{"id":1741,"date":"2014-12-11T16:57:16","date_gmt":"2014-12-11T14:57:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1741"},"modified":"2020-05-23T22:05:14","modified_gmt":"2020-05-23T20:05:14","slug":"vikinger-drug-dealers-og-bitches","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/12\/vikinger-drug-dealers-og-bitches\/","title":{"rendered":"Vikinger, drug dealers og bitches"},"content":{"rendered":"\n
\"036_fig00_vikings\"<\/figure>\n\n\n\n
B\u00e5de HBOs The Wire<\/i> og isl\u00e6ndingesagaerne skildrer utallige mord og drab. Der l\u00e6gges ikke fingre imellem. Men har de overhovedet andet til f\u00e6lles, end at handlingen foreg\u00e5r i et h\u00e5rdkogt milj\u00f8, hvor individets overlevelse ikke er en selvf\u00f8lge? Svaret er ja, for teksterne rummer en f\u00e6lles tematik, som berettiger en samlet behandling p\u00e5 tv\u00e6rs af tid, rum og medier, nemlig fredl\u00f8sheden. B\u00e5de sagaerne og The Wire<\/i> tematiserer og problematiserer andethed og marginalitet, dvs. individets liv p\u00e5 samfundets kant.<\/h5>\n\n\n\n

Forskellene mellem HBO tv-serien fra 2002-2008 og isl\u00e6ndingesagaerne, som blev skrevet i 1200- og 1300-tallet, ligger lige for. De understreges af begivenhedernes overordnede ramme: The Wire<\/i> er en krimiserie, der foreg\u00e5r i millionbyen Baltimore i det 21. \u00e5rhundrede, mens sagaerne, som giver et billede af Island i vikingetiden, er knyttet til et ruralt \u00f8-samfund. Diversiteten underst\u00f8tter utvivlsomt, at forskellene er mere fremtr\u00e6dende end lighederne, men ikke desto mindre rummer de en f\u00e6lles tematik, og teksterne samtaler p\u00e5 trods og tv\u00e6rs af de store forskelle.<\/p>\n\n\n\n

B\u00e5de tv-serien og sagaerne skildrer et utal af karakterer og har komplekse plot- og fort\u00e6llerstrukturer, men jeg vil i denne sammenh\u00e6ng udelukkende fokusere p\u00e5 fredl\u00f8sheden, et emne, som er en integreret del af personkarakteristikkerne. Unders\u00f8gelsen vil samle sig om Omar Little, som er en gennemg\u00e5ende figur i The Wire<\/i>, samt Grette Asmundss\u00f8n og Gisle Surss\u00f8n, hovedpersonerne i Grettes saga<\/i> og Gisles saga<\/i>. Grette, Gisle og Omar er markante personligheder i hver deres kontekst, og skildringerne af dem appellerer til en sammenligning. Det er allerede blevet n\u00e6vnt, at The Wire <\/i>har litter\u00e6re forbilleder, og med inddragelse af de islandske sagaer supplerer denne artikel de studier, der har sammenlignet tv-serien med \u201cs\u00e5kaldt seri\u00f8se kunstneriske udtryk, som for eksempel romankunsten\u201d (Andersson, Bruhn og Gjelsvik 2012, s. 27. Se ogs\u00e5 Nielsen, Halskov og H\u00f8jer 2011).<\/p>\n\n\n\n

Figuren<\/h2>\n\n\n\n

Den fredl\u00f8se<\/i> er behandlet i mange traditioner, bl.a. i den gr\u00e6sk-romerske mytologi og i kinesisk kontekst, men mest kendt er utvivlsomt den britiske tradition, hvor Robin Hood indtager en ikonografisk plads (Seal 2011). Denne artikel tager fat i sagaerne velvidende, at andre traditioner formentligt ogs\u00e5 kunne tilbyde et relevant udgangspunkt for en sammenligning. Bl.a. er forbindelsen til den britiske tradition blevet n\u00e6vnt, idet Omar Little i flere sammenh\u00e6nge er blevet omtalt som en Robin Hood (f.eks. Peterson 2009, s. 119). Det er ikke hensigten at argumentere for, at det kun er sagaerne, der kan belyse Omars karakter og funktion i The Wire<\/i>. Overordnet set mener jeg, at Omar mest pr\u00e6cist m\u00e5 betragtes som en moderne variant af en figur, der er inspireret af forskellige traditioner.<\/p>\n\n\n\n

Forbindelsen mellem sagaerne og The Wire<\/i> er s\u00e5ledes ikke n\u00f8dvendigvis bevidst tilstr\u00e6bt. Dog \u2013 som eksemplerne neden for viser \u2013 synes sagalitteraturens fredl\u00f8se helte at tilbyde et righoldigt forbillede for skildringen af Omar. Og hvis det faktisk skulle forholde sig s\u00e5dan, at serien er inspireret af sagalitteraturen, er det ikke f\u00f8rste gang, at skabere af crime fiction<\/i> har fundet inspiration i sagaerne. Eksempelvis har den islandske forfatter Arnaldur Indri\u00f0ason, der er internationalt anerkendt for sine bidrag til crime fiction<\/i>-genren, genbrugt aspekter af de islandske sagaer, f.eks. deres sprogbrug, i sine v\u00e6rker (Geherin 2012, s. 76. Se ogs\u00e5 Forshaw 2012, s. 127-143).<\/p>\n\n\n\n

Fakta og fiktion<\/h2>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 1: B\u00e5de The Wire<\/em> og sagaerne er inspireret af virkelige begivenheder og personer, og deres fiktive universer er karakteriseret ved at v\u00e6re realistiske og virkelighedsn\u00e6re.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

If\u00f8lge skaberen af The Wire<\/i>, David Simon, er karakteren Omar Little bl.a. skabt ud fra kendskab til den virkelige person Donnie Andrews, der var en del af narkomilj\u00f8et i 1980\u2019ernes Baltimore. Dermed peges ogs\u00e5 p\u00e5 en anden forbindelse end anvendelsen af en figur, nemlig den, at b\u00e5de tv-serien og sagaerne er fiktionaliserede fremstillinger, der i st\u00f8rre eller mindre omfang refererer til virkelige personer og begivenheder. De giver anledning til en diskussion om fakta og fiktion og appellerer derved ikke kun til v\u00e6rkm\u00e6ssige unders\u00f8gelser, f.eks. af tematik, stilistik og virkemidler, men ogs\u00e5 til en debat om faktiske forhold i de samfund, de beskriver (LeBesco 2009 og Andersson, Bruhn og Gjelsvik 2012). Denne diskussion vil dog ikke blive behandlet n\u00e6rmere her, hvor fokus er p\u00e5 samfundsindretning, heltestatus, marginal eksistens og d\u00f8d \u2013 dvs. emner, der knytter sig til fredl\u00f8sheden.<\/p>\n\n\n\n

Orden og sammenbrud<\/h2>\n\n\n\n

Den fredl\u00f8se befinder sig i et samfund, hvor der er en n\u00e6r relation mellem sammensvorne, og hvor det f\u00e5r fatale konsekvenser, hvis loyalitetskontrakter brydes. Dette tematiseres i Gisles saga<\/i> af Gisles relation til sine sl\u00e6gtninge og fostbr\u00f8dre. Gisles fredl\u00f8shed er et resultat af et loyalitetsbrud inden for familiens inderste kerne, som f\u00f8rer til en r\u00e6kke konfrontationer med tilh\u00f8rende drab og h\u00e6vndrab (Meulengracht S\u00f8rensen 2001).<\/p>\n\n\n\n

En lignende indramning har The Wires<\/i> fremstilling af f.eks. Barksdalegruppen, der i seriens tre f\u00f8rste s\u00e6soner udg\u00f8r den organisation, eller det samfund, som Omar marginaliseres fra. Denne organisation definerer, hvilke individer der ekskluderes eller inkluderes. Avon Barksdale og Stringer Bell er de moderne fostbr\u00f8dre, og \u2013 som det ogs\u00e5 ofte er tilf\u00e6ldet for br\u00f8dre i sagaerne \u2013 repr\u00e6senterer de henholdsvis styrke\/impulsivitet og intellekt\/eftert\u00e6nksomhed. Det er illoyalitet imellem de to br\u00f8dre, som f\u00f8rer til organisationens sammenbrud, et fald, der fastsl\u00e5s med Stringer Bells\u2019 d\u00f8d og Avons f\u00e6ngsling. Efterf\u00f8lgende indtager den nye h\u00f8vding, Marlo Stanfield, deres plads og skaber et nyt samfund.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Styrke og intellekt \u2013 Barksdale og Stringer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tabuer<\/h2>\n\n\n\n

Uafh\u00e6ngigt af \u201ch\u00f8vdingenes\u201d navne reguleres samfundsordenen igennem tabuer, eksempelvis fredhelligheden. I sagaerne m\u00e5 der ikke gribes til v\u00e5ben p\u00e5 Altinget, ligesom der ikke m\u00e5 l\u00f8ftes v\u00e5ben p\u00e5 helligdage. Samme regulering sker i The Wire<\/i>, hvor \u201cThe Sunday Truce\u201d underst\u00f8tter balancen i samfundet. Denne balance s\u00e6ttes p\u00e5 spil, da Omar angribes en s\u00f8ndag, hvor han f\u00f8lger sin bedstemor til kirke. Ingen kommer alvorligt til skade, men den gamle mister sin s\u00f8ndagshat. Attentatet s\u00e6ttes i gang, da en af folkene i Barksdalegruppen henvender sig til Stringer Bell (III:9):<\/p>\n\n\n\n

\u201cIt\u2019s church day. It\u2019s Sunday morning, you know.\u201d
\u201cAre they sure it\u2019s him [Omar].\u201d
\u201cYeah.\u201d
\u201cAlright, do it.\u201d<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Omar og bedstemor p\u00e5 vej hjem fra kirke. Senere leverer Barksdalegruppen en ny s\u00f8ndagshat til Omars bedstemor (S\u00e6son III:10). En handling og en gestus, som markerer et fors\u00f8g p\u00e5 at genetablere den forstyrrede samfundsbalance.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Overskridelsen af tabuet chokerer i milj\u00f8et og m\u00f8des med overraskelse og forundring p\u00e5 begge sider af konflikten. Avon Barksdales udtalelse om, at \u201cThe Sunday truce is as old as the game itself\u201d (III:9) viser, at v\u00e5benhvilen har v\u00e6ret til fra begyndelsen og derfor er legitimeret gennem traditionen. Omar reagerer med forundring: \u201cNobody in this town is so low down to disrespect Sunday morning\u201d. Attentatet viser imidlertid det modsatte, nemlig at reglerne brydes, og samfundsbalancen skrider.<\/p>\n\n\n\n

Ragnarok<\/h2>\n\n\n\n

Den nordiske mytologi illustrerer, hvor omfattende konsekvenser det har, n\u00e5r tabuer brydes. Netop konflikter i familiens inderste kerne og brud p\u00e5 fredhelligheden er tematiseret i myten om Balders d\u00f8d (Snorris Edda<\/i>, s. 80-82). Her brydes guldalderen med drabet p\u00e5 guden Balder, en begivenhed som f\u00f8rer til verdens undergang, Ragnarok. Lige som i The Wire<\/i> igangs\u00e6ttes nedbrydningen indefra, Balders d\u00f8d er foranlediget af guderne selv og skyldes ikke udefrakommende grupper. Derudover sker bruddet p\u00e5 gudernes tingsted, et omr\u00e5de som skal holdes fredhelligt. Dette komplicerer situationen, og Odin s\u00f8rger ikke alene over s\u00f8nnetabet, men ogs\u00e5 over, at der ikke kan tages h\u00e6vn, fordi drabet skete p\u00e5 et helligt sted.<\/p>\n\n\n\n

Vikingernes verdenssyn illustrerer s\u00e5ledes, hvilke konsekvenser det har, at ordenen nedbrydes indefra. Det er da ogs\u00e5 netop frygten for undergang og kaos \u2013 et Ragnarok i Baltimores underverden – som er det underliggende emne, n\u00e5r karaktererne i The Wire<\/i> i deres samtaler kontinuerligt vender tilbage til dette attentat p\u00e5 Omar.<\/p>\n\n\n\n

Heltestatus<\/h2>\n\n\n\n

Det er et paradoks, at den fredl\u00f8se p\u00e5 trods af at have beg\u00e5et drab, alligevel kan opn\u00e5 heltestatus. De fredl\u00f8se er genstand for omtale i offentligheden. Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 for Gisle, som umiddelbart efter sin d\u00f8d beskrives s\u00e5ledes: \u201cAlle er enige om, at aldrig har en mand forsvaret sig s\u00e5 ber\u00f8mmeligt som Gisle, s\u00e5 vidt som man med sikkerhed ved\u201d (Gisles saga<\/i>, s. 50). Ogs\u00e5 Omar har en s\u00e6rlig status i offentligheden. Han genkendes af alle og f\u00e5r tilr\u00e5b af b\u00f8rn, n\u00e5r han bev\u00e6ger sig i det sociale rum, hvilket medvirker til en glorificering (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Positionen udenfor samfundet giver eneren et unikt handlingsrum, som \u2013 betragtet indefra samfundets ramme \u2013 m\u00f8des med lige dele fascination og frygt. Omgivelsernes (frygtsomme) beundring og respekt afspejler sig f.eks. ved, at legende b\u00f8rn sk\u00e6ndes om hvem, der skal v\u00e6re Omar og derigennem have den privilegerede rolle i legen (III:3).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Heltestatus tildeles af samfundet, men der er samtidig noget i de fredl\u00f8ses karakter, som g\u00f8r, at de skiller sig ud. I karakteren er der en dobbelthed, som kombinerer styrke og krigeriskhed med en h\u00f8j grad af sensitivitet. Den krigeriske side vises bl.a. gennem maskulinitetssymboler, is\u00e6r v\u00e5ben og andet krigsudstyr, og karaktererne optr\u00e6der som oftest i fuld krigsudrustning: \u201cGrette steg af hesten. Han bar en hjelm p\u00e5 hovedet og havde sin langkniv i b\u00e6ltet og et stort spyd i h\u00e5nden\u201d (Grettes saga<\/i>, s. 134). V\u00e5benet er \u2013 sammen med det karakteristiske ar i ansigtet og en trenchcoat, hvorunder hans v\u00e5ben kan gemmes \u2013 ogs\u00e5 blandt Omars attributter (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: I erkendelse af at v\u00e6re omgivelsernes skydeskive er Omar fuldt bev\u00e6bnet, n\u00e5r han f\u00e6rdes i det offentlige rum. For Gisle g\u00e6lder det, at han ejer sv\u00e6rdet Gr\u00e5side, som siges aldrig at svigte sin ejer, og ogs\u00e5 han b\u00e6rer v\u00e5ben: \u201cGisle var ogs\u00e5 udstyret med en \u00f8kse og havde et sv\u00e6rd og et skjold ved siden.\u201d (Gisles saga<\/em>, s. 48).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Moral og intellekt<\/h2>\n\n\n\n

De fredl\u00f8se handler ikke impulsivt, men udviser stor strategisk sans. Dette underbygges af deres h\u00f8je moral. N\u00e5r Gisle og Omar griber til v\u00e5ben, sker det ikke ud fra et tilf\u00e6ldighedsprincip. Gisle handler ud fra sit samfunds regels\u00e6t om loyalitet og forventninger om h\u00e6vndrab. At dette bringer ham ud i fredl\u00f8sheden, skyldes ikke, at han handler forkert, men at han er i havnet i en uheldig situation, hvor han har loyalitetskrav til to familier og derfor m\u00e5 v\u00e6lge side. Ret beset peger Gisles situation p\u00e5 en uhensigtsm\u00e6ssighed i sl\u00e6gtsskabssystemet og samfundsordenen.<\/p>\n\n\n\n

I mods\u00e6tning til flere af de drab, der sker i The Wire<\/i>, er der et moralkodeks og bevidste valg bag drab beg\u00e5et fra Omars h\u00e5nd. Han er en person, der ikke vil \u201ckill a tax paying citizen\u201d, og udtrykt med hans egne ord: \u201cA man got to have a code\u201d. Ogs\u00e5 det argument, som f\u00e5r ham forflyttet til en sikker afdeling under sit f\u00e6ngselsophold, gives af ham selv: \u201cWhen have I ever put a gun on anyone that is not in the game?\u201d (IV: 7).<\/p>\n\n\n\n

Sensitiviteten kommer til udtryk ved Gisles dr\u00f8mme og Grettes angst for m\u00f8rket og ensomheden (Grettes saga<\/i>, s. 148 og s. 171), samt ved en poetisk og litter\u00e6r sans. Gisle og Grette er skjalde, der samler \u00e6stetisk og historisk viden i digtform, og som udtrykker deres holdninger med referencer til den nordiske mytologi. Helt parallelt refererer Omar til sin skolel\u00e6rdom og bruger romersk mytologi som en abstrakt forst\u00e5elsesramme, n\u00e5r han beskriver sin virkelighed. Han har endvidere l\u00e6sestof i cellen, mens han er f\u00e6ngslet, og udviser en musikalsk sans, han fl\u00f8jter, n\u00e5r han er p\u00e5 jagt i gaderne, og han lytter til \u2013 og har viden om \u2013 musik, mens han t\u00e5lmodigt g\u00f8r sig klar til angreb (f.eks. III:11 og V:5).<\/p>\n\n\n\n

Afh\u00e6ngighed<\/h2>\n\n\n\n

I begge tekstuniverser er der en afh\u00e6ngighed af og n\u00e6r tilknytning til andre mennesker, eksempelvis er forholdet mellem Gisle og hans kone \u00d8d pr\u00e6get af en st\u00e6rk intimitet. Omars k\u00e6rlighedsforhold, f.eks. til Renaldo, men ogs\u00e5 hans relation til Mostly Blind Butchie, understreger behovet for n\u00e6rhed og fortrolighed.<\/p>\n\n\n\n

Ideelt set skulle de fredl\u00f8se holde sig v\u00e6k fra deres n\u00e6rmeste. Tiln\u00e6rmelsen til hj\u00e6lpere udg\u00f8r en risiko for at blive dr\u00e6bt, da disse ofte er under fjendernes overv\u00e5gning. Men \u00f8nsket om at opretholde menneskelig kontakt er s\u00e5 st\u00e6rkt, at de s\u00e6tter livet p\u00e5 spil for n\u00e6rheden. Gisle ops\u00f8ger sin hustru, mens Grette ops\u00f8ger sin mor: \u201cAlle folk sov undtagen hans mor\u2026 Da satte hun sig op og kyssede ham\u201d (Grettes saga<\/i>, s. 133). For Omar g\u00e6lder bl.a. det, at han som f\u00f8r n\u00e6vnt fastholder familietraditionen om at f\u00f8lge sin bedstemor, som har st\u00e5et for hans opv\u00e6kst, til kirke.<\/p>\n\n\n\n

Overordnet set demonstrerer den fredl\u00f8ses forbindelse til andre mennesker, at marginaliteten ikke er identisk med en fuldst\u00e6ndig adskillelse af individet fra samfundet. P\u00e5 trods af bruddet opretholdes der stadigv\u00e6k en forbindelse. Idet den fredl\u00f8se bev\u00e6ger sig ud og ind af det sociale rum, bliver denne figur til en b\u00e6rer af sp\u00e6ndinger i samfundet. Set i det lys kan den fredl\u00f8se betragtes som en eksponent for andetheden og det ikke-integrerede, dvs. som en mark\u00f8r for samfundets iboende ustabilitet og ufuldst\u00e6ndighed. Kimen til Ragnarok.<\/p>\n\n\n\n

Den sociale anden<\/h2>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Den fredl\u00f8se lever som en ensom ulv. Den udst\u00f8dtes position kan ogs\u00e5 beskrives med det norr\u00f8ne ord, \u00fatlagi<\/em> (udenfor loven), en terminologi som understreger positionen udenfor den regulerede socialitet og frav\u00e6ret af beskyttelse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den fredl\u00f8se har status som den sociale anden. Han er ekskluderet fra samfundet og m\u00e5 leve i det skjulte. I sagaerne beskrives den fredl\u00f8se med ordene sk\u00f3garma\u00f0r<\/i> (skovmand) og vargr <\/i>(ulv). Hvor dette i sagaernes sammenh\u00e6ng bogstaveligt talt kan henvise til, at den fredl\u00f8se er hensat til et liv i naturen, dvs. i vildnisset (Fig. 6), skal det opfattes symbolsk i Omars street<\/i>-kontekst. Men meningen er den samme, ogs\u00e5 Omar er som en ulv, omstrejfende, jaget og betragtet som en trussel mod samfundet.<\/p>\n\n\n\n

Fredl\u00f8sheden erkl\u00e6res offentligt af fjenderne. I Grettes saga<\/i> udtrykkes det s\u00e5ledes: \u201cTore erkl\u00e6rede da Grette fredl\u00f8s i hele landet og blev siden, som det skulle vise sig, den uforsonligste af alle hans modstandere. Han satte mere end \u00e9n gang en pris p\u00e5 hans hoved, som man gjorde ved fredl\u00f8se\u201d (Grettes saga<\/i>, s. 130). Omars dommere er Avon Barksdale og Marlo Stanfield. Dus\u00f8ren er kontinuerligt til forhandling og stiger proportionalt med Omars angreb p\u00e5 modstanderens besiddelser.<\/p>\n\n\n\n

I S\u00e6son 1 s\u00e6tter Avon en pris p\u00e5 Omars hoved. Dus\u00f8ren forh\u00f8jes, da Avon h\u00f8rer om Omars homoseksualitet. Denne forh\u00f8jelse afsl\u00f8rer tilstedev\u00e6relsen af en heteroseksuel matrice og et herskende maskulinitetsideal, som udfordres af Omars alternative seksuelle orientering. <\/b>For Avon Barksdale og hans sl\u00e6ng, h\u00f8vdingen og hans krigere understreger homoseksualiteten andetheden og medvirker dermed til at legitimere jagten p\u00e5 Omar.<\/p>\n\n\n\n

(Homo-)seksualitet<\/h2>\n\n\n\n

Den heteroseksuelle matrice genfindes i sagaerne, hvor beskyldninger om homoseksualitet medvirker til social regulering og forkastning. I Gisles saga<\/i> tematiseres homoseksualitet flere gange, b\u00e5de i form af \u00e6reskr\u00e6nkende beskyldninger mod Gisle og i form af Gisles beskyldning mod sine modstandere (f.eks. Gisles saga<\/i>, s. 5 og Meulengracht S\u00f8rensen 1980, s. 55-85). Heller ikke Grette undg\u00e5r angreb p\u00e5 sin seksualitet, dette i form af nedv\u00e6rdigende beskyldninger om, at hans penis er lille (Grettes saga<\/i>. s. 180). Grette genkendes p\u00e5 sin sk\u00f8nhed, st\u00f8rrelse og kraft. Han sammenlignes flere steder med en k\u00e6mpe og beskrives som en mand med overnaturligt mange kr\u00e6fter, hvilket understreges af hans tilnavn, Grette den st\u00e6rke. Angrebet p\u00e5 hans seksualitet, som kan ses som et eksempel p\u00e5 stigmatisering af den fredl\u00f8se, udg\u00f8r derfor en st\u00e6rk kontrast.<\/p>\n\n\n\n

(Homo-)seksualiteten er ikke ekspliciteret i karakteristikken af Gisle og Grette p\u00e5 samme entydige m\u00e5de, som den er i Omars tilf\u00e6lde. Men det motiv \u2013 eller topos \u2013 der involverer beskyldninger om homoseksualitet eller seksuel utilstr\u00e6kkelighed i konstruktionen af den sociale anden, er til stede b\u00e5de i sagaerne og The Wire<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

Maskulinitetsidealet er bragt i spil af Omar, da han opfordrer Marlo Stanfield til tvekamp. Han giver f\u00f8lgende besked til Marlos muscle<\/i>: \u201cI\u2019ll leave you with a little something. My word in your ear. I\u2019m calling Marlo a straight bitch\u201d (V:6). Denne forn\u00e6rmelse nedg\u00f8r Marlos maskulinitet og nedv\u00e6rdiger hans \u00e6re og mandighed. Den kan sammenlignes med n\u00ed\u00f0<\/i> (forn\u00e6rmelser) i sagaerne, hvor sammenligninger af en mand med et dyr, eller v\u00e6rre endnu med et hundyr, er en grov forn\u00e6rmelse, som fordrer en h\u00e6vnakt.<\/p>\n\n\n\n

Alternative rum<\/h2>\n\n\n\n

Den fredl\u00f8se er ikke i sikkerhed i det sociale rum og m\u00e5 finde alternative opholdssteder. Det er ikke nok med \u00e9t opholdssted, situationen fordrer foranderlighed og bev\u00e6gelse, noget der synes at tilfredsstille Grettes rastl\u00f8se temperament og hans tilb\u00f8jelighed til kedsomhed. Gisle og Grette kommer vidt omkring i deres s\u00f8gen p\u00e5 opholds- eller skjulesteder, og deres nomadetilv\u00e6relse f\u00f8rer til en detaljeret beskrivelse af det islandske landskabs topografi (Barraclough 2010 og Poilvez 2012) (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Den fredl\u00f8se m\u00e5 udfordre den velkendte topografi. For Gisle er det arkitekturen omkring g\u00e5rdmilj\u00f8erne, der tilbyder ham skjulesteder. Han opholder sig bl.a. i jordhuler, hvilket bogstaveligt talt henviser til et liv under jorden. Grette kommer til steder, hvor der lever sp\u00f8gelser, trolde og j\u00e6tter, og hans kamp mod en j\u00e6tte, der lever i en grotte bag et vandfald, understreger, at han befinder sig p\u00e5 kanten af det sociale rum og i samfundets periferi (Grettes saga<\/em>, s. 115 og 167).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Geografisk distance er en oplagt mark\u00f8r for alternative rum, der ligger uden for det kendte samfunds gr\u00e6nser. Det fort\u00e6lles om Grette \u201cat han vil ops\u00f8ge venner og sl\u00e6gtninge i de vestlige egne\u201d (Grettes saga<\/i>, s. 135). Ogs\u00e5 Omar forlader sit milj\u00f8, f.eks. da han forlader de velkendte corners<\/i> og stash houses <\/i>i Baltimore til fordel for Puerto Rico (fig. 8, V:3).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Omars ophold i Puerto Rico er kun midlertidigt. Det er netop i kraft af den kontinuerlige tilbagevenden fra periferien til centret og det sociale rum, at den fredl\u00f8se kan udfylde funktionen som eksponent for samfundsm\u00e6ssige sp\u00e6ndinger: Her har Omar lige f\u00e5et oplysning om mordet p\u00e5 Butchie.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En anden mulighed er, at den fredl\u00f8se \u2013 ligesom Robin Hood \u2013 etablerer et parallelsamfund i samfundets periferi med ligesindede:<\/p>\n\n\n\n

Han [Grette] skaffede sig net og b\u00e5de og fangede fisk til at leve af. [\u2026]. Men da de andre fredl\u00f8se h\u00f8rte, at Grette havde sl\u00e5et sig ned der, fik mange lyst til at ops\u00f8ge ham, fordi de f\u00f8lte sig sikre hos ham.<\/p>Grettes saga<\/em>, s. 148.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 Omar har en st\u00e6rk tiltr\u00e6kningskraft p\u00e5 sine omgivelser, hans folk best\u00e5r bl.a. af \u201cthe young boys\u201d  k\u00e6resterne (Brandon, Dante og Renaldo), men flere andre flokkes om Omar, der ogs\u00e5 har bodyguards, da han opholder sig i f\u00e6ngsel (IV:7). At den fredl\u00f8se potentielt set kan etablere et nyt samfund understreger omfanget af den trussel, som han udg\u00f8r overfor det samfund, han er ekskluderet fra.<\/p>\n\n\n\n

Usynlighed<\/h2>\n\n\n\n

Marginaliseringens store udfordring kommer til udtryk med Grettes ord: \u201cMan kan ikke tage hensyn til alt. Et sted m\u00e5tte jeg v\u00e6re\u201d (Grettes saga<\/i>, s. 142). Den fredl\u00f8se er konstant p\u00e5 kanten af udslettelsen, og daglige g\u00f8rem\u00e5l udg\u00f8r en livsfare. I den forbindelse er det sigende, at Omar bliver skudt i et ellers uskyldigt \u00e6rinde, hvor han k\u00f8ber cigaretter, som altid af m\u00e6rket Newport (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: P\u00e5 trods af heltestatus og fascinationskraft er det i sidste instans umuligt for individet at overleve uden for samfundets kontrakter. At Omar m\u00e5 d\u00f8 overrasker derfor ikke. Men at han bliver skudt af et barn i et uforsigtigt \u00f8jeblik st\u00e5r ikke m\u00e5l med de forventninger, der forbinder sig til helted\u00f8den. Dette antiklimaks har da ogs\u00e5 f\u00e5et hans d\u00f8d p\u00e5 listen over the most devastating character deaths in TV-history<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den fredl\u00f8se g\u00f8r sig usynlig eller skjuler sin identitet, dvs. at han m\u00e5 udslette sit sociale selv. Grette d\u00e6kker sig til: \u201cHan skaffede sig en sort kutte og skjulte sig ved at tage den over sit t\u00f8j\u201d (Grettes saga<\/i>, s. 131). Gisle skjuler sin identitet ved at vikle sig ind i et fiskenet og te sig som en tosse (Gisles saga<\/i>, s. 34). Denne form for forvandling skaber en usikkerhed om deres identitet, som \u00f8ger omgivelsernes opm\u00e6rksomhed og underst\u00f8tter en mytologisering omkring deres person (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Udkl\u00e6dning og tilsl\u00f8ring \u00f8ger den fredl\u00f8ses muligheder for at kunne opretholde sig i det sociale rum, som da Omars p\u00e5 strategisk vis optr\u00e6der i k\u00f8restol.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Da jagten p\u00e5 Omar intensiveres i s\u00e6son 5 efterlader han ingen spor. Dette understreges ved, at han forsvinder sporl\u00f8st efter et spring fra 4. sal, hvor forundringen over hans usynlighed understreges filmisk ved, at der gentagne gange og fra forskellige personers synsvinkel ses p\u00e5 bygningens tomme og livl\u00f8se facade. Facade og det tomme blomsterbed markerer Omars usynlighed og hans evne til at forsvinde fra det sociale rum.<\/p>\n\n\n\n

Omars usynlighed er kilde til frustration hos fjenderne. For dem har han gjort det umulige og fremst\u00e5r som \u201cSpiderman\u201d, dvs. som en overnaturlig person (S\u00e6son V:6), og usynligheden g\u00f8r ham til en uh\u00e5ndgribelig skikkelse og dermed til en endnu st\u00f8rre fare: \u201cIt\u2019s impossible\u201d, \u201cWe missed our shot. He is going to be at us\u201d (V:6). Omar, som ellers er synlig p\u00e5 gaden, g\u00e5r ind i en eksistensform, hvor han, der f\u00f8r kunne b\u00e5de ses (p\u00e5 grund af sine markante attributter) og h\u00f8res (p\u00e5 grund af sin karakteristiske fl\u00f8jten), tilsyneladende forsvinder fra det sociale rum.<\/p>\n\n\n\n

Hj\u00e6lpere<\/h2>\n\n\n\n

Det er som n\u00e6vnt is\u00e6r de personlige relationer, der drager den fredl\u00f8se mod det sociale rum, og som dermed konkretiserer figurens destabiliserende funktion.<\/p>\n\n\n\n

Enten vender han tilbage pga. af l\u00e6ngsel, hvilket er tilf\u00e6ldet med Gisle: \u201cHan [Gisle] kunne ikke l\u00e6ngere holde ud at v\u00e6re v\u00e6k fra sin kone, \u00d8d, s\u00e5 h\u00f8jt elskede de hinanden\u201d (Gisles saga<\/i>, s. 31). Eller han kommer tilbage for at kunne reagere p\u00e5 optrappede konflikter. Omar tager fra Puerto Rico tilbage til Baltimore for at h\u00e6vne drabet p\u00e5 Mostly Blind Butchie, som er hans beskytter og r\u00e5dgiver (V:3).<\/p>\n\n\n\n

Hj\u00e6lperne udviser stor opfindsomhed. \u00d8d, Gisles kloge og trofaste kone, er utvivlsomt en afg\u00f8rende grund til, at Gisle kan overleve l\u00e6nge som fredl\u00f8s. Mostly Blind Butchie har samme funktion i The Wire<\/i>. Butchies blindhed understreger hans evne til at se indad og finde kilden til viden i sit indre, og skildringen af Butchie som svagtseende kan forst\u00e5s som er en reference til motivet om den blinde seer.<\/p>\n\n\n\n

I visse tilf\u00e6lde bliver de fredl\u00f8se f\u00e6ldet pga. hj\u00e6lperne. Under alle omst\u00e6ndigheder byder reglen, at hj\u00e6lpere ops\u00f8ges af modstanderne og presses til at udlevere information om den fredl\u00f8se. \u00d8d ops\u00f8ges, men holder t\u00e6t om Gisles skjulesteder og modst\u00e5r presset om at angive sin mand. Eyjolf tilbyder hende mange penge for at fort\u00e6lle, hvor Gisles opholdssted er, og hun trues med leml\u00e6stelse, men det nytter ikke, og modstanderne m\u00e5 opgive (Gisles saga<\/i>, s. 30).<\/p>\n\n\n\n

Det modsatte er tilf\u00e6ldet for Omars k\u00e6reste, Dante, som under tvang afsl\u00f8rer Omars tilholdssted overfor Brother Mouzone (III:10 og III\/11) (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11: I Gisles saga<\/em> truer modstanderne Gisles kone \u00d8d med totur og leml\u00e6stelse. I The Wire<\/em> bliver en s\u00e5dan trussel til en realitet, som for eksempel da Omars k\u00e6reste Brandon tortureres. Hans leml\u00e6stede og blodige krop efterlades p\u00e5 taget af en bil til frit skue og som en advarsel til Omar.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Alt ender med d\u00f8den<\/h2>\n\n\n\n

At v\u00e6re fredl\u00f8s og udenfor samfundets beskyttelse er identisk med en d\u00f8dsdom. Ingen kan opretholde livet under de givne pr\u00e6misser \u2013 heller ikke dem, der er b\u00e5de f\u00f8lsomme, st\u00e6rke, vise og usynlige. Deres evne til at holde sig i live inkluderes i deres ry og minde. Om Grette siges det, at: \u201c[\u2026] han var fredl\u00f8s i over nitten \u00e5r, og han kom ud for mange pr\u00f8velser, men holdt altid fast i sin tro, s\u00e5 godt det lod sig g\u00f8re. Han foruds\u00e5 det meste, selvom han ikke kunne g\u00f8re noget ved det\u201d (Grettes saga<\/i>, s. 193). P\u00e5 lignende vis fort\u00e6lles det om Gisle, at han: \u201c[\u2026] er den, der n\u00e6st efter Grette Asmundss\u00f8n har levet l\u00e6ngst i fredl\u00f8shed\u201d (Gisles saga<\/i>, s. 28).<\/p>\n\n\n\n

Der sker en intensivering og optrapning af mord og forf\u00f8lgelser op mod d\u00f8dstidspunktet. Intensiveringen afspejler sig b\u00e5de psykologisk og fysiologisk, bl.a. ved at dr\u00f8mmene forv\u00e6rres for Gisle. Smerterne fra s\u00e5r fra tidligere kampe bliver st\u00e6rkere for Grette og Omar. D\u00f8den forbindes med en retorisk stil, hvor kroppen er i centrum. Sagaernes stiliserede beskrivelser af d\u00f8den fremh\u00e6ver ofte afhuggede lemmer, synlige indvolde og en overnaturlig evne til at bek\u00e6mpe modstanderne. Gisle kl\u00f8ver sin fjendes overkrop umiddelbart efter, at han selv er blevet stukket med et spyd, og hans indvolde er faldet ud. Da Grette er d\u00f8den n\u00e6r, kan han holde s\u00e5 h\u00e5rdt om langkniven, at fjenderne ikke kan vriste den fra ham. F\u00f8rst da h\u00e5nden hugges af, giver han slip p\u00e5 sk\u00e6ftet. Efter et par fors\u00f8g, hvor det ikke lykkes at halshugge Grette, men kun at skade kniven, form\u00e5r de at hugge hovedet af ham (Grettes saga<\/i>, s. 192).<\/p>\n\n\n\n

I The Wire<\/i> fremst\u00e5r drabs- og voldsscener ofte stiliserede. Omar skader sit ben, da han springer ned fra 4. sal. Han humper rundt i gaderne, mens han st\u00f8tter sig til en krykke, men p\u00e5 trods af et dysfunktionelt, egt. afhugget, ben, form\u00e5r han at k\u00e6mpe videre. Endvidere er det synlige ar i Omars ansigt emblematisk for hans udsatte position og for den d\u00f8dstrussel, han har h\u00e6ngende over sig (fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: The Wire<\/em>s skildring af Omar, der k\u00e6mper p\u00e5 trods af et s\u00e5ret ben, minder om sagaernes kamp- og d\u00f8dsbeskrivelser, som ofte indeholder splittede kroppe og l\u00f8se legemsdele.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

The Wire og sagaarven<\/h2>\n\n\n\n

Det er i sig selv interessant, at den fredl\u00f8se som figur spiller en afg\u00f8rende rolle b\u00e5de i en moderne tv-serie og i sagaerne. Det viser, at man \u2013 nu som for 7-800 \u00e5r siden \u2013 fascineres af eneren, der er hensat til et liv uden for samfundets ramme. I deres egenskab af at v\u00e6re fredl\u00f8se er Omar, Grette og Gisle heroiske skikkelser, som rummer en r\u00e6kke arketyper, f.eks. krigeren, der er det modige og frygtl\u00f8se individ, shapeshifteren, der kan skjule sin identitet, og magikeren, der har \u2013 eller som af omgivelserne tildeles \u2013 overnaturlige evner (se Seal 2011, s. 25). At Omars karakter og hans position i forhold til det omgivende samfund kan formuleres og forst\u00e5s med en sammenligning med sagaheltene viser, at sagaerne ikke skal betragtes som hengemte relikvier uden aktuel relevans, men at de tematiserer generelle og tidsl\u00f8se problemstillinger, som kan v\u00e6re anvendelige i analysen af moderne former.<\/p>\n\n\n\n

Det demonstrerer endvidere tv-seriens kompleksitet og dybde, som ikke mindst tr\u00e6der frem i karakterskildringerne. Omar markerer en (utopisk) mulighed for dannelsen af alternative samfund og peger p\u00e5 det ikke-internaliserede og p\u00e5 samfundets ustabilitet. Uagtet at Omar blot er \u00e9n person i The Wires<\/i> persongalleri og fredl\u00f8shedstematikken blot \u00e9n tr\u00e5d i det net af betydninger og referencer, der findes i den kritikerroste TV-serie, illustrerer hans figur og funktion righoldigheden af de fortolkningsmuligheder, som knytter sig til The Wire<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Mange tak til redakt\u00f8r Dorte Granild og den anonyme peer reviewer for konstruktive kommentarer og feedback.<\/p>\n\n\n\n

Anvendt litteratur<\/h3>\n\n\n\n