{"id":1346,"date":"2014-08-15T13:56:30","date_gmt":"2014-08-15T11:56:30","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=1346"},"modified":"2020-05-23T22:52:36","modified_gmt":"2020-05-23T20:52:36","slug":"i-moerket-findes-frelsen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/08\/i-moerket-findes-frelsen\/","title":{"rendered":"I m\u00f8rket findes frelsen"},"content":{"rendered":"\n
\"fig_01\"<\/figure>\n\n\n\n
True Detective<\/i> (2014) regnes af mange for at v\u00e6re den seneste store \u00e5benbaring i amerikansk tv-fiktion. Den er en dyster og kuldsl\u00e5et fort\u00e6lling om jagten p\u00e5 en seriemorder i et s\u00e6rdeles bet\u00e6ndt Louisiana-samfund, hvor religi\u00f8s form\u00f8rkelse og moralsk ford\u00e6rv g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd. Det er en interessant setting p\u00e5 grund af s\u00e5vel dens dramatiske som dens tematiske potentiale, og det er en flot visuel og interessant fortalt historie. Men derudover er det en fascinerende fort\u00e6lling om to martrede detektiver, der begge har lasten fyldt med lig af uhyrlige dimensioner. I jagten p\u00e5 den inkarnerede ondskab foretager de en rejse helt ind i det m\u00f8rkeste m\u00f8rke for her ikke bare at fange monsteret, men ogs\u00e5 paradoksalt nok selv at finde frem til en form for frelse. Seriens afslutning, der lader seeren tilbage med f\u00f8lelsen af, at ligningen l\u00f8ses og de to helte g\u00e5r en lysere fremtid i m\u00f8de, er dog et af dens mest problematiske aspekter.<\/h5>\n\n\n\n

At HBO er et st\u00e6rkt brand, n\u00e5r det g\u00e6lder tv-fiktion, er h\u00e6vet over enhver tvivl. Herhjemme kan man blot kigge p\u00e5 streamingtjenesten HBO Nordic. I mods\u00e6tning til eksempelvis mastodonten Netflix, som sl\u00e5r sig op p\u00e5 et langt bredere programudbud med et stort udvalg af film og serier samt programmer til b\u00f8rn, og Viaplay, der ud over film og serier giver adgang til et omfattende udbud af live-sport, s\u00e5 markedsf\u00f8res HBO Nordic stort set ene og alene p\u00e5 serier, hvilket understreges b\u00e5de af sloganet \u201dThe Home of Series\u201d og tjenestens stadig bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt smalle filmudbud.<\/p>\n\n\n\n

Den kunstneriske f\u00f8rerposition, som HBO qua serier som The Sopranos<\/i> (1999-2007, Six Feet Under <\/i>(2001-2005) og The Wire<\/i>  (2002-2008) havde i amerikansk tv-fiktion omkring \u00e5rtusindeskiftet og en h\u00e5ndfuld \u00e5r frem, er dog langt fra s\u00e5 ubestridt nu. HBO-serierne er stadigv\u00e6k velproducerede, men i de senere \u00e5r er det virkeligt nye generelt kommet fra konkurrerende kanaler og platforme som AMC (Mad Men <\/i>[2007-] og Breaking Bad <\/i>[2008-2013]) og ikke mindst Netflix, hvor Orange is the New Black<\/i> [2013-] og selve distributionen af serierne m\u00e5ske er mere fornyende end House of Cards <\/i>[2013-].<\/p>\n\n\n\n

Med True Detective<\/i>, der fik premiere 12. januar 2014, kunne det imidlertid synes som om, HBO har generobret positionen som nyskabende og dagsordens\u00e6ttende. Serien om de to detektiver Marty Hart og Rustin \u201dRust\u201d Cohles jagt p\u00e5 en fetichistisk seriemorder i et bet\u00e6ndt Louisiana er um\u00e5delig stemningsfuld og fascinerende. Den synes ogs\u00e5 skr\u00e6ddersyet til HBO\u2019s seere med sin komplekse fort\u00e6llestuktur, hvor der springes lystigt frem og tilbage mellem de 17 \u00e5r, som fort\u00e6llingen str\u00e6kker sig over. Et andet up-market<\/i>-element er seriens filosofiske lag, som kommer til udtryk i Rusts kryptiske nihilistiske udredninger, med Marty som ufrivilligt publikum (for mere herom se Halskov 2014a). N\u00e5r man dertil l\u00e6gger seriens production value<\/i>, der inkluderer en fantastisk billedside og s\u00e5 store navne p\u00e5 rollelisten som Woody Harrelson og Mathew McConaughey, s\u00e5 kan det n\u00e6ppe undre, at den i det store hele har g\u00e5et sin sejrsgang og er blevet hyldet som amerikansk tv-fiktions seneste \u00e5benbaring\u00a0(fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 2: McConaughey og Harrelson som henholdsvis Rust og Marty. Ikke mindst McConaugheys medvirken m\u00e5 siges at v\u00e6re lidt af et scoop i lyset af den himmelflugt hans karriere tog op til premieren p\u00e5 True Detective.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det nye<\/h2>\n\n\n\n

Det er is\u00e6r seriens format og produktionsforhold, der er blevet fremh\u00e6vet som nyskabelser. N\u00f8gternt set er der dog nok n\u00e6rmere tale om afvigelser fra standardpraksis og relativt nye tendenser. Antologiformatet med en afrundet historie og et unikt univers per s\u00e6son g\u00f8r op med de lange seriers uendelige midte, der igen og igen uds\u00e6tter den endelige afklaring af seriens hovedkonflikt (fordi denne afklaring i sagens natur ville v\u00e6re seriens endeligt). Der er n\u00e6ppe nogen tvivl om, at dette \u00e5bner op for nye muligheder b\u00e5de dramaturgisk og i forhold til at tiltr\u00e6kke stjerner fra filmbranchen, der givetvis vil finde det mere tillokkende kun at skulle binde sig for en enkelt s\u00e6son. Imidlertid glemmes det i lovprisningerne af True Detective<\/i>, at eksempelvis American Horror Story<\/i> (FX, 2011-) ogs\u00e5 benytter antologiformatet.<\/p>\n\n\n\n

Hvis man kigger p\u00e5 miniserier (og egentlig er det vel det, True Detective<\/i> er, indtil s\u00e6son 2 f\u00e5r premiere), er det ikke noget s\u00e6rsyn, at alle afsnit er instrueret og skrevet af samme instrukt\u00f8r\/manuskriptforfatter \u2013 heller ikke i HBO-regi, hvor man for eksempel kan n\u00e6vne Todd Haynes\u2019 Mildred Pierce <\/i>(2011; for mere herom se Egholm 2011). Dette \u00e6ndrer dog ikke p\u00e5, at der b\u00e5de er tale om et aspekt, der har stor betydning for True Detective<\/i>, eller p\u00e5 at seriens succes sandsynligvis vil forst\u00e6rke denne interessante tendens. Det er oplagt, at instrukt\u00f8ren Cari Joji Fukunaga og manuskriptforfatteren \u2013 og seriens prim\u00e6re skaber \u2013 Nic Pizzolatto har kunnet ud\u00f8ve en langt mere direkte kunstnerisk kontrol over de enkelte afsnit af deres v\u00e6rk end i serier skabt i det traditionelle produktionssystem med skiftende forfattere og instrukt\u00f8rer under opsyn af en showrunner<\/i>, hvor den kunstneriske vision som oftest skulle igennem et ekstra led i form af en anden instrukt\u00f8r\/manuskriptforfatter. I artiklen \u201dThe New Auteurism: True Detective<\/i>, Top of the Lake<\/i> and Avant Garde Television\u201d skelner Jeremy Meckler og Peter Valelly mellem prestige-tv <\/i>(showrunner<\/i>-systemet) og auteur-tv<\/i> og forudser, at sidstn\u00e6vnte (som selvsagt indbefatter True Detective<\/i>) vil resultere i (endnu) mere originale tv-serier.  Det er jo en sympatisk tanke \u2013 ikke mindst i en tid, hvor kunstnerisk ambiti\u00f8se spillefilm har trange k\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

At Pizzolatto og Fukunaga har st\u00e5et for alle afsnittene har \u2013 i al fald tilsyneladende \u2013 givet dem en sj\u00e6ldent set frihed stilistisk og fort\u00e6llem\u00e6ssigt. Der er i hvert fald blevet plads til spektakul\u00e6re stilistiske afvigelser, hvor den h\u00e6sbl\u00e6sende 5 minutter og 40 sekunder lange ubrudte indstilling i seriens fjerde afsnit \u201dWho Goes There\u201d nok er det mest \u00e5benlyse eksempel\u00a0(fig. 3-5).\u00a0Ligeledes er der bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt stor variation i afsnittenes fort\u00e6lletempo og plotafvikling, fra de f\u00f8rste afsnits dr\u00e6vende tempo med fokus p\u00e5 stemningen til de mere actionpr\u00e6gede afsnit 4 og 5, hvor den martrede Rust afsl\u00f8rer en n\u00e6sten overmenneskelig styrke og handlekraft \u2013 ikke mindst i f\u00f8rn\u00e6vnte lange indstilling. De egenskaber, han demonstrerer her, er normalt forbeholdt actionfilmgenrens helte. P\u00e5 samme m\u00e5de kan man sige, at ogs\u00e5 det afsluttende ottende afsnit skiller sig ud med et for True Detective<\/i> som helhed ret atypisk synsvinkelskift. Hidtil har seriens fort\u00e6llerinstans holdt sig t\u00e6t til Rust og Marty \u2013 og senere Maggie, da hun ogs\u00e5 bliver afh\u00f8rt af Papania og Gilbough, men i ottende afsnit kappes denne personbinding, s\u00e5 vi kan blive pr\u00e6senteret for seriemorderen inden det endelige opg\u00f8r. I denne pr\u00e6sentation af den monstr\u00f8se seriemorder og hans forkvaklede familieliv bev\u00e6ger afsnittet sig ogs\u00e5 rent genrem\u00e6ssigt t\u00e6ttere p\u00e5 egentlig horror end tidligere i s\u00e6sonen (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"Figur<\/a>
Figur 3-5: Et par eksempler p\u00e5 kameraarbejdet i den vidt ber\u00f8mmede lange indstilling, der udg\u00f8r st\u00f8rstedelen af det forrygende klimaks i 4 afsnit af True Detective<\/em>. Indstillingen er et bravurnummer, der selvbevidst udfordrer de mest spektakul\u00e6re lange indstillinger i filmhistorien.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 4.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 6: Errols enorme ryg t\u00e5rner sig op i forgrunden mens faderen, der ligger bundet, anes foran ham. Det ul\u00e6kre understreges af Errols replik: \u201dThem flies are getting thick\u2026\u201d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er min fornemmelse, at der er l\u00e6ngere mellem s\u00e5danne stilistiske og fort\u00e6llem\u00e6ssige brud i tv-serier, hvor det enkelte afsnits instrukt\u00f8r og manuskriptforfatter er bundet af retningslinjer udstukket af seriens skaber, showrunner<\/i> og konceptuerende instrukt\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Sydens fascinerende r\u00e5ddenskab<\/h2>\n\n\n\n

The three rules of a southern horror story: Close Family Relationships, Weird Sex and Malicious Rednecks.<\/p>Becky Banks,\u00a0salon.com<\/em>\u00a0(2014).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

True Detective<\/i> foreg\u00e5r i Lake Charles-omr\u00e5det i Louisiana. En v\u00e6sentlig del af seriens fascinationskraft stammer netop fra denne setting og det univers, den udspiller sig i. I efterforskningen af mordet p\u00e5 Dora Kelly Lange bev\u00e6ger Rust og Marty sig gennem et sydstatslandskab befolket af sk\u00e6ve eksistenser, prostituerede og halv- og helkriminelle og religi\u00f8se fanatikere. Det er en verden pr\u00e6get af social armod og i mods\u00e6tning til resten af Amerika hviler fortidens skygge stadig tungt over True Detective<\/i>s Louisiana. B\u00e5de overtro og religion spiller da ogs\u00e5 en v\u00e6sentlig rolle i sagen. Myter om \u201dCarcosa\u201d og \u201dthe Yellow King\u201d bliver ved med at dukke op i vidneudsagn, ligesom de st\u00f8der p\u00e5 s\u00e5kaldte dj\u00e6vlereder (grene, der er flettet sammen til skulpturer). Sagen viser sig efterh\u00e5nden at have dybe r\u00f8dder ind i den magtfulde Tuttle-familie, som med et imperium af kirker og guvern\u00f8rposten sidder p\u00e5 fl\u00e6sket i staten.  Som i Twin Peaks<\/i> (ABC, 1990-1991) gemmer der sig en slimet underside af sygdom, incest og ford\u00e6rv under hver sten, der vendes. Et eksempel er da de snakker med Doras mor og Rust leder samtalen ind p\u00e5 Doras far, hvorefter samtalen tager en noget uventet drejning:<\/p>\n\n\n\n

Rust: Mrs. Kelly, what about her father \u2013 did they have a relationship?
Mrs. Kelly: Why? What have you heard?
Rust: I heard he passed. Is that correct
Mrs. Kelly: Why wouldn\u2019t a father bathe his own child?
(Pinlig tavshed)
Marty: \u2026 ahem\u2026. We were just wondering how they got on, ma\u2019am\u2026.\u00a0<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Antydningen af et incestu\u00f8st forhold mellem Dora og hendes far tjener ingen egentlig funktion i det overordnede plot og er allerh\u00f8jst en s\u00e5kaldt \u201dred herring\u201d \u2013 et bevidst vildspor lagt ud til seeren. Det synes mest af alt at v\u00e6re en understregning af den omsiggribende r\u00e5ddenskab og perversion, der gennemsyrer hele omr\u00e5det. Det er eksempler som dette, der har f\u00e5et Becky Banks til p\u00e5 <\/span>salon.com<\/i> at kritisere <\/span>True Detective<\/i> for at<\/span> <\/ins>sv\u00e6lge un\u00f8digt i dette stereotype, negative billede af \u201dthe impoverished South\u201d og s\u00e6rligt Lake Charles (Banks, 2014). Det er sv\u00e6rt helt at afvise hendes pointe om<\/span>,<\/ins> at <\/span>small town America<\/i> er forsvarsl\u00f8s over for udefrakommendes negative fremstilling af dem, en fremstilling der tjener som frydefulde gys for et velbj\u00e6rget publikum i storbyerne p\u00e5 de amerikanske kyster. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Uanset om det er p\u00e5 kanten til uetisk \u201dsouthern Gothic porn\u201d, som Banks h\u00e6vder, s\u00e5 udnytter True Detective<\/i> effektivt sin setting. P\u00e5 deres rejse ind i dette m\u00f8rkets hjerte tilbyder Rust og Cohle s\u00e5 at sige hver sin position, hvorfra vi seere kan betragte den p\u00e5 en gang frast\u00f8dende og fascinerende sump, som de to hovedkarakterer bev\u00e6ger sig igennem i deres efterforskning.<\/p>\n\n\n\n

Rust er den udefrakommende, der ikke kender omr\u00e5det, og trods sin analytiske begavelse og sin evne til at l\u00e6se folk (som han selv siger, vidste han efter f\u00e5 minutter instinktivt om de folk, han skulle afh\u00f8re, var skyldige eller ej), er han fuldst\u00e6ndig uden forst\u00e5else for mentaliteten blandt j\u00e6vne folk og is\u00e6r den rolle,<\/ins> religionen spiller. Via hans outsiderposition understreges derfor den form\u00f8rkelse og uoplysthed, der pr\u00e6ger de mennesker, de m\u00f8der. Nihilisten Rust er til geng\u00e6ld for kynisk og distanceret til for alvor at forf\u00e6rdes over de lidelser, de bliver vidner til. Her er det i stedet familiefaderen Martys position, der kommer i spil. Det er Marty, der forf\u00e6rdes, n\u00e5r de unders\u00f8ger gerningsstedet, og det er hans reaktion p\u00e5 de grusomme optagelser af b\u00f8rnemishandlingerne, som vi ser (Rust har set b\u00e5ndene i forvejen). Dette samme g\u00e6lder, n\u00e5r de to betjente st\u00f8der p\u00e5 social armod som den mindre\u00e5rige prostituerede p\u00e5 hillbilly-bordellet. I mods\u00e6tning til Rust er Marty fra omr\u00e5det, men sagen tvinger ham alligevel v\u00e6k fra de trygge rammer, det p\u00e6ne forstadskvarter, hvor han og hans familie bor, og ud i det n\u00e6rmest postapokalyptiske landskab.<\/p>\n\n\n\n

Det lader endvidere til, at noget af r\u00e5ddenskaben siver ind i hjemmet. Her t\u00e6nkes ikke p\u00e5 Martys utroskab, som n\u00e6ppe udspringer af Lange-sagens makabre karakter, men i stedet p\u00e5 den m\u00e5de det depraverede finder vej ind i hans d\u00f8tres leg i form af tegninger og Barbiedukker arrangeret i gang-bang-tableauer. For f\u00f8rstegangsseere er det n\u00e6rliggende at tolke scenen, hvor Marty opdager d\u00f8trenes tableau som et varsel om, at  hans familie er eller vil blive viklet ind sagen, men det viser sig at v\u00e6re endnu et bevidst vildspor.  Eller m\u00e5ske har Banks ret, n\u00e5r hun sarkastisk konstaterer: \u201dIt\u2019s just one of those things kids in rural Louisiana do\u201d (Banks, 2014) (fig. 7-8).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 7-8: Marty f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 d\u00f8trenes opstilling af dukkerne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 8.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Syden \u2013 den nye frontier<\/h2>\n\n\n\n

I vores kollektive forestilling er der noget tilbagest\u00e5ende og uciviliseret over Sydstats-Amerika. Og netop derfor er \u201dthe rural South\u201d et godt bud p\u00e5 en ny frontier \u2013 gr\u00e6nseomr\u00e5det mellem civilisation og vildnis \u2013 i et ellers gennemciviliseret og moderne USA, i fiktionen i hvert fald. Det er i den forbindelse v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at Rust er fra Texas \u2013 den ultimative cowboystat \u2013 og at Martys kone p\u00e5 et tidspunkt kalder sin mand for Lone Ranger! I artiklen \u201dAmerica as an Afterimage in True Detective<\/i>\u201d argumenterer Marian St. Laurent netop for, at syden i USA har overtaget westerngenrens (vestens) funktion i  forhold til at udforske USA, idet \u2019den dybe Syd\u2019 giver tilskuerne et metaforisk rum, der s\u00e5 at sige favner \u201dthe twin ghost-worlds of our pre-industrial past and post-industrial present\u201d.  St. Laurent fokuserer i sin analyse p\u00e5 hvordan forskellige karakterer og symboler, herunder de forskellige landskaber (de moderne, urbane supertotaler, supertotaler af vildnisset etc.), repr\u00e6senterer forskellige bud p\u00e5 amerikanskhed, men det er ogs\u00e5 en oplagt arena til udfoldelse af gammeldags maskulinitet. I dette barske land er der brug for \u201dbad men\u201d som Rust og Marty, netop gammeldags, barske heltetyper, som p\u00e5 hver sin m\u00e5de er ret uegnede til parforhold og familieliv, men som her trods alt har den funktion at fange nogen, der er endnu v\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke noget tilf\u00e6lde, at True Detective<\/i>s seriemorder, Errol, bor langt uden for byen godt skjult af sammenfiltret bevoksning \u2013 uden for lands lov og ret, fristes man til at sige.  Det uciviliserede og forkvaklede understreges ogs\u00e5 af, at han og hans retarderede halvs\u00f8ster lever i bunker af  affald, og at han har sex med hende, mens hun fort\u00e6ller om deres morfars overgreb p\u00e5 hende. Derudover har Errol sin mumificerede men stadig ikke helt d\u00f8de far liggende bundet i laden. Referencerne til Psycho<\/i> (1960) og The<\/i> Texas Chainsaw Massacre<\/i> (1974) er alts\u00e5 tydelige samtidig med at man m\u00e5 sige, at serien i allerh\u00f8jeste grad op til de ovenfor citerede regler for \u201dthe Southern horror story\u201d! (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"Fig<\/a>
Fig 9: Errol ophidses af s\u00f8sterens historie om morfarens overgreb. Det um\u00e5deligt beskidte og rodede hjem, fungerer som en metafor for Errols forkvaklede sind. Samtidig er deres hjem det mest ekstreme eksempel \u2013 blandt mange i serien \u2013 p\u00e5 hvordan hele Lake Charles-omr\u00e5det fremstilles som en ruin.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vildnisset er i det hele taget et konstant og s\u00e6rdeles presserende problem for Rust og Marty. De gr\u00f8nne landskaber, som de k\u00f8rer igennem i deres s\u00f8gen efter seriemorderen, er ikke bare p\u00e5 en gang frodige og sygelige, de er i sig selv en forhindring i forhold til at opklare sagen. True Detective<\/i> kan p\u00e5 mange m\u00e5der opfattes som en labyrint. Krimiplottet kompliceres i h\u00f8j grad af seriens fort\u00e6llestruktur med de skiftende og ikke videre trov\u00e6rdige voice-over<\/i>-fort\u00e6llere (om end billedsiden generelt er p\u00e5lidelig), de mange flashbacks, der ofte ikke er tydeligt knyttet til en bestemt karakters erindring\/udsagn, og sm\u00e5 desorienterende brud p\u00e5 kronologien. Ofte er bare det at finde vej \u2013 til den forladte kirke, til hillbilly-bunny ranchen etc. \u2013 et problem i sig selv. Visuelt understreges det labyrintiske og ufremkommelige i supertotaler i fugleperspektiv (fig. 10-11). Og p\u00e5 lydsiden h\u00f8res ofte ildevarslende trommer, n\u00e5r de to helte k\u00f8rer gennem landskabet, mens man i travellings via detektivernes POV ser ud af bilen p\u00e5 landskabet og de um\u00e6lende rednecks. Der er en s\u00e6lsom suspense over disse k\u00f8reture, der har klare reminiscenser af Apocalypse Now <\/i>(1979). For at fange Errol m\u00e5 de to detektiver begive sig p\u00e5 en rejse ind i m\u00f8rkets hjerte, men mod forventning g\u00e5r de to betjente ikke til grunde eller bliver m\u00e6rket af denne rejse og deres m\u00f8de med det monstr\u00f8se, tv\u00e6rtimod.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 10-11: Seriens labyrintiske karakter understreges af billeder som disse, hvor vejene forgrener sig.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 11.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Et fantastisk vendepunkt til det v\u00e6rre<\/h2>\n\n\n\n

Det er et fuldst\u00e6ndigt eksplosivt \u00f8jeblik, da Rust og Marty genforenes i slutningen af 6. afsnit \u201dHaunted Houses\u201d. I flashbacket umiddelbart inden denne scene kommer det til et dramatisk endeligt brud mellem dem, og kun p\u00e5 grund af deres kollegers indgriben sl\u00e5r de ikke hinanden ihjel i deres forbitrede slagsm\u00e5l. \u00c5rsagen er at Rust har ladet sig forf\u00f8re af Maggie, s\u00e5 har tiden k\u00f8lnet konflikten? Ydermere er vi p\u00e5 dette tidspunkt ikke helt sikre p\u00e5, hvor vi har Rust. Har han manipuleret Marty hele vejen igennem efterforskningen for at skjule sin egen rolle i sagen, som Gilbough og Papania mener?<\/p>\n\n\n\n

Stilistisk er det ogs\u00e5 forrygende forl\u00f8st med f\u00f8rst nogle supertotaler af det \u00f8de landskab, der tilsyneladende s\u00e6tter en n\u00e6rmest arketypisk ramme for et endeligt opg\u00f8r (fig. 12), og is\u00e6r to efterf\u00f8lgende indstillinger, der p\u00e5 fornem vis bruger bilernes sidespejle. Den f\u00f8rste af disse tjener n\u00e6rmest som en lille forret. I indstillingen, der ses fra Martys POV, holder han i sit sidespejl \u00f8je med Rust, der er p\u00e5 vej op til ham (fig. 13). De hilser p\u00e5 hinanden. Rust konstaterer, at de har ting at snakke om, og de aftaler at k\u00f8re til en bar og f\u00e5 en \u00f8l. Stemningen virker ikke fjendtlig, men da Rust g\u00e5r tilbage til sin bil, tjekker Marty lige, at hans revolver er ladt. Afsnittets sidste indstilling er et af disse virtuose \u00f8jeblikke, som True Detective<\/i> imponerende ofte er leveringsdygtig i.<\/b> Kameraet er placeret bag Rusts pick-up truck og framer i forgrunden bilens knuste venstre baglygte, mens Rust i mellemgrunden spejles i bilens venstre sidespejl. Foran dem (i billedets baggrund) er vejen og landskabet som en understregning af, at vi ikke ved, hvor de er p\u00e5 vej hen: Er det en f\u00e6lde Rust har lagt for Marty eller en forbr\u00f8dring. (fig. 14). Det er en fornem kondensering af en af de st\u00e6rkeste cliffhangers<\/i>,<\/ins> jeg mindes at have set.<\/b><\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 12: Her kan ingen komme imellem dem, indstillingens \u00f8de landskab som ramme for det endelige opg\u00f8r er som taget ud af westerngenren.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 13: Rust ses fra Martys POV, hvilket understreger, at det er ham vi identificerer os med. Vi deler hans usikkerhed i forhold til Rust, hvis tvetydighed understreges af at vi ser ham gennem et spejl.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"Fig.<\/a>
Fig. 14: Har man ikke set de efterf\u00f8lgende afsnit, er det n\u00e6rliggende at tolke den knuste baglygte som en metafor for den deroute Rusts liv har taget, siden han og Marty skiltes, og han forlod politiet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At det er s\u00e5 st\u00e6rk en cliffhanger<\/i> h\u00e6nger sammen med, at den er s\u00e5 markant et vendepunkt i fort\u00e6llingen. Bagsiden af denne \u201dgame changer\u201d er p\u00e5 sin vis, at serien \u00e6ndrer karakter: Rust og Marty begraver fortidens stridigheder og nag og genoptager samarbejdet for en gang for alle at finde den seriemorder, der stadig er derude. Men noget har \u00e6ndret sig i de mellemliggende \u00e5r. De har tilsyneladende indset, at sagen kun kan l\u00f8ses, hvis de arbejder sammen. Der er pludselig en gensidig respekt og varme imellem dem, og de forskelligheder, der tidligere gjorde deres partnerskab s\u00e6rdeles konfliktfyldt, er nu n\u00e6rmere forn\u00f8jeligt krydderi p\u00e5 det spirende venskab. True Detective<\/i> flirter med andre ord ret kraftigt med buddy movie<\/i>-m\u00f8nsteret. Rusts replik \u201dare we getting engaged?\u201d i seriens sidste scene, da Marty p\u00e5 hospitalet r\u00e6kker ham en pakke cigaretter forkl\u00e6dt som en gave indeholder da ogs\u00e5 den sp\u00f8gefuldt homoerotiske undertone, der ofte kendetegner dialogen i buddy movie<\/i>-film, n\u00e5r de h\u00e5rde m\u00e6nd skal udtrykke deres (naturligvis venskabelige) f\u00f8lelser (fig. 15). Det er for s\u00e5 vidt forn\u00f8jelig bromance<\/i> med et uomtvisteligt humoristisk potentiale, men man kan godt sidde tilbage med en fornemmelse af, at det der i de f\u00f8rste afsnit var en g\u00e5defuld og p\u00e5 sin vis rabiat serie i sit demonstrativt langsomme tempo pludseligt er blevet behagesyg og lidt forhippet p\u00e5 at bringe detektiverne frem til l\u00f8sningen af sagen. Det afg\u00f8rende gennembrud i sagen er s\u00e5ledes ikke synderligt overbevisende: Marty kigger p\u00e5 et 17 \u00e5r gammelt billede af et hus og f\u00e5r pludselig den tanke at huset er nymalet og kobler det til et fantomtegningen af \u201dthe spaghetti monster\u201d. Det er noget af  en \u00e5benbaring, selv om man som seer m\u00e5ske er s\u00e5 ivrig efter at se det endelige opg\u00f8r med Errol, at man accepterer det i f\u00f8rste omgang.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 15: Rust og Marty i typisk buddy movie-omfavnelse, da Marty hj\u00e6lper Rust med at udskrive sig selv f\u00f8r tid. Det er op til den enkelte at afg\u00f8re om den kjolelignende natskjorte, Rust har p\u00e5, bidrager til den homoerotiske undertone.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I m\u00f8rket findes frelsen<\/h2>\n\n\n\n

Det behagesyge kommer ikke mindst til udtryk i seriens udtoning. Ikke bare overlever Marty og Rust p\u00e5 mirakul\u00f8s vis kampen med Errol (fig. 16); de finder ogs\u00e5 p\u00e5 hver sin m\u00e5de frelse i m\u00f8det med det monstr\u00f8se. Der er tegn p\u00e5, at Marty endnu en gang genforenes med Maggie og deres d\u00f8tre, efter at han s\u00e5 at sige har vist sit v\u00e6rd i kampen mod Errol og med opklaringen af sagen. Det ligger ogs\u00e5 i luften, at Marty har indset at Maggie og d\u00f8trene er s\u00e5 vigtige for ham, at sidespringene h\u00f8rer fortiden til.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.16:<\/a>
Fig.16: Kameraet cirkler om den tilsyneladende d\u00f8ende Rust, der er blevet spiddet af den overmenneskeligt st\u00e6rke Errol.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I sin bog Difficult Men<\/i> bem\u00e6rker Brett Martin, at hovedkaraktererne i serier som The Wire<\/i>, Six Feet Under<\/i>, The Sopranos og Breaking Bad<\/i> er ude af stand til at besejre deres indre d\u00e6moner og bryde de uhensigtsm\u00e6ssige m\u00f8nstre, de sidder fast i. Dette h\u00e6nger sammen med disse seriers lange format \u2013 disse m\u00f8nstre er en v\u00e6sentlig del af den p\u00e5g\u00e6ldende series dramaturgiske drivkraft og narrative dna.  Som afrundet antologiserie har True Detective<\/i> ikke dette behov for at fastholde sine karakterer p\u00e5 denne m\u00e5de, hvilket m\u00e5ske kan v\u00e6re en potentielt befriende nyskabelse i den serielle tv-fiktion \u2013 ikke bare for karaktererne, men ogs\u00e5 for seerne. I tilf\u00e6ldet Rust synes jeg dog, at True Detective<\/i> kammer lidt over. Det ville jo v\u00e6re en n\u00e6rliggende tanke, at m\u00f8det med den n\u00e6rmest overmenneskelige og monstr\u00f8se ondskab, ville bestyrke Rust i sit pessimistiske og nihilistiske livssyn, men tv\u00e6rtimod har han i sin n\u00e6rd\u00f8dsoplevelse set lyset og med \u00e9t \u00e6ndret sit livssyn fundamentalt. K\u00e6rligheden er en guddommelig kraft, og kampen mod m\u00f8rket er v\u00e6rd at k\u00e6mpe. Da Marty kigger op p\u00e5 nattehimlen og konstaterer, at stjernerne ikke fylder meget i m\u00f8rket, giver Rust ham i f\u00f8rste omgang ret. Men lidt senere, da Marty st\u00f8tter Rust p\u00e5 vej v\u00e6k fra hospitalet, f\u00f8lger de allersidste replikker i True<\/i> Detective<\/i>s f\u00f8rste s\u00e6son:<\/p>\n\n\n\n

Rust: You\u2019re looking at it wrong\u2026 the light thing.
Marty: How\u2019s that?
Rust: Once there was only dark. If you ask me the light is winning.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Det er jo en ret optimistisk konklusion p\u00e5 en ellers meget dyster serie. Den slags happy ending<\/i> og closure<\/i> er vel ikke lige det, man umiddelbart ville forbinde med original, udfordrende og kompromisl\u00f8s auteurkunst, som True Detective<\/i> if\u00f8lge Meckler og Valelly jo netop skulle indvarsle i amerikansk tv-fiktion (fig. 17). Seriens slutning  er da ogs\u00e5 blevet genstand for en del debat og kritik (jf. bl.a. Grage 2014 og Halskov 2014a). The New Yorker<\/i>s Emily Nussbaum, der dog i det hele taget er mindre imponeret over True Detective<\/i> end de fleste kritikere, kalder eksempelvis slutscenen \u201da near-total wash\u201d (Nussbaum, 2014; se ogs\u00e5 Halskov 2014b). Laurent er mere begejstret for slutningen, som if\u00f8lge hende rummer et vigtigt budskab:<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 17: Rust har set lyset i m\u00f8rket og deler sin \u00e5benbaring med Marty.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

The intimacy and power of their union toward a single\u2013minded cause not only makes good storytelling, but is good political strategy. As symbols of contrasting worldviews, it is politically significant that Marty and Rust breach their ideological divide to overcome darkness together.<\/span><\/p>Laurent, 2014.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Det er s\u00e5m\u00e6nd et sympatisk budskab, men ogs\u00e5 en noget kl\u00e6g morale p\u00e5 s\u00e5 dyster en serie. I \u00f8vrigt \u00e6ndrer hendes tolkning ikke p\u00e5, at slutscenen virker som en p\u00e5klistret forsikring om, at \u201ddet hele skam endte godt\u201d. P\u00e5 sin vis kunne den minde om slutscenen i Blue Velvet <\/i>(1986), der jo ogs\u00e5 er for god til at v\u00e6re sand. Men der er ogs\u00e5 markant forskel p\u00e5 de to: udtoningen i Blue Velvet<\/i> er jo tvetydig, b\u00e5de fordi den er s\u00e5 bevidst skinger i sin genoprettelse af harmoni og orden og fordi der samtidig ogs\u00e5 er spr\u00e6kker \u2013 s\u00e6rligt ormen i fuglens mund (fig. 18). I mods\u00e6tning hertil er b\u00e5de orkestreringen og det inderlige skuespil i True<\/i> Detective<\/i>s slutscene uden egentlig tvetydighed.<\/p>\n\n\n\n

\"Fig.<\/a>
Fig. 18: I Blue Velvet<\/em> bliver fuglen med ormen i n\u00e6bet en p\u00e5mindelse om at det \u00e6kle ikke er forsvundet helt og aldeles.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r man er ved vejs ende p\u00e5 s\u00e5 stemningsfuld, fascinerende og stilistisk virtuos en serie, kan man godt \u00e6rgre sig over, at der til sidst ikke sniger sig et par spr\u00e6kker ind. En lille antydning af, at nihilisten Rust i virkeligheden er blevet s\u00e5 skr\u00e6mt efter m\u00f8det med Errol, at han er flygtet ind i religionens illusoriske tryghed, eller i det mindste et kort glimt af en orm i n\u00e6bet p\u00e5 en lille fugl.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Facts<\/h2>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n