{"id":1650,"date":"2014-11-20T00:13:47","date_gmt":"2014-11-19T22:13:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1650"},"modified":"2020-05-23T22:17:05","modified_gmt":"2020-05-23T20:17:05","slug":"paa-rutsjebanetur-i-hjemmebiografen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/11\/paa-rutsjebanetur-i-hjemmebiografen\/","title":{"rendered":"P\u00e5 rutsjebanetur i hjemmebiografen \u2026 med ubudne g\u00e6ster"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
En gennemf\u00f8rt low-key<\/i>-belysning med effektive skyggevirkninger. Et forf\u00f8rende men ogs\u00e5 urov\u00e6kkende lyd- og musikdesign. Et monster og en kvinde. Det lyder som ingredienslisten til en hvilken som helst horror- eller monsterfilm, men henviser mere specifikt til et af Hollywoodindustriens mest velkendte og vellykkede monster-franchises: Alien<\/i>-filmene. Den kendte filmserie, som tog sit udspring i 1970\u2019erne, er netop blevet samlet i en imponerende skarp Blu-ray-boks, og det er denne boks, som vi her skal se n\u00e6rmere p\u00e5.<\/h5>\n\n\n\n

Det nu velkendte Alien<\/i>-franchise s\u00e5 dagens lys i 1979, p\u00e5 et tidspunkt hvor den amerikanske Hollywoodindustri oplevede en begyndende ren\u00e6ssance, og hvor forskellige spektakul\u00e6re og kul\u00f8rte genrer fik en egentlig opblomstring. Ridley Scotts oprindelige film, der ligesom de \u00f8vrige Alien<\/i>-film skulle udkomme i flere forskellige versioner og cuts<\/i>, fors\u00f8gte med held at integrere den spektakul\u00e6re monsterfilm med en Hitchcock-lignende suspenseopbygning, et ikonisk design og nogle A-list-skuespillere, der kunne pege i retning af de mere l\u00f8dige og dyre produktioner. Skuespillere som Sigourney Weaver, Harry Dean Stanton og John Hurt. Siden har Alien<\/i> haft kronede dage, og i 2014 fejrer serien sit 35 \u00e5rs jubil\u00e6um. I denne sammenh\u00e6ng er der udkommet en ny Blu-ray-boks, og netop den udgivelse er genstand for anmeldelsen her. Det er samtidig en anledning til at se tilbage p\u00e5 de f\u00f8rste fem film i serien (fraregnet spin-off<\/i>s som Alien vs. Predator<\/i>-filmene). Hvad var det, som gjorde Alien <\/i>til noget s\u00e6rligt, og hvilke kvaliteter er stadig \u2013 35 \u00e5r efter den oprindelige film \u2013 v\u00e6rd at fremh\u00e6ve? Og hvordan kommer filmene til deres ret i den nye udgivelse, der netop er sendt p\u00e5 markedet af 20th Century Fox?<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Plakaten til den oprindelige Alien<\/em>-film fra 1979.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201dIn space no one can hear you scream\u201d<\/h2>\n\n\n\n

Det startede naturligvis ikke med Alien <\/i>(1979). G\u00e5r man l\u00e6ngere tilbage i filmhistorien finder man selvklart andre eksempler p\u00e5 science fiction-film, som har nydt \u2013 og stadig nyder \u2013 stor kunstnerisk og filmisk anerkendelse. T\u00e6nk blot p\u00e5 Fritz Langs Metropolis <\/i>(1927), James Whales Frankenstein <\/i>(1931), Jean-Luc Godards Alphaville <\/i>(1965), Stanley Kubricks 2001: A Space Odyssey <\/i>(1968) og Andrej Tarkovskijs Solaris <\/i>(1972).<\/p>\n\n\n\n

I generel forstand har science fiction-genren dog n\u00e6ppe nydt stor respekt, og science fiction-b\u00f8ger placeres ofte p\u00e5 selvst\u00e6ndige hylder i boghandleren, i afdelingen for pulp fiction<\/i>, kul\u00f8rte bogserier og billige paperbacks. Ogs\u00e5 i den kontekst, der hedder amerikansk film, har science fiction-genren levet en gedulgt tilv\u00e6relse i underl\u00f8dighedens og B-filmens skygger. Dette skulle dog forandre sig i l\u00f8bet af 1960\u2019erne og 70\u2019erne, hvor studiesystemet oplevede en egentlig ren\u00e6ssance, og hvor kul\u00f8rte genrer som science fiction-, horror- og monsterfilm fik en massiv opblomstring. Hollywoodindustriens ren\u00e6ssance tilskrives ofte Jaws <\/i>(1975) og Star Wars <\/i>(1977) \u2013 v\u00e6rker der med rimelighed kunne beskrives som hhv. monster- og science fiction-film \u2013 og i 1979 udkom Ridley Scotts f\u00f8rste Alien<\/i>-film, som netop sammensmeltede disse genrer (fig. 2-3).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2-3: To kul\u00f8rte og effektive genrefilm, som indvarslede Hollywoodfilmens ren\u00e6ssance i slutningen af 1970\u2019erne \u2013 og som pegede for nye tider for genrefilmen og de store franchises. Billedpar: Jaws<\/em> (1975) og Star Wars<\/em> (1977).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Id\u00e9en bag Scotts film var at tr\u00e6kke sci-fi- og monsterfilmen (i Japan kendt som kaijufilmen<\/i>) ind i et mere kunstnerisk rum. Star Wars<\/i>, der kostede ca. 11 mio. dollars at producere og som indtjente mere end 775 mio. dollars, blev af mange regnet som alletiders st\u00f8rste B-film. Alien <\/i>blev produceret for et lignende budget, og indtjente godt 100 mio. dollars, men pr\u00f8vede i stilistisk forstand at l\u00e6gge sig i den mere kunstneriske retning a la 2001: A Space Odyssey <\/i>(1968). Fors\u00f8get p\u00e5 at tilf\u00f8je Alien <\/i>et strejf af l\u00f8dighed og kunst \u2013 hvilket ellers sj\u00e6ldent er blevet knyttet til science fiction-genren \u2013 kunne ses i castingen, hvor man som n\u00e6vnt hyrede store skuespillere som Sigourney Weaver, Harry Dean Stanton og John Hurt. Det kunne ogs\u00e5 ses i den effektive brug af scenografi, low-key<\/i>-belysning og visuelle effekter, og netop de visuelle effekter blev da ogs\u00e5 h\u00e6dret med en Oscar ved \u00e5rets Academy Awards.<\/p>\n\n\n\n

Star Wars<\/i>-serien er skabt af George Lucas i samarbejde med en serie af hired hands <\/i>(bl.a. Irvin Kershner og Richard Marquand), mens Alien <\/i>var t\u00e6nkt som en saga af forskellige unikke film, der hver is\u00e6r kunne v\u00e6re udtryk for en (ny) auteurs s\u00e6rlige vision og signaturstil. Dette var i al fald id\u00e9en fra d\u00e9t \u00f8jeblik, hvor Ridley Scott kuldkastede sine tanker om at instruere Dune<\/i> (1984) og i stedet kastede sig over Dan O\u2019Bannon og Ronald Shusetts manuskript til Alien<\/i>. Til den f\u00f8rste film blev den talentfulde britiske instrukt\u00f8r Ridley Scott, som sagt, bragt i stilling, mens de \u00f8vrige Alien<\/i>-film blev iscenesat af nogle ditto unge og markante filmskabere \u2013 med hver sin egen signaturstil. Dette kan med rette siges at have gjort Alien<\/i>-franchiset til en mere uegal gruppe af film (modsat de tre f\u00f8rste Star Wars<\/i>-film, som l\u00e6gger sig naturligt i forl\u00e6ngelse af hinanden), men det har ogs\u00e5 p\u00e5 godt og ondt gjort Alien<\/i>-filmene til unikke skaberv\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste Alien<\/i>-film kobler science fiction og horrorfilmens elementer og dyrker en hitchcocksk brug af suspense og vidensfald. James Camerons Aliens <\/i>(1986) dyrker den heftige kontrast imellem melodrama og h\u00e5rdtpumpet action og har i flertalsformen (Aliens<\/b><\/i>) et typisk Cameron-motiv om det spektakul\u00e6re og det kvantitative. Flere monstre, st\u00f8rre v\u00e5ben og en mere intens lyd og klipperytme. Scotts film udnytter low-key<\/i>-belysning og off-screen<\/i>-lyd til at skabe en rumlig effekt, men har ellers karakter af et intenst og kammerspilsagtigt thrillerplot. Camerons film har episke og n\u00e6sten wagnerske anstr\u00f8g med effekt- og tekniktunge passager samt en fokus p\u00e5 v\u00e5ben og casualty counts <\/i>i stil med et first-person shooter<\/i>-spil til computeren. Noget, der dog p\u00e5 bedste Cameron-man\u00e9r kontrasteres af nogle mere rolige passager og et familieorienteret subplot (centreret om den unge Newt). Den tredje Alien<\/i>-film dyrker en mere stiliseret kobling af f\u00e6ngselsfilm, science fiction og film noir<\/i>, og denne stilisering, som er s\u00e5 typisk for David Fincher, ses allerede i titlen med det sirligt h\u00e6vede tretal (Alien3<\/sup><\/i>). En titel, der vidner om et finchersk signaturtr\u00e6k, og som ogs\u00e5 genkendes i titlen p\u00e5 en af instrukt\u00f8rens mest popul\u00e6re og h\u00e6derkronede film: Se7en <\/i>(1995). Hvis Cameron kendes for sit bombastiske udtryk og sin fremh\u00e6velse af filmens teknik, s\u00e5 er Fincher snarere kendetegnet ved en legende og s\u00e6rdeles bevidst brug af forskellige stilretninger, genrekoder og plot-twist<\/i>s. Med en lille tilsnigelse kunne man sige, at Cameron er neo-klassicist, mens Fincher er postmodernist. Ogs\u00e5 den fjerde film i r\u00e6kken, Alien: Resurrection <\/i>(1997), rummer nogle for instrukt\u00f8ren faste stilgreb, og navnlig blandingen imellem nogle superheltelignende karakterer og et tegneserieagtigt design med kraftige elementer af <\/i>komik <\/i>synes typisk for skaberen Jean-Pierre Jeunet. Den samme Jeunet, som med landsmanden Marc Caro har skabt nogle groteske, postapokalyptiske filmklassikere i form af Delicatessen <\/i>(1991) og De fortabte b\u00f8rns by <\/i>(1995). <\/b><\/p>\n\n\n\n

Et overv\u00e6ldende skue<\/h2>\n\n\n\n

Da Ridley Scott i 1979 valgte at lave den f\u00f8rste Alien<\/i>-film, havde han l\u00e6nge barslet med id\u00e9en om at filmatisere Frank Herberts klassiske science fiction-fort\u00e6lling Dune<\/i> \u2013 en bog der ad flere afveje endte hos David Lynch, som iscenesatte den i 1984. Sk\u00e6bnen ville, at David Lynchs film blev en af instrukt\u00f8rens st\u00f8rste fiaskoer \u2013 en fiasko der dog nyder en vis kultdyrkelse \u2013 alt imens den f\u00f8rste Alien<\/i>-film blev en stor succes hos b\u00e5de science fiction-fans, kritikere og branchefolk. En afg\u00f8rende forskel kunne siges at ligge i designet, hvor den f\u00f8rste Alien<\/i>-film form\u00e5ede at etablere et helt s\u00e6regent og sirligt gennemf\u00f8rt design. Fra rumskibets organiske, m\u00f8rklagte gange til det metalliske monster og den flotte \u00e6ggrotte, som \u00e5benbarer sig for seeren i en imponerende supertotal (en s\u00e5kaldt grand vista<\/i>) (fig. 4). Monsterfilmen st\u00e5r og falder ofte med selve monsterdesignet, og gr\u00e6nsen imellem kunst og kitsch kan her synes h\u00e5rfin. T\u00e6nk blot p\u00e5 den varierende designkvalitet i forskellige King Kong- og Godzilla-film og de campy kvaliteter i en dansk monsterfilm <\/i>som Reptilicus <\/i>(1961).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4. Et af mange grand vistas<\/em> fra den f\u00f8rste Alien<\/em>-film. I den nye Blu-ray-udgivelse fremtr\u00e6der denne supertotal med endnu st\u00f8rre visuel fascinationskraft.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I forbindelse med Alien<\/i>-filmene var det manuskriptforfatteren Dan O\u2019Bannon, som hentede inspiration og hj\u00e6lp hos den surrealistiske tegner og maler H.R. Giger.  Det metalliske, seksuelle og menneskelignende monster, som er konstrueret p\u00e5 baggrund af nogle Giger-v\u00e6rker fra midten af 1970\u2019erne \u2013 kunne i kraft af farverne og rumskibets organiske gange naturligt g\u00e5 i \u00e9t med omgivelserne. Og dette kunne til stor effekt underst\u00f8ttes af den sp\u00e6ndingsbefordrende low-key<\/i>-belysning. Gigers monster, som i dag har en n\u00e6sten ikonisk status, fik desuden lov at yde indflydelse p\u00e5 filmens generelle set-design. Med hj\u00e6lp fra Ron Cobb, Chris Foss og Carlo Rambaldi skabte Giger et effektfuldt monster, men ogs\u00e5 nogle omgivelser, som p\u00e5 naturlig og organisk vis spejlede monstrets uhyggelige blanding af det fremmedartede og det velkendte samt organiske. Den s\u00e5kaldte \u201dchestbuster\u201d havde klare reminiscenser af David Cronenbergs Shivers <\/i>(1975; fig. 5), som omhandler seksuelt overf\u00f8rte parasitter, og arven fra den organiske body-horror<\/i>-stil hos Cronenberg er i det hele taget ganske tydelig i Alien<\/i>-filmene (fig. 5). Mere imponerende er dog \u201dspace-jokey\u201d-scenen, hvor hele rummet er skabt i samarbejde med H.R. Giger, og hvor filmens scenografi n\u00e6sten fremtr\u00e6der som et dystert, surrealistisk maleri. En selvst\u00e6ndig attraktion.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Den f\u00f8rste Alien-film har formentlig hentet v\u00e6sentlig inspiration i David Cronenbergs Shivers<\/em> (1975).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

The superfield<\/i> \u2013 fra rumfilm til rumklang<\/h2>\n\n\n\n

Alien<\/i>-filmen udm\u00e6rker sig dog ikke blot ved et st\u00e6rkt visuelt design, som is\u00e6r tr\u00e6der frem i Ridley Scotts klaustrofobiske 1\u2019er og David Finchers mere fugtige og noir<\/i>-agtige 3\u2019er. <\/i>Et andet fremtr\u00e6dende element i filmene er lyddesignet, og med den nye restaurering fremst\u00e5r Dolby DTS HD-versionen med en s\u00e6rlig ildevarslende karakter. Navnlig i den f\u00f8rste film oplever man en betydningsb\u00e6rende lydside \u2013 en lydside, som medvirker til at skabe og udvide rum (polariserende<\/i>), men som samtidig underst\u00f8tter eller indvarsler den maveknugende rutsjebanetur.<\/p>\n\n\n\n

Det starter med en ildevarslende titelsekvens. En urov\u00e6kkende musikalsk figur h\u00f8res p\u00e5 lydsporet i stil med Gy\u00f6rgy Ligetis ikoniske musik til Stanley Kubricks The Shining <\/i>(1980). Kameraet bev\u00e6ger sig fra venstre mod h\u00f8jre i en rolig panorering, idet forskellige navne og nogle hvide skr\u00e5streger lakonisk entrerer billedrammen. Skr\u00e5stregerne bliver pludselig til en titel i nogle kliniske hvide versaler (ALIEN), og strygermotivet n\u00e6rmer sig nu et crescendo, idet man ogs\u00e5 h\u00f8rer trommer og en mere dyster undertone. S\u00e5ledes \u00e5bner den f\u00f8rste Alien<\/i>-film, og den urov\u00e6kkende musik er skabt af komponisten Jerry Goldsmith, der sammen med lydklipperen Jim Shields har haft en v\u00e6sentlig rolle i skabelsen af den f\u00f8rste films sp\u00e6nding og rumorganisering. Billedet i titelsekvensen siger ikke meget, men indikerer, at vi befinder os i det ydre rum, og den efterf\u00f8lgende montage af indstillinger viser os et tilsyneladende tomt eller affolket rumskib indefra (fig. 6). De halvn\u00e6re og n\u00e6re indstillinger af computerudstyr vidner prim\u00e6rt om en mangel p\u00e5 mennesker, og det er faktisk det gennemf\u00f8rte lyddesign, der giver rummet sin karakter og fylde. Computernes bippende interface, den lette rumklang og de sm\u00e5 diegetiske lyde er alle med til at skabe rummet. Og lyddesignet fungerer her som et alternativ til den traditionelle m\u00e5de at skabe rum og overblik p\u00e5 i en film, hvor man klipper til et establishing shot<\/i>, der giver overblik over hele rummet, for herefter at klippe ind <\/i>p\u00e5 de v\u00e6sentlige handlingselementer.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Den f\u00f8rste film opererer ikke med et klassisk establishing shot<\/em>, men bruger lyden til at etablere, artikulere og udvide rummet. Gennem de bippende og st\u00f8jende maskinlyde, de fjerne ekkoer og den store rumklang skabes noget, som Michel Chion har kaldt et superfield<\/em>. Et rum, der om noget er en lydlig konstruktion.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r man taler om Alien<\/i>-filmene, t\u00e6nker man straks p\u00e5 det forrygende og foruroligende lysarbejde, hvor monstret ofte bliver v\u00e6k i de endel\u00f8se, labyrintiske gange eller gemmes bag denne eller hin slagskygge. Hvad man alt for sj\u00e6ldent opholder sig ved, er Alien<\/i>-filmenes forrygende musik- og lyddesign, som Jerry Goldsmith, Jim Shields og en lang r\u00e6kke konsulenter og lydfolk har skabt.<\/p>\n\n\n\n

Vi ville aldrig tale om Star Wars <\/i>(1977) uden at anerkende betydningen af John Williams\u2019 musik og lyddesignet af Ben Burtt (der i ganske konkret forstand animerer <\/i>de forskellige miniaturemodeller, som filmen er udgjort af). Man kunne heller ikke forestille sig at tale om Planet of the Apes <\/i>(1968) uden at n\u00e6vne Jerry Goldsmiths partitur (fig. 7). Det er den samme Goldsmith, som 11 \u00e5r senere lavede musikken til den f\u00f8rste Alien<\/i>-film, og han har alts\u00e5 sammen med Jim Shields v\u00e6ret med til at skabe den rum-lighed, som er s\u00e5 grundl\u00e6ggende for Alien<\/i>-filmene, der netop foreg\u00e5r i rummet (fig. 7). Og faktisk har netop Ben Burtt ogs\u00e5 v\u00e6ret inde over lydarbejdet p\u00e5 Alien<\/em>, om end i en mindre synlig og eksponeret forstand (i sammenligning med Star Wars<\/em>-filmene).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Komponisten Jerry Goldsmith har lavet musik til det klassiske science fiction-opus Planet of the Apes<\/em> (1968, bl.), men har ogs\u00e5 lavet det f\u00e6ngende og foruroligende partitur til Alien<\/em> (1979).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hitchcock in space<\/h2>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste Alien<\/i>-film har f\u00e5et den danske titel Alien \u2013 den 8. passager<\/i>, og denne film spiller i s\u00e6rligt h\u00f8j grad p\u00e5 vidensfald og sp\u00e6ndingsopbygning. Noget, som alle Alien<\/i>-filmene dog opererer med i st\u00f8rre eller mindre grad.<\/p>\n\n\n\n

At filmen etablerer en g\u00e5deformel ses allerede i titlen, der blot beretter om \u2019en fremmed\u2019 uden at pr\u00e6cisere, hvem eller hvad denne fremmede er. Ogs\u00e5 titelsekvensen er et studie udi vidensfald, idet de hvide skr\u00e5streger kun langsomt \u00e5benbarer titlen, og eftersom vi ikke klart kan afg\u00f8re hvor filmen foreg\u00e5r, endsige hvad den handler om. Af taglinen til den oprindelige film kunne man formentlig godt ane, at der var (er) tale om en rumfilm med tr\u00e6k fra horrorgenren: \u201dIn space no one can hear you scream\u201d. Taglinen er dog stadig tilpas diffus og ukonkret til at v\u00e6kke interesse, uden at afsl\u00f8re centrale handlingstr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Dette foregriber den orkestrering af sp\u00e6nding og suspense, som alle Alien<\/i>-filmene \u2013 navnlig den f\u00f8rste \u2013 excellerer i. Virkemidler som low<\/i>–key<\/i>-belysning, n\u00e6rbilleder og montageklipning bruges ofte i Ridley Scotts film til at nedbryde rummet og g\u00f8re det umuligt for tilskueren at have det fulde (rumlige) overblik. N\u00e5r overblikket forsvinder, er muligheden for overraskelse og chok st\u00f8rre, og med de ulmende lydeffekter og den foruroligende musik af Jerry Goldsmith bringer filmen konstant tilskueren i en form for usikkerhed. Hvad vil der ske? Hvor er vi? Og \u2013 ikke mindst \u2013 hvor er monstret?<\/p>\n\n\n\n

De forskellige elementer af comic relief <\/i>(som da bes\u00e6tningen diskuterer arbejds- og ans\u00e6ttelsesvilk\u00e5r i den f\u00f8rste film) bruges ogs\u00e5 som en form for stilhed f\u00f8r storm, og en r\u00e6kke genstande i filmene har udelukkende en sp\u00e6ndingsbefordrende funktion. T\u00e6nk blot p\u00e5 katten Jones\/Jonesy, der fungerer som en art MacGuffin i den f\u00f8rste film (fig. 8), eller rumskibets selvudslettelsesmekanisme med det stressende nedt\u00e6llingsur (fig. 8). Den klassiske Hollywoodfilm opererer med klare m\u00e5l, konflikter og motiver \u2013 og s\u00f8ger at skabe sp\u00e6nding gennem en flittig brug af deadlines og annonceringer. Ja, der er tale om generelle principper for Hollywoodfilmen, men ogs\u00e5 en temmelig pr\u00e6cis beskrivelse af de kvaliteter, som Alien<\/i>-filmene rummer. Uagtet hvordan man l\u00e6ser og forst\u00e5r de enkelte film i serien, s\u00e5 er de for st\u00f8rstedelen dramatiske og stemningsfulde.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 8: ‘Jonesy’ \u2013 en dramatisk rekvisit i den f\u00f8rste Alien<\/em>-film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Alfred Hitchcock er blevet kendt som \u201dthe master of suspense\u201d, og det var en afg\u00f8rende pointe hos Hitchcock, at kontrasten og pauserne begge var centrale komponenter i sp\u00e6ndingsopbygningen. I den forstand har det lange familielignende subplot i Aliens <\/i>(som er forl\u00e6nget i director\u2019s cut-udgaven) ogs\u00e5 flere forskellige funktioner: For det f\u00f8rste udfolder det Newt og Ripleys respektive karakterer, for det andet tilf\u00f8jer det filmen et melodramatisk tilsnit mhp. at engagere tilskueren f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, og endelig skaber det nogle pauser, der kan danne grobund for en knugende suspense eller pludselige elementer af surprise (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Familie-biplottet med Newt har flere forskellige funktioner: Det udfolder karaktererne, det giver filmen et melodramatisk tilsnit med mulighed for en bredere (k\u00f8nsm\u00e6ssig) appel, og det skabe nogle s\u00e5kaldte \u201dsvage partier\u201d, der kan danne kontrast ift. den heftige action og de flittige chokeffekter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Alien<\/i>-filmene er indbyrdes meget forskellige, og kvaliteten er svingende fra film til film. Ridley Scotts f\u00f8rste film, der som s\u00e6dvanlig er udkommet i forskellige versioner (t\u00e6nk blot p\u00e5 Blade Runner<\/i>), er stadig den mest effektive og audiovisuelt imponerende. James Camerons sequel <\/i>ligner en tidskapsel \u2013 et billede p\u00e5 1980\u2019ernes store high-concept<\/i>-film og begyndende sequelitis <\/i>(for at bruge Kristin Thompsons ord). David Fincher, som er aktuel med Gone Girl <\/i>(2014), kendes for sin n\u00e6sten kliniske noir<\/i>-coolness og sine drilske plotafviklinger, og disse elementer kommer til dels udtryk i den udsk\u00e6ldte Alien3<\/sup>. <\/i>En film, der nok er fort\u00e6llem\u00e6ssigt rodet, men stadig stilistisk f\u00e6ngslende. James Cameron har kritiseret Finchers 3\u2019er, ikke mindst for dens indhug i Alien<\/i>-mytologien og dens lemf\u00e6ldige tilgang til de faste karakterer. Ikke desto mindre slutter Finchers film med en hommage til netop James Cameron, dette i form af en parafrase af den nu velkendte afslutningssekvens fra Terminator 2: Judgment Day <\/i>(1991) (fig. 10-11).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10-11: Slutningen i David Finchers film Alien3<\/em> (1992) ligner en hyldest til James Camerons film Terminator 2<\/em> (1991), men Cameron var – ironisk nok – en af de mest fremtr\u00e6dende kritikere af Finchers film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 11.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De svageste film er formentlig Alien: Resurrection<\/i> og den seneste Prometheus <\/i>(2012), der dog p\u00e5 flere m\u00e5der g\u00e5r tilbage til oprindelsen af den f\u00f8rste film og genopliver den oprindelige Alien<\/i>-mytologi. Bev\u00e6gelsen mod det oprindelige spejles endog i filmens titel \u2013 en titel der henviser til Prometheusmyten (om Prometheus der stj\u00e6ler ild fra guderne) og til alle science fiction-historiers moderfort\u00e6lling: Frankenstein; or, The Modern Prometheus <\/i>(1818).<\/p>\n\n\n\n

Fra damsel in distress<\/i> til slagkraftig satan<\/h2>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste Alien<\/i>-film kunne p\u00e5 mange m\u00e5der betegnes som et barn af 1970\u2019erne. Den kom p\u00e5 et tidspunkt, hvor Hollywoodindustrien oplevede en regul\u00e6r ren\u00e6ssance, og hvor kul\u00f8rte genrer som monster-, horror og science fiction-film oplevede en egentlig genopblomstring (med film som Bugs<\/i>, Squirm<\/i>, Star Wars<\/i>, Close Encounters of the Third Kind<\/i> og Halloween<\/i>). Filmen kunne dog ogs\u00e5 i sin st\u00e6rke, egenr\u00e5dige og kvindelige <\/i>protagonist siges at illustrere nogle generelle tankestr\u00f8mme og forandringer i det amerikanske samfund og kulturliv. I 2014, hvor vi har Bechdel<\/i>-testen (som s\u00f8ger at vise underrepr\u00e6sentationen af kvinder i film) og tilbagevendende diskussioner om kvinders rolle bag og foran kameraet, er det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt hvor meget Alien <\/i>er centreret omkring \u00e9n kvindes g\u00f8ren og laden. I mods\u00e6tning til teenagegyserens fokus p\u00e5 den jomfruelige unge pige (the final girl<\/i>), der kun i kraft af sin p\u00e5passelighed lykkes med at overleve diverse farer, s\u00e5 er Ripley (Sigourney Weaver) hverken p\u00e5 flugt fra sig selv, sin egen seksualitet eller sine egne drifter. Ripley er hverken en damsel in distress <\/i>eller en dydig final girl<\/i>, der lykkes med at undslippe det farlige (l\u00e6s: maskuline) monster. Ripley er en st\u00e6rk kvinde, der nok er tiltr\u00e6kkende og sensuel (jf. scenen, hvor man ser hende i undertr\u00f8je og sm\u00e5 bomuldstrusser), men uden at v\u00e6re en bovlam genstand for det seksualiserede maskuline blik. Og uden selv <\/i>at v\u00e6re maskuliniseret.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r den karseklippede Demi Moore siger \u201dSuck my dick!\u201d i filmen G.I. Jane <\/i>(1997), er dette et billede p\u00e5 det paradoks, som mange st\u00e6rke kvindelige helte st\u00e5r i: Hvis hun skal v\u00e6re en st\u00e6rk og handlekraftig helt, skal hun g\u00f8res til en mand. Dette paradoks spilles der bevidst p\u00e5 i G.I. Jane<\/i>, og ogs\u00e5 i Alien <\/i>er Ripleys kvindelighed genstand for diskussion i l\u00f8bet af de forskellige film (ikke mindst i David Finchers f\u00e6ngselsfilm). Det er dog bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at hun skildres som en st\u00e6rk og egenr\u00e5dig helt, der ogs\u00e5 (som set i 2\u2019eren) har et moderligt gen, uden at dette fjerner hendes fokus eller h\u00e6mmer hendes handlekraft.<\/p>\n\n\n\n

Sigourney Weaver, som havde haft nogle mindre roller i forskellige produktioner fra 1970\u2019erne (bl.a. Annie Hall<\/i>), blev castet til at v\u00e6re den ene af to kvindelige hovedroller i den oprindelige Alien<\/i>-film. Som makker til Weaver havde man oprindelig udset sig Veronica Cartwright, men filmen endte som en n\u00e6sten Paul Schrader-lignende one-character movie<\/i>, og Weavers Ellen Ripley-karakter er i dag et sj\u00e6ldent og ikonisk eksempel p\u00e5 en st\u00e6rk kvindelig protagonist i en Hollywoodfilm (jf. fig. 12). Dette i en industri, hvor langt de fleste kvinder har sekund\u00e6re roller som damsels in distress <\/i>eller love-interests<\/i>, og hvor det oftest er en st\u00e6rk mand, der klarer \u00e6rterne og til sidst f\u00e5r sin udk\u00e5rne (for det er jo netop det, hun er: en genstand for hans l\u00e6ngsel). Klassiske \u00f8jeblikke, der illustrerer Ripleys kvaliteter er slutningen p\u00e5 Ridley Scotts Alien<\/i>, hvor hun trodser alle love, inklusive tyngdekraften, samt slutningen af James Camerons Aliens<\/i>, hvor hun viser sine evner udi at k\u00e6mpe og <\/i>betjene tungt, elektronisk udstyr. S\u00e5 meget for mande- og kvindejob, mande- og kvinderoller.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: Den kvindelige westernhelt ved den nye frontier<\/em>: Ellen Ripley.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Samlet set er Alien<\/i>-franchiset et billede p\u00e5 en overgangstid. En tid, hvor kul\u00f8rte genrer og genrehybrider fik en opblomstring, hvor Hollywoodindustrien og dens endel\u00f8se sequels <\/i>fik en ren\u00e6ssance, og hvor st\u00e6rke kvindefigurer begyndte at sl\u00e5 igennem. Men m\u00e5ske ogs\u00e5 en tid, hvor jagten efter sikre succeser begyndte at kompromittere kunsten, og hvor man begyndte at s\u00f8ge tilbage mod velkendte formler og skabeloner frem for at skabe noget nyt og originalt. Alien<\/i>–f<\/i>ilmene er dog ogs\u00e5 \u2013 p\u00e5 et ganske simpelt plan \u2013 et studie udi flotte designs, effektiv brug af lyd og lys og en n\u00e6sten hitchcocksk leg med tilskuerens f\u00f8lelser. Se dem (igen), hvis du t\u00f8r\u2026<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Blu-ray-boksen Alien Anthology<\/i> (2014) indeholder bl.a. f\u00f8lgende elementer:<\/p>\n\n\n\n

  • De fire f\u00f8rste Alien<\/em>-film (Alien<\/i> [1979], Aliens<\/i> [1986], Alien3<\/i> [1992], Alien: Resurrection<\/i> [1997]) i deres oprindelige biografversioner.<\/li>
  • De fire f\u00f8rste Alien<\/em>-film i alternative udgaver (special edition<\/em>) med introduktioner af de respektive instrukt\u00f8rer.<\/li>
  • En making of<\/em>-disk med forskellige featurettes<\/em> knyttet til hver af de f\u00f8rn\u00e6vnte Alien<\/i>-film, fx om klipning (Future Tense: Editing and Music<\/i>), casting (Truckers in Space: Casting<\/i>) og instruktion samt visuelt design (The Visualists: The Direction and Design<\/i>).<\/li>
  • Kommentarspor med instrukt\u00f8rer, lyddesignere mv.<\/li>
  • De oprindelige biografplakater (i mindre format).<\/li>
  • Kort med designtegninger af H.R. Giger.<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    V\u00c6RKANMELDELSE. En gennemf\u00f8rt low-key<\/em>-belysning med effektive skyggevirkninger. Et forf\u00f8rende men ogs\u00e5 urov\u00e6kkende lyd- og musikdesign. Et monster og en kvinde. Dette kunne lyde som ingredienslisten til en hvilken som helst horror- eller monsterfilm, men er samtidig en passende beskrivelse af Alien<\/em>-serien. Denne serie er lige udkommet i en ny og skarp Blu-ray-boks. Andreas Halskov anmelder.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1661,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[226],"tags":[29],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1650"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1650"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1650\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1661"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1650"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1650"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1650"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}