r og blomsterb\u00f8rn. Blomsten underst\u00f8tter ikke en l\u00e6sning af filmen i retning af, hvordan vi skal forst\u00e5 konformismen \u2013 filmen fremst\u00e5r nok som en allegori, men det er vanskeligt at f\u00e5 hold p\u00e5 allegorien.<\/p>\n\n\n\n

Manglen p\u00e5 et klart billede<\/h2>\n\n\n\n

<\/b>Da filmen kom ud i 1978 blev den overstr\u00f8mmende modtaget. Den modtog adskillige nomineringer og kritikken var prim\u00e6r positiv. Filmen blev fremh\u00e6vet for de dynamiske og kornede billeder, hvilket i den restaurerede udgave mest af alt signalerer 70\u2019er-\u00e6stetik, s\u00e5 det banebrydende er m\u00e5ske her forsvundet i det historiske tilbagebliks t\u00e5ger. Der er dog en fin energi i kameraarbejdet, og der arbejdes generelt set ogs\u00e5 godt med skyggeeffekter, s\u00e5 der kommer noget neo-noir over filmen, uden dog at filmen genrem\u00e6ssigt vil kunne kaldes neo-noir (hvad det s\u00e5 end pr\u00e6cis er for en st\u00f8rrelse) (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11: Brooke Adams i neo-noir-lignende skyggeeffekt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Invasion of the Body Snatchers <\/i>er et fint eksempel p\u00e5 en radikal amerikansk paranoiafilm. Der kan hele tiden opstilles paranoia-fort\u00e6llinger,  hvor \u2019det sandt menneskelige\u2019 er truet. Vi ser det i mange film. Det, der adskiller de radikale paranoiafort\u00e6llinger som Invasion of the Body Snatchers <\/i>fra de mere konventionelle, er, at de er mere dystre og m\u00e5ske ligefrem dystopiske. Der kommer ikke bare en st\u00e6rk helt og fjerner faren \u2013 tv\u00e6rtimod virker faren s\u00e5 meget desto v\u00e6rre, fordi den kryber ind i det, vi tror at kende alt for godt \u2013 nemlig os selv repr\u00e6senteret ved fort\u00e6llingens hovedperson. (Jeg vil her ikke henvise til Freuds begreb \u2019Das Unheimliche\u2019, selvom det ville v\u00e6re relevant).<\/p>\n\n\n\n

Der er noget uforl\u00f8st ved den radikale fort\u00e6lling, hvor \u2019det onde vinder\u2019 til sidst. For Aristoteles var det selve definitionen p\u00e5 en tragedie, som er en gennemspilning af den tabte menneskelighed. Det uforl\u00f8ste kan have en rensende effekt og f\u00e5 os til at reflektere over, hvad det betyder at tabe menneskelighed. Men for mig at se kr\u00e6ver det, at man s\u00e6tter et mere klart billede op af enten det umenneskelige eller det menneskelige, hvis det skal fungere. Og det sker ikke rigtigt i Invasion of the Body Snatchers <\/i>\u00e5rgang 1978 (fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: Skriget og den tabte menneskelighed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der er masser af ekstramateriale til filmen, men det er af den meget traditionelle slags, der egentlig ikke l\u00f8fter filmen eller forst\u00e5elsen af den. Det er faktisk lidt af en skuffelse med denne ellers teknisk set meget flotte udgivelse.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

FILMANMELDELSE. Ove Christensen anmelder en ny Blu-ray-udgivelse af Invasion of the Body Snatchers<\/em> (1978). I mods\u00e6tning til originalen fra 1956, fremst\u00e5r 1978-udgaven dog mest som en genre-leg, der mangler originalens samfundsrelevans og allegoriske styrke. Den krops\u00e6dende film har dog stadig sine h\u00f8jdepunkter og hvem ved, m\u00e5ske kan anmeldelsen hj\u00e6lpe dig med at ford\u00f8je nyt\u00e5rstorsken. Godt nyt\u00e5r og bon app\u00e9tit fra 16:9-redaktionen.<\/p>\n","protected":false},"author":25,"featured_media":1824,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[29],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1774"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/25"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1774"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1774\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1824"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1774"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1774"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1774"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}