{"id":13346,"date":"2025-09-11T23:56:33","date_gmt":"2025-09-11T21:56:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=13346"},"modified":"2025-09-12T10:43:19","modified_gmt":"2025-09-12T08:43:19","slug":"australiens-gotiske-hjerte","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2025\/09\/australiens-gotiske-hjerte\/","title":{"rendered":"Australiens gotiske hjerte: D\u00f8dsdruk, selvmord og forsvindinger i 70\u2019ernes Outback"},"content":{"rendered":"\n
I 1970’erne v\u00e5gnede australsk film af mange \u00e5rs d\u00f8s: En ny generation af unge instrukt\u00f8rer og en progressiv filmst\u00f8tteordning satte landet p\u00e5 det filmiske verdenskort. Temaer som national identitet, historie og urbefolkningens vilk\u00e5r blev centrale i den nye b\u00f8lge af film. Et af f\u00e6llestr\u00e6kkene var det st\u00e6rke fokus p\u00e5 det australske landskab og udefrakommendes m\u00f8de med en natur, som for dem var ukendt og farefuld. Denne artikel besk\u00e6ftiger sig med netop at belyse, hvordan dette m\u00f8de skildres i de tre filmklassikere <\/strong>Wake in Fright, Walkabout <\/em>og Picnic at Hanging Rock. <\/em><\/h5>\n\n\n\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Australiens indre: Et glohedt, \u00f8de landskab, som har v\u00e6ret hjem for landets urbefolkning i tusinder, mens det omvendt er de f\u00e6rreste hvide, som frivilligt vil begive sig ud i det. S\u00e5 hvad sker der, n\u00e5r byboer forlader deres trygge hjem og begiver sig ud i dette, for dem fremmede og truende landomr\u00e5de – og hvordan p\u00e5virker det dem?  Denne artikel besk\u00e6ftiger sig med m\u00f8det med \u201dThe Outback\u201d som det skildres i tre filmklassikere: Ted Kotcheffs Wake in Fright<\/em>, Nicolas Roegs Walkabout<\/em> fra 1971 og Peter Weirs Picnic at Hanging Rock<\/em> fra 1975. Det australske landskab er interessant, da det spillede en stor rolle i det, som kaldes \u201dThe Revival of Australian Film\u201d i 70\u2019erne, hvor oprettelsen af The Australian Film Commission, der tildelte st\u00f8tte til en r\u00e6kke nye instrukt\u00f8rer, gav australsk film et internationalt gennembrud (Barber 2023, s. 33). I artiklen \u201dFormative Landscapes\u201d beskriver Ross Gibson, hvordan landskabet har formet den nyere australske film (Gibson 1994, 45-61), hvilket g\u00e6lder b\u00e5de arthousefilm som de ovenn\u00e6vnte og \u201dOzploitation\u201d-film som Mad Max<\/em> (1979). \u201dThe Outback\u201d er blevet en del af myten om den australske nationalkarakter: H\u00e5rdf\u00f8r, jovial, easygoing og maskulin, formet af kampen mod et ug\u00e6stfrit milj\u00f8 (Gibson, 49).<\/p>\n\n\n\n

Hovedpersonerne i de tre film er dog alle fremmede i outbacken: De er hvide og kommer fra storbyen. Desuden m\u00f8der de et landskab, hvor europ\u00e6erne aldrig rigtig har f\u00f8lt sig hjemme (Gibson, 52), og som dokumentaristen John Pilger kaldte \u201dA Secret Country\u201d: Bushen er stadig en \u201dhemmelighed\u201d for de hvide, der aldrig har l\u00e6rt at leve i pagt med den. Den gemmer ogs\u00e5 p\u00e5 en dyster \u201dskjult\u201d historie om drabet p\u00e5 kontinentets urbefolkning, aboriginerne, og f\u00e5r derfor karakter af en art underbevidsthed, som skjuler en kollektiv fortr\u00e6ngning (Bergo, 147-49). Form\u00e5let med analysen af de tre film er derfor at vise, hvordan m\u00f8det med bushen p\u00e5virker hovedpersonerne. Metodisk bliver Elizabeth Parkers begreb \u00f8kogotik, som betegner den m\u00f8rkere side af menneskets forhold til naturen, derfor relevant at anvende (Parker, 2020, 213). Parker skelner mellem place<\/em>: velkendte og hjemlige omgivelser \u2013 og space<\/em>: fremmede og truende milj\u00f8er i filmiske skildringer. En af Parkers pointer er, at m\u00f8det med den vilde natur f\u00e5r karakter af at blive en nedstigning i underbevidstheden (Parker, 47-59). Dette g\u00e5r godt i sp\u00e6nd med Susan Barbers begreb om \u201dThe Australian Gothic\u201d (Barber, 42), hvor bushen er hjemsted for vold og galskab. Dette teoriapparat bliver frugtbart, n\u00e5r det parres med en cinematografisk analyse, som viser hvordan interaktionen mellem menneske og milj\u00f8 rent visuelt finder sted.<\/p>\n\n\n\n

Wake in Fright<\/em> \u2013 Onde cirkler og d\u00f8dsdruk i \u00f8demarken<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 trods af deltagelse i Cannes var canadiske Ted Kotcheffs filmatisering af Kenneth Cooks roman Wake in Fright<\/em> glemt i mange \u00e5r og blev f\u00f8rst genudgivet i 2009. Den blev i sin tid kritiseret for at give et negativt billede af australsk mentalitet og huskes is\u00e6r for en brutal k\u00e6ngurujagt. Men mest er dens handling en rejse i ydmyghed for dens arrogante hovedperson, l\u00e6reren John Grant (Gary Bond), da han p\u00e5 vej til Sydney strander i minebyen Bundanayabba og gennemg\u00e5r en mental deroute i m\u00f8det med stedet og dets indbyggere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig 1: Wake in Fright<\/em> introducerer os til The Outbacks \u00f8de, br\u00e6ndte landskab allerede fra f\u00f8rste f\u00e6rd. Kameraet laver en cirkelbev\u00e6gelse, som b\u00e5de foregriber Johns rejse og hans mentale deroute.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Vi starter allerede i forteksterne med et establishing shot, som panorerer i en 360 graders cirkel, fra det lokale hotel ud over det flade, terrakottafarvede landskab og langs med jernbanen for at ende ved skolen \u2013 bebyggelsens eneste anden bygning (fig. 1). Cirkelbev\u00e6gelsen er grundl\u00e6ggende i filmen, da den b\u00e5de mimer Grants rejse, som foreg\u00e5r i en cirkel, og de \u2018Dante\u2018ske\u2019 cirkler af helvede og mental opl\u00f8sning, som han gennemg\u00e5r undervejs (Danks, 2023 165). <\/p>\n\n\n\n

Et vigtigt element i filmens symbolske subtekst introduceres i n\u00e6ste sekvens, da John tager sine solbriller p\u00e5 i en fyldt togkup\u00e9. De tillader ham at lukke af for omverdenen og st\u00e5r i kontrast til det andet gennemg\u00e5ende symbol: St\u00e6rkt lys i form af lamper og projekt\u00f8rer, der indfanger og blotter ham i en r\u00e6kke scener. Hermed s\u00e6ttes filmens pr\u00e6mis op for en gradvis nedstigning i et personligt mareridt, hvor John konfronteres med sine m\u00f8rke sider og m\u00e6rker konsekvensen af sine valg, da han p\u00e5 vej til Sydney strander i minebyen Bundanayabba. I toget introduceres vi ogs\u00e5 for druk, der narrativt er det middel, der f\u00f8rer John ind i de situationer, der f\u00f8rer til hans fald. Et larmende selskab tilbyder ham en \u00f8l, men han afsl\u00e5r og drikker i stedet vand fra en automat \u2013 det \u00e6ndrer sig hurtigt (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Smart, velkl\u00e6dt og bedre end de andre. John vises ofte i kontrast til sine omgivelser i lukkede rum. Her v\u00e6lger han, forvisset om egen overlegenhed, at distancere sig til de lokale, sikkert forskanset bag sine solbriller.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I \u201dThe Yabba\u201d forts\u00e6tter kontrasten mellem John og hans omgivelser: Der klippes mellem close-ups af John, som smiler nedladende fra et hj\u00f8rne, og m\u00e6ngden ved baren, der drikker og spiller. Hans fald begynder samme aften, da han taber alle sine penge i hasardspil. Her introduceres den f\u00f8rste af de cinematografiske \u201dcirkler\u201d, der understreger faserne i Johns opl\u00f8sning: F\u00f8rst ses han udefra, alene p\u00e5 gulvet, omgivet af de andre spillere, mens han kaster m\u00f8nterne op i luften, derefter skiftes til hans perspektiv og vi f\u00e5r en montage af hurtig klipning, hvor kameraet panorerer 360 grader rundt p\u00e5 de andre spilleres ansigter. Via Johns blikretning f\u00f8lges m\u00f8nterne, der kastes op i luften og lander p\u00e5 gulvet. Der klippes fra loftslampens bl\u00e6ndende hvide lys til Johns forf\u00e6rdede ansigt, da han indser, at han har tabt alt, og videre til hans indre perspektiv og fantasier om, at de andre spillere ler ad ham. Hans \u201dblottelse\u201d understreges af, at han efterlod sine solbriller p\u00e5 hotelv\u00e6relset og v\u00e5gner op n\u00f8gen p\u00e5 sin seng n\u00e6ste morgen (fig. 3-4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Johns selvsikkerhed f\u00e5r et alvorligt kn\u00e6k, og han er mentalt blottet i denne scene.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 4: Dette understreges af det sk\u00e6rende lys, der blotter ham, og kredsen af m\u00e6nd, der bliver vidne til det f\u00f8rste led i hans fald, da han taber alle sine penge i et spil \u201ctwo-ups\u201d, som han tidligere nedladende har kaldt \u201ca nice, simpleminded game\u201d.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Cirkelbev\u00e6gelsen er ogs\u00e5 narrativ, da John jo rejser af sted, men ikke kommer nogen vegne fysisk og i filmens slutning vender tilbage til sit udgangspunkt. De n\u00e6ste faser af filmens narrative forl\u00f8b ender alle med lignende cirkelbev\u00e6gelser og montager af kalejdoskopiske vanvidsbilleder for hans indre blik.<\/p>\n\n\n\n

Gennem Johns perspektiv f\u00e5r vi et indtryk af \u201dThe Yabba\u201d som et sted, hvor drifterne hersker, og beboerne f\u00e5r tiden til at g\u00e5 med druk, sex, hasard og vold. Sex bliver en del af Johns fald, da en lokal kvinde byder sig til, men han ikke magter at gennemf\u00f8re samlejet og i stedet br\u00e6kker sig. Herefter f\u00e5r vi den n\u00e6ste cirkel, da Johns perspektiv igen roterer 360 grader, blandet med montage af hurtig klipning og l\u00f8srevne indtryk, efter han kompenserer for sin impotens ved at drikke sig bevidstl\u00f8s og v\u00e5gner op hos den fordrukne \u201dDoc\u201d Tydons (Donald Pleasance) med en plet sollys dansende i ansigtet.<\/p>\n\n\n\n

Filmens visuelt mest intense del kommer med en natlig k\u00e6ngurujagt. Der klippes mellem de hujende m\u00e6nd i bilens f\u00f8rerkabine til k\u00e6nguruerne, der indfanges af dens projekt\u00f8r og mejes ned. Vold og druk g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed, da de d\u00f8ddrukne m\u00e6nd til sidst begynder at begynder at sl\u00e5s indbyrdes, og den symbolske betydning af m\u00f8rke og det bl\u00e6ndende hvide lys understreges: Ved at tage med p\u00e5 jagt har John hengivet sig fuldt og helt til sit eget \u201dm\u00f8rke\u201d, som udstilles, da han udfordres til at dolke en s\u00e5ret k\u00e6nguru ihjel, oplyst af projekt\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n

Det sidste stadie i Johns fald sker, da han igen v\u00e5gner op i Docs skur, og forst\u00e5r, at de har haft sex. Solbrillerne vises nu, knuste \u2013 han har ikke noget at skjule sig bag. Han flygter ud i bushen og f\u00e5r et lift til, hvad han tror er Sydney, men lastbilchauff\u00f8ren har misforst\u00e5et ham og er k\u00f8rt tilbage til \u201dThe Yabba\u201d. Johns endelige sammenbrud og manglende evne til at undslippe sit \u201dfangenskab\u201d vises, da han vender tilbage til doktorens skur, hvor hans perspektiv igen hvirvler rundt og bliver til mareridtsagtige sexfantasier, f\u00f8r han fors\u00f8ger selvmord.<\/p>\n\n\n\n

Wake in Fright <\/em>er en dannelsesrejse eller ud-og-hjem-igen fort\u00e6lling, hvor m\u00f8det med outbackens \u201cspace\u201d bliver en nedstigning i underbevidstheden. Lag p\u00e5 lag skr\u00e6lles af John, indtil han b\u00e5de bogstaveligt og overf\u00f8rt er \u201dn\u00f8gen\u201d. Filmen er et modernistisk psykodrama og selvopdagelsesrejse. M\u00e5ske er det derfor, John p\u00e5 hotelv\u00e6rtens sp\u00f8rgsm\u00e5l, om han havde en god rejse, svarer \u201dthe best\u201d, f\u00f8r han i filmens slutscene vender tilbage til sit lille, beklumrede v\u00e6relse (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Sk\u00e5l, og tillykke med k\u00e6nguruen! Donald Pleasance som Johns kontrastfigur, den fordrukne l\u00e6ge \u201cDoc\u201d Tydon. Ted Kotcheffs virke som instrukt\u00f8r er i \u00f8vrigt ret blandet: Han er nok mest kendt for Rambo – First Blood <\/em>(1982)… og Weekend med Bernie <\/em>(1989).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Walkabout<\/em> \u2013 Vandren p\u00e5 stedet eller bare ubehag i kulturen?<\/h2>\n\n\n\n

Nicolas Roegs Walkabout<\/em> har en del til f\u00e6lles med Wake in Fright. <\/em>Den er lavet af en udl\u00e6nding efter et romanforl\u00e6g og var med i Cannes samme \u00e5r, ligesom ogs\u00e5 dens historie bev\u00e6ger sig i en cirkel, der ender pr\u00e6cis, hvor den begyndte. Den er ogs\u00e5 domineret af gentagelser, da de to b\u00f8rns vandring udl\u00f8ses af \u00e9t selvmord, som efterlader dem i \u00f8demarken, hvor de kun overlever takket v\u00e6re m\u00f8det med en ung aboriginer og afsluttes med et andet selvmord, da de vender tilbage til \u201ccivilisationen\u201d. Derudover l\u00f8ber en st\u00e6rk kontrasttematik mellem naturen, forst\u00e5et som bushen, og kulturen; de hvides verden, gennem filmen, b\u00e5de symbolsk og p\u00e5 realplan.<\/p>\n\n\n\n

Vi starter i \u201cplace\u201d: I Sydney, hvor vi introduceres til hovedpersonerne, som i slutteksterne kaldes \u201dPigen\u201d og hendes lillebror, \u201dDrengen\u201d (Jenny Agutter og instrukt\u00f8rens s\u00f8n, Lucas) og deres far (John Meillon). Mennesker haster forbi hinanden, og de introduceres som anonyme: b\u00f8rnene i deres skoleuniformer og faren i jakkes\u00e6t og bowler. Karaktererne vises p\u00e5 afstand, og vi f\u00e5r indtryk af et milj\u00f8 uden individualitet eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssig n\u00e6rhed i pr\u00e6sentationen af deres udgangspunkt (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6. Walkabout <\/em>b\u00e6res oppe af en st\u00e6rk kontrasttematik mellem natur og kultur. Her introduceres vi til Pigen (Jenny Agutter), som vises helt anonym mellem sine klassekammerater.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 7: Kontrasten mellem natur og kultur videref\u00f8res bl.a. med en symbolsk swimmingpool ved de to b\u00f8rns hjem i Sydney. Hvorfor t\u00f8r de ikke springe i de friske b\u00f8lger lige ved siden af? Frygten for naturen er gennemg\u00e5ende i Walkabout<\/em>.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Kontrasten mellem natur og kultur introduceres med swimmingpoolen, der ligger lige op ad havet \u2013 et billede p\u00e5 en frygt for at begive sig ud i den vilde natur, med de risikoer, det giver (fig. 7). Den videref\u00f8res i form af en murstensmur, som der panoreres henover. Da murv\u00e6rket slutter, ser vi ud i \u00f8demarkens flade, br\u00e6ndte landskab og starten p\u00e5 filmens n\u00e6ste del, da folkevognen med far og b\u00f8rn vises midt i landskabet. Pludselig begynder han at skyde efter dem, f\u00f8r han s\u00e6tter ild til bilen og beg\u00e5r selvmord. Der gives ingen motivation for farens handling, men selvmordet kan fortolkes som en art civilisationssammenbrud, hvor den (britiske) korrekthed og rationalitet, som han repr\u00e6senterer, bryder sammen og efterlader den n\u00e6ste generation bogstavelig talt \u201dlost\u201d. Fra de to b\u00f8rns perspektiv bliver bushen \u201dgotisk\u201d og skr\u00e6mmende. S\u00f8skendeparrets fortabthed tydeligg\u00f8res, n\u00e5r deres silhuetter vises som uendeligt sm\u00e5 i supertotaler if\u00f8rt de latterlige skoleuniformer. Bushen bliver en metafor for deres situation og sindstilstand: Landskabet er goldt og bart. Der klippes til n\u00e6rbilleder af dyr, som iagttager dem med rovfugle kredsende ovenover, og det virker som om ukendte kr\u00e6fter hersker. Med Parkers ord er vi i \u201dspace\u201d, hvor der hersker andre regler (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: De to b\u00f8rns fortabthed vises, n\u00e5r de vises som uendeligt sm\u00e5 i det golde landskab. Se ogs\u00e5 topbilledet.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Da aboriginaldrengen (David Gulpilil) dukker op, skifter alting. I deres perspektiv vokser han ud af landskabet, som en lille plet, der bliver st\u00f8rre. Han n\u00e6rmest danser, mens han jager, og det er tydeligt, at han befinder sig str\u00e5lende i det, der for dem er livstruende. Herefter \u00e5bner landskabet sig. Omgivelserne g\u00e5r over i paradisisk frodighed, og musikken skifter til John Barrys violinkompositioner. Rejsen f\u00e5r ogs\u00e5 et mytisk sk\u00e6r: Billederne glider sammen i overbl\u00e6ndinger, som g\u00f8r det sv\u00e6rt for beskueren at orientere sig, mens lydsidens blanding af l\u00f8srevne citater af reallyd fra deres medbragte radio og Stockhausens avantgardekompositioner skaber en kakofoni af spredte indtryk i lighed med billedsidens hurtige, diskontinuerlige klippestil. Der gives ingen information om, hvor de tre er henne, hvor langt, de har bev\u00e6get sig, eller hvor meget tid, der er g\u00e5et. Alt dette skaber et indtryk af, at tid og rum er oph\u00e6vet undervejs (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: Et konkret eksempel p\u00e5 oph\u00e6velsen af den line\u00e6re tid, er da vi ser nogle vilde dromedarer \u2013 rester af de kameler, som blev importeret til landet i midten af 1800-tallet. Set gennem Drengens \u00f8jne sidder der silhuetter af sp\u00f8gelsesagtige ryttere p\u00e5 dyrene \u2013 genf\u00e6rd af Burke og Wills\u00b4 ekspedition, der i 1860 s\u00f8gte at krydse landet p\u00e5 kamelryg.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Det understreges dog ogs\u00e5, at der er en anden verden: I nogle korte parallelnarrativer vises andre hvide: Et hold italienske meteorologer sender en vejrballon op, mens de glor liderligt p\u00e5 ekspeditionens eneste kvindelige medlem. Senere s\u00f8ger en hvid kvinde at lokke aborigineren til sig, mens hendes mand udnytter aboriginalb\u00f8rn til at lave grimme souvenirstatuer af k\u00e6nguruer. I filmens sidste del skyder nogle hvide j\u00e6gere b\u00f8fler ned fra deres jeep. De hvides p\u00e5virkning af landskabet forbindes generelt med d\u00f8den: det farmhus, hvor de tres rejse ender, er forladt og forfaldent – vi ser endda nogle improviserede grave, og den hvide bebyggelse der afslutter de to s\u00f8skendes rejse, er en forladt mineby, der minder om et postapokalyptisk portr\u00e6t af en civilisation, der er brudt sammen. Er det den sk\u00e6bne, som venter den moderne verden (fig. 10-11)?<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10: Parallelnarrativerne viser de hvides m\u00e5de at behandle naturen p\u00e5: videnskabelig opm\u00e5ling, \u00f8konomisk udbytning og rovdrift p\u00e5 ressourcer. De vises dog som seksuelt frustrerede og virker uinteresserede i det, de laver.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 11: Er dette sk\u00e6bnen for den vestlige kultur? Walkabout<\/em> l\u00e6gger op til at vise den vestlige kultur som en d\u00f8ende civilisation.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Realplanet tr\u00e6der ind, og det paradisisk-uskyldige, der f\u00f8r har v\u00e6ret imellem dem, forsvinder. Vi har tidligere set spor af en gensidig tiltr\u00e6kning mellem Pigen og aborigineren, men hun afviser ham og begynder at behandle ham som en underordnet, der s\u00e6ttes til at hente vand. Om morgenen, da de to g\u00f8r sig klar til at g\u00e5, ser de ham h\u00e6nge d\u00f8d i et tr\u00e6. I starten af deres rejse fandt s\u00f8skendeparret en midlertidig redning i form af et frugttr\u00e6 og en oase, der gav skygge, mad og vand. Det, som startede med at v\u00e6re \u201dlivets tr\u00e6\u201d bliver alts\u00e5 til d\u00f8dens, og hvor farens d\u00f8d og svigt startede rejsen, afslutter aborigineren den ved at ofre sig for dem. Dette tilf\u00f8rer filmens symbollag en bibelsk dimension, hvor \u201dsyndefaldet\u201d bliver genforeningen med de hvides verden, som \u00f8del\u00e6gger uskylden mellem dem. Herefter finder s\u00f8skendeparret en vej, som vi ser sk\u00e6re sig igennem landskabet ud i horisonten, og i close ups vises Pigens f\u00f8dder tage de f\u00f8rste skridt ud p\u00e5 asfalten (fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 12: Walkabout <\/em>har ogs\u00e5 en st\u00e6rk bibelsk subtekst. M\u00f8det med aborigineren, og starten p\u00e5 rejsen sker ved \u201clivets tr\u00e6\u201d i \u00f8rkenen, men vi f\u00e5r et \u201csyndefald\u201d, da de tre vender tilbage til udkanten af det moderne australske samfund, og magtforholdet bliver vendt.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Filmens afslutning er et spring frem til flere \u00e5r senere. Pigen st\u00e5r st\u00e6rkt sminket i et k\u00f8kken i den lejlighed, de kom fra. Filmen slutter med et close up af hendes ansigt, mens hun dr\u00f8mmer sig v\u00e6k til en badescene med sig selv, broren og aborigineren. Men det er en romantisk fantasi \u2013 vi har aldrig set dem bade sammen i virkeligheden. Akkurat som i Wake in Fright <\/em>er rejsen alts\u00e5 endt, hvor den startede, og hun har overtaget sin mors rolle. Hovedpersonen har ikke udviklet sig, men er blevet holdt tilbage af det, hun kommer fra, hvilket understreges, da billedet af swimmingpoolen ved havet gentages. \u201cPlace\u201d, de hvides samfund, er gennem hele filmen blevet gestaltet som sterilt og sammenk\u00e6det med d\u00f8den. M\u00f8det med bushen bliver derfor en form for civilisationssammenbrud, som viser muligheden for at leve anderledes og tilbyder en forsoning mellem to verdener og m\u00e5der at anskue naturen p\u00e5 \u2013 men den tages aldrig imod.<\/p>\n\n\n\n

Picnic at Hanging Rock \u2013 Endnu en mislykket udflugt<\/h2>\n\n\n\n

For tredje gang har vi at g\u00f8re med en filmatisering af en roman, som ogs\u00e5 n\u00e5ede til Cannes, men hvor de to forrige film var b\u00e5de udenlandsk instrueret og produceret, er der her tale om en rent australsk produktion, der omhandler tre elevers forsvinden under en udflugt til det mystiske Hanging Rock og den  kollektive fortvivlelse, det udl\u00f8ser p\u00e5 deres strenge pigeskole og i lokalsamfundet, da det ikke lykkes at finde de forsvundne.<\/p>\n\n\n\n

I filmens fortekster vises kontrasten mellem “space” og “place”: F\u00f8rst den g\u00e5defulde Hanging Rock og s\u00e5 klip til et establishing shot af Appleyard College, der troner omgivet af en sirligt friseret have. Bygningen udstr\u00e5ler al victoriatidens opstyltede pomp, og som institution har den samme funktion over for unge kvinders kroppe, som engl\u00e6ndernes kolonisering af fremmede folkeslag: nemlig at disciplinere dem, undertrykke enhver form for opr\u00f8r og upassende udtryk for driftsliv og g\u00f8re dem nyttige (fig. 13).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 13: Appleyard College, tronende i al sin magt, udstr\u00e5ler den britiske kolonimagts ambition om at dominere og civilisere landskabet – og unge pigers kroppe.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Frygten for naturen som s\u00e6de for ukendte og truende kr\u00e6fter kommer til udtryk i de advarsler, som forstanderinden, den d\u00e6moniske Mrs. Appleyard, giver pigerne f\u00f8r afrejsen: Hanging Rock er et ekstremt farligt sted, og de m\u00e5 under ingen omst\u00e6ndigheder forvilde sig v\u00e6k i omgivelserne. I filmens kontekst udtrykker udsagnet en frygt for det vilde og ukontrollerede i b\u00e5de Australien s\u00e5vel som i den menneskelige natur.<\/p>\n\n\n\n

Analysen kommer til at koncentrere sig om filmens hoveddel, som viser de tre pigers forsvinden: Der er allerede blevet givet adskillige varsler om, at noget vil ske, fx har den \u00e6terisk smukke Miranda (Anne Lambert) advaret sin tilbeder Sara om, at hun ikke vil v\u00e6re her meget l\u00e6ngere, mens en anden af pigerne udbryder \u201dA million years, waiting just for us!\u201d, da snakken falder p\u00e5 Hanging Rocks alder (fig. 14).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 14: Miranda iscenes\u00e6ttes som \u00e6terisk smuk og n\u00e6rmest overjordisk i filmens mise-en-scene, hvor hun er omgivet af et gyldent sk\u00e6r – noget, som skete via lyss\u00e6tning og et brudesl\u00f8r foran kameralinsen (Backman, 28).<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

B\u00e5de Miranda i sig selv og pigernes forsvinden p\u00e5 Hanging Rock bliver til filmens centrale mysterium. Miranda er s\u00e5 at sige den, som driver handlingen frem, hvilket vises, da hun springer af vognen og \u00e5bner leddet til hegnet omkring klippen: En fugleflok flyver op, hestene vrinsker, og underl\u00e6gningsmusikken g\u00e5r op i en dramatisk diskant. Det er tydeligt, at de har passeret en gr\u00e6nse, og ukendte kr\u00e6fter er blevet udl\u00f8st, hvilket bekr\u00e6ftes, da deltagerne opdager, at deres lommeure er g\u00e5et i st\u00e5. Det er ogs\u00e5 Miranda, som tager initiativ til det, der f\u00f8rer til pigernes forsvinden, da hun beder om lov til at g\u00e5 op p\u00e5 klippen. Musik og cinematografi giver en stigende intensitet, hvor der klippes mellem pigerne, der lyser op i deres hvide kjoler midt i det orangegule, br\u00e6ndte landskab og op til klippen, der t\u00e5rner op over dem (fig. 15).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 15: Hanging Rock t\u00e5rner sig op som den grelle mods\u00e6tning til Appleyard College: ukendt, mystisk og urgammel.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Hanging Rock iscenes\u00e6ttes som en levende entitet, der iagttager dem, og en rumlende lyd understreger, at ukendte kr\u00e6fter er v\u00e5gnet op og r\u00f8rer p\u00e5 sig. Dette vises via fugleperspektiv p\u00e5 pigerne og bliver mere intenst, efterh\u00e5nden som de bev\u00e6ger sig ind i de sn\u00e6vre passager mellem klippev\u00e6ggene, hvor de vises ovenfra. I hele sekvensen skifter billedstilen desuden hyppigt: Der klippes fra slow motion over panorering til overbl\u00e6nding og fra totaler til n\u00e6rbilleder. Dette desorienterer os, og vi mister enhver fornemmelse for retning, tid og sted. I den mest intense fase synes pigerne at v\u00e6re besatte, og deres l\u00f8srevne, usammenh\u00e6ngende replikker giver indtryk af, at noget taler gennem dem. At fremmede kr\u00e6fter har overtaget, vises af overbl\u00e6ndinger af de tre svajende silhuetter, klippen og himlen som opl\u00f8ses over i hinanden, parret med dramatisk underl\u00e6gningsmusik, indtil de som i trance \u00e9n efter \u00e9n forsvinder ind i en passage i klippen og er v\u00e6k, bogstavelig talt \u201dbjergtagne\u201d (fig. 16-17).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 16: De sk\u00e6ve, desorienterede kameravinkler giver indtryk af, at ukendte kr\u00e6fter iagttager pigerne, mens de bev\u00e6ger sig l\u00e6ngere ind i Hanging Rocks  sn\u00e6vre, labyrintiske passager.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 17: I sekvensens klimaks ser vi de tre piger svajende i en form for trance, som om Hanging Rock har overtaget deres bevidstheder. Derefter forsvinder de – bogstavelig talt \u201cbjergtagne\u201d.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

En vigtig pointe i denne forbindelse er, at de tre; Miranda, Irma og Marion, hele tiden er blevet fulgt og kommenteret af den plumpe Edith, der konstant kommer med klager og advarsler: Det sidste, vi ser af dem, er netop, at de forsvinder ud af hendes synsfelt, hvorefter hun skriger \u2013 et skrig, der forst\u00e6rkes elektronisk og afslutter denne sekvens, som begyndte med det elektroniske \u201dskrig\u201d, der kom, da leddet blev \u00e5bnet. I denne forstand bliver Edith b\u00e5de repr\u00e6sentant for det victorianske samfund, men ogs\u00e5 for tilskueren: Deres forsvinden er et chok og mysterium, omgivelserne forg\u00e6ves s\u00f8ger at l\u00f8se. For en mentalitet, der i Sherlock Holmes\u00b4 \u00e5nd var s\u00e5 fikseret p\u00e5 at finde en rationel forklaring p\u00e5 alt, bliver det ul\u00f8ste mysterium et traume, som sl\u00e5r benene v\u00e6k under b\u00e5de Mrs. Appleyard og hendes skole. Det bliver en blottelse af det spinkle grundlag og den undertrykkelse, som det victorianske verdenssyn hvilede p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

For os som tilskuere er det ogs\u00e5 en frustration, at vi ikke ved, hvad der sker med pigerne. Vi sp\u00f8rger os selv, hvad der er sket, men ogs\u00e5 hvorfor: Et vink om dette f\u00e5r vi, da de tre tager str\u00f8mper og sko af \u2013 de vil undslippe det victorianske kvindesyns sn\u00e6vre b\u00e5nd. Men s\u00e5 let er det heller ikke: Is\u00e6r Miranda er gennem hele filmet blevet framet som et billede, vist i spejle og sammenlignet med motivet fra Botticellis maleri \u201dVenus\u2019 F\u00f8dsel\u201d. Ligeledes er det som et stillbillede, frosset i bev\u00e6gelse, at vi f\u00e5r den naive Michaels forelskede indtryk af hende, da han ser hende springe over en b\u00e6k. Russell Boyds cinematografi giver et sart, lysende sk\u00e6r omkring de kvindelige hovedpersoner, som kommer til at fremst\u00e5 \u00e6teriske og overjordiske for tilskueren \u2013 de bliver s\u00e5 at sige holdt fast \u2013 ikke som virkelige personer, men som billeder..Hanging Rock og landskabet omkring den er tydeligt gestaltet som et vildt og ukendt \u201dspace\u201d, domineret af, hvad Freud kaldte \u201dDas Unheimliche\u201d i mods\u00e6tning til Appleyard college, der er det velkendte \u201dplace\u201d. Gennem filmen \u2013 og is\u00e6r gennem behandlingen af den underprivilegerede Sara – bliver det dog tydeligt, at pigeskolen m\u00e5ske er mere skr\u00e6mmende. Derfor ligger det lige for at forst\u00e5 pigernes forsvinden som et opr\u00f8r mod undertrykkende normer, og klippen bliver et symbol p\u00e5 det ubevidste, som de har begivet sig ud i. Dette er dog en forsimplet konklusion. Som sagt er de hele tiden blevet formet af andres blikke, b\u00e5de milj\u00f8ets og tilskuerens. Deres forsvinden, ud af b\u00e5de Ediths og vores synsfelt, f\u00e5r derfor en slags metafilmisk dimension: De oph\u00f8rer med at v\u00e6re styret af andres gengivelser og indtryk og forsvinder ud af filmen. Mysteriet om pigernes forsvinde p\u00e5 Hanging Rock peger derfor tilbage p\u00e5 sig selv og vores \u00f8nske om at forst\u00e5: at forst\u00e5 er at kontrollere, og b\u00e5de det omgivende samfund og vi som tilskuere mister denne kontrol, da vi ikke kan l\u00f8se mysteriet (fig. 18).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 18: Picnic at Hanging Rock <\/em>har ogs\u00e5 en metafilmisk dimension: Ligesom seeren er de andre piger desperate for at vide, hvad der er sket p\u00e5 klippen, og derfor overfalder de Irma, mens de r\u00e5ber \u201dTell us!\u201d, da hun vender tilbage. Hendes p\u00e5kl\u00e6dning lader da ogs\u00e5 ane, at hun ved noget, de ikke g\u00f8r, og ikke l\u00e6ngere er s\u00e5 uskyldig\u2026<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

P\u00e5 jagt efter \u201d\u00e5nden i naturen\u201d?<\/h2>\n\n\n\n

Kontrasten mellem \u201cspace\u201d – den ukontrollerede, vilde natur og \u201cplace\u201d – det velkendte bymilj\u00f8 var alts\u00e5 et vigtigt tema gennem 70\u2019 ernes australske film. Peter Weir har bem\u00e6rket, at det meste af Australiens befolkning bor langs kysten, og at landets stort set ubeboede indre i den f\u00e6lles bevidsthed st\u00e5r som noget ukendt, en stor tomhed, som man lever p\u00e5 kanten af (Rogers, 51). S\u00e5ledes er det er ogs\u00e5 blevet gestaltet i de tre film, som her er blevet gennemg\u00e5et: Vel har de hvide den politiske og \u00f8konomiske magt til at besidde og udnytte, men n\u00e5r de kommer ud af deres \u2018comfort zone\u2019, har deres baggrund ikke givet dem megen nyttig viden. Is\u00e6r den britiske kulturelle bagage viser sig her fuldst\u00e6ndig nyttel\u00f8s: Noget, som skiller John ud fra omgivelserne i Wake in Fright<\/em>  er hans distingverede britiske engelsk i mods\u00e6tning til de andre karakterers dr\u00e6vende \u201ddaown unda\u201d-accent, s\u00f8skendeparret i Walkabout<\/em> introducerer sig selv med \u201dWe are English\u201d, og Picnic at Hanging Rock<\/em>s <\/em> victorianske elite ligner marionetter, der s\u00f8ger at opretholde en facade af tom pragt, mens de sveder i deres stramme t\u00f8j. Alle tre film kan derfor ses som et opg\u00f8r med Englands kulturelle hegemoni, som endelig faldt sammen med Gordon Menzies\u2019 konservative regering i 1966. S\u00e5ledes repr\u00e6senterer alle tre film derfor decideret australsk kultur, p\u00e5 trods af, at de to rent teknisk er udenlandske, og de bliver eksempler p\u00e5 en nation, der havde distanceret sig fra det, der engang var \u201dmoderlandet\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
    \n
  • Walkabout<\/em>. Instr. Nicolas Roeg. Max L, Raab-Si Litvinoff Production, 1971.<\/li>\n\n\n\n
  • Wake in Fright<\/em>. Instr. Ted Kotcheff. NLT Productions, 1971.Picnic at Hanging Rock<\/em> (da. Udflugten<\/em>). Instr. Peter Weir. Picnic Production, South Australian Film Corporation, McElroy & McElroy m. fl., 1975.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
      \n
    • Barber, Susan: The Australian Film Revival \u2013 1970s, 1980s and beyond. Bloomsbury Academic, 2023.<\/li>\n\n\n\n
    • Bergo, Constanza: Looking at the Garden to Understand the Tear: Haunted Landscapes in Settler-Colonial Australia. In: Gothic Nature, Volume V, red.; red. Elizabeth Parker & Harriet Stilley.<\/li>\n\n\n\n
    • Danks, Adrian & Constantin Verevis (red.): Australian International Pictures (1946-75), Edinburgh University Press, 2023. The Macmillan Press Ltd, 1992.<\/li>\n\n\n\n
    • Izod, John: The Films of Nicolas Roeg \u2013 Myth and Mind<\/li>\n\n\n\n
    • Koebner, Thomas & Liptay, Fabienne (red.): Film-Konzepte 3: Nicolas Roeg. Richard Boorberg Verlag, 2006.<\/li>\n\n\n\n
    • Murray, Scott (red): Australian Cinema. Allen & Unwin, 1994.<\/li>\n\n\n\n
    • Parker, Elizabeth: The Forest and the EcoGothic \u2013 The Deep Dark Woods in the Popular Imagination. Palgrave Macmillan, 2020.<\/li>\n\n\n\n
    • Rogers, Anna Backman: Picnic at Hanging Rock. BFI Film Classics. Bloomsbury Publishing Pic, 2022.<\/li>\n\n\n\n
    • Salwoke, Scott: Nicolas Roeg Film by Film. Mcfarland & Company, 1993.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. I 70’erne oplevede australsk film et sandt boom. Noget, som var fælles for den nye bølge af film, var fokusset på det australske landskab og dets betydning for den nationale identitet. Læs med, når Peter Raagaard i denne artikel fokuserer på, hvordan mødet med ‘the Outback’ påvirker hovedkaraktererne i klassikerne Wake in Fright<\/em>, Walkabout <\/em>og Picnic at Hanging Rock<\/em>.<\/p>\n","protected":false},"author":47,"featured_media":13372,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[590],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13346"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/47"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13346"}],"version-history":[{"count":11,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13346\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13398,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13346\/revisions\/13398"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13372"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13346"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13346"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13346"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}