{"id":1561,"date":"2014-10-18T23:19:16","date_gmt":"2014-10-18T21:19:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1561"},"modified":"2020-05-23T22:27:05","modified_gmt":"2020-05-23T20:27:05","slug":"franquismen-og-forvraengningsspejlet","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/10\/franquismen-og-forvraengningsspejlet\/","title":{"rendered":"Franquismen og forvr\u00e6ngningsspejlet: El laberinto del fauno<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"Fig.
Fig. 1: Kaptajn Vidal (Sergi Lopez) barberer sig i El laberinto del fauno<\/em> (2006, Pans labyrint<\/em>).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Guillermo del Toro er en af vor tids mest popul\u00e6re mexicanske instrukt\u00f8rer, og filmen El laberinto del fauno <\/i>(2006, Pans labyrint<\/i>) er blandt hans mest kendte og anerkendte hovedv\u00e6rker. Filmen kendes prim\u00e6rt for sine fantasifulde fort\u00e6lleelementer, men med udgangspunkt i en enkelt frame <\/i>fra del Toros film vil jeg fors\u00f8ge at vise, at dette er andet og mere end blot et skr\u00e6mmende og fabel-agtigt v\u00e6rk. Denne ene frame<\/i> er nemlig rig p\u00e5 fortolkningslag og har strejf af spansk kultur, film, historie og meget andet. Den er, om  noget, et eksempel p\u00e5 det uendeligt store i det uendeligt sm\u00e5.<\/h5>\n\n\n\n

Dette er blot en enkelt frame<\/i>. En lille delm\u00e6ngde af en l\u00e6ngere og mere virtuos trackingbev\u00e6gelse<\/i> i en enkelt scene fra Guillermo del Toros efterh\u00e5nden velkendte El laberinto del fauno <\/i>(2006, Pans labyrint<\/i>). Det er dog en ganske sigende frame<\/i> \u2013 en frame<\/i>, der i sig selv fort\u00e6ller en righoldig historie om den film, som den repr\u00e6senterer og den kultur, som den afspejler.<\/p>\n\n\n\n

Guillermo del Toro er f\u00f8dt i Mexico i 1964, men Pans labyrint <\/i>foreg\u00e5r i Spanien i 1944, i k\u00f8lvandet p\u00e5 borgerkrigen, og reflekterer en spansk historie- og filmtradition p\u00e5 flere forskellige m\u00e5der. I billedet ses Kaptajn Vidal, spillet af komedie- og melodramaskuespilleren Sergi Lopez, der til lejligheden blev castet mod type<\/i> (ikke ulig Ulf Pilgaard der i 1994, trods sin prim\u00e6re status af revykomiker, blev castet som den nekrofile morder i Ole Bornedals Nattevagten<\/i>). Denne Vidal er fascist og repr\u00e6senterer den franquistiske horror<\/i>, som Ofelia (Ivana Baquero) pr\u00f8ver at undslippe, og dette skildres fornemt i det ovenn\u00e6vnte billede. Ansigtet henligger delvist i m\u00f8rke, grundet den ekspressive low-key<\/i>-belysning, og er s\u00e5gar gennemsk\u00e5ret p\u00e5 midten af billedrammen. Begge disse elementer medvirker til at skjule dele af Vidals karakter, og s\u00e5ledes til at fort\u00e6lle tilskueren om denne som en utilregnelig og delvist uigennemskuelig person. Det sande eller hele jeg<\/i> kommer ikke til syne, og den rolige kamerabev\u00e6gelse samt det drillende over the shoulder<\/i>–shot <\/i>fungerer som en slow disclosure<\/i>, der fornemt tilbageholder viden omkring Vidals karakter, al den stund man fornemmer hans dubi\u00f8se person og hans skjulte dagsordner. Den fine trackingbev\u00e6gelse f\u00f8rer os fra en ultran\u00e6r af Vidals ansigt (set i en \u00be-profil<\/i>), som delvist forsvinder i de ekspressive slagskygger, og bev\u00e6ger sig herfra om til nakken af Vidal og indfanger ham nu i et over the shoulder-shot<\/i>, mens han som sagt spejler sig. Det er s\u00e5ledes de n\u00e6re besk\u00e6ringer, de st\u00e6rke skyggevirkninger og den rolige kamerabev\u00e6gelse, der langsomt <\/i>\u00e5benbarer Vidals karakter (som i \u00e5bningen af Mad Men<\/i>, hvor Don Draper introduceres i en rygvendt positur, for bevidst at holde viden om hans ansigt og identitet tilbage).<\/p>\n\n\n\n

Spejlmotivet <\/i>er et klassisk greb, som ofte anvendes i film med henblik p\u00e5 at skildre splittede personligheder, identitetsproblematikker eller skiftende dagsordner, og som ofte forbindes med film noir<\/i>-genren (for mere herom se Nielsen 2010). Dette ses ogs\u00e5 i del Toros film, hvor Vidals \u00f8jne s\u00e5gar spejles to gange, i b\u00e5de spejlet og spejlets ramme (jf. fig. 1), hvilket kunne henvise til de flere forskellige udtryk eller masker, som han b\u00e6rer i l\u00f8bet af filmen. Hos del Toro har spejlmotivet dog en dobbelt funktion: Dels afspejler det Vidals dobbelthed (hans iboende men ofte skjulte Mr. Hyde-skikkelse), dels afspejler det en s\u00e6rlig spansk-mexicansk fort\u00e6llestil og genre kaldet esperpento<\/i>.  Denne stilretning eller genre, som prim\u00e6rt knyttes til den spanske forfatter Ram\u00f3n Mar\u00eda del Valle-Incl\u00e1n, kendetegnes ved en urealistisk skildring af virkeligheden \u2013 som om man s\u00e5 den gennem et forvr\u00e6nget spejl <\/i>(den mexicanske forfatter Jorge Ibarg\u00fcengoitiajf n\u00e6vnes ogs\u00e5 i forbindelse med denne genre, jf. Sevillano 2008). Med denne genre in mente kan spejlmotivet i den ovenn\u00e6vnte scene fra Pans labyrint <\/i>siges at repr\u00e6sentere hele filmens magiske eller fantastiske fort\u00e6llestil og den m\u00e5de, hvorp\u00e5 Guillermo del Toro i en forvr\u00e6nget form synes at skildre eller vr\u00e6nge <\/i>af de grumme realiteter i Franco-perioden. Spejlet fort\u00e6ller os alts\u00e5 ikke blot om Vidals sande jeg<\/i> (som den grumme franquistiske faderfigur), men minder os ogs\u00e5 om fantasifuldheden og forvr\u00e6ngningen som en m\u00e5de, hvorp\u00e5 man indirekte kunne\/kan skildre og kritisere datidens spanske samfund.<\/p>\n\n\n\n

Vidal-karakteren fremstilles rigtignok som en grum franquist, men besk\u00e6ringen og perspektivet i det ovenn\u00e6vnte billede medvirker p\u00e5 fornem vis til b\u00e5de <\/i>at vise Vidals autoritet (vha. det lette fr\u00f8perspektiv) og<\/i> at g\u00f8re ham lille eller s\u00e5gar latterlig (grundet luften over Vidals hoved). Vidal-karakteren er alts\u00e5 b\u00e5de autorit\u00e6r og lille, d\u00e6monisk og latterlig, og dette underst\u00f8ttes fint af den diegetiske musik, der spiller fra Vidals pladespiller, og som v\u00e6kker klare reminiscenser af den folkloristiske musiktradition, som blev dyrket under franquismen.<\/p>\n\n\n\n

Billedet rummer dog flere historier, og i en spansk kontekst er det sv\u00e6rt ikke at bem\u00e6rke barberkniven, hvormed Vidal er ved at barbere sig. For det f\u00f8rste fungerer kniven som et set-up <\/i>til den scene, hvor Vidal syr sig selv foran spejlet (efter han har f\u00e5et et knivs\u00e5r i mundvigen), og netop denne scene henviser p\u00e5 ironisk vis til flere forskellige filmproduktioner \u2013 fra Paul Lenis grufulde stumfilm The Man Who Laughs <\/i>(1928) til Roman Polanskis Chinatown <\/i>(1974) og Stephen King-adaptationen Pet Sematary <\/i>(1989) (fig. 2-6; jf. Daly 2007). Man ser den ogs\u00e5 spejlet i en nyere film som Christopher Nolans The Dark Knight <\/i>(2008). <\/b>For det andet minder barberkniven \u2013 formentlig bevidst \u2013 om en nu velkendt scene fra Luis Bu\u00f1uel og Salvador Dal\u00eds spansk-franske klassiker Un chien andalou <\/i>(1928, Den andalusiske hund<\/i>). I Bu\u00f1uel og Dal\u00eds film ser vi, som bekendt, et \u00f8je der bliver sk\u00e5ret i stykker (jf. fig. 7), men motivet om det bl\u00e6ndede \u00f8je er ikke blot en gr\u00e6nseoverskridende og vilk\u00e5rlig scene i filmen. Dette motiv tjener ogs\u00e5 til at p\u00e5minde seeren om det surrealistiske princip, at vi ikke skal se verden med det ydre \u00f8je<\/i>, men at vi i stedet \u2013 fremdeles \u2013 skal se verden med det indre \u00f8je<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Det fastfrostne smil i Paul Lenis The Man Who Laughs<\/em> (1928) genfindes i Guillermo del Toros mexicanske El laberinto del Fauno<\/em> (2006).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3: Da Vidal f\u00e5r et knivs\u00e5r i del Toros film, minder det uv\u00e6gerligt tilskueren om Roman Polanskis Chinatown<\/em> (1974), hvor hovedpersonen J.J. Gittes (Jack Nicholson) bliver snittet i n\u00e6sen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4: Den opsk\u00e5rne mund i Pet Sematary<\/em> (1989) er blandt filmens mest konventionelle chokelementer, og ogs\u00e5 i del Toros film har Vidals barberingsscener et vist, ofte underspillet, strejf af horror.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5-6: Bem\u00e6rk ligheden imellem Jokerens skr\u00e6mmende ansigt i The Dark Knight<\/em> (2008) og Vidals modbydelige ditto i El laberinto del fauno<\/em> (2006).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 7: En grusom men ogs\u00e5 central og symbolsk scene i Un chien andalou<\/em> (1928).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det samme princip g\u00f8r sig g\u00e6ldende i den fantasifulde fort\u00e6llestil hos Guillermo del Toro, der viser det fascistiske spanske samfund gennem en forvr\u00e6nget og mareridtsagtig linse. Pans labyrint <\/i>er et sl\u00e5ende og markant eksempel p\u00e5 vor tids mexicanske film, og del Toro er en af tidens mest popul\u00e6re og succesfulde mexicanske instrukt\u00f8rer. Med Alfonso Cuar\u00f3n, Carlos Reygadas og Alejandro Gonz\u00e1les I\u00f1\u00e1rritu har Guillermo del Toro v\u00e6ret med til at forme og forny mexicansk film, og dette har han ofte gjort ved at vende tilbage til nogle s\u00e6rligt spanske film- og fort\u00e6lletraditioner. Den ovenn\u00e6vnte frame <\/i>fra Pans labyrint <\/i>er blot et lille eksempel p\u00e5 del Toros righoldige referencer og stilistiske raffinementer, men framen <\/i>er som en dr\u00e5be, der spreder sig som ringe i vandet. Ringe der fort\u00e6ller om spansk kultur og spejlmotiver, fabeldyr og franquister, barberknive og Bu\u00f1uel. F\u00f8rst og fremmest er der dog tale om en lille frame<\/i>, der fort\u00e6ller en nuancerig historie om en storsl\u00e5et og skr\u00e6mmende film.<\/p>\n\n\n\n

Denne fantastiske film er det andet v\u00e6rk (efter El espinazo del diablo<\/i> fra 2001) i en planlagt trilogi om efterd\u00f8nningerne af borgerkrigen i Spanien, og del Toros produktion ses undertiden som en bastard af spanske film- og kulturtraditioner, mexicanske myter og stilretninger og elementer fra Hollywood (jf. McDonald & Clark 2014: 62f). Filmen er et eksempel p\u00e5 vor tids transnationale boom, men er ogs\u00e5 en personlig fort\u00e6lling, set fra et barnligt perspektiv, og med tr\u00e5de tilbage til spansk historie og s\u00e6rlige spanske genrer og motiver. Det er ironisk, kunne man mene, at de spanske kultur-, film- og fort\u00e6lletraditioner skal flytte til Mexico, f\u00f8r de for alvor bliver indskrevet i de store filmkanoner og den \u2019store\u2019 filmhistorie. Som om man i bogstavelig forstand skulle rykke Spanien t\u00e6ttere p\u00e5 Hollywood for at anerkende spansk film og spanske filmtraditioner som en del af filmhistorien. Dette er dog en anden historie, en historie som kun i ringe grad udl\u00f8ber af den f\u00f8rn\u00e6vnte frame <\/i>fra den f\u00f8rn\u00e6vnte film: El laberinto del fauno<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Faktaboks<\/h2>\n\n\n\n

* Mange tak til Mikkel Holl\u00e6nder Jensen for gode og skarpe indspark.<\/p>\n\n\n\n

Citerede v\u00e6rker<\/h3>\n\n\n\n