{"id":1447,"date":"2014-09-10T22:08:55","date_gmt":"2014-09-10T20:08:55","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1447"},"modified":"2020-05-23T22:39:53","modified_gmt":"2020-05-23T20:39:53","slug":"pigen-med-kameraet","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/09\/pigen-med-kameraet\/","title":{"rendered":"Pigen med kameraet"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
I for\u00e5ret udkom Veronica Mars and Philosophy<\/i>, en bog, der s\u00f8ger at opstille forskellige filosofiske forst\u00e5elserammer for ungdomsserien om den begavede, noirske antiheltinde Veronica og hendes kamp for at opklare fortidens og livets mysterier. Bogen handler udelukkende om tv-serien, men udkom samtidig med premieren p\u00e5 Veronica Mars \u2013 The Movie<\/i>, en follow-up<\/i>, der endelig gav seriens hardcorefans, og ikke mindst Veronica, mulighed for closure<\/i>. B\u00e5de bog og film anmeldes her.<\/h5>\n\n\n\n

Ungdomsserien Veronica Mars<\/h2>\n\n\n\n

I 2004 havde den amerikanske ungdomskanal UPN premiere p\u00e5 Rob Thomas\u2019 ungdomsserie Veronica Mars<\/i> (2004-2007). Serien foregik i den fiktive, sydcaliforniske by Neptune og handlede om teenagepigen Veronica Mars (Kristen Bell), der arbejdede som privatdetektiv i sin fars firma, samtidig med hun gik p\u00e5 high school.<\/p>\n\n\n\n

Som jeg tidligere har redegjort for i Fjernsyn for viderekomne <\/i>(Nielsen, Halsskov og H\u00f8jer, 2011), s\u00e5 er der en r\u00e6kke klassiske indholdsm\u00e6ssige kendetegn ved de amerikanske ungdomsserier (fig.1). I ungdomsserien finder man helt typisk temaer og konflikter, der h\u00f8rer ungdommen til (eks. rusmidler, arbejde, status, venskaber, moral, k\u00e6rlighed\/seksualitet og forhold til for\u00e6ldre). Disse konflikter uds\u00e6ttes som oftest for en melodramatisk og meget kontrastdrevet behandling. Omdrejningspunktet er typisk hovedkarakterer, der er yderst veltalende og reflekterende outsidere.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 1: Veronica Mars indskriver sig i en efterh\u00e5nden lang r\u00e6kke af amerikanske ungdomsserier, der b\u00e6rer mange af de samme tr\u00e6k.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Is\u00e6r fra 1990\u2019erne og fremefter har flere ungdomsserier samtidigt gjort hyppig brug af metabevidst selvironi og genreblanding, samt karakterskabeloner fra og referencer til tidligere film og \u00f8vrig kulturhistorie \u2013 og kan derfor, med rette, kaldes postmoderne. Det er disse rammer, ungdomsserien udfolder sig under i Beverly Hills 90210<\/i> (Fox, 1990-2000) og Dawson\u2019s Creek<\/i> (WB, 1998-2003), og som finder sin krystalklare form i Veronica Mars<\/i>. Alligevel ligner Rob Thomas\u2019 serie ikke helt de andre.<\/p>\n\n\n\n

Det, der gjorde Veronica Mars<\/i> unik, er, at serien f\u00f8lger de genrem\u00e6ssige kendetegn helt til d\u00f8rs, samtidig med at ungdomsseriens relativt konforme ramme tvistes via en kynisk film noir<\/i> tilgang til ungdomslivet. Den dramaturgiske og indholdsm\u00e6ssige kompleksitet, hvormed historien formidles, det begavede manuskript og den h\u00e6sbl\u00e6sende anvendelse af ironisk metabevidsthed og intertekstuelle referencer til alt fra Philip Malowe og The Graduate<\/i> til Paris Hilton er ligeledes en del af seriens brand<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

Veronica Mars\u2019<\/i> kynisme og kompleksitet (dramaturgisk og indholdsm\u00e6ssigt), referencerne, ironien, noir-stilen og et manuskript, der oser af vid og kvalitet, danner ikke bare grundlag for en fremragende ungdomsserie, men ogs\u00e5 for flere mere eller mindre akademiske udgivelser om serien, hvoraf den sidste tilf\u00f8jelse er Veronica Mars and Philosophy<\/i> \u2013 en bog, der fors\u00f8ger at s\u00e6tte serien ind i et mere bredt f\u00e6nomenologisk perspektiv.<\/p>\n\n\n\n

Veronica Mars og filosofi?<\/h2>\n\n\n\n

Der er ingen tvivl om, at mange af de problematikker, der tages op i Veronica Mars, er af eksistentiel karakter. At se serien i en filosofisk ramme virker derfor helt naturligt. Hele seriens g\u00e5defulde noirske univers og pigen Veronicas personlige dannelsesrejse p\u00e5kalder sig netop refleksion over grundl\u00e6ggende menneskelige vilk\u00e5r. Det samme g\u00f8r de cases, Veronica opklarer i serien \u2013 sager, der alle stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores forhold til klassiske akademiske temaer som moral, arv, milj\u00f8, race, k\u00f8n og klasse. Det er da ogs\u00e5 netop disse problematikker, der danner udgangspunkt for de forskellige essays i redakt\u00f8rerne George A. Dunn og William Irvins antologi (fig. 2), og det er som udgangspunkt en velkommen og anderledes tilf\u00f8jelse til den litteratur, der ellers findes om serien. Og ikke mindst en meget passende udgivelse op til premieren p\u00e5 Veronica Mars \u2013 The Movie<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: Veronica Mars and Philosophy er en del af The Blackwell Philosophy and Pop Culture Series.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste m\u00f8de med bogen \u2013 forsiden \u2013 antyder en bog, der griber fat om Veronicas rolle som en n\u00f8gtern iagttager af livet som ung. Et spejlreflekskamera med en kraftig linse sv\u00e6ver i forgrunden i en ung piges h\u00e5nd, mens et klassisk amerikansk high school-skab er synligt i baggrunden. Som dem, der kender serien, vil vide, er kameraet ikke bare et praktisk v\u00e6rkt\u00f8j i Veronicas detektivarbejde, men det fungerer ogs\u00e5 ofte som det filter, iagttageren Veronica ser og organiserer sin verden igennem. At dette kamera er centralt for serien og en indgroet del af Veronicas person, sl\u00e5s fast i b\u00e5de Veronica Mars and Philosophy<\/i> og Veronica Mars \u2013 The Movie<\/i>. Mere om det senere.<\/p>\n\n\n\n

Antologien Veronica Mars and Philosophy<\/i> behandler forskellige aspekter af serien og livet som ung i Neptune, Californien \u2013 der selvf\u00f8lgelig kan ses som en mikroversion af det amerikanske samfund, idet flere af landets grundl\u00e6ggende konflikter s\u00e6ttes p\u00e5 spidsen i seriens noir-univers.<\/p>\n\n\n\n

De fleste af bogens artikler tager fat i de afsnit af serien, der omhandler race-, k\u00f8n og klassesp\u00f8rgsm\u00e5l. Dern\u00e6st kommer en gruppe artikler dedikeret til karakteranalyse af Veronica som hhv. outsider, ung, ven, h\u00e6vner, kvinde og detektiv. Endelig er der ogs\u00e5 tre af teksterne, der unders\u00f8ger, dels hvorfor vi overhovedet har brug for at unders\u00f8ge og finde grundl\u00e6ggende forklaringer p\u00e5 den virkelighed, der omgiver os \u2013 dels hvordan vi n\u00e5r frem til disse svar. I lyset af, at Veronicas prim\u00e6re virke er som iagttager og unders\u00f8ger af grundl\u00e6ggende livsvilk\u00e5r, gennem de sager hun l\u00f8ser, giver denne sidste vinkel – som er ny i forhold til den analytiske behandling af serien \u2013 meget god mening.<\/p>\n\n\n\n

Generelt set er der dog lidt langt mellem snapsene i en bog, der k\u00e6mper med at kombinere relevante filosofiske diskussioner med aspekter af tv-serien, uden hverken at fjerne sig for langt fra serien eller fra filosofien. Resultatet er for f\u00e5 artikler, der virkelig g\u00e5r i k\u00f8det p\u00e5 seriens kerneproblematikker eller ser Veronica Mars<\/i> fra nye, sk\u00e6ve og ikke mindst filmiske vinkler (fig. 3 og 4). Mange gange fremst\u00e5r artiklerne alt for refererende og l\u00f8srevne eksemplificeringer af filosofiske teori. I andre tilf\u00e6lde, hvor de forskellige forfattere forholder sig mere tekstn\u00e6rt til serien, virker den filosofiske teori p\u00e5klistret. Mange af artiklerne i Veronica Mars and Philosophy<\/i> placerer sig s\u00e5ledes p\u00e5 uheldig vis mellem to stole – den audiovisuelle analyse og filosofien – og det bliver hverken til interessant indf\u00f8ring i filosofi eller s\u00e6rlig brugbar film\/tv-analyse. I denne forholdsvis store gruppe af ret overfladiske l\u00e6sninger finder man meget f\u00e5 unikke betragtninger over serien og meget f\u00e5 tilf\u00f8jelser til tidligere analyser af Veronica Mars<\/i> (se faktaboks).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 3 og 4: Veronica Mars\u2019 noir.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 3.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De problemer suppleres med en bunke henkastede, indforst\u00e5ede og i sammenh\u00e6ngen ofte fjollede Veronica Mars<\/i>-citater, der p\u00e5 forstyrrende vis pr\u00e6ger b\u00e5de artikler, forfatterbeskrivelser og titler. Man irriteres over, at redaktionen – i en bog, der s\u00f8ger at beg\u00e5 den seri\u00f8se akademiske \u00f8velse at kombinere filosofi og tv-analyse \u2013 sender s\u00e5 blandede signaler. Konsekvensen er, at bogen mange gange fremst\u00e5r i tvivl om sit eget projekt.<\/p>\n\n\n\n

Nye n\u00f8gler til serien \u2013 trods alt<\/h2>\n\n\n\n

Efter den svada er det dog p\u00e5 sin plads at konstatere, at der \u00e9r nogle rigtigt behagelige undtagelser. Det filmfilosofiske projekt lykkes faktisk i et mindre udvalg af artiklerne, der ogs\u00e5 form\u00e5r at kaste nyt lys p\u00e5 s\u00e6rlige sider af serien (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 5: Der er artikler, der er v\u00e6rd at kigge n\u00e6rmere p\u00e5 i Dunn og Irvins bog \u2013 ikke mindst den sidste, der kortl\u00e6gger forholdet mellem pigen Veronica Mars og kameraets linse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8rst skal n\u00e6vnes William Irvins indledende artikel: \u201dGetting Past the Velvet Ropes: Status Anxiety in Neptune\u201d. Essayet omhandler begrebet \u2019status\u2019 med udgangspunkt i en stoisk forst\u00e5elsesramme og rammer ned i en af seriens kernesp\u00f8rgsm\u00e5l: hvor meget vil vi g\u00f8re (eller ikke g\u00f8re) for at passe ind? Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der er helt centralt for ungdomsserier i det hele taget, og som i h\u00f8j grad kaster lys p\u00e5 alle Veronica Mars\u2019<\/i> hovedkarakterers m\u00e5de at v\u00e6re i verden p\u00e5. Vinklen er velvalgt, pointerne klart formuleret og eksemplificeret og l\u00e6sningen underholdende.<\/p>\n\n\n\n

Det samme kan siges om Paul Hammonds \u201dDon\u2019t Forget about Me, Veronica: Time, Memory and Mystery in Veronica Mars<\/i>\u201d. Artiklen tilbyder ikke noget decideret nyt i forhold til ungdomsserien generelt og Veronica Mars<\/i> specifikt – at disse i h\u00f8j grad omhandler en tabt fortid, er p\u00e5peget mange gange f\u00f8r. Hammond form\u00e5r til geng\u00e6ld at samle tr\u00e5dene fra tidligere l\u00e6sninger og tydelig\u00f8re samspillet mellem fortid og nutid i serierne ved at inddrage filosofiske betragtninger om, hvordan vi husker \u2013 og en gennemgang af, hvordan disse forhold visualiseres i Veronica Mars<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

Andrew Z. Jones\u2019 \u201d\u2019Have You Ever Heard of Occam\u2019s Razor?\u2019 \u2013 Veronica\u2019s Use of Inductive Reasoning\u201d redeg\u00f8r p\u00e5 forfriskende og oplysende vis for de metoder, hvormed Veronica opklarer sager i serien. Med inddragelse af filosofisk teori giver han ogs\u00e5 en forklaring p\u00e5, hvordan vi danner sandheder i vores liv \u2013 og dermed ogs\u00e5, hvordan Veronica opklarer ikke bare konkrete forbrydelser, men ogs\u00e5 sandheder om sin egen tilv\u00e6relses mere komplekse, personlige forhold.<\/p>\n\n\n\n

Til allersidst skal n\u00e6vnes James B. Souths afrundende \u201dVeronica Mars \u2013 She\u2019s a Marshmallow\u201d, der m\u00e5ske er bogens bedste analyse af serien. Teksten runder fint antologien af ved at samle op p\u00e5 Veronicas identitetsdannelse, og South bruger p\u00e5 interessant vis spejlreflekskameraet som symbolsk samlingspunkt for en gennemgribende l\u00e6sning af hele Veronicas karakter. Ganske overbevisende betragter han kameraet som analogi til outsideren Veronicas iagttagende position p\u00e5 kanten af det samfund, hun befinder sig i. Her smelter ungdomsserien, filosofien og filmanalysen fint sammen \u2013 og tr\u00e6kker tydelige tr\u00e5de tilbage til bogens forside og til hele serien, der (som det f\u00f8rste billede i denne anmeldelse ogs\u00e5 viser) havde pigen med kameraet som kendetegn. At Souths pointe rammer plet, tydeligg\u00f8res i Veronica Mars \u2013 The Movie<\/i>, hvis sidste indstilling har Veronica i forgrunden, mens spejlreflekskameraet dominerer fladen bag hende.<\/p>\n\n\n\n

Veronica Mars \u2013 The Movie<\/i>?<\/h2>\n\n\n\n

At tv-serien Veronica Mars<\/i> havde, og har, en betydelig hardcore fanskare (kaldet Marshmallows<\/i>) er sl\u00e5et fast et par gange. F\u00f8rste gang da de sendte 10.000 Mars-barer til CWs hovedkontor i et fors\u00f8g p\u00e5 at genoplive tv-serien, og sidst, men ikke mindst, da folkene bag Veronica Mars<\/i> lancerede Veronica Mars \u2013 The Movie<\/i> som et Kickstarter-projekt, alts\u00e5 en online-indsamling blandt fans, der kunne donere alt fra $1 og opefter til produktionen af filmen (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Folkene bag Veronica Mars \u2013 The Movies Kickstarter-projekt producerede stickers til fans, der st\u00f8ttede projektet med mere end $10.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det blev en \u00f8jeblikkelig succes. Veronica Mars<\/i>-projektet slog flere Kickstarter-rekorder: det hurtigste projekt til at n\u00e5 b\u00e5de en og to millioner dollars; den bedst st\u00f8ttede film nogensinde; og flest antal unikke donorer i Kickstarters historie. Der var alts\u00e5 mange, der gerne ville h\u00f8re mere fra den kvikke og sm\u00e6kre lille blondine og hendes noirske hjemby Neptune. Derfor blev filmen en realitet, og derfor har fans nu chancen for at f\u00e5 lukket Veronica Mars-kapitlet i deres liv med man\u00e9r. Og hvordan er det s\u00e5 g\u00e5et med Veronica \u2013 og med filmen?<\/p>\n\n\n\n

Filmen \u00e5bner med et effektivt serieresum\u00e9, der i trailerform gennemg\u00e5r de vigtigste begivenheder i tv-serien og leverer de informationer, der er vigtige for at kunne f\u00f8lge filmens handling gennem de f\u00f8lgende 100 minutter. Denne type resum\u00e9 kender vi i h\u00f8j grad fra tv-seriens \u201dPreviously on \u2026\u201d-sekvenser \u2013 og det m\u00e5 vel egentlig siges at v\u00e6re meget passende, at en spin-off<\/i> film, der bygger p\u00e5 en tv-serie, l\u00e5ner tv-seriens form til at bygge bro mellem de to \u2013 b\u00e5de for gamle fans og for nytilkomnes skyld.<\/p>\n\n\n\n

Ni \u00e5r efter seriens begyndelse har Veronica tilsyneladende lagt sin gamle detektivpersona og livet i Neptune bag sig og er ved at sl\u00e5 sig ned i New York som ung advokat, bist\u00e5et af k\u00e6resten Stosh – den p\u00e6ne, rare og forst\u00e5ende (l\u00e6s: kedelige) fyr, hun m\u00f8dte p\u00e5 universitetet i s\u00e6son tre. Livet er godt for Veronica, der dog stadig er genkendelig. Ikke bare af udseende, men ogs\u00e5 fordi hende skarpe vid og kyniske humor ikke forn\u00e6gter sig, bare fordi omgivelserne er nye. Da hendes gamle flamme og mandlige modv\u00e6gt, Logan Echolls (Jason Dohring), igen-igen anklages for mord, bliver kaldet fra hjembyen Neptune dog for st\u00e6rkt, og Veronica vender n\u00e6sen mod vest for endnu en gang at st\u00e5 ansigt til ansigt med det milj\u00f8 og de mennesker, der dannede rammen om hendes ungdomsliv.<\/p>\n\n\n\n

En gave til fans<\/h2>\n\n\n\n

Veronica Mars \u2013 The Movie<\/i> l\u00e6gger p\u00e5 intet tidspunkt skjul p\u00e5, at det er en film for Marshmallows<\/i>. Som selvst\u00e6ndig fort\u00e6lling virker filmens kriminalg\u00e5de p\u00e5klistret, og plottet m\u00e5 fremst\u00e5 forholdsvis magert, hvis man ikke har serien som forst\u00e5elsesramme. Men for de fans, der har ventet l\u00e6nge p\u00e5 at h\u00f8re nyt fra Neptune, rammer filmen sit m\u00e5l (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7: Veronica og Logans gensyn.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Allerede f\u00f8rn\u00e6vnte introsekvens p\u00e5kalder sig fanskarens gunst, idet Veronica afslutningsvis kalder sig selv for en Marshmallow<\/i> \u2013 hvilket p\u00e5 \u00e9n gang er en reference til egen bl\u00f8dhed og et anerkendende nik til \u201dfolk derude\u201d. Med Veronica Mars<\/i>-stemningen s\u00e5ledes etableret forts\u00e6tter filmen ved, i f\u00f8rste reelle indstilling, at vise Veronica badet i den low-key belysning, der har f\u00e5et mange til at d\u00f8be seriens stil teen noir<\/i>. Jobinterview-sekvensen lige efter relancerer Veronicas sarkastiske persona, og kort efter falder filmens anden metatekstuelle reference \u2013 denne gang til det Kickstarter-f\u00e6nomen, der muliggjorde filmens tilblivelse gennem fanst\u00f8tte. Det er en film, der kender sit publikum, og fire minutter inde i filmen er man derfor, som fan, \u201dvendt hjem\u201d. Og her bliver man ved med at v\u00e6re, lige indtil kriminalfort\u00e6llingen begynder at dominere omkring en time inde i filmen.<\/p>\n\n\n\n

I denne f\u00f8rste – og bedste – time af filmen har Rob Thomas og de \u00f8vrige skabere af Veronica Mars-universet en fest med at reintroducere det sydcaliforniske rigmands- og surfermilj\u00f8, og ikke mindst de mange farverige karakterer, der spillede en central rolle i seriens tre s\u00e6soner. Nogle af disse karakterer er blevet voksne eller ligefrem gamle og har rykket sig bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt. Andre sidder uhj\u00e6lpeligt \u2013 og meget komisk \u2013 fast i deres roller fra high school. Gensynsgl\u00e6den er stor og ikke mindst vanvittig morsom, de hurtige replikskifter sidder i skabet, og man skal stadig holde tungen lige i munden for at fange alle de intra- og intertekstuelle referencer, der kastes omkring med en iver, der er serien v\u00e6rdig. Jeg kender ikke til nogen serie, der som Veronica Mars kan ramme s\u00e5 selvironisk og pr\u00e6cist i sin milj\u00f8- og karakterskildring udelukkende ved at referere til film som Point Break <\/i>(Kathryn Bigelow, 1991) og The Accused <\/i>(Jonathan Kaplan, 1988) eller andre, mere eller mindre kendte, popul\u00e6rkulturelle f\u00e6nomener uden for fiktionsfilmens univers. Eksempelvis dukker Kristin Bells mand fra det virkelige liv (skuespilleren Dax Shepard fra serien Parenthood<\/i>) op i en cameo<\/i>. Det er et af filmens mange komiske h\u00f8jdepunkter \u2013 og slet ikke det eneste eksempel p\u00e5 postmoderne humor (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 8: James Franco dukker ogs\u00e5 op i Veronica Mars-filmen \u2013 i en karaktermorderisk og meget underholdende parodi p\u00e5 sig selv og kendiskulturen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At se Veronica Mars<\/i>-universet udfolde sig p\u00e5 disse velkendte pr\u00e6misser er som at v\u00e6re til et hyggeligt cocktailparty med gamle venner \u2013 afslappende, festligt og meget uforpligtende. Det er, en gang imellem, et rigtigt behageligt sted at befinde sig.<\/p>\n\n\n\n

Ud over at tilbyde Marshmallows<\/i> en (sidste?) nat med kliken tilbyder Veronica Mars \u2013 The Movie<\/i> ogs\u00e5 en mulighed for at f\u00e5 lukket serien ned p\u00e5 en m\u00e5de, som det aldrig lykkes originalen, fordi skaberne ikke var klar over, om serien skulle forts\u00e6tte, da sidste afsnit af tredje s\u00e6son l\u00f8b over sk\u00e6rmen. Personligt havde jeg ingen problemer med seriens \u00e5bne slutning – \u00e5bne slutninger har deres helt egne forcer \u2013 og var derfor meget sp\u00e6ndt p\u00e5 at se, hvordan seriens skabere havde t\u00e6nkt sig at fuldbyrde konceptet. Og uden at sige for meget, s\u00e5 lykkes det fint. Da filmens sidste billede k\u00f8rer over sk\u00e6rmen, er Veronica lige pr\u00e6cis, hvor man har lyst til, hun skal v\u00e6re \u2013 p\u00e5 \u00e9n gang afklaret med sine personlige afh\u00e6ngigheder og herligt uafklaret med, hvad der fremover skal ske. Med det altid n\u00e6rv\u00e6rende spejlreflekskamera ved sin side er hun, endnu en gang, parat til at g\u00e5 i k\u00f8det p\u00e5 livets store og sm\u00e5 mysterier. Lad os endeligt efterlade hende der!<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Faktaboks<\/h2>\n\n\n\n

Veronica Mars and Philosophy<\/i> kan k\u00f8bes her<\/a>.
Veronica Mars \u2013 The Movie<\/i> var fra premieredatoen tilg\u00e6ngelig via iTunes, hvor den stadig kan k\u00f8bes.<\/p>\n\n\n\n

Andre b\u00f8ger, der omhandler Veronica Mars<\/i> og ungdomsserier<\/h3>\n\n\n\n