{"id":1476,"date":"2014-09-22T16:57:34","date_gmt":"2014-09-22T14:57:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1476"},"modified":"2020-05-23T22:36:47","modified_gmt":"2020-05-23T20:36:47","slug":"ud-i-natten","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/09\/ud-i-natten\/","title":{"rendered":"Ud i natten"},"content":{"rendered":"\n
\"033_00\"<\/figure>\n\n\n\n
Fade in. Storby ved nat. I m\u00f8rket ser vi en bil parkere foran en natklub og et elegant par stige ud. Vi fornemmer en ansp\u00e6ndt stemning. Hvad sker der nu? P\u00e5 film kan nat og m\u00f8rke betyde alt fra stil og romantik til gys og magi. Jesper Jensen ser n\u00e6rmere p\u00e5 film, der foreg\u00e5r om natten og i m\u00f8rke, og unders\u00f8ger med Norman Jewisons Oscarvinder In the Heat of the Night\u2019<\/i> (1967) som eksempel, hvordan natten som f\u00e6nomen og m\u00f8rket som virkemiddel kan v\u00e6re afg\u00f8rende for historien og ligefrem g\u00e5 op i en h\u00f8jere enhed.<\/h5>\n\n\n\n

Kunsten har for vane at dyrke natten og m\u00f8rket. Folk lige fra rockveteranen Lou Reed over firserdigteren Michael Strunge til rapgruppen Black Moon hylder alle natten og dens m\u00f8rke, milj\u00f8 og eksistenser. Og m\u00f8rket i bredere billedlig forstand behandles i Josefine Klougarts roman <\/span>Om m\u00f8rke<\/i> (2013), af rockbandet The Darkness og mange andre. Natten er dagens \u201dbagside\u201d, d\u00f8gnets <\/span>anden<\/i> halvdel. Den forekommer \u00e9n gang i d\u00f8gnet, men alligevel er den som fremmed i vores \u2013 b\u00e5de bogstaveligt og billedligt \u2013 s\u00e5 <\/span>oplyste<\/i> verden. P\u00e5 godt og ondt. Michael Strunge kaldte natten for \u201dsamfundets pause \u2026 et tidspunkt med rum for tanke og frig\u00f8relse\u201d (Bohm 1981). Men den er ogs\u00e5 det tidspunkt, hvor de fleste af samfundets institutioner er lukkede, der sl\u00e6kkes p\u00e5 reglerne, og hvor udskejelser og forbrydelser kan finde sted<\/span>. <\/i>I ly af m\u00f8rket.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Filmen med dens audiovisuelle virkemidler har absolut et s\u00e6rligt forhold til nat og m\u00f8rke. Utallige dramaer, thrillere og gysere foreg\u00e5r efter dagen er omme, og det er sv\u00e6rt at se for sig: T\u00e6nk bare p\u00e5 The Blair Witch Project<\/i>, From Dusk Till Dawn<\/i>, Manhunter<\/i>, Moonstruck<\/i>, Sea Of Love<\/i>, Taxi: Night On Earth<\/i>, After Hours og Into the Night.<\/i> Mange af dem har endda ord som \u201dnat\u201d, \u201dm\u00e5ne\u201d eller \u201dsolnedgang\u201d helt fremme i titlen og signalerer, at tidspunktet er essentielt for historien. Ogs\u00e5 markedsf\u00f8ringen lever p\u00e5 det: P\u00e5 biografplakater og DVD-covers ser vi stemningsfulde film noir-scenarier med regnv\u00e5de gader eller faretruende silhuetter og lurende \u00f8jne i det sorte (fig. 1-3).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1-3: Romantik, sp\u00e6nding og gys \u2013 m\u00f8rket kan det hele. Fra Moonstruck<\/em>, Manhunter<\/em> og The Blair Witch Project<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 2.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er naturligvis ikke tilf\u00e6ldigt, at visse film udspiller sig efter solnedgang frem for i klart dagslys. I en given film spiller denne \u201ddagens bagside\u201d med sin lavere sigtbarhed en central rolle p\u00e5 lige fod med de \u00f8vrige f\u00e6nomener og virkemidler s\u00e5som fort\u00e6lleform, locations, musik m.m. Det har b\u00e5de at g\u00f8re med den tidsramme, historien foreg\u00e5r i, men ogs\u00e5 den \u00e6stetiske og betydningsm\u00e6ssige funktion, m\u00f8rket tjener i den p\u00e5g\u00e6ldende historie: M\u00f8rket kan kaste et stiliseret eller romantisk sk\u00e6r over situationen med sparsomt oplyste bymilj\u00f8er og hemmelighedsfulde skikkelser i skyggerne. Og natten og midnatstimen kan konkret betyde munter, eventyrlig magi som i Askepot<\/i> og Peter Pan<\/i>. Eller det kan bruges symbolsk og afspejle en persons eksistentielle \u201dm\u00f8rke\u201d, f.eks. underbevidstheden, negative karaktertr\u00e6k eller psykisk sygdom, som i Spider<\/i>, hvor Ralph Fiennes synes fanget i en ufremkommelig t\u00e5ge og sine traumer. Men m\u00f8rket kan ogs\u00e5 fungere basalt foruroligende ved at sl\u00f8re vores orienteringsevne, n\u00e5r vi f\u00f8lger en detektiv p\u00e5 opdagelse i underverdenen eller flygter fra truende monstre i gysere. I en given film kan der naturligvis forekomme overlap, hvor flere funktioner anvendes samtidig \u2013 s\u00e5ledes kan m\u00f8rket f.eks. fungere b\u00e5de som stiltr\u00e6k og symbolsk.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8rker\u00e6d <\/b><\/h2>\n\n\n\n

Overraskende mange mennesker er bange for m\u00f8rke og for at v\u00e6re alene i m\u00f8rke. En unders\u00f8gelse foretaget af YouGov Panelet i 2014 viser, at hele 49 procent af de voksne danskere er bange for at g\u00e5 alene rundt i en m\u00f8rk skov, og n\u00e6sten hver 10. er bange for at v\u00e6re alene hjemme, n\u00e5r det er m\u00f8rkt (Metroxpress den 13. marts 2014). Professor i psykologi ved Aarhus Universitet, Henrik H\u00f8gh-Olesen, er ikke overrasket over de relativt h\u00f8je tal:<\/p>\n\n\n\n

\u201dI m\u00f8rket er man i fare, fordi man kan blive overfaldet, og samtidig er mennesket et komplekst v\u00e6sen, fordi vi kan forestille os alle mulige ting\u201d, siger han. \u201dI skoven kan der v\u00e6re farlige dyr, i byen kan man blive overfaldet (\u2026) I huset er d\u00f8rene lukkede, men der er m\u00e5ske en m\u00f8rk k\u00e6lder, og i m\u00f8rket bliver lyde fortolket af os, og det kan g\u00f8re os bange\u201d, forklarer H\u00f8gh-Olesen.<\/p>\n\n\n\n

Og der er nok at v\u00e6re bange for i samfundets \u201dm\u00f8rke pletter\u201d: Ulven er igen kommet til Danmark, og den er muligvis farlig for mennesker, alle byer har omr\u00e5der, man r\u00e5des fra at ops\u00f8ge, og vi h\u00f8rer om hjemmer\u00f8verier, der tilsyneladende rammer tilf\u00e6ldige mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Den engelske forfatter Al Alvarez mener, at det moderne menneske b\u00e5de er frast\u00f8dt og fascineret af natten og m\u00f8rket. Han h\u00e6vder, at vi f\u00f8des med en nedarvet urfrygt, som vores primitive forf\u00e6dre brugte til at undg\u00e5 urtidens farlige dyr, og som belaster os med bestemte forestillinger, dr\u00f8mme og fobier (Alvarez 1995, s. 48). Men der findes ogs\u00e5 reelle trusler derude i dag: \u201dsindssyge, voldsm\u00e6nd og narkomaner (\u2026) de religi\u00f8se fundamentalister (samt) de perverse\u201d. Han beskriver natten som \u201den tid, hvor tingene g\u00e5r af led og mister proportion, en tid hvor alting vender vrangen ud og dagens regler tr\u00e6der ud af kraft\u201d (s. 51). I flere \u00e5rhundreder havde vi kun primitiv belysning i byerne, og da vi fik gaslamper, var de kun kraftige nok til at oplyse den lille plet, hvor de hang, hvorved de snarere blot fremh\u00e6vede det omgivende m\u00f8rke (s. 211). Med Edisons opfindelse af den moderne gl\u00f8dep\u00e6re i 1879 fik vi omsider \u201dkolonialiseret\u201d natten med gennemgribende belysning, natarbejde, d\u00f8gn\u00e5bne butikker m.m. Men vi holder os alligevel p\u00e5 beh\u00f8rig afstand af den, fastsl\u00e5r Alvarez (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 4 Vores forestillingsevne er \u00e5rsag til megen frygt. M\u00e5ske er fantasien en st\u00f8rre trussel end som s\u00e5, n\u00e5r den giver os mareridt, fordomme og fobier? I det ikoniske billede fra Nosferatu er vampyren selve m\u00f8rket \u2013 vi ser ham kun som sin skygge.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kul\u00f8rte lamper<\/h2>\n\n\n\n

Et andet v\u00e6sentligt aspekt ved belysningen af samfundet er dens udsmykkende og \u00e6stetiserende funktion. \u201dMere end noget andet land har Amerika overtaget natten og gjort den til et f\u00e6nomen\u201d, siger Alvarez (Alvarez 1995, s. 236). <\/i><\/p>\n\n\n\n

\u201dOm natten ser man fra luften sm\u00e5 kedelige pr\u00e6riebyer glitre som juveler, og tomheden bliver festlig og stjernebestr\u00f8et. Oplevelsen over alle oplevelser er Manhattans skyline, som er forbl\u00f8ffende under enhver t\u00e6nkelig omst\u00e6ndighed \u2013 nat eller dag, regn eller t\u00e5ge. N\u00e5r man ser den fra afstand, synes den at h\u00e6nge lige over horisonten som et fatamorgana, som et billede p\u00e5 hvad fremtiden kan rumme, hvis vi er heldige\u201d (s. 236).<\/p>\n\n\n\n

Hvem har ikke dr\u00f8mt sig ned ad de amerikanske films lokkende endel\u00f8se gader med livlig trafik og glimtende diners, hvor det autentiske liv synes at udfolde sig?<\/p>\n\n\n\n

Og der er intet lys uden m\u00f8rke. F.eks. lyser eksplosioner mere op p\u00e5 en m\u00f8rk baggrund. I slutningen af First Blood<\/i> er der et p\u00e5faldende continuity-spring: Da Rambo kaprer en lastbil og k\u00f8rer af sted for at rasere byen, er det dag og lyst, men da han f\u00e5 \u00f8jeblikke senere ankommer til byen, er det m\u00f8rk aften. Det er den slags detaljer, vi ser gennem fingre med i en underholdende actionbasker (fig. 5)!<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Bum! Rambo futter byen af.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Filmlys<\/h2>\n\n\n\n

Lys og m\u00f8rke er basal for vores fysiske m\u00e5de at fungere p\u00e5 som mennesker. Vi ser nu engang bedst i et veloplyst milj\u00f8. Det almindelige filmsprog indeholder bl.a. en r\u00e6kke konventioner for brugen af belysning, som svarer til den m\u00e5de, vi normalt orienterer os p\u00e5. Almindeligvis anvendes s\u00e5kaldt high-key belysning, hvorved hele billedet oplyses j\u00e6vnt, hvilket svarer til virkelighedens lysforhold. Men man kan ogs\u00e5 anvende low-key belysning og skabe henholdsvis lyse og m\u00f8rke dele i billedet og dermed fremh\u00e6ve bestemte detaljer. Dette kan bl.a. f\u00e5 en person til at fremst\u00e5 uhyggelig eller romantisk, afh\u00e6ngig af sammenh\u00e6ngen (Katz og Poulsen 2004, s. 23). N\u00e5r et filmbillede pludselig bliver vanskeligt at tyde, fort\u00e6ller sanseapparatet os, at der er noget s\u00e6rligt p\u00e5 f\u00e6rde; fare, romantik eller noget helt tredje.<\/p>\n\n\n\n

Lys betyder godhed, m\u00f8rke betyder ondskab<\/h2>\n\n\n\n

Lys og m\u00f8rke er ogs\u00e5 indarbejdet i den m\u00e5de, vi \u00e6stetisk beskriver verden p\u00e5. De to hollandske filmforskere Charles Forceville og Thijs Renckens siger, at lys og m\u00f8rke p\u00e5 film udpr\u00e6get anvendes metaforisk: Lys \u2013 forst\u00e5et som veloplyste billeder og lyse farver \u2013 signalerer typisk godhed (og uskyld, opofrelse, sundhed osv.), hvorimod m\u00f8rke \u2013 alts\u00e5 dunkle billeder og m\u00f8rke farver \u2013 signalerer ondskab (og d\u00f8d, falskhed, magt osv.) (Forceville og Renckens 2013, s. 2). I The Lord of the Rings <\/i>bor de gode Elverfolk i det solbeskinnede Rivendale, hvorimod det onde rige Mordor med de grumme Orker er indhyllet i konstant m\u00f8rke, ligesom Frodo p\u00e5 sin mission typisk st\u00f8der p\u00e5 fjender om aftenen og natten (s. 7).<\/p>\n\n\n\n

\u201dCome out to plaaay!<\/i>\u201d \u2013 M\u00f8rke som stiltr\u00e6k<\/h2>\n\n\n\n

Nattem\u00f8rket er hyppigt anvendt som stilistisk tr\u00e6k, bl.a. i noir-filmen, hvor natteravne som detektiven Philip Marlowe dukker frem under en gadelampe delvist skjult af hat og trenchcoat. Men m\u00f8rket kan ogs\u00e5 kaste et surreelt sk\u00e6r over historien, f.eks. i mere \u201dkul\u00f8rte\u201d genrefilm.<\/p>\n\n\n\n

I The Warriors<\/i> (1979) f\u00f8lger vi en lille bande p\u00e5 flugt gennem New Yorks gader forfulgt at deres rivaler. De er beskyldt for at myrde bandelederen Cyrus under en v\u00e5benhvile og haster nu for at n\u00e5 subwayen hjem til Coney Island uden for metropolen.<\/p>\n\n\n\n

Udover at skildre den eksotiske, r\u00e5 bandekultur belyser The Warriors<\/i> ogs\u00e5 indirekte det alment menneskelige coming-of-age<\/i> drama for de h\u00e5rde, sm\u00e5 voksne. Som i The Outsiders<\/i>, West Side Story<\/i> og mange andre er de som fattige, sm\u00e5kriminelle ghettounge overladt til erstatningsfamiliens \u2013 bandens \u2013sammenhold og normer. Bandemedlemmerne ligner trods navnet og den h\u00e5rdkogte attitude indimellem bare store b\u00f8rn med en p\u00e5taget h\u00e5rdhed.<\/p>\n\n\n\n

Flugten gennem natbyen fremst\u00e5r som et surreelt mareridt: Bandemedlemmerne l\u00f8ber og l\u00f8ber og er i fare alle steder. Overalt angribes de uden t\u00f8ven eller diskussion af flamboyante fjender; de militante Gramercy Riffs, de k\u00f8llesvingende Baseball Furies, skinheads med k\u00e6der og d\u00f8de blikke. Omgivelserne \u2013 subwayen, der k\u00f8rer uafbrudt, og de grelt oplyste underjordiske perroner og tunneller \u2013 er som en overbelyst, uvirkelig scene. Her er ingen venner og ingen almindelige mennesker, kun fjender og enkelte politibetjente, der ogs\u00e5 forf\u00f8lger dem p.g.a. drabet. Paranoiastemningen underbygges af dyster synth-musik, der er som taget fra en gusten zombiefilm anno 1980. De k\u00e6mpende er isoleret i deres egen lukkede verden, kunstigt oplyst inde i nattens m\u00f8rke (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Ungdommens voldelige, surreelle ingenmandsland i The Warriors<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lysv\u00e5gen i en dr\u00f8m \u2013 Natten som eventyr<\/h2>\n\n\n\n

Natten kan ogs\u00e5 som i eventyrerne betegne et konkret magisk tidspunkt, hvor virkelighedens realiteter oph\u00e6ves, som f.eks. i Woody Allens Midnight in Paris<\/i> (2011). Dr\u00f8mmeren Gil (Owen Wilson) vantrives som kommerciel manuskriptforfatter i Hollywood og bekender sin dr\u00f8m til k\u00e6resten under en ferie i Paris: At sl\u00e5 sig ned i byen og leve det romantiske, \u00e6gte<\/i> forfatterliv og skrive den store, vigtige roman ligesom sine forbilleder. Og nogle gange g\u00e5r dr\u00f8mme i opfyldelse, for da klokken sl\u00e5r tolv, trylles Gil \u2013 i v\u00e5gen tilstand \u2013 tilbage til 1920erne, hvor han perpleks m\u00f8der sine helte Ernest Hemingway, Cole Porter, Salvador Dali og mange flere i levende live og f\u00e5r \u201dmore than he bargains for\u201d!<\/p>\n\n\n\n

Gil er opslugt af Paris\u2019 sk\u00f8nhed: \u201cHow is anybody ever gonna come up with a book or a painting or a symphony or a sculpture, that can compete with a great city?! (\u2026) You look around, and every street, every boulevard is its own special artform. And when you think, that in a cold, violent, meaningless universe, that Paris exists, these lights!\u201d, siger han begejstret.<\/p>\n\n\n\n

Her m\u00f8der Gil den betagende Adriana (Marion Cotillard), der dater<\/i> Picasso og Manet p\u00e5 skift, men ikke stimuleres af deres geni. I stedet dr\u00f8mmer hun sig tilbage til La Belle \u00c9poque \u2013 Paris omkring 1900, hvor Gauguin og Toulouse-Lautrec var aktive, der dansedes Can-Can p\u00e5 Moulin Rouge, og Paris var allersmukkest. Her er det Adrianas dr\u00f8m-i-dr\u00f8mmen, der f\u00e5r Gil til at indse det sk\u00f8re ved sit forehavende: At nostalgi er en meningsl\u00f8s l\u00e6ngsel efter noget uopn\u00e5eligt, og at livet m\u00e5 leves nu. Nostalgi kan endda v\u00e6re livsfarligt: Svigerfar har sat en detektiv til at overv\u00e5ge Gils natteroderi, men i et klassisk Woody-gag trylles detektiven selv ved et uheld helt tilbage til Ludvig d. 14.s hof, hvorfra han m\u00e5 flygte forfulgt af vagter med h\u00e6vede hellebarder!<\/p>\n\n\n\n

Men det ender godt for Gil: Han dropper b\u00e5de dr\u00f8mmens Adriana og den lovlig realistiske k\u00e6reste, men m\u00f8der i stedet s\u00f8de Gabrielle, der ogs\u00e5 elsker gamle Cole Porter-plader og g\u00e5ture i regnen.<\/p>\n\n\n\n

Selve tidspunktet midnatstimen er magisk og skaber en portal til en anden tid. I Woody Allens fantasi forvandles den i forvejen romantiske by til en perfekt dr\u00f8m med elegante fester, swingdans, dybe samtaler om Kunsten og Livet samt romancer med sp\u00e6ndende kvinder \u2013 naturligvis i dunkel belysning, der kun bliver mere stemningsfuld i t\u00e5ge og regn (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: \u201dHow long have you been dating Picasso?\u201d P\u00e5 druk med Cole Porter og Scott Fitzgerald.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201dAll the animals come out at night\u201d \u2013 Natten som psykens symbol<\/h2>\n\n\n\n

I Martin Scorseses ber\u00f8mte Taxi Driver<\/i> (1976) fungerer natten symbolsk for chauff\u00f8ren Travis Bickles (Robert De Niro) ensomhed, fremmedg\u00f8relse og voksende psykotiske tilstand. Og den er b\u00e5de en tilstand i ham selv og det milj\u00f8, han ops\u00f8ger i mangel af bedre. Han kan ikke sove, s\u00e5 hvorfor ikke f\u00e5 l\u00f8n for at k\u00f8re rundt om natten. Fra sin plads bag rattet iagttager han storbynattens v\u00e6rste sider: Prostitution, pornoshows, alfonser, pushere, narkomaner, ballademagere, r\u00f8vere og voldt\u00e6gtsm\u00e6nd. Alt er grimt i hans \u00f8jne. Undtagen smukke Betsy, der er ur\u00f8rlig med den hvide kjole og det lyse h\u00e5r. Desv\u00e6rre ogs\u00e5 for Travis, hvilket g\u00f8r ham endnu mere fortvivlet og i sidste ende sender ham p\u00e5 en killing spree<\/i> som en indbildt h\u00e6vnens engel i underverdenen.<\/p>\n\n\n\n

Vi f\u00f8lger p\u00e5 n\u00e6rt hold Travis\u2019 tilstand og udvikling mod sindssyge. Som i noir-filmen medvirker han i hver scene \u2013 selv da barneluderen Iris og hendes alfons\/ven Sport har en privat stund, ser vi ham vente udenfor (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 8: Travis bag rattet \u2013 p\u00e5 vagt og p\u00e5 afstand.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I filmens f\u00f8rste scene ses Travis\u2019 \u00f8jne i ultran\u00e6r og derefter byens <\/span>scum<\/i> gennem hans regnv\u00e5de ruder \u2013 vi ser alt fra hans synsvinkel og med hans forvr\u00e6ngede opfattelse. Undervejs underbygges dette af flere skarpt belyste scener samt scener, hvor han taler med sig selv foran et spejl \u2013 bl.a. den ikoniske \u201dYou talking to me?\u201d-scene. Travis k\u00f8rer rundt konstant indelukket i sin taxa og p\u00e5 afstand af verden, som i en rullende ligkiste \u2013 ogs\u00e5 et varsel om det kommende massedrab p\u00e5 Iris\u2019 alfonser, hvilket paradoksalt g\u00f8r Travis til en helt i offentligheden. I filmens allersidste billede skuer vi ud over den evige bynat med en str\u00f8m af billygter til Bernard Herrmans dystre musik, der lyder som et soundtrack til Helvede kunne lyde: Situationen forts\u00e6tter. Travis er tilbage p\u00e5 arbejde og kan eksplodere igen, n\u00e5r det skal v\u00e6re.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Romantiske vampyrer \u2013 Reelle trusler efter m\u00f8rkets frembrud<\/h2>\n\n\n\n

Endelig kan natten v\u00e6re det farefulde tidspunkt p\u00e5 d\u00f8gnet, hvor tvivlsomme typer lettere kan udfolde sig, og det er sikrest for os andre at blive indenfor. Her huserer bander, r\u00f8vere, mordere og voldt\u00e6gtsforbrydere. Og \u2013 hvis man tror p\u00e5 den slags \u2013 vampyrer, varulve, hekse og trolde. Natten er scene for utallige ber\u00f8mte monstre \u2013 b\u00e5de fiktive som vampyrgreven Dracula og Doktor Jekylls voldelige alter ego Mr. Hyde \u2013 og virkelige som Jack the Ripper og Son of Sam, der seriemyrdede kvinder i henholdsvis 1880\u2019ernes m\u00f8rke London og New York under str\u00f8mafbrydelsen i 1977.<\/p>\n\n\n\n

Som n\u00e6vnt er n\u00e6sten halvdelen af Danmarks voksne bange for m\u00f8rke. Vi er bare ikke rigtigt trygge ved det \u2013 og heller ikke i skoven. Mockumentaries som The Blair Witch Project<\/i> (1999) og Trolljegeren <\/i>(2010) lever af vores urfrygt for den m\u00f8rke skov og skr\u00f8ner om farlige v\u00e6sner, som f\u00e6rdes der. Selv om vi ikke tror p\u00e5 uhyrer, har vi alle h\u00f8rt om s\u00e6re eneboere eller forstyrrede individer, der kan finde p\u00e5 at opf\u00f8re sig som dem! Som en sk\u00e6g detalje i den norske Trolljegeren<\/i> tr\u00e6der selveste Jens Stoltenberg frem og afsl\u00f8rer, at der skam findes farlige trolde i Norges skove. Jo, den er go\u2019 nok (fig. 9-10).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 9: Kaster man lys p\u00e5 en skygge, forsvinder den, siger man. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 for trolde \u2013 bare lyset er kraftigt nok.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 10: Romantiske vampyrer alene i m\u00e5neskinnet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Og hvad med vampyrer? Gennem n\u00e6sten hele filmhistorien har der eksisteret blodsugere \u2013 fra Nosferatu<\/i> i 1922 til Only Lovers Left Alive<\/i> i 2013. I Jarmusch\u2019s arty vampyrfilm er problematikken vendt om: Her er vampyrerne protagonisterne, et elskende par ren\u00e6ssance-\u201dmennesker\u201d med styr p\u00e5 verdenslitteraturen og vintage musikudstyr, og som lever af menneskeblod, ikke t\u00e5ler dagslys og derfor lever om natten (Nej, filmen er ikke en metafor for virkelighedsfjerne typer, men blot en vild fantasi, der foruds\u00e6tter, at man g\u00e5r med p\u00e5 komedien). Selvom de ikke har meget til overs for menneskenes fortabte, \u00e5ndsforladte verden, n\u00e6nner de ikke at sl\u00e5 ihjel for det livsn\u00f8dvendige blod, s\u00e5 i stedet k\u00f8ber de det p\u00e5 det sorte marked. Til geng\u00e6ld har de den mennesketomme Detroit for sig selv og kan g\u00e5 lange m\u00e5neskinsture i den romantisk forfaldne by.<\/p>\n\n\n\n

I nattens hede<\/h2>\n\n\n\n

I Norman Jewisons Oscarvindende In the Heat of the Night<\/i> (1967) g\u00e5r tidspunktet og virkemidlerne op i en h\u00f8jere enhed. M\u00f8rket anvendes is\u00e6r symbolsk, men ogs\u00e5 som basalt foruroligende.<\/p>\n\n\n\n

I den lille sydstatsby Sparta findes entrepren\u00f8ren Colbert dr\u00e6bt p\u00e5 hovedgaden om natten. Samtidig sidder en ukendt sort mand p\u00e5 baneg\u00e5rden og venter p\u00e5 nattoget. Politiet arresterer og tilbageholder ham uden sp\u00f8rgsm\u00e5l og er meget mist\u00e6nksomme: Hvorfor har en sort \u2013 underforst\u00e5et underlegen \u2013 hele 200 dollars p\u00e5 lommen? Han m\u00e5 have dr\u00e6bt og bestj\u00e5let Colbert! Men pinligt for dem viser den fremmede sig at v\u00e6re en f\u00f8rende drabsekspert, detektiven Virgil Tibbs (Sidney Poitier), fra storbyen Philadelphia oppe nordp\u00e5. Politichefen Gillespie (Rod Steiger) og hans folk er provokerede over at m\u00f8de en sort kollega \u2013 endda en rost ekspert \u2013 for i sydstaterne i 1960\u2019erne er racismen og raceadskillelsen stadig meget levende. Men de to modpoler Tibbs og Gillespie tvinges af politiske kr\u00e6fter til at samarbejde om efterforskningen, s\u00e5 sagen kan lukkes og Colberts byggeprojekt videref\u00f8res og generere dollars i byen. Gillespie har gennemskuet, at Tibbs br\u00e6nder for at vise de udygtige og racistiske, lokale politifolk, at han er bedre end dem, og p\u00e5 sin side er politichefen selv presset fra b\u00e5de politisk hold og af gemene b\u00f8ller. Tibbs opklarer modvilligt sagen, som viser sig at v\u00e6re banal: En sm\u00e5s\u00e6r diner-ekspedient ville plyndre Colbert (for at betale en abort til byens fristerinde, der lokker forbipasserende for \u00e5bent vindue) og havde ved et uheld dr\u00e6bt ham (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 11: Storbystr\u00f8meren Virgil Tibbs rydder op i sydens lumre nat.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u00c5ret er 1967, og det er tiden med de mange borgerrettighedskampagner og eksplosive sammenst\u00f8d med politiet. Natten og titlen kan ses som metaforer for et opildnet og bet\u00e6ndt kapitel i USA’s historie, hvor den sorte befolkning efter \u00e5rhundreders systematisk undertrykkelse k\u00e6mpede for lige rettigheder, og sydens hvide borgere ind\u00e6dt k\u00e6mpede imod, i form af b\u00e5de officiel diskrimination og almindeligt racehad.<\/p>\n\n\n\n

Hele det f\u00f8rste m\u00f8de er henlagt i delvist nattem\u00f8rke: Tibbs dukker uanmeldt op midt om natten, og i de lokales fordomsfulde \u00f8jne \u201dvokser\u201d han som sort ligesom ud af m\u00f8rket \u2013 selv da han pr\u00e6senteres som anerkendt kollega, er han for dem blot en laverest\u00e5ende neger og provokerende fremmed. Her er det p\u00e5faldende, hvor meget mere elegant, grundig og respektfuld end de svedende, b\u00f8vede landbetjente, han optr\u00e6der. Men han er selv mistroisk og defensiv \u2013 m\u00e5ske af erfaring. Hans \u00f8jne lyner af retf\u00e6rdig harme over den kr\u00e6nkende behandling.<\/p>\n\n\n\n

Da Tibbs tilbageholdes i en celle, er han fortsat indhyllet i m\u00f8rke og fremst\u00e5r som fremmed og m\u00e5ske mist\u00e6nkelig. Desuden forsvinder han her n\u00e6sten i den dunkle celle \u2013 de lokale holder ham \u201din the dark\u201d, det vil sige uvidende om deres opdagelser og alts\u00e5 respekteret som ligev\u00e6rdig kollega. Og i bredere forstand er den sorte mand stadig fastl\u00e5st og undertrykt af den hvide \u2013 selv en politimand kan uden videre f\u00e6ngsles, hvis han er sort.<\/p>\n\n\n\n

Natten spiller ogs\u00e5 en rolle p\u00e5 et mere basalt foruroligende plan: Da en opklaring n\u00e6rmer sig, og de lokale har f\u00e5et nok af Tibbs\u2019 indblanding, omringes han en aften af en vaske\u00e6gte lynch mob, som jagter ham i en klassisk forf\u00f8lgelsesscene i aftenm\u00f8rket med vilde, truende skikkelser i billygternes sk\u00e6r. M\u00e5ske er de sendt af overmagten, m\u00e5ske er de bare gemene b\u00f8ller. Tibbs redder sig kun, fordi han kan aflede opm\u00e6rksomheden ved at afsl\u00f8re sandheden om den gravide pige (fig. 12-13).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: Sort detektiv, hvid lov. I racismens m\u00f8rke nat oph\u00e6ves selv ens politimyndighed, hvis man er sort \u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 13: \u2026 Man kan endda risikere at blive jagtet af gale k\u00f8tere.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Natten er over os <\/b><\/h2>\n\n\n\n

Vi har set, at natten og m\u00f8rket som f\u00e6nomen og virkemiddel p\u00e5 film anvendes raffineret p\u00e5 flere forskellige m\u00e5der: Som et stiliseret eller romantisk sk\u00e6r, som konkret eventyrlig magi, symbolsk ved at afspejle et eksistentielt \u201dm\u00f8rke\u201d, eller basalt foruroligende ved at sl\u00f8re vores orienteringsevne. Som stiltr\u00e6k kan m\u00f8rket kaste et elegant look over love stories eller g\u00f8re genrefilm grelle og surreelle. Natten kan fremkalde magi og kaste personer ud p\u00e5 overnaturlige eventyr. M\u00f8rket kan ogs\u00e5 helt omslutte os og g\u00f8re os usikre p\u00e5 farer. Eller ligefrem lade os opleve en plaget sj\u00e6l indefra. Og flere funktioner kan forekomme samtidig, s\u00e5ledes at f.eks. en thriller b\u00e5de kan virke cool og samtidig skildre en detektivs indre d\u00e6moner.<\/p>\n\n\n\n

I In the Heat of the Night<\/i> afspejler nattens tidspunkt og m\u00f8rke sammen den ulige kamp for en enkelt sort detektiv uden for sit distrikt \u2013 og indirekte kampen for hele den sorte befolkning.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et metaplan er biografoplevelsen selv et m\u00f8rke. Enhver film oplever vi i princippet komplet omsluttet af m\u00f8rke \u2013 og fremmede mennesker. Men vi ops\u00f8ger igen og igen m\u00f8rket for at dr\u00f8mme, nyde stil, sp\u00e6nding og romantik, gyse og udfordre vores frygt. Selv en voksen, erfaren filmfan kan skr\u00e6mmes fra vid og sans af f.eks. den snigende uhygge i B\u00f8rnehjemmet<\/i>, men ogs\u00e5 underholdes, opl\u00f8ftes og inspireres af cool, medrivende og fantastiske oplevelser.<\/p>\n\n\n\n

Tak til Henrik H\u00f8gh-Olesen. <\/i><\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • First Blood<\/i>. Instrukt\u00f8r: Ted Kotcheff. Premiere 1982.<\/li>
  • In the Heat of the Night<\/i>. Instrukt\u00f8r: Norman Jewison. Premiere 1967.<\/li>
  • Midnight in Paris<\/i>. Instrukt\u00f8r: Woody Allen. Premiere 2011.<\/li>
  • Nattens Engel<\/i>. Instrukt\u00f8r: Claus Bohm. Premiere 1981.<\/li>
  • Only Lovers Left Alive<\/i>. Instrukt\u00f8r: Jim Jarmusch. Premiere 2013.<\/li>
  • Taxi Driver<\/i>. Instrukt\u00f8r: Martin Scorsese. Premiere 1976.<\/li>
  • The Warriors<\/i>. Instrukt\u00f8r: Walter Hill. Premiere 1979.<\/li>
  • The Blair Witch Project<\/i>. Instrukt\u00f8rer: Daniel Myrick og Eduardo S\u00e1nchez. Premiere 1999.<\/li>
  • Trolljegeren<\/i>. Instrukt\u00f8r: Andr\u00e9 \u00d8vredal. Premiere 2011.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    B\u00f8ger<\/h3>\n\n\n\n
    • Alvarez, Al. Natten. Om nattens liv, nattens sprog, s\u00f8vn og dr\u00f8mme<\/i>. Viborg: Tiderne Skifter, 1995. Oversat af Claus Bratt \u00d8stergaard.<\/li>
    • Katz, Per B. og Poulsen, Henrik. \u00c6stetik \u2013 virkemidler og dramaturgi<\/i>. I Fokus \u2013 en grundbog i film, tv og video<\/i> (2. udgave). K\u00f8benhavn: Nordisk Forlag A\/S, 2004.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

      Artikler<\/h3>\n\n\n\n
      • Forceville, Charles og Thijs Renckens. The GOOD IS LIGHT and BAD IS DARKNESS metaphors in feature films<\/i>. I Metaphor and the Social World 3<\/i>(2) (Redakt\u00f8rer: Laura Hidalgo & Blanca Kraljevic). UvA: Amsterdam, 2013.<\/li>
      • Voksne danskere er bange for m\u00f8rke<\/i>. Metroxpress den 13. marts 2014.<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        FEATURE. P\u00e5 film kan nattens m\u00f8rke betyde alt fra stil og romantik til gys og magi. Jesper Jensen ser n\u00e6rmere p\u00e5 film, der foreg\u00e5r om natten, og unders\u00f8ger med Norman Jewisons Oscarvinder In the Heat of the Night <\/em>(1967) som eksempel, hvordan natten som f\u00e6nomen og m\u00f8rket som virkemiddel kan v\u00e6re afg\u00f8rende for historien.<\/p>\n","protected":false},"author":11,"featured_media":1490,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[29],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1476"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/11"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1476"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1476\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1490"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1476"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1476"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1476"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}